SRP om eksistentialisme og Fight Club

Side 1

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 1 af 26 NAP

Abstract

Side 2

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 2 af 26 NAP

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................... side 3

1. Redegørelse ................................................................................................................................. side 4-9

1.1. Eksistentialismens oprindelse ............................................................................................... side 4

1.2 Valg, angst og frihed .......................................................................................................... side 4-5

1.3 Æstetikeren, etikeren og den religiøse ............................................................................... side 5-7

1.4 Kierkegaard og Gudstroen.................................................................................................. side 7-8

1.5 Eksistentialistiske temaer i postmodernismen ................................................................... side 8-9

2. Analyse og fortolkning ............................................................................................................. side 9-20

2.1 Kampen for mening ........................................................................................................ side 9-12

2.2 Temaer i Fight Club ...................................................................................................... side 12-16

2.3 Analyse af Intet ............................................................................................................. side 16-19

2.4 Sammenligning af Fight Club og Intet .......................................................................... side 19-20

2.5 Det eksistentialistiske i Fight Club og Intet ....................................................................... side 20

3. Diskussion ............................................................................................................................... side 21-22

3.1 Meningen med livet ............................................................................................................ side 21-22 Konklusion ....................................................................................................................................... side 23 Litteraturliste .............................................................................................................................. side 24-26 Bilag ............................................................................................................................................................4

Side 3

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 3 af 26 NAP

Indledning

Hvem er vi, og hvorfor er vi? Dette er tanker, der nok præger de fleste af os – både den identitetsforvirrede teenager og forretningsmanden, som synes at have styr på sit liv. Hver dag går de fleste af os rundt og søger en form for mening i det evigt foranderlige samfund, og vi griber ud efter ting, vi kan identificere os med – vores arbejde, vores hobbyer, de mennesker vi omgiver os med. Men er der egentlig en mening med tilværelsen?

Man kan fristes til at tro, at disse tanker og spørgsmål er opstået ved begyndelsen af det moderne samfund og dets ubegrænsede muligheder – men øjensynligt er disse tanker, som altid har eksisteret – endda helt tilbage til Shakespeares velkendte ”To be or not to be” og Kierkegaards filosofiske skrifter.

Denne opgave ønsker først og fremmest at redegøre for Kierkegaardske teorier om mennesket og Gudstroen – herunder vil opgaven undersøge, hvad Kierkegaard muligvis så som værende meningen med livet og ydermere, hvordan opfattelsen af denne har forandret sig fra romantikken til postmodernismen. Ydermere vil der også blive redegjort for forskellige grene af eksistentialismen, og hvordan de belyser forskellige opfattelser af meningen med livet. Derudover vil Kierkegaards stadielære blive sat i perspektiv til to postmoderne romaner og derved belyse de eksistentialistiske temaer i disse – er eksistentialismen stadig dominerende i det postmoderne samfund, og hvorledes forholder den postmoderne borger sig til jagten på meningen?

Side 4

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 4 af 26 NAP

1.1 Eksistentialismens oprindelse

”Det er ganske sandt, hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaees baglænds. Men derover glemmer man den anden Sætning, at det maa leves forlænds [1]

”. Således skrev den danske filosof og teolog Søren

Kierkegaard i 1843. Med dette mente Kierkegaard, at selvom mennesket kun lever i nutid, er mennesket også summen af sine erfaringer, oplevelser og handlinger: dog kan disse først forstås, når de allerede er gjort, når de således er blevet datid og ses tilbage på.

Selvom Kierkegaard i dag anses som eksistentialismens fader, kan denne filosofiske retnings rødder blandt andet spores tilbage til midten af 1600, hvor den franske matematiker Blaise Pascal tænkte tanker, som man i dag vil betegne som værende eksistensfilosofiske [2].

Ordet eksistentialisme stammer oprindeligt fra det latinske ”eks-stasis [3]

”, som betyder at komme til syne, at træde frem. Som litterær retning kulminerer eksistentialismen for alvor i Frankrig i 1940’erne og

50’erne, hvorimod den som filosofisk retning – som tidligere nævnt – har sine rødder hos Kierkegaard, som levede fra 1813 – 1855.

Eksistentialismen arbejder først og fremmest med menneskets evne til at reflektere over- og forholde sig til sin eksistens [4]. Mennesket eksisterer, fordi det har evnen til at forholde sig til sig selv, sin væren og sit liv – det har muligheden for at administrere sit liv. Dette står, ifølge eksistentialismen, i skarp kontrast til dyrene, som kun er [5]. Modsat mennesket har dyrene ikke evnen til at reflektere over deres tilstedeværelse og er derfor indskrænket af dets instinkt og natur. Da dyret ikke kan tænke, har dyret ikke muligheden for at ændre sin adfærd modsat mennesket, som netop har dette valg.

1.2 Valg, angst og frihed

Valg er et nøgleord i eksistentialismen. Ifølge Kierkegaard foretager mennesket et valg om at eksistere [6].

Mennesket skal først og fremmest have viljen til at eksistere, hvorefter det skal foretage et bevidst valg

– ofte omtalt som et spring – hvor det anerkender livet som værende værd at leve. Ifølge eksistentialismen er der nemlig ikke nogen forudsat mening med livet – det vil sige, at livet kun har den

1

http://tosommerfugle.blogspot.dk/2010/10/livet-forstas-baglns-men-ma-leves.html

2

Lütken, Gerd og Johannes Fibiger: Udsat, En bog om eksistentialisme, 2002, s. 18, l. 20

3

Ibid. s. 18, l. 15

4

Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Litteraturens veje, 2004, s. 486, l. 32

5

Ibid. s. 486, l. 36

6

Ibid. s. 319, l. 1

Side 5

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 5 af 26 NAP mening, man som menneske vælger at tillægge det [7]. Igennem en række handlinger og valg kan mennesket realisere sig selv, træde i eksistens eller som Kierkegaard siger det: blive virkelig.

Konsekvensen af denne frihed er det, som Kierkegaard betegner som værende ”angst”. Angsten er, ifølge Kierkegaard, et biprodukt af det at være et frit menneske med valgmuligheder. Mennesket er ansvarlig for sit liv og bevidstheden om dette, medfører angsten, da mennesket skræmmes af de muligheder, det har og de valg, det skal tage. Ved at vælge én ting, fravælges noget andet – og denne beslutning skal mennesket stå ved. Denne frihed medfører altså angst og fortvivlelse, men ifølge Kierkegaard er angsten et grundvilkår i eksistensen, som man ikke kan være foruden, hvis man ønsker at være fuldkommen eller ”virkelig”.

1.3 Æstetikeren, etikeren og den religiøse

Der er mange måder at være menneske på og herunder også flere forskellige måder at anskue sin egen eksistens. Eksistentialismen arbejder med disse forskellige måder at forholde sig til sin eksistens på.

Den gren af eksistentialismen, som Kierkegaard primært stod i spidsen for, var den kristne eksistentialisme [8]. Denne arbejder blandt andet med menneskets forhold til Gud, hvilket også kommer til udtryk i hans stadielære. Denne kan ses som værende en afspejling af forskellige stereotyper i samfundet eller en form for hierarki – dog mener flere Kierkegaard-kendere, at stadielæren handler om, at mennesket igennem sit liv kan vælge at bevæge sig fra det ene stadie til det andet.

Siden Kierkegaard aldrig selv har nævnt stadielæren som teori – som er skabt af Kierkegaard-forskere [9] - kan den ikke nødvendigvis hævdes at være fremsat af ham. Dog arbejder både bogen ”Stadier paa Livets Vei” fra 1845 og bogen ”Enten – Eller” fra 1843 med denne lære om eksistensens stadier og de forskellige eksistenssfærer.

Ifølge Kierkegaard når mennesket en skillevej – det som betegnes som ”valget”, ”springet” eller ”midnatstimen”. Det er den situation, hvor mennesket vælger enten at blive virkelig og træde i eksistens eller forblive på det stadie, hvorpå det blev født – ”spidsborger” stadiet. En spidsborger er et menneske, som ikke er bevidst om, at han selv kan vælge at træde i eksistens, og derfor har han ikke gjort det. I stedet følger han strømmen og bliver dermed et produkt af samfundet, da han er underlagt dets normer.

7

Lütken, Gerd og Johannes Fibiger: Udsat, En bog om eksistentialisme, 2002, s. 16, l. 13

8

http://da.wikipedia.org/wiki/Kristen_eksistentialisme

9

http://www.kristendom.dk/sp%C3%B8rg-om-kristendom/er-det-bedre-v%C3%A6re-religi%C3%B8s-end-etiker-if%C3%B8lge-

kierkegaard

Side 6

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 6 af 26 NAP

Spidsborgeren fornægter fortvivlelsen og negligerer det dæmoniske - herunder angst og svaghed [10].

Fornægtelsen af dette resulterer i, at spidsborgeren aldrig oplever samme dybde i sit liv som de, der befinder sig på de øvre stadier, da han fornægter vigtige dele af sig selv og dermed ikke kan ”blive virkelig”.

For at gå fra et stadie til et andet sker ”springet”, hvor mennesket træffer et valg, som ændrer hans livsanskuelse. Fortvivlelsen kan ses som den motor, der driver mennesket fra det ene stadie til det andet [11]. Det næste stadie er ”æstetikeren”. Det æstetiske menneske lever for nydelsen og har undladt at træffe valget om at vælge sig selv [12]. Æstetikeren tager kun uforpligtende beslutninger, hvilket også er derfor, han ikke står inde for sig selv – æstetikeren bekymrer sig ikke, men vælger i stedet nydelsen.

Denne nydelse fås dog igennem fornyelsen, hvilket æstetikeren er afhængig af. Han kan ikke leve i gentagelsen, da den keder ham. Når kedsomheden hænder, havner æstetikeren i fortvivlelsen og denne driver ham til at tage et forpligtende valg, et af højere kvalitet end det æstetiske – at vælge sig selv.

En person som – modsat æstetikeren – har truffet dette valg om at vælge sig selv, kalder Kierkegaard for ”etiker”. Etikeren betegnes som værende sit livs redaktør, da han er bevidst om sine muligheder og sin frihed til at vælge. Modsat spidsborgeren lader han ikke andre træffe beslutningerne for ham. Etikeren adskiller sig fra æstetikeren på den måde, at han træffer de forpligtende valg – han lever i den gentagelse, som æstetikeren ikke kan fordrage. Modsat æstetikeren søger han nemlig ikke det smukke i hverdagen, men betragter i stedet denne som en opgave, han er forpligtet på at fuldføre [13]. Etikeren påtager sig hermed det ansvar, som æstetikeren vælger at bortkaste – etikeren holder af det trivielle, hverdagen, men ydermere vælger han den. Her adskiller han sig også fra spidsborgeren, som ikke tager dette valg, men blot følger strømmen ubekymret og ansvarsløst.

Bogen ”Enten – Eller” består af brevudvekslinger imellem etikeren (B) og æstetikeren (A). Her skriver B blandt andet til A: ”Ved du da ikke, at der kommer en midnatstime, hvor enhver må demaskere sig?

Tror du, at livet altid lader sig spøge med?” Her ses kontrasten imellem etikeren og æstetikeren. Hvoraf sidstnævnte kun søger nydelsen, lever førstnævnte med valget om at have valgt sig selv.

10

http://www.litteratursiden.dk/blogs/lise-vandborg/

11

http://fagweb.vuckolding.dk/ah/Filosofi/soeren_aabye_kierkegaard.stadier.htm

12

Lütken, Gerd og Johannes Fibiger: Udsat, En bog om eksistentialisme, 2002, s. 25, l. 13

13

Ibid. s. 20, l. 28

Side 7

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 7 af 26 NAP

Dét at etikeren er trådt i eksistens betyder, at han har valgt både sig selv og Gud. Hvad der adskiller det etiske stadie og det religiøse – som er tredje og sidste stadie – er, at etikeren har accepteret fortvivlelsen, men uden at forstå den. Etikeren forstår ikke, at hans valg ikke kan ændre på tilværelsens meningsløshed og dødens uundgåelighed. Dette kan det religiøse stadie selvfølgelig heller ikke ændre, men herimod kan det ændre menneskets syn. Det religiøse menneske er bevidst om, at han ikke alene kan overvinde fortvivlelsen og skylden – i stedet må man han lære at leve med denne ”lidelse”. Den religiøse opgiver sig selv og overgiver sig til Gud, da han ved, at han ikke selv er i stand til at vurdere, hvad der er ondt og godt – Gud ved bedst, og derfor underlægger han sig ham.

Hermed kan det religiøse stadie fungere som en form for tryghed: det religiøse menneske ser alt det gode, som Gud har foræret mennesket, og herigennem opnår han et svar på tilværelsens lidelser.

Mennesket, på det religiøse stadie, skal ikke længere træffe valget om at vælge sig selv – i stedet skal han modtage sig selv som en gave fra Gud [14], anerkende hvad Gud har ofret for mennesket og ydermere bestræbe sig på at tilfredsstille Gud. Ved dette opnår det religiøse menneske en form for mening med tilværelsen og kan finde ro i dét at forbedre sig for Gud.

1.4 Kierkegaard og Gudstroen

Da det religiøse stadie er det endelige, kan det udledes, at Kierkegaard så dette som det ”ypperste”.

Dermed kan man fristes til at tro, at Kierkegaard mente, at meningen med livet var at nå til det religiøse stadie og dermed bestræbe sig på at tilfredsstille Gud. Modsat de sene eksistentialister som henholdsvis Albert Camus og Jean-Paul Sartre, prægede Gudstroen altså Kierkegaards filosofi, hvilket ikke er overraskende, da Kierkegaard trods alt levede i den litterære periode Romantikken [15].

Da perioden varede fra ca. 1800 – 1870, både opvoksede og døde Kierkegaard i en periode præget af det romantiske, hvor man – som reaktion på 1700 tallets oplysningstid og fornuftfølelse – dyrkede sanserne, fantasien, naturen og panteismen. Herved mentes det dengang, at meningen med livet netop var at tilfredsstille Gud, da det panteistiske var dominerende i samfundet.

Selvom det religiøse tydeligt ses i Kierkegaards skrifter, tilhørte han selv nærmere understrømningen Romantisme, som varede fra ca.

16

. Selvom Gudstroen var dominerende for Kierkegaards

14

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/3141/1/Livets%20Mening.pdf

15

http://www.da-net.dk/romantiknoter.html#STIKORD:

16

https://sites.google.com/site/danskfag/litteratur-1/litteraturhistorisk-oversigt/romantik-

Side 8

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 8 af 26 NAP eksistentialisme og filosofi, var han stærkt imod kirken som institution [17], da han ikke mente, at nogen instans kunne beslutte eller vurdere ens tro og religiøsitet.

Hvad der adskiller Kierkegaard fra de traditionelle, romantiske digtere er, at han var meget imod det glansbillede, som de opstillede af virkeligheden. Særligt kritiserede han den skønne, romantiske kunst, som så bort fra hverdagens lidelser, det smertefulde og meningsløse, som han jo selv arbejdede meget med [18]. I selskab med resten af de romantistiske digtere valgte Kierkegaard i stedet at sætte skarpt fokus på denne splittelse, det mørke og dæmoniske i mennesket.

1.5 Eksistentialistiske temaer i postmodernismen

Fra midten af 1800-tallet sker der en stor udvikling i det danske samfund. Ikke mindst kommer dampmaskinen til, men breve udskiftes med telefoner, og i 1871 stiller Georg Brandes sig op på talerstolen og dermed i spidsen af et litterært oprør. Senere kommer krigene. Det lyriske jeg præges af fortvivlelse og afmagtsfølelse, det føler sig identitetsløst i denne nye moderne verden, som synes at have mistet sin sammenhæng. Igen søger digterne indad og særligt Heretica-digterne satte fokus på det eksistentielle [19], da man så dette som vejen ud af efterkrigstidens krise.

Dette er noget, som synes at gentage sig gang på gang i litteraturen – både i romantikken, i efterkrigstiden og i modernismen. Efter en krig, en udvikling eller et form for tab, mister jeget sin identitet, og verden synes at miste sin sammenhæng. Når dette hænder, synes jeget at søge indad, mod det sjælelige, men ydermere leder jeget efter en form for mening – hvor man i den romantiske litteratur fandt mening i Gudstroen og fædrelandskærligheden, synes der ikke længere kun at være én mening at finde i den moderne litteratur. Det eksistentialistiske bliver et vedvarende tema i littaturen helt frem til

80’ernes postmodernisme – og længere.

I postmodernismen vågner digteren og ser, at forestillingen om guldalderdrømmen, det gode og skønne, er blevet brudt – verden er i stedet fragmenteret [20], fuld af små fortællinger, og for digteren handler det nu om at samle disse brudstykker. Men det fragmenterede ses ikke som et tab, som det gjorde i modernismen, i stedet ser individet mulighederne. Tilværelsen er fuld af tilbud og nye roller at påtage

17

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Teologiske_og_filosofiske_begreber_hos_S%C3%B8ren_Kier
kegaard/S%C3%B8ren_Aabye_Kierkegaard

18

Auken, Sune: Dansk litteraturs historie 1800 – 1870, 2008, kapitel: Den afsindige meningsløshed – Søren Kierkegaard

19

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/OpslagsvaerkerVirtuelle/Minilex/1945_1955hereticadigtningogeksistentialisme/Heretica.aspx

20

http://www.da-net.dk/postmodernismen.html

Side 9

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 9 af 26 NAP sig, og derfor bliver selviscenesættelsen også et gennemgående tema i den danske postmodernisme.

Særligt i firserlyrikken – blandt andet hos Michael Strunge - ses ”rollespillet”.

Det er svært at sige, hvornår den postmoderne strømning for alvor begyndte i USA. Nogle mener, at den stammer helt tilbage fra 1941, da både James Joyce og Virginia Woolf døde det år [21]. Andre mener, den først begyndte senere, men da flere andre litterære understrømninger har samme kendetegn som netop postmodernismen – her kan blandt andet nævnes Beat Generationen – er det svært at vurdere.

Den amerikanske postmoderne litteratur er kendetegnet ved, at den frakaster sig al mening – den søger i stedet at udforske det postmoderne samfunds muligheder. Den nye teknologi er dominerende i USA, og i begyndelsen af 80’erne grundlægges MTV. Emner, som før har været tabubelagte, udforskes - Nabokov sætter fokus på de mørkere sider af mennesket og William S. Burroughs på stofmisbrug og homoseksualitet. De postmoderne forfattere er interesserede i at fremstille verden, for hvad den er – fragmenteret.

Frem for meningen, jagter det postmoderne samfunds borger identiteten. Borgeren er fanget i en forbrugerverden, domineret af den førnævnte nye teknologi, og han føler sig identitetsløs og splittet – ivrigt forsøger han at holde fast i de ting, som han kan identificere sig med, som kan give ham en form for identitet – hans arbejde, hans lejlighed, hans præstationer og materielle genstande.

2.1 Kampen for mening

Denne jagt på identitet kommer særligt til udtryk i romanen Fight Club, som er skrevet af forfatteren Chuck Palahniuk og udgivet i 1996. Dermed er bogen også en del af den postmoderne bevægelse i amerikansk litteratur, men ydermere er dette sene litterære værk kendt for at arbejde med eksistentialistiske temaer såsom identitetstab og splittelse. Palahniuks karakterer forsøger at navigere rundt i et samfund, der netop synes domineret af Kierkegaards spidsborgere og æstetikere, og som er præget af forbrugerisme og meningsløshed. Da protagonisten i Fight Club opdager meningsløsheden og falder hen i Kierkegaards fortvivlelse og angst, begynder han at slås for meningen – bogstavelig talt.

Romanen Fight Club fortælles af en ukendt jegfortæller, som selv deltager aktivt i bogens handling.

Bogen starter in medias res, hvoraf første kapitel er skrevet i nutiden. Resten af bogen er et flashback, som fortælles tilsyneladende nogenlunde kronologisk, og desuden også er skrevet i nutid. Blandt andet

21

http://www.pulib.sk/elpub2/FF/Kusnir1/pdf_doc/4.pdf

Side 10

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 10 af 26 NAP fortæller protagonisten om sit første møde i en støttegruppe, som fandt sted to år forinden: ”That was

two years ago(…)^{22} ”.

Roman kan defineres som værende et langt flashback. Første kapitel foregår i nutiden, og derefter kastes læseren ind i fortællingen og ledes atter frem til det øjeblik, som også bliver beskrevet i første kapitel – hermed har romanen en cirkelkomposition, da hele bogen kredser om det ene øjeblik.

Protagonisten går flere gange i bogen under navnet Joe. Dette navn bruges ofte på den typiske, amerikanske mand og kan derved betegnes, som værende ganske banalt. Protagonisten er, hvad man beskrive som den ”typiske” mand. Han tilhører den amerikanske ”Generation X”, som er født i perioden

1956 og 1980 [23]. Denne generation er opvokset midt i den teknologiske udvikling, midt i bygningen af storcentre og skabelsen af videospil. Hermed er vores protagonist vokset op i en kultur præget af forbrugerisme, hvor skilsmisser desuden begynder at blive mere udbredte. Flere gange nævnes det også, at faderfiguren har manglet for disse mænd, som deltager i Fight Club: ”What you see at fight club is a generation of men raised by women [24]

”. Det kan herfra udledes, at disse mænd i en længere periode har forholdt sig følelsesmæssigt passive og ydermere, at de har lidt, hvad kan betegnes som en kastration af deres mandlighed – de har i længere tid undertrykt deres maskuline natur: ”What we have to do, people,

                                                                  25
Tyler told the committee, ”is remind these guys what kind of power they still have ”. Uden et mandligt

forbillede ved disse mænd ikke, hvordan de skal opføre sig – men Tyler er der for at minde dem om deres sande natur.

Protagonisten selv kendte sin far i seks år: ”Me, I knew my dad for about six years, but I don’t remember anything [26] ”. Ved at han fortæller dette, sættes han for læseren i samme situation som resten af mændene i Fight Club – han har altså også lagt låg på nogle af sine følelser.

Joe, protagonisten, har tilsyneladende svært ved at forholde sig til sig selv. Dette bliver tydeligt, da han

                                                                     27
delvist taler om sig selv i tredje person ved at nævne sit navn, Joe: ”I am Joe’s prostate ”. Igennem

romanen forekommer der flere af disse sætninger som for eksempel: ”I am Joe’s Grinding Teeth” og ”I am Joe’s Clenching Bowels”.

I disse sætninger forholder protagonisten sig til det kropslige, for eksempel hans organer, hans udseende og handlinger, men der opstår en form for distance til det, der foregår. For eksempel i sætningen: ”I am Joe’s broken heart” lægges der stor afstand til det ubehagelige og følelsesprægede. Her begynder både

22

Palahniuk, Chuck: Fight Club, 1996, s. 22, l. 15

23

http://www.valueoptions.com/spotlight_YIW/gen_x.htm

24

Ibid. s. 50, l. 14

25

Ibid. s. 120, l. 5-6

26

Ibid. s. 50, l. 10

27

Ibid. s. 58, l. 18

Side 11

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 11 af 26 NAP splittelsestemaet og identitetsløsheden at vise sig, da der på sin vis opstår to personer i protagonisten – jeget og Joe. Ydermere omtaler protagonisten sig kun ved sit navn i sjældne tilfælde – han forekommer identitetsløs over for læseren. Dette afspejler den identitetsløshed, han også selv føler. Han kan ikke fortælle læseren meget om sig selv, fordi han ikke længere ved, hvem han er.

Protagonisten besidder ellers et ganske alsidigt job – den ene del består af at sidde på et kontor, hvor den anden del består af at rejse meget. Hermed er hans job altså også ”splittet” i to ret forskellige dele – det banale og det, som ellers burde være mere spændende.

I andet kapitel beskriver protagonisten bl.a. hvordan han ”vågner” i forskellige lufthavne: ”You wake up

at Meigs Field (…) You wake up at Boeing Field. You wake up at lax^{28} ”. Dette bliver en form for

gentagelse, og det viser, hvor trivielt selv dette er blevet for ham, hvordan hele hans liv føles som en stor gentagelse. Han er i en zombielignende tilstand og bevæger sig fra den ene lufthavn til den anden.

Det at protagonisten har et arbejde, hvor han rejser meget, underbygger også denne identitetsløshed.

Han kan være et nyt menneske i hver by, han kommer til. Derfor bliver han aldrig rigtig tvunget til at forholde sig til sig selv.

Ydermere lader det til, at han lider af det, man kan kalde et slags ”Alice i Eventyrland syndrom [29] ”. Han er omgivet af alle disse små ting: ”The charm of traveling is everywhere I go, tiny life. I go to the hotel, tiny soap, tiny shampoos, single-serving butter, tiny mouthwash and a single-use toothbrush [30] ”.

Protagonisten føler sig fortabt og forvirret, og han kan ikke længere finde mening i disse genstande.

Deres størrelse repræsenterer altså deres værdi – de er små og meningsløse for ham.

Protagonisten har tydeligvis brug for at finde en form for mening. Han længes så meget efter en drastisk ændring i sit liv, at han endda ønsker, hans fly vil styrte ned: ”Every takeoff and landing, when the plane banked too much to one side, I prayed for a crash [31]

”. Protagonisten er således villig til at tage

Kierkegaards spring, men er ude af stand til selv at tage beslutningen – han har brug for, at nogen gør det for ham.

En af de første ting vi får at vide om vores protagonist er, at han lider af søvnløshed. To år forinden havde han været til lægen med ønsket om at få receptmedicin, hvor lægen bad ham grave lidt dybere og finde ud af, hvad der i virkeligheden var galt. Her beskrives, hvordan han begynder at befinde sig i en tilstand, hvor han ikke længere kan vurdere, hvorvidt han sover eller er vågen: ”This is how it is with

28

Palahniuk, Chuck: Fight Club, 1996, s. 29, l. 1 og 19-20

29

https://www.excedrin.com/stories/what-is-alice-in-wonderland-syndrome/

30

Palahniuk, Chuck: Fight Club, 1996, s. 28, l. 22

31

Ibid. s. 25, l. 2-3

Side 12

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 12 af 26 NAP insomnia. Everything is so far away, a copy of a copy of a copy [32]

”. Hans læge fortæller ham desuden, at hvis han vil se ægte smerte – herunder implicit at protagonisten ikke lider – skal han gå ned i støttegrupperne og se, hvordan de døende kræftpatienter har det. Han begynder at komme regelmæssigt i disse støttegrupper, fordi han får en form for ro, blandt andet ved at få grædt ud. Dét at være omgivet af mennesker, som er døende, får ham til at føle sig levende igen: ”This was freedom. Losing all hope was freedom [33] ”. Når man ikke har noget at tabe, har man alt at miste – ved at se folk, der virkelig ikke har et valg, inspireres protagonisten til selv at tage springet.

En anden af de karakterer, vi møder, er kvinden Marla, som begynder at gå i de samme støttegrupper som protagonisten. Men med hende i rummet kan han ikke overgive sig selv fuldkommen og græde, og

                                                                 34
derfor begynder søvnløsheden igen: ”Because I can’t hit bottom, I can’t be saved ”. Protagonisten ved,

at hun – ligesom ham selv – bare er en ”turist” i støttegrupperne. Hun fejler ikke noget, så hver gang protagonisten ser på hende, ser han sin egen løgn afspejlet: ”In this moment, Marla’s lie reflects my lie, and all I can see are lies [35]

”. Han ser sig selv i hende, den ligegyldighed der har drevet ham til at begynde at gå i støttegrupperne, jagten på en form for mening, noget der kan få ham til at føle sig levende.

Protagonisten kan tydeligvis ikke forholde sig til hende, fordi hun minder ham om sig selv. Dette indikerer, at han ikke er fuldkommen klar til at være i forbindelse med sig selv og de følelser, han før har forholdt sig passivt overfor.

2.2 Temaer i Fight Club

Den søvnløshed protagonisten lider af, bunder nok fremfor alt i en frygtelig kedsomhed: ”It used to be enough that when I came home angry and knowing that my life wasn’t toeing my five-year plan, I could clean my condominium or detail my car [36]

”. Protagonisten keder sig og ser ikke længere meningen med sit liv – alt han gør er at gå på arbejde, komme hjem til sin perfekte lejlighed og bestille møbler til den.

Ydermere er protagonisten også begyndt at se forgængeligheden af disse ting. Lejligheden er kun ren,

                                                                        37
indtil støvet igen begynder at falde, eller indtil den næste ejer overtager: ”Nothing is static ”.

Herved kommer et af de mest dominerende temaer i Fight Club også til udtryk: forbrugerismen.

Protagonisten beskriver endda sig selv som værende slave af sit ”nesting instinct”, ligesom han tydeligvis er slave af forbrugerismen. Dette bliver klart for læseren, da han nævner navnene og

32

Palahniuk, Chuck: Fight Club, 1996, s. 21, l. 1

33

Ibid. s. 22, l. 18

34

Ibid. s. 22, l. 29

35

Ibid. s. 23, l. 18

36

Ibid. s. 49, l. 23-26

37

Ibid. s. 49, l. 27

Side 13

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 13 af 26 NAP mærkerne på møblerne i sin lejlighed: ”The Alle cutlery service. Stainless steel. Dishwasher safe. The Vild hall clock made of galvanized steel, oh, I had to have that. The Klipsk shelving unit, oh, yeah [38] ”.

Ydermere bliver det også klart, at han identificerer sig med de ting, han køber – for ham fungerer forbrugerismen altså som en jagt på identitet. Hvis han køber netop denne sofa af netop dette mærke, vil han kunne identificere sig med det at være en sådan type, der har denne sofa – hermed vil han kunne underlægge sig en særlig stereotyp og derigennem opnå en identitet: ”That was my whole life.

Everything, the lamps, the chairs, the rugs were me. The dishes in the cabinets were me. The plants were

me. The television was me^{39} ”.

Protagonisten er – ifølge Kierkegaards stadielære – på det æstetiske stadie. Han tager ikke forpligtende valg, men køber hele tiden nye ting. I begyndelsen af bogen opdager protagonisten, at der ikke er mere at købe, at han er blevet en slave af forbrugerismen:

”You buy furniture. You tell yourself, this is the last sofa I will ever need in my life. Buy the sofa, then for a couple of years you’re satisfied that no matter what goes wrong, at least you’ve got your sofa issue handled. Then the right set of dishes. Then the perfect bed. The drapes. The rug. Then you’re trapped in your lovely nest, and the things you

used to own, now they own you^{40} ”.

Han leder desperat efter en udvej, så han ikke skal være afhængig af sine køb og genstande: ”I am stupid and all I do is want and need things [41]

”. Denne udvej kommer i form af Tyler Durden, som synes frygtløs og mere end alt andet fri – han er ikke en slave af noget, særligt ikke sine ejendele. Han bor i et forladt hus uden vand og elektricitet og synes ikke at være afhængig af nogen – han er altså på mange måder alt det, vores protagonist ikke er, men ønsker at være.

Dette møde med Tyler Durden kan betegnes som værende bogens point of no return – uden protagonistens møde med Tyler ville alle de følgende begivenheder ikke være hændt. Han møder Tyler på en ferie, og da han lander i lufthavnen, får han at vide, at hans lejlighed er sprunget i luften – alle hans møbler, alt det han har bygget sit liv og sin identitet på er borte. Den eneste person han ringer til og

beder om hjælp er Tyler: ”Deliver me, Tyler, from being perfect and complete^{42} ”.

Her begynder splittelsestemaet i Fight Club for alvor at komme til udtryk. Læseren bliver senere gjort bevidst om, at Tyler Durden er en personlighed, som protagonisten selv har skabt som en form for vej

38

Palahniuk, Chuck: Fight Club, 1996, s. 43, l. 29-31

39

Ibid. s. 111, l. 1-3

40

Ibid. s. 44, l. 15-21

41

Ibid. s. 146, l. 8

42

Ibid. s. 46, l. 17

Side 14

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 14 af 26 NAP ud af meningsløsheden. Vores protagonist er altså på mange måder også antagonisten i denne bog, da det er de to sider af hans splittede personlighed, som ”kæmper”. Hvor protagonisten først begyndte at kæmpe mod meningsløsheden og forbrugerismen, ender han altså med at kæmpe mod sig selv og sin splittelse.

Idéen til Fight Club opstår, da Tyler beder protagonisten om at slå ham, og det går op for ham, at alting er for perfekt, for gennemført. Han har været både spidsborgeren og æstetikeren og visse sider af ham, har også vist det etiske stadie – dog har han stadig ikke truffet det forpligtende valg. Protagonisten søger et andet stadie og vejen til dette, er gennem Tyler Durden, hans personlighedsspaltning: ”At the time, my life just seemed too complete, and maybe we have to break everything to make something

                  43
better out of ourselves ”.

Gennem Tyler Durden, kan protagonisten måske begynde at forholde sig til sig selv og forstå, at først når man har været ved kanten, set afgrunden og lært at leve med denne angst, som Kierkegaard taler om, kan man overgive sin helhed til Gud. Først når man accepterer fortvivlelsen som kompagnon, kan man nå det ”ypperste” stadie og begynde at forholde sig til sig selv.

Et af de øjeblikke der særligt viser Kierkegaards ”spring” fra det ene stadie til det andet, er da Tyler forsøger at få protagonisten til at acceptere smerten. I dette tilfælde tales der selvfølgelig om en fysisk smerte, som Tyler påfører protagonisten [44], men denne fungerer som et billede på den smerte, Kierkegaard taler om. Man må acceptere fortvivlelsen, angsten, før man kan nå til det religiøse stadie:

                                                                 45
”Someday, Tyler says, you will die, and until you know that, you’re useless to me ”.

Tyler befrier ham på mange måder fra hverdagens trivialitet ved at lade ham flytte ind på Paper Street, hvor de blandt andet producerer sæbe af fedt fra bl.a. fedtsugninger. Han bliver først bevidst om, at Tyler i virkeligheden er en side af hans personlighed, i slutningen af bogen – her finder han ud af, at grunden til, han altid føler sig træt er, at Tyler bruger hans krop, imens han tror, han sover.

Karakteren Tyler er i denne bog et symbol på flere ting. Blandt andet den kamp, der foregår i postmodernismen – den teknologiske udvikling tager til, arbejdstagerne erstattes af maskiner. Her symboliserer Tyler Durden ”stenaldermanden”. Han opfordrer mændene i Fight Club, Generation X, til at komme ud med deres aggressioner. Her ses også den kamp, som kan have været med til at skabe

43

Palahniuk, Chuck: Fight Club, 1996, s. 52, l. 19

44

Ibid. s. 75

45

Ibid. s. 76, l. 8

Side 15

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 15 af 26 NAP splittelsen – kampen mellem menneskets instinkt, dets natur, og forbrugerismen i det industrielle samfund og dets idealer.

Bogen handler i bund og grund mest om protagonistens søgen efter en mening med fortvivlelsen – han forholder sig ikke til sig selv, søger blot at flygte fra sit sande jeg – og dermed kan han ikke forstå fortvivlelsen eller finde den forløsning, som Kierkegaard mente fandtes i relation til Gud. Ydermere bliver det også tydeligt, at protagonisten i lang tid har lagt låg på sine følelser og har undertrykt dem – disse kommer til udtryk ved hans splittede personlighed. Den ene side af ham repræsenterer henholdsvis spidsborgeren og æstetikeren, de som følger normerne, er slaver af forbrugerismen – og den anden side af ham, den rebelske stenaldermand, som ikke lader sig undertrykke af noget. Fordi han har undertrykt den ene side af sin personlighed, den sidstnævnte, eksploderer han pludselig – han har ikke længere kontrol over denne side, og de arbejder ikke sammen. Han er blevet til to personligheder, to identiteter, i én krop.

Ydermere arbejder Palahniuk også med samme gennemgående tema som Kierkegaard, nemlig det at være et subjekt i ens liv frem for et objekt: ”One minute you’re a person, the next minute you’re an object [46] (…)”. Det at være objekt hænder, når man lader andre tage kontrollen over ens liv, når man ikke forholder sig til sig selv og vælger, hvordan man gerne vil være. Protagonisten har i længere tid været et objekt, og bogen portrætterer hans kamp for at blive subjektet.

Protagonisten i Fight Club søger mening gennem ting frem for sig selv – her i blandt gennem støttegrupperne og derefter i det at slås. Han finder en midlertidig identitet i det at være forbruger, det at være kræftpatient eller det at være denne mand, som slås. Det at være en del af noget, giver ham en form for identitet i et ellers anonymt samfund. Hermed bliver fællesskabet altså også en vigtig del af protagonistens søgen efter en identitet, men hvad der også bliver tydeligt i bogen er, at mændene i Fight Club i stedet bliver slaver af denne ”bevægelse”. Hvor de måske før har været slaver af forbrugerismen, bliver de slaver af klubben, og det tager tydeligvis overhånd med Project Mayhem. Mændene føler, at de endelig gør noget med deres liv, at der er en mening med det – de er her for at forvandle samfundet, at skabe en ændring. Men ved at gøre dette til deres mening med livet, bliver de afhængige, og dermed lader de sig kontrollere – her kan man argumentere for, at de er tilbage til at være spidsborgere, nogen som bare følger strømmen. De er stadig ikke i forbindelse med sig selv, da de er underlagt og kontrolleret af deres projekt. Igen er de identitetsløse, bare endnu en person som er medlem af en klub.

46

Palahniuk, Chuck: Fight Club, 1996, s. 153, l. 5

Side 16

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 16 af 26 NAP

                                                            47
Dette underbygges særligt af sætningen: ”There are no names in Fight Club

”. De er ikke personer, de er en del af et projekt. Det er altså ikke kun protagonistens søgen efter mening – alle karakterer i denne bog søger noget, selv støttegruppemedlemmerne som i slutningen af bogen forsøger at redde protagonisten: ”(…) and all the support group people who couldn’t save themselves, with all of them trying to save me [48] (…)”. Ved at redde ham forsøger de også at finde en mening.

Gennem noget andet forsøger Palahniuk’s karakterer at skabe en identitet, men hvad der bliver et gennemgående budskab i denne roman er, at man ikke kan basere sin identitet på andre ting såsom netop forbrugerisme eller en interesse (fx ved en klub som Fight Club) – man må, som Kierkegaard også sagde, søge indad og forholde sig til sig selv.

2.3 Analyse af Intet

Selvom det voldelige tema ikke er ligeså dominerende i Intet som i Fight Club, er det let at drage paralleller imellem de to bøger. Ligesom Tyler forsøger at lære Joe at forholde sig til sin eksistens, forsøger forfatteren Jane Tellers skoleklasse at finde en mening med livet i bogen Intet fra 2000. Et af de første spørgsmål bogen stiller er, hvorfor man som menneske finder det værd at gøre noget som helst, når intet alligevel betyder noget i sidste ende. Bogen er altså en eksistentialistisk roman, som blandt andet arbejder med tematikker såsom døden, meningsløsheden og det Jane Teller definerer som ”betydningen”.

Bogen arbejder ud fra den eksistentielle konstatering, at det, at vi lever, også betyder, at vi er dømt til at dø. I bogen møder vi en syvende klasse i byen Tæring. Ligesom miljøet i Fight Club, synes miljøet i Intet også at være domineret af spidsborgere og æstetikere – hvordan byen tager sig ud, er langt vigtigere, end hvordan byen i virkeligheden er. Hermed kommer det ret overfladiske, som også ses i Fight Club, til udtryk – begge bøger arbejder med den påvirkning, som det at stræbe efter det overfladiske har på mennesket – protagonisten i Fight Club går meget op i, at hans lejlighed ligner et IKEA-katalog, hvor protagonisten i Intet fortæller, at det vigtigste er at blive til noget: ”Vi skulle blive

til noget. Noget var lig nogen (…)^{49} ”.

Bogen er skrevet i jegperson og foregår i datid. Den berettes af karakteren Agnes, som flere gange i bogens forløb kommenterer handlingen – hun har altså bagudsyn. Selvom denne er kronologisk

47

Palahniuk, Chuck: Fight Club, 1996, s. 200, l. 18

48

Ibid. s. 206, l. 6

49

Teller, Jane: Intet, 2000, s. 7, l. 15-16

Side 17

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 17 af 26 NAP fremskridende, bliver det tydeligt til sidst, at hele bogen er et flashback. Ydermere bliver dette også tydeligt, når Agnes kommenterer og gør læseren opmærksom på, hvad der vil ske i fremtiden: ”Måske han ikke ville have grinet så meget hvis han havde vidst hvad smukke Rosa mere kunne bevirke [50] ”.

Ud over de små kommentarer er bogen ikke som sådan domineret af fortælleren. I størstedelen af bogen bruger hun ordet ”vi” fremfor ”jeg”. Ligesom i Fight Club er Agnes også en del af et fællesskab, i dette tilfælde klassen, og personerne skiller sig som sådan ikke ud – dog får vi nogle kendetegn på de forskellige personer, for eksempel at Rikke-Ursula har blå fletninger og at Smukke Rosa, som hendes kaldenavn også indikerer, er smuk.

Herved opstår der altså også en form for ”dem kontra nogen” – i dette tilfælde 7.A kontra Pierre- Anthon, som netop skiller sig ud fra fællesskab. Da han den første skoledag rejser sig op i klassen og fortæller, at intet betyder noget, bliver han en form for trussel mod børnene, mod meningen og freden i deres liv. Her beslutter børnene sig for at modbevise Pierre-Anthon og vise ham, at der er noget, der betyder noget.

Børnene beslutter sig for at skabe en ”dynge” af mening, som de placerer i savværket lidt uden for byen.

Hver især opgiver de ting, som har en form for betydning for dem og ligger dem på dyngen. Dennis opgiver nogle bøger, Agnes selv opgiver sine nye sandaler – i starten opgiver børnene altså primært materielle ting – det er Agnes, som får det til at eskalere: ”Jeg kiggede på mine bare fødder og besluttede at Gerda skulle få det betalt [51]

”. Et eller andet sted er børnene nok bevidste om, at de materielle ting ikke er ligeså vigtige – for hvis Agnes ikke var blevet vred på Gerda og havde bedt hende om at ofre sin hamster, var de nok bare fortsat med at ligge sko, tøj, bøger et cetera på dyngen. For at Agnes virkelig kan ramme Gerda, beder hun hende opgive noget af reel betydning – sit kæledyr. Her arbejder Intet altså med den samme kamp, som Fight Club gør, nemlig kampen mod forbrugerisme og materialisme.

Gradvist bliver det mere og mere makabert – børnene forsøger tilsyneladende at tage hævn på hinanden, men her begynder det postmoderne særligt at komme til udtryk. Agnes mener, at hendes grønne sandaler har samme betydning for hende selv som hamsteren har for Gerda. Her kommer det fragmentariske altså til udtryk – der er flere meninger med livet, såvel som betydningen varierer fra person til person. I det postmoderne samfund er der altså ikke kun en mening, såvel som Gudstroen ikke er dominerende – det er op til mennesket selv at finde ud af, hvad der betyder noget for dem. Dog findes

50

Teller, Jane: Intet, 2000, s. 71, l. 19-20

51

Ibid. s. 24, l. 12

Side 18

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 18 af 26 NAP det religiøse tema også i Intet i form af karaktererne fromme Kaj og Hussain, som begge er religiøst anlagte – dog med ligevægt imellem henholdsvis Islam og Kristendommen.

Den der tilsyneladende lider mest under Pierre-Anthons udsagn er karakteren Sofie. Hun selv må opgive sin uskyld i form af sin mødom. Hun har altså ofret en meget stor del af sig selv og synes endda mere berørt end Elise, som skal opgive sin afdøde lillebror, grave hans kiste op og lægge den på dyngen.

Sofie spiller gennem bogen en stor rolle, da det er hende, som opfordrer gruppen til at bevise over for Pierre-Anthon, at der findes en mening: ”Lige da vi skulle til at gå fordi vi alligevel ikke kunne finde på noget, trådte Sofie frem. ”Vi er nødt til at bevise for Pierre Anthon, at der er noget, der betyder noget,”

var alt hvad hun sagde (…)^{52} ”. Ydermere er Sofie igennem hele historien den, som forsøger at holde fast

i håbet om, at der må være en mening – for ellers har hun opgivet sin uskyld, oplevet fortvivlelsen, uden grund. Hun søger meningen med fortvivlelsen – og er dermed ikke på Kierkegaards tredje stadie, da hun ikke har accepteret den.

Karakteren Pierre-Anthon er tilsyneladende et eksempel på en anden gren af eksistentialismen, navnlig den eksistentialistiske nihilisme. Dette er, kort sagt, troen på ingenting – der er ingen mening med livet, med universet eller med mennesket. Alt man føler, føler man, fordi man ønsker at føle det [53]. Vores tanker, såvel som vores eksistens, er forgængelig og vil om et par år ikke have nogen betydning, som Pierre-Anthon jo også proklamerer: ”Jorden er fire milliarder seks hundrede millioner år gammel, men I

                                                                              54
bliver højest et hundrede!” råbte han en anden. ”Det er overhovedet ikke umagen værd at være til ”.

Størstedelen af bogen bruges altså fra børnenes side på at overbevise Pierre-Anthon om, at betydningen findes, såvel som meningen. Hver gang de mister noget, bliver de kede af det – derfor må det også have en betydning for dem. Men da dyngen bliver opdaget af forældrene og resten af byen, er de hurtigere om at opgive: ”Krysterkyllinger!” hvæsede hun. ”Opgiver I virkelig så let?” Frederik og Fromme kaj skrabede undseligt i asfalten med hælene. Sebastian blev lidt mindre. ”Der er bare så meget ballade, og vi har jo også gjort noget vi ikke måtte,” prøvede Frederik lidt forsigtigt [55]

”. Sofie er den eneste, der er stålfast omkring, at meningen og betydningen virkelig findes – fra de andres side lader det til, at de kun forsøger at modbevise Pierre-Anthon, at dyngen først kan betyde noget, hvis han siger den gør.

52

Teller, Jane: Intet, 2000, s. 19, l. 15-17

53

http://www.skepticisme.dk/2012/03/mening-med-livet-nihilisme-og-dden.html

54

Teller, Jane: Intet, 2000, s. 8, l. 26

55

Ibid. s. 85, l. 6-10

Side 19

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 19 af 26 NAP

I virkeligheden lader det til, at dyngen først begynder at betyde noget, da pressen og medierne opdager, at den findes. Journalister fra hele Danmark, endda hele verden, strømmer til savværket, og børnene

nyder godt af berømmelsen: ”Vi var berømte, og der var ikke noget der kunne slå os ud^{56} ”. Da begynder

Pierre-Anthons mening endelig at virke lidt mindre betydningsfuld, men kun fordi verdenspressen kommer til. Da et amerikansk museum byder- og køber dyngen, er de henrykte – lige indtil Pierre- Anthon fastslår, at hvis de virkelig havde fundet betydningen, ville de ikke bare kunne sælge den:

”Betydning er betydning. Så hvis I virkelig havde fundet betydningen, ville I stadig have den. Og alverdens presse ville stadig være her for at prøve at finde ud af hvad det var, I havde fundet. Men de er her ikke, så uanset hvad det var I fandt, var det ikke betydningen, for den eksisterer nemlig slet ikke! [57] ”.

Efter Pierre-Anthons udsagn begynder tvivlen at tage dem en efter en – dyngen havde kun sin betydning, fordi folk tillagde den betydning og ydermere anerkendte den. Igen er det Sofie, der starter kaos: ”Man kan ikke sælge betydningen!” Sofie hamrede knytnæverne i brystet og maven på Ole, og jeg kunne se det gjorde ondt på ham [58]

”. Børnene indser, at de har kommercialiseret dyngen af betydning:

”Man kan ikke sælge betydningen. Enten er den der, eller også er den der ikke. Det at vi havde solgt betydningen, fik den til at miste betydningen. Hvis den nogensinde havde været der [59] ”.

Sammenligning af Fight Club og Intet

Fight Club og Intet belyser altså mange af de samme tematikker – karaktererne i begge bøger søger meningen og betydningen med både livet, døden og den angst og fortvivlelse, Kierkegaard taler om.

Gennem et fællesskab forsøger karaktererne at finde deres identitet – eller bare at opnå en. Ydermere har bøgerne det tilfælles, at der opstår en voldelig tilgang til tingene. I Fight Club finder de en forløsning i det at slås, og børnene i Intet bliver mere og mere ondskabsfulde overfor hinanden, hvilket resulterer i en afskåret finger og Pierre-Anthons død. Hvor protagonisten i Fight Club, selv har skabt truslen – i form af sin personlighedsspaltning Tyler Durden og hans projekt – udgør Pierre-Anthon truslen mod fællesskabet, mod meningen og mod 7.A’s tilværelse. Han har stjålet meningen fra dem, han er truslen – og derfor tilintetgører de ham i sidste ende: ”Det var hans skyld det hele. At Jan-Johan havde mistet højre pegefinger, at Askepot var død, at fromme Kaj havde skændet sin Jesus, at Sofie havde mistet uskyldigheden, at Hussain havde tabt troen (…) Det var hans skyld at vi havde mistet lysten til livet og fremtiden og ikke vidste hverken ud eller ind [60] ”.

56

Teller, Jane: Intet, 2000, s. 93, l. 12

57

Ibid. s. 99, l. 2

58

Ibid. s. 104, l. 16

59

Ibid. s. 104, l. 22

60

Teller, Jane: Intet, 2000, s. 111, l. 17

Side 20

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 20 af 26 NAP

Dette ses også i Fight Club, da protagonisten forsøger at standse Project Mayhem. Resten af mændene

og deltagerne kan ikke tillade det: ”Only in death are we no longer part of Project Mayhem^{61} ”.

Det eksistentialistiske i Fight Club og Intet

Det er værd at bide mærke i, at begge bøger arbejder med en fortæller, som har bagudsyn – det Kierkegaardske citat om, at livet må leves forlæns, men forstås baglæns, erfares altså i disse to postmoderne og eksistentielle romaner. Begge karakterer har levet deres liv forlæns og kan nu se tilbage på det og erkende det igennem deres flashbacks.

Selvom stadielæren og den Kierkegaardske filosofi kommer til udtryk flere steder i Fight Club, taler bogen ellers på mange måder imod det religiøse. Bogen slutter med, hvad man må antage er en hallucination – protagonisten tror, han skyder sig selv og ender i himlen, selvom han i virkeligheden bare bliver indlagt på et psykiatrisk hospital. Her møder han Gud – i form af en psykiater – som spørger ham, hvorfor han ikke kan se, at alle mennesker er specielle: ”Can’t I see how we’re all manifestations of love? [62] ”. Her svarer protagonisten tydeligvis imod det religiøse, og denne sætning er ydermere et perfekt eksempel på det eksistentielle tema, som Fight Club arbejder med: ”We are not special. We are not crap or trash, either. We just are. We just are, and what happens just happens [63] ”. Palahniuk arbejder altså nærmere med den Sartreske, den ateistiske eksistentialisme, frem for den religiøse: der er ikke nogen skabende Gud, ligesom der ikke er nogen forudgående mening. Protagonisten vender tilbage til første stadie – han er ikke i relation med sig selv eller den højere enhed.

Gudstroen synes ikke at spille en synderlig stor rolle for Palahniuks karakterer, og Gud bliver flere gange lavet grin med – han kan i bogen ses lidt som den fraværende far: ”The mechanic says, ’If you’re male and you’re Christian and living in America, your father is your model for God. And if you never know your father, if your father bails out or dies or is never at home, what do you believe about

God?^{64} ”.

Dog sammenlignes betydningen af Fight Club med betydningen af religion, og herved bliver kontrasten imellem fx den romantiske periode og den postmoderne også tydelig – Fight Club gør, hvad Gudstroen kunne gøre dengang: ”There's hysterical shouting in tongues like at church, and when you wake up

Sunday afternoon you feel saved^{65} ”.

61

Palahniuk, Chuck: Fight Club, 1996, s. 201, l. 23

62

Ibid. s. 207, l. 12

63

Ibid. s. 207, l. 15-18

64

Ibid. s. 141, l. 1-4

65

Palahniuk, Chuck: Fight Club, 1996, s. 51, l. 30-32

Side 21

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 21 af 26 NAP

Meningen med livet

Det er svært at blive konfronteret med det ukendte – ydermere er det svært pludselig at skulle tage stilling til sin eksistens. Dette er denne konfrontation, børnene i Intet sættes overfor, og denne som på mange måder driver børnene til en eksistentiel krise. I Intet ender det i kaos – Pierre Anthon slås ihjel, Sofie bliver sendt på psykiatrisk afdeling. Til sidst konkluderer Agnes, at hun nu ved, der er en mening, selvom hun ikke kan sætte ord på den – og måske har man mere end alt andet brug for følelsen af, at meningen er der, at den findes, fremfor at vide nøjagtig, hvad den er.

Der er mange forskellige meninger om, hvad meningen med livet er. Ifølge Kierkegaardske teorier og den kristne eksistentialisme har mennesket ansvaret for sig selv, men må træffe et valg om, hvordan livet skal leves, før mennesket virkelig kan begynde at leve. Ifølge Kierkegaard handlede dette valg om at beslutte sig for at overgive sin helhed til Gud og bestræbe sig på at finde en måde at behage ham på.

Her adskiller den ateistiske eksistentialisme sig, da der ikke menes at være nogen skabende Gud. Jean- Paul Satre, fader af den ateistiske eksistentialisme påstod, at mennesket blot er, og dets eksistens går forud for dets essens. Det vil sige at der ikke er noget formål med dets eksistens – mennesket er ikke blevet skabt af nogen årsag, med noget specifikt mål. Dermed må mennesket igennem handlinger – som Kierkegaard jo også påstod – opnå en mening med eksistensen.

Der er mange former for eksistentialisme, men disse to er muligvis de mest prominente og velkendte, da disse kan betegnes som værende rødderne. Herunder er der selvfølgelig også andre grene af eksistentialismen, som for eksempel nihilismen et cetera. Hvad der er tydeligt er, at eksistentialismen på mange måder arbejder med den menneskelige frihed – altid at være ansvarlig for sine handlinger, altid at have et valg – og desuden også det at være ansvarlig for de beslutninger, man ikke tager, for heri ligger også valget om ikke at tage et valg. Mennesket er, som Satre sagde det, ”condamné à la liberté”: dømt til frihed. Livet er fuldkommen ens eget, og mennesket må igennem handlinger skabe sig selv.

I det postmoderne samfund er det gældende, at man finder meningen med livet i de værdier, man tillægger betydning. Først fandt protagonisten i Fight Club mening i at erhverve sig genstande – konstant at købe, at være slave af forbrugerismen. Han tillagde disse genstande betydning, men opdagede hurtigt at de ikke kan skabe en identitet for en. Man er ikke, hvad man køber – men hvad er man så? Mulighederne er vidt åbne i det postmoderne samfund.

Side 22

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 22 af 26 NAP

Man må dog kunne antage, at de fleste kan blive enige om, at meningen er fuldkommen subjektiv og afhænger af individet. Hvad der er vigtigt for mig, er måske ikke vigtigt for min veninde eller min skolelærer – dette er også en af de ting, som bogen Intet portrætterer. Ingen af børnene ligger den samme ting på bunken – og disse ting de afgiver skal jo symbolisere det, som er det vigtigste for dem, deres betydning og deres mening. Fromme Kaj bliver bedt om at stjæle Jesu på Korset fra kirken og ligge det på bunken, netop fordi hans forældre er indre missionske, og han er opvokset med kristendommen. Herimod skal Hussain ligge sit bedetæppe. Religion er dermed stadig en del af mange mennesker, selvom den ikke er ligeså dominerende, som den var under for eksempel Romantikken. Og hvorfor skulle man ikke hengive sig til religionen? Selvom det religiøse emne på mange måder er abstrakt, er det også let at forholde sig til – religionen fortæller dig, hvad du skal gøre til din mening med livet. Bestræb dig på at blive en god kristen eller en god muslim. Bestræb dig på at få frelse, at række ud efter Gud og forbedre dig for ham. Når noget går galt, når verden synes at svigte en, kan religionen række ud og fortælle dig, at der var en mening med det uforståelige – at man mistede nogen, fordi denne person skulle tjene et større formål i for eksempel himlen, ved Guds side. Derfor er religionen på mange måder betryggende, og det er ikke overraskende, at folk tyer til den, når meningen med livet synes borte.

Måske er der ingen forudsat mening med livet – måske er vi her bare for at være til, for at nyde øjeblikkene og for altid at undre os og stille spørgsmål. Man kan gå igennem livet uden at forholde sig til sig selv, uden at undre sig over sin eksistens – eller man kan tage springet, undre sig og spørge sig selv: hvad vil jeg have ud af livet? Hvad skal være min mening med at være her? Om det er i relation med Gud eller blot en selv, spiller måske ikke den store rolle i det postmoderne samfund – måske er det vigtigste i virkeligheden, at man tager styringen over sit liv, forholder sig til sin eksistens og tager nogle forpligtende valg – det lader i hvert fald til at være det, alle eksistentialisterne kan blive enige om.

Konklusion

For 171 år siden sagde Kierkegaard: ”(…) Livet maa forstaees baglænds. Men derover glemmer man den anden Sætning, at det maa leves forlænds”. Der er sket meget siden dengang – ikke mindst den

Side 23

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 23 af 26 NAP industrielle og teknologiske udvikling i samfundet, men også den markante ændring i litteraturen. Vi lever i en oplyst tid, et videnssamfund og ydermere et demokrati. Vi, som mennesker, har også forandret os – men da Kierkegaard skrev sin anmeldelse og overnævnte citat, skrev han noget, der antageligt altid vil være rigtigt. Et menneske kan kun leve i nutid – såvel som det kun kunne for 171 år siden, såvel som det kun kan i dag. Med denne sætning skrev Kierkegaard sig altså ind i historien, da han skrev noget som altid vil være gyldigt og aktuelt, noget fuldkommen fundamentalt for mennesket, noget så simpelt og rammende – vi kan kun forstå vores liv ved at se tilbage på det.

Der er sket meget siden Kierkegaard levede, men så meget har vi måske heller ikke forandret os – forvildede søger vi stadig meningen, såvel som eksistentialismens fader gjorde, såvel som Sartre og Camus, som Agnes fra Intet og Joe fra Fight Club. Hver dag stiller både teenagepigen og forretningsmanden sig spørgsmålet: ”Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her?”. Jagten på mening vil antageligvis være en evig søgen. Nogle af os vil bruge det meste af vores liv på at søge svar på meningen med vores tilværelse, hvorimod andre vil finde den i Gud, en højere enhed – om det så er fysikkens verden eller den religiøse. Hvad der er sikkert er, at mennesket er overladt til at være nøjagtig, hvem de ønsker – for vi er dømt til frihed, dømt til at leve i nutid og dømt til altid at se tilbage og undre os. Afslutningsvis kan man konkludere, at vi – som Kierkegaard også sagde – ikke kan erkende vores liv, før vi har levet det. Måske er vi først sikre på, hvad nøjagtig vores mening med livet har været, når vi ser tilbage på det.

Side 24

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 24 af 26 NAP

Litteraturliste

Bøger (i alfabetisk rækkefølge)

Auken, Sune: ”Dansk litteraturs historie 1800 – 1870”. 1. udg. Gyldendal, 2008

Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: ”Litteraturens veje”. 2. udg. Systime, 2004.

Kierkegaard, Søren: ”Begrebet Angest”. 2 . udg. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Borgen, 2004.

Kierkegaard, Søren: ”Enten – Eller, bind 1-2”. 9. udg. Gyldendal, 2004.

Lübcke , Poul: ”Politikens filosofi leksikon”. 2. udg. Politikens Forlag, 2010.

Lütken, Gerd og Johannes Fibiger: ”Udsat, En bog om eksistentialisme”. 1. udg. Gads Forlag, 2002.

Palahniuk, Chuck: ”Fight Club”. Ukendt udg. Vintage, 2006.

Teller, Jane: “Intet”. 1. udg. Dansklærerforeningens forlag, 2000.

Internethjemmesider (i kronologisk rækkefølge efter anvendt i opgaven)

En sommerfugls selvmord, 2010: ”Livet forstås baglænds, men må leves forlæns”,

http://tosommerfugle.blogspot.dk/2010/10/livet-forstas-baglns-men-ma-leves.html - Besøgt d.

Wikipedia, rettet 2013: “Kristen eksistentialisme”, http://da.wikipedia.org/wiki/Kristen_eksistentialisme

- Besøgt d.

Hjortkjær, Christian, 2013: ”Er det bedre at være religiøs end etiker ifølge Kierkegaard?”

http://www.kristendom.dk/sp%C3%B8rg-om-kristendom/er-det-bedre-v%C3%A6re-religi%C3%B8s-

end-etiker-if%C3%B8lge-kierkegaard – Besøgt d.

Vandborg, Lise, 2013: ”Kierkegaard og livets mørke sider”, http://www.litteratursiden.dk/blogs/lise-
vandborg/Besøgt d.

VUC Kolding, u.å: ”Søren Aabye Kierkegaard”,

http://fagweb.vuckolding.dk/ah/Filosofi/soeren_aabye_kierkegaard.stadier.htm – Besøgt d.

Ruc.dk, u.å: ”Livets mening”, http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/3141/1/Livets%20Mening.pdf –

Besøgt d.

Side 25

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 25 af 26 NAP

Da-net, u.å: ”Romantikken – noter 1800 – 1870”, http://www.danet.dk/romantiknoter.html#STIKORD –

Besøgt d.

Danskfag, u.å: ”Romantik ()”, https://sites.google.com/site/danskfag/litteratur-
1/litteraturhistorisk-oversigt/romantik-Besøgt d.

Den Store danske, rettet 2014: ”Søren Kierkegaard”,

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Teologiske_og_filosofiske_begrebe
r_hos_S%C3%B8ren_Kierkegaard/S%C3%B8ren_Aabye_Kierkegaard- Besøgt d.

Gyldendals minilex, u.å: ”Heretica”,

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/OpslagsvaerkerVirtuelle/Minilex/1945_1955hereticadigtningogeksist
entialisme/Heretica.aspx - Besøgt d.

Pulib, u.å: “Postmodern Literature of the USA”, http://www.pulib.sk/elpub2/FF/Kusnir1/pdf_doc/4.pdf

– Besøgt d.

Da-net, u.å: ”Det postmoderne gennembrud”, http://www.da-net.dk/postmodernismen.html - Besøgt d.

Valueoptions, u.å: ”Generation X”, http://valueoptions.com/spotlight_YIW/gen_x.htm - Besøgt den

Excedrin, Lee Ann Swenson; ”What Is Alice In Wonderland Syndrome?”,

https://www.excedrin.com/stories/what-is-alice-in-wonderland-syndrome/ - Besøgt d.

Side 26

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Herlufsholm Kostskole

3.A, nr. 8 Eksistentialisme 18/12-2014

Underskrift: Side 26 af 26 NAP

Bilag