SRP: De Victorianske Kvinder i Engelsk A og Historie A

Side 1

De Victorianske Kvinder:

Indholdsfortegnelse:

English Abstract………………………………………………………………………………………………………………………… S. 3

Indledning………………………………………………………………………………………………………………………………... S. 4

Problemformulering…………………………………………………………………………………………………………………. S. 4

Redegørende:………………………………………………………………………………………………………………………… S. 5-7

Den første industrielle revolution………………………………………………………………………………………..… S. 5-6

Kvinders situation I underklassen………………………………………………………………………………………..……. S. 6

Kvinders situation I middelklassen………………………………………………………………………………………..….. S. 7

Undersøgende:………………………………………………………………………………………………………………….… S. 8-14

Kildekritik……………………………………………………………………………………………………………………………...…. S. 8

Det victorianske kvindesyn i “The Professor”……………………………………………………………………..… S. 8-12

Komparativ analyse til perspektivering af kvindesynet dengang og nu………………………………. S. 12-14 Diskuterende:……………………………………………………………………………………………………………………. S. 14-17

Suffragetternes indflydelse på kvindernes rolle i samfundet……………………………………………… S. 14-17 Konklusion……………………………………………………………………………………………………………………………... S. 18

Litteraturliste………………………………………………………………………………………………………………….…. S. 19-20

Bilag 1…………………………………………………………………………………………………………………………………….. S. 21

Bilag 2…………………………………………………………………………………………………………………………………….. S. 22

Bilag 3…………………………………………………………………………………………………………………………………….. S. 23

Side 2

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

2

Abstract:

The study examines the impact that the consequences from the Victorian Era had on the women from the middle – and under classes. Furthermore, the papers investigate women’s struggle for

equality with men during the 20^{th} century. By reading Charlotte Brontë’s first made novel ”The

Professor”, the assignment will tell how the Victorian look upon women was from Charlotte Bron-të’s point of view. Additionally, through a comparative examination of “The Professor” and Fay Weldon’s short story “Weekend”, the assignment will enlighten the changed conditions for wom-en from the Victoria Age to modern time. There is a significantly comparable relationship between the two stories’ views on women, and what part they played in the struggles for authority and free rights for women. By examining some of the most important women from the suffragettes, the assignment will be able to tell about their fight for women’s suffrage and equal position with men.

The study pointed to coherence between the results and how their fight, back in the 20^{th} century,

has influenced not only Britain’s women’s rights, but also women’s rights in Western Europe.

Side 3

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

3

Indledning:

I den følgende opgave, vil der blive redegjort for Englands industrielle revolution med henblik på dens påvirkning af såvel arbejderklassens som middelklassens kvinders situation i løbet af det 19.

århundrede.

Herefter vil der, via en analyse og fortolkning af Charlotte Brontës ”The Professor”, blive fremvist det victorianske syn på kvinder. Dernæst vil en komparativ analyse ud fra novellen ”Weekend” af Fay Weldon belyse de store forskelle på kvindesynet dengang og nu.

Afslutningsvis vil en vurdering af suffragetternes indsats tydeliggøre, hvilken betydning deres kamp for kvindernes rettigheder havde for kvindernes rolle i samfundet i det 20. Århundrede.

Problemformulering:

Redegør kort for hvorledes den industrielle revolution i England påvirkede situationen for såvel arbejderklassens som middelklassens kvinder i løbet af det 19. århundrede.

Undersøg det victorianske kvindesyn, som det kommer til udtryk i Charlotte Brontë’s ”The Profes-sor” og lav en komparativ analyse med inddragelse af en selvvalgt novelle af Fay Weldon til belys-ning af forskelle i kvindesynet dengang og nu.

Hvilken betydning mener du, suffragetternes indsats fik for kvindernes rolle i samfundet i det 20.

århundrede?

Side 4

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

4

1. Redegørende

Den første industrielle revolution

Den industrielle revolutions reelle afsæt i slutningen af det 18. århundrede, var grundet store æn-dringer i samfundsstrukturen, teknologien, økonomiske processer, samt politiske faktorer. Under kong George III’s regeringstid, fra 1760 til 1820, ændredes Englands opbygning af samfundet.

Grundet perioden efter Napoleonskrigenes afslutning i 1815, hvor England havde sejret, var den industrielle revolution i England sikret, da krigene havde skabt stor efterspørgsel på blandt andet kul og andre råstoffer. I 1816 ejede Storbritannien omtrent 25 millioner pund i udenlandske etab-

                                                          1
lissementer, hvilket gjorde Storbritannien til en enestående supermagt.

Mange forhold gjorde sig gældende, når der tales om den industrielle revolution, blandt andet den teknologiske udvikling af nye maskiner og teknologi, landbrugets udformning med nye reformer og vilkår, samt levevilkårene og arbejdsvilkårene for såvel underklassen som overklassen.

På baggrund af effektiviseringen af landbruget skete der en stigende produktion. Dog medførte de indførte reformer en stigende urbanisering, hvorved industrialiseringen af Englands største byer voksede yderst hurtigt. I byerne var det lettere at finde beskæftigelse, på grund af de mange ny-etablerede fabrikker, hvor der skulle mennesker til at betjene diverse maskiner.

Dog var byen ikke forberedt på alle de nye tilflyttere, hvilket medførte store slumkvarterer, hvor byens underklasse typisk boede under dårlige levevilkår og uhygiejniske forhold. Dødeligheden blandt befolkningen, der før den industrielle revolution havde været faldende, begyndte at stige igen, da den industrielle revolution tog til.

Samtidig begyndte arbejdsløsheden, som landmændene førhen var flyttet væk fra, også at blive et stigende problem i byerne. Mange levede under så dårlige kår, at der med hensyn til den sociale lovgivning blev udarbejdet en ny fattiglov, der indtil 1834, via skat blev betalt af jordejere. Der blev således givet fattighjælpskasser ud til de trængende familier, hvilket var hele underklassen, samt nogle fra den nederste middelklasse. Dog i 1834 ændredes fattigloven, og familierne blev i stedet

1

Bo Lütken, ”Det Engelske Imperium”, s. 11-13

Side 5

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

5 sendt på de lokale fattiggårde. På fattiggårdene var livet hårdt, og en hverdag på fattiggården kør-te trivielt efter samme rutine, som kan ses i bilag 1.

På baggrund af den industrielle revolution, blev den sociale gruppering, via rangeringer af folket efter indkomst, dannet. Man inddelte typisk befolkningen i fire klasser; underklassen, arbejder-klassen, middelklassen og overklassen. Kvindernes situation var allerede dengang, grundet det victorianske syn på kvinden, værre end mændenes, da de ingen rettigheder havde, og typisk havde de også sværere ved at finde beskæftigelse end mændene, da de ikke havde den fornødne fysiske styrke, som mange erhverv krævede. De var heller ikke uddannet på samme niveau som mænde-ne, og havde derfor heller ikke kompetencerne til et højerestående job end tjenestepige eller fa-briksarbejder. De heldige kvinder blev guvernanter eller skolelærere, og kunne derigennem få økonomien til at køre rundt, selvom det ikke var vellønnede jobs. Dårligst stillet blandt kvinderne var dog kvinderne fra underklassen.

Kvinders situation i underklassen:

Underklassens kvinder var under stor økonomisk depression, grundet den stigende arbejdsløshed og de dårlige boligforhold. Mange kvinder, der ikke var i stand til at forsørge deres børn, måtte finde arbejde, hvilket blandt andet var som minearbejder i kulminerne. Dette erhverv bestod af hårdt manuelt arbejde, samt primitive arbejdsforhold, hvorunder kvinder måtte bære sække og kurve med kul i rundt nede i de underjordiske gange, samt opad stier, der førte til overfladen. Det-te erhverv var hårdt fysisk for kvinderne og nedsatte deres levetid gevaldigt, da det fysiske arbejde sled på deres kroppe. Dog forsvandt størstedelen af den kvindelige arbejdskraft fra de større mi-ner omkring år 1780.

Også den stigende urbanisering medførte, at både landmændene og deres koner kom i arbejde på fabrikker, hvor ufaglærte let kunne informeres om deres beskæftigelse og dernæst sættes i gang. De fattige kvinder i storbyerne, såsom London, var nødsaget til at tage de jobs, som var mu-

                                                                2
lige, blandt andet som blomstersælgere eller andre kummerlige jobs på gaden.

2

Nicolas Bentley, ”The Victorian Scene: ” s. 218

Side 6

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

6

Ydermere var boligforholdene både kummerlige og grusomme for de fattigste i samfundet. De boede enten på gaden eller i slumkvartererne, hvor sygdom og forfærdelige levevilkår huserede.

Forfærdelige sygdomme florerede i disse slumkvarterer, hvilket nedsatte underklassens levetid.

De boede typisk i huse med meget få værelser, hvor hele familien sov i samme værelse, og tilbrag-te det meste af dagen sammen. Underklassen havde intet privatliv, og levede som samfundets udstødte.

De var alle ufaglærte, og deres bedste måde hvorpå de kunne få tøj og mad, var ved at trække på gaderne, stjæle eller få middelklassens aflagte klæder. Disse klæder kunne også sælges, således de fik lidt penge til mad og andre fornødenheder. Hver dag handlede for underklassen om overle-velse, og da de fleste familier fra underklassen havde mange munde at mætte i form af børn, var presset stort for både forældre og børn. Børnearbejde var en realitet, og i 1847, hvor den kvindeli-

                                                            3
ge arbejdskraft i minerne forsvandt, så fortsatte børnearbejdet i minerne.

Det var især de unge drenge, der arbejdede i kulminerne, hvorimod de unge piger blev sendt på gaden for at tigge og sælge blomster.

Kvinders situation i middelklassens:

I det 18. århundrede opfandt og frembragte væveren og tømreren James Hargreaves det simple

                                  4
og håndbetjente apparat ”Spinning Jenny”

, der i 1788 kunne spinde op til 80 tråde på én gang.

”Spinning Jenny” kunne både bruges i hjemmet og på tekstilfabrikker, og det skønnes at cirka

20.000 Jenny’er blevet anvendt i England i slutningen af 1800-tallet. Jenny’en var både billig at fremstille og krævede ikke større fysisk styrke, hvilket gjorde den perfekt egnet hos den engelske middelklasses kvinder.

En stigende del af kvinderne fra middelklassen var i 1840’erne i større grad nødt til at forsørge dem selv. De typiske professioner for kvinderne var lærerinde eller håndarbejde. Dog var det kun få kvinder, der blev uddannet til at blive guvernanter, hvorimod alle ufaglærte og faglærte kvinder havde den fornødne erfaring som håndarbejdet krævede. Hattefremstilling og syning udgjorde størstedelen af beskæftigelsen blandt middelklassens kvinder, da det var anset som et respekta-

3

Peter Ditlevsen, ”Den første industrielle revolution” s. 77

4

Peter Ditlevsen, ”Den Første Industrielle Revolution”, s. 60

Side 7

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

7

                                                                   5
belt erhverv for en kvinde i modsætning til eksempelvis en kunstner eller forfatter. I 1840 rap-

porterede ”House of Commons, Reports from Commissioners: Children's Employment, Trade and Manufactures, Sessional Papers XIV (1843) 555)”, at der var cirka 15.000 kvinder i tekstilindustri-en. Også skrædderi var et populært erhverv blandt kvinderne, dog var det oftest kvinder fra den øvre middelklasse, som havde haft råd til at lære om handel af deres varer. Dette erhverv var en del af et gammelt lærlingesystem, der dog kun havde få erhvervssteder, der tog kvinderne ind, hvorimod skrædderlærlinge af det maskuline køn havde lettere ved at finde lærepladser.

En vigtig faktor for middelklassens kvinder var at forblive uafhængige af diverse fattighjælpskasser.

Dette medførte, at mange af disse kvinder producerede blandt andet herreskjorter for den mind-ste løn, da de foretrak at have tjent lidt på egen hånd, end at få almisser fra andre, såsom diverse fattighjælpspakker.

2. Undersøgende

Kildekritik

Da Charlotte Brontë levede fra d. 21. april 1816 til d. 31. marts 1855, påvises der, at hun oplevede kvindernes situation I den victorianske tid på egen sjæl og krop. Da hun har oplevet samfundet subjektivt, og da hun var en kvinde så hun tingene fra kvindernes syn, og derfor anderledes end hvordan mændene ville. Derfor er hendes roman ”The Professor” påvirket af hendes syn på den sociale status og hvordan kønsrollerne var. Dette ville kunne påvirke, at ikke alt i bogen er beskre-vet som det faktisk var, da det ikke er set fra et objektivt synspunkt.

Det victorianske kvindesyn i ”The Professor”

Bogen ”The Professor” var Charlotte Brontës første færdigskrevne roman, dog ikke den først ud-givne. Romanen blev skrevet i 1846, men grundet kvindernes undertrykkelse angående at være forfatter, samt hendes romans budskab, var ilde set, blev bogen først udgivet i 1857, to år efter

5

The Victorian Web, http://www.victorianweb.org/gender/ugoretz1.html

Side 8

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

8 hendes død. Hendes bog blev benægtet af diverse forlag, som først valgte at udgive den mange år efter. Denne forargelse befolkningen havde omkring kvindelige forfattere, giver Charlotte Brontë også udtryk for i sin roman, da der på side 23 bliver nævnt adskillelige franske forfattere, hvor-iblandt der ikke er nævnt et eneste kvindeligt navn.

”The Professor” var Brontës første forsøg på at konfrontere ideologien om særskilte sfærer blandt mænd og kvinder. Derfor brugte hun, som noget unikt, en mandlig fortæller som hovedperson.

Gennem en første person entalsfortæller, William Crimsworth, udforskede hun sit ambivalente forhold til det victorianske syn af magtforholdene mellem mænd og kvinder. Hun havde svært ved at acceptere, at mændene i virkeligheden havde autoriteten, og det var blandt andet derfor, at William Crimsworth blev feminiseret i romanen.

William Crimsworth er blevet gjort svagere og mere feminin og har ikke på samme måde mag-ten over kvinderne, som de andre mænd i romanen har. Dette giver sig blandt andet til udtryk, da William underviser på pigekostskolen, hvor de tre ældste og mest kvindelige piger, Eulalie, Horten-se og Caroline irriterer Williams lektioner. Derved udforsker hun også hovedtemaet i romanen, hvilket er magt. William er ude af stand til at sætte pigerne på plads, og da den kvindelige forstan-der af pigekostskolen konfronterer ham om hans første arbejdsdag på kostskolen, svarer han blot, at han havde fuld styr på pigerne i frygt for at blive latterliggjort over sin manglende magt.

En anden inspirationskilde til feminiseringen af William Crimsworth kommer fra hendes egne erfa-ringer. Både ”The Professor” og hendes anden roman ”Villette” blev skrevet ud fra Brontës egne oplevelser, da hun underviste engelsk på en kostskole i Bruxelles. William Crimsworth er en mand-

                      6
lig skikkelse af Brontë selv.

Det var også under Brontës unge og uerfarne år som forfatter, at hun skrev ”The Professor” og for at analysere sin egen rolle i samfundet som kvinde, skrev hun som en mand. Kritikere kritiserede denne fortællerform som en stor kunstnerisk fejl og en elision af hen-des egen kvindelige stemme. Brontë har også udtalt sig: ”You ask me if I do not think men are strange beings. I do, indeed… they are not sufficiently guarded from temptations. Girls are protect-ed as if they were very frail and silly indeed, while boys are turned loose on the world as if they, of

                                                             7
all beings in existence, were the wisest and the least liable to be led astray”

. Via sin udnyttelse af

6

http://en.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Brontë

7

Side 3;

http://findarticles.com/p/articles/mi_qa3708/is_199410/ai_n8730436/pg_3/?tag=content;c

ol1,

Side 9

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

9 en mandlig stemme udforsker hun den victorianske struktur af maskulinitet med både ironiske og medfølende undertoner. Brontë siger blandt andet i citatet, at kvinder bliver beskyttet som om de var både skrøbelige og dumme, hvorimod mænd bliver lovprist og frigjort, som hvis de var de klo-geste væsener på jorden. Dette syn af mænd og kvinder forhåner hun i sin roman, ved blandt an-det at gøre de kvindelige karakterer stærkere og mere selvstændige end William.

Det victorianske kvindesyn giver sig til udtryk allerede i romanens afsæt, hvor romanens hoved-person, William Crimsworth, beskriver Mrs. Crimsworth med meget romantiske og smukke beskri-velser ”She looked well, dressed in white, her face and her attire shining in morning and bridal

        8
freshness” . Mrs. Crimsworth er klædt i en hvid kjole, hvilket var den karakteristiske farve for de

victorianske kvinders beklædning. Den hvide farve var båret af de victorianske piger, da den ud-strålede renhed og pigens jomfruelighed. Dog brød Brontë sig ikke om det karakteristiske kvinde-billede, som er høj, forfængelig, velproportioneret og pyntelig. Dette kvindebillede kan ses på bilag

3. Derfor er en del af de kvindelige karakterer i romanen, blandt andet nogle af skolepigerne, uden for det accepterede kvindebillede.

Charlotte Brontë fortalte, gennem William Crimsworth, om den mandlige forståelse af kvinderne og deres rolle i samfundet. Kvinderne og deres udseende var en altafgørende faktor for mænde-nes status i de forskellige socialgrupper. Kvinderne skulle opføre og klæde sig som ”den ideelle kvinde”, som var tynd, velformuleret, beskeden og elegant. Også mændene satte normerne for kvinden i hjemmet, hvilket blandt andet giver sig til udtryk på side 11. ”… but she replied with coolness and restraint. Her husband had tutored her: she was not to he too familiar with his clerk”.

9

Det nyskabende og unikke ved ”The Professor”, er som sagt Charlotte Brontës valg af en mandlig fortæller og hovedperson, hvilket hun kun har haft gjort i ”The Professor”. Hendes andre romaner, såsom ”Jane Eyre”, ”Villette” og ”Shirley” er alle romaner med kvindelige fortællere. Brontë stiller spørgsmålstegn til, hvad Simone de Beauvoir har formuleret således: ”One of the benefits that oppression confers upon the oppressors is that the most humble among them is made to feel supe-

rior....The most mediocre of males feels himself a demigod as compared with women”^{10}. Selvom

8

Charlotte Brontë, ”The Professor” s. 11

9

Charlotte Brontë, ”The Professor” s. 11

10

Side 3:

Side 10

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

10

Brontë udlægger William mere feminin end de andre mænd, bruger hun ham ikke som en af hen-des såkaldte feminine helte, hvor manden skal lære, hvordan det er at være kvinde og være pligt-mæssigt tvunget i afhængighed og hjælpeløshed. Tværtimod har han de kvaliteter, der definerer magten i det victorianske samfund; uddannelse fra Eton, penge fra sin familie, mobilitet og auto-nomi. William har både sociale og psykologiske fordele, hvis man ser i forhold til heltinderne fra Brontës andre romaner, såsom Jane Eyre eller Lucy Snowe. Dog er han underlagt mandens udnyt-telse, hvilket i romanen bliver udspillet, i form af hans familie. Hans onkler nægtede at støtte hans døende mor, og derfor nægter William, efter sin uddannelse på Eton, nogen form for fremtidig støtte af onklerne. Dog bliver William underlagt sin ældre bror Edward, der sætter ham i arbejde som medhjælper i sin mølle. William hader at være underlagt sin bror som en slave, og netop or-det slave er et gennemgående tema i de første fem kapitler af Brontës roman. Dog lader William sig blive underlagt, og dette spotter Yorke Hunsden, en flabet og kynisk indehaver af en mølle, der bliver Williams fortrolige ven og senere vejleder. Han fornærmer dog Williams fejlende maskulini-tet, der giver sig til kende da de mødes i Crimsworth Hall ”Good Evening, Mr Hunsden, muttered I

with a bow; and then, like a shy noodle as I was, I began moving away”^{11}. Allerede ved deres før-

ste møde underkaster William sig det mandlige køn og underkaster sig kvindernes kodekser. Dog vejleder Mr. Hunsden William til at tage til Bruxelles, og bliver derved bliver Hunsden Williams hjælper i romanen.

Det kulturelle forbud mod mænds udtryk for hengivenhed til hinanden udstiller Brontë også i bo-gen, da William og Mr. Hunsden går en tur på gaden, efter at Mr. Hunsden har mødt Williams kommende hustru Frances: ”No sooner than we got into the street than Hunsden collared me....[H]e swayed me to and fro; so I grappled him round the waist. It was dark; the street lonely and lampless. We had then a tug for it; and after we had both rolled on the pavement, and with

                                                      12
difficulty picked ourselves up, we agreed to walk on more soberly.”

. Dette scenarie, der virker som antagonistisk, er tværtimod en taknemmelig omfavnelse. Denne feminine side med omsorg og medfølelse, som han har fra sin mor, bliver undertrykt af de andre mænd i romanen, der alle er tilbageholdt fra at vise følelser på grund af de victorianske og ideologiske begrænsninger.

http://findarticles.com/p/articles/mi_qa3708/is_199410/ai_n8730436/pg_3/?tag=content;c

ol1

11

Charlotte Brontë, ”The Professor” s. 17

12

Charlotte Brontë, ”The Professor” s. 149

Side 11

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

11

Rejsen til Bruxelles er en dannelsesrejse, hvor William indleder en psykologisk stræben efter at blive sin ”mors søn”, altså finde hans indre jeg. På side 42 løsriver han sig fra sine onkler, da han siger, at han er sin mors søn, og ikke sine onklers nevø. Da han kommer til Bruxelles, bliver han konfronteret med sin maskulinitet, der både bliver identificeret og formindsket.

Brontë udviser en særlig bevidsthed om to ideologiske antagelser angående magt. For det første er det en dyd at besidde en magt, og for det andet er det et mandligt privilegium. Ved romanens slutning, virker William mere mandlig og håndfast, da han har lært, hvordan det var at være kvin-de. Feminiseringen af William er hverken et forsøg på symbolsk at fratage ham hans mandighed, eller at han underkaster sig kvinderne. Tværtimod William er ikke blot en skikkelse af Brontë selv, men også en skikkelse af, hvordan den victorianske gentleman var, ifølge Brontë. Da Frances og William finder sammen, fortæller hun ham, at hun ønsker at fortsætte med at arbejde, også selv-om deres indkomst fra Williams erhverv kan forsørge dem. Dette viser en mere nytænkende fami-lie, og da William og Frances flytter tilbage til England, starter de en skole, hvor de begge undervi-ser på, samtidig med at de har fået sønnen Victor. Dette er et mere nutidigt billede af en normal kernefamilie. Igennem hele romanen vises der en masse stærke kvinder, der både har de victori-anske værdier som den ideelle kvinde burde, samt mere viljestyrke og selvstændighed end de burde efter den victorianske syn på kvinder, hvilket tydeligt afspejler Brontës tanker om kvinden.

Hun skulle ikke blot ligne den ideelle kvinde, såsom Edward Crimsworths kone, og gøre som man-den ønskede. Hun skulle også have viljestyrke, og være på lige fod med mændene, samt arbejde.

Disse problemstillinger, som gjorde sig gældende for Brontës eget liv, blandt andet da hun skulle have ”The Professor” udgivet, er nøje beskrevet i hendes roman, og denne var kun den første ud af mange af hendes romaner, der tog fat på spørgsmålet om ligestilling, samt mændenes magt overfor kvindens.

Komparativ analyse til perspektivering af kvindesynet dengang og nu:

I Fay Weldons novelle ”Weekend” fortælles der ud fra en tredje person entalsfortæller, om kvin-den Martha og hendes mand Martin, som har to piger og en dreng sammen. Martha er en middel-klasse husmor, samtidig med at hun er en karrierekvinde.

Side 12

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

12

Familien skal tilbringe weekenden ude på landet, og Martha står for al planlægning og forbere-delse inden turen, og sørger for at alle har styr på deres ting. På vej ud til hytten beklager Martin sig over Marthas forberedelser. Da slumrer Martha væk, og begynder at gennemtænke sin hver-dag, der står på arbejde, rengøring, passe børnene og sit ægteskab. Da Martin er en freelance de-signer, så er han ikke så meget hjemme, og derfor står Martha for al husholdningen.

Da de ankommer til hytten, forbereder Martha hytten til at gæsterne kommer i weekenden.

Midt om natten ankommer gæsterne uanmeldt. Det er Martins bedste ven Colin og hans nye kone Katie, der er kommet, og Martin bruger mere tid på at beundre parret end på at hjælpe Martha.

Om søndagen beder de Martha om at slappe af, men da hun sætter sig ned, råber hendes ældste datter på hende. Hun har fået sin menstruation for første gang.

En overordnet sammenligning mellem ”Weekend” og ”The Professor” er hovedtemaet magt, og dens afskygning. I ”Weekend” er det Marthas mand Martin, der har magten, hvorimod i ”The Pro-fessor” er kvinderne i magtbesiddelse, og de fleste fremstår som selvstændige karrierekvinder.

Dog kan Martha sammenlignes med Edwards kone, der fremstår som den ideelle hustru efter det victorianske samfunds syn. Dog er en tydelig forskel blandt disse to kvinder, at Martha har mistet glæden og gløden, hvorimod Mrs. Crimsworth stadig er smuk og fin. Mrs. Crimsworth ligner bille-det af den ideelle kvinde, hvilket Martha langt fra gør. Hun lider under et enormt pres, da hun fø-ler at alt skal være perfekt, og intet hun gør er godt nok til Martin. Dette bliver blandt andet beskrevet på side 194: ”When the beef’s going slowly, the Yorkshire should be going fast. How to achieve that? Like big bosom and little hips”. Det er uopnåelige mål, som Martha aldrig ville kunne opfylde. Der kan drages en vigtig parallel til tidens betydning, for hvis Mrs. Crimsworth ikke opfør-te sig præcist som Edward ønskede, ville han enten mishandle hende eller på anden vis skaffe sig elskerinder, der kunne tilfredsstille ham. Martin derimod kan ikke mishandle Martha, da det er blevet ulovliggjort, og at have elskerinder, som i den victorianske tid var i orden, er i nutidens sam-fund ilde set. Dette viser allerede en ændring af magtbalancen i et ægteskab. Under den victorian-ske tid var mænd enevælde i deres hjem, og kvinder måtte underlægge sig mændenes ønsker, og selvom Martha er underlagt Martin, så ser man tydeligt hendes betydning for familiens sammen-hæng. Hun fungerer som en superkvinde, hvilket også bliver omtalt på side 187: ”Ah, to be all things to all people: children, husband, employer, friends! It can be done: yes, it can: super

Side 13

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

13

woman”^{13}. Kvindes ideelle rolle som den hjemmegående hustru, har Martha stadig, dog er hun

også blevet karrierekvinden. Denne karrierekvinde giver sig også til udtryk i Brontës roman, for eksempel igennem forstanderen af pigekostskolen, Zoraïde Reuter. Hun fremstår som det stærke hunkøn, da hun er i stand til at manipulere med William og fungere som hans chef. Denne forde-ling af roller var atypisk for den victorianske tid, da kvinder som regel var underlagt mændenes lederskab. Både Fay Weldon og Charlotte Brontë stiller de svage kvinder og stærke kvinder op imod hinanden, dog fungerer den svage kvinde i Brontës roman som William, da han oplever, hvordan det er at være underlagt et andet køn. Men Fay Weldon stiller Martha over for Colins nye kone Katie, der både er stærk og på lige fod med Colin. Katie har den indre kvindelige styrke, som Martha savner, og som Colins gamle kone, vil hun være offer for mændenes dominans, så længe de selv påtager sig rollen som den underdanige hustru. I ”The Professor” bliver William underlagt Zoraïde Reuters magt, og hun kan både manipulere og nedgøre William uden at han giver igen.

Det er denne kvindelige styrke, som både Fay Weldon og Charlotte Brontë søger i kvinderne. Ikke at de skal nedgøre mænd, men at de har styrken til at kunne sætte dem på plads, og derved være på samme niveau som dem. Dette pårører endnu engang det fælles spørgsmål om magtpositio-nen, som især Brontë var interesseret i at diskutere, dog ikke så direkte som Fay Weldon, der til tider både beskriver diverse kvindeundertrykkelsessituationer ironisk og komisk: ”’Let life drift over you, my love. Flow with the waves, that’s the way’. And Martin flashed Martha a distant, spir-

          14
itual smile.”

3. Diskuterende:

Suffragetternes indflydelse på kvindernes rolle i samfundet:

Kampen for kvindernes rettigheder i samfundet, kan dateres tilbage til før dronning Victorias rege-ringstid. Da Lord Grey i 1832 gennemførte en ny kontroversiel ”Great Reform Act”, hvor meningen

13

Fay Weldon, ”Weekend”, s. 187

14

Fay Weldon, ”Weekend”, s. 194-195

Side 14

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

14 var at udvide valgretten i samfundet, omtalte han befolkningen som mænd, og udelukkede derved kvindernes deltagelse i valgretten.

"She shaped an idea of women for our time; she shook society into a new pattern from which there

could be no going back”^{15} Således blev stifteren af kvindernes sociale og politiske union, Emmeline

Pankhurst omtalt i 1999 af Time Magazine. Hun blev hædret som et af de 100 mest vigtige menne-sker i det 20. århundrede. I 1903 etablerede Emmeline Pankhurst og hendes datter Cristabel Pankhurst den socialistiske og politiske union for kvinder, kaldet WSPU, der var en kvindeorganisa-tion, som kæmpede for kvindernes rettigheder via direkte indsats.

Suffragetterne påbegyndte for alvor deres kamp mod den engelske regering, da de hørte, at

kvinder i Australien og på New Zealand havde fået stemmeret i 1894 og 1893^{16}. Det var ikke før i

1918, at kvinder over tredive fik stemmeret i England. Kampen for ligestillingen med mænd var lang og tog hårdt på kvinderne, der dog ufortrødent fortsatte. Et af de største faktorer for kvin-dernes stemmeret var de såkaldte suffragetters kamp.

Suffragetterne var utilfredse med det engelske parlaments måde, hvorpå de behandlede spørgsmålet om kvindernes stemmeret, da politikerne trak tiden ud ved at diskutere foregående lovforslag, så der ikke ville være tid til lovforslaget om kvindernes stemmeret. Dette medførte en mere militant kamp fra suffragetternes side helt op til 1. Verdenskrig. I 1908 foreslog Emmeline Pankhurst en kæmpe demonstration i Hyde Park i London, hvor cirka 500.000 kvinder mødte op for at udvise deres utilfredshed.

Også senere fremmødte de til politiske møder, som de ellers var blevet forbudt at deltage i. De gemte sig flere dage før i mødelokalet, og imens møderne stod på, sprang de frem fra deres skjul og stillede deres spørgsmål angående kvindernes stemmeret. Dette medførte mange anholdelser af suffragetternes tilhængere. Men selv i fængslet kæmpede suffragetterne en brav kamp, da de sultestrejkede for at påvise, at ikke engang livet bag tremmer kunne holde dem tilbage.

En af deres største aktioner skete d. 21. november 1910, og er blandt englændere bedre kendt som ”Black Friday”, hvor suffragetterne forsøgte at storme parlamentet, da den engelske premie-reminister Asquith havde udtalt sig, at der skulle drøftes hvorvidt kvinderne skulle have stemme-ret eller ej. Men da Asquith udskrev nyt valg til parlamentet, blev suffragetterne, der havde mødt

15

http://8.181/time/time100/heroes/profile/pankhurst01.html

16

http://da.wikipedia.org/wiki/Suffragette

Side 15

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

15 talstærkt op, vrede. Dog lykkedes deres aktion ikke, på grund af et stærkt politi, men sammenstø-det varede cirka seks timer, og satte et varigt minde i den engelske historie.

I 1912 erklærede Emmeline Pankhurst officiel krig mod mandssamfundet, og det var på denne tid at volden eskalerede. Emmeline blev fængslet, da hun havde kastet sten efter mændene i pro-test, og hendes datter Cristabel flygtede til Paris, hvor hun som forkvinde ledte oprøret mod mændenes magt. Så deres påvirkninger af kvinderne var ikke kun nationale, men også internatio-nale, hvilket påviser deres store indflydelse på kvindernes rolle i samfundet. Dog var det først i

1928, at enhver kvinde over 21 år i England fik lige stemmeret som mænd. Suffragetterne kæm-pede en lang kamp, især Emmeline Pankhurst, der kun nåede at opleve ligestillingen kort før hun døde.

Emmeline Pankhurst startede denne følelse af, at kvinder måtte holde sammen og kæmpe for deres rettigheder. Denne søsterfølelse ses fra suffragetternes tid til nu, hvor kvinder stadig kæm-per for ligestillingen. Emmeline Pankhurst kæmpede for sine værdier, og var en stor inspirations-kilde for mange kvinder i både det 20. Og 21. århundrede. Som et eksempel herfor, kan der næv-nes den engelske forfatter Fay Weldon, der med sin skarpe og feministiske synsvinkel debatterer kvindernes rolle i samfundet. Kønskampen kan allerede ses i hendes debutroman ”The Fat

Woman’s Joke” fra 1967^{17}, hvori et af hendes direkte temaer er, at kvinder bliver drevet til sinds-
syge ved at leve sammen med mænd.^{18} Det feministiske dameblad Cosmopolitan udtaler sig om

Fay Weldons novellesamling ”Watching Me, Watching You” således: ”These stories are all set safe-ly in a nice domestic frame; they tell of men and women, husbands and wives, mothers and chil-dren. They are sharply observed, beautifully recorded, exquisitely written… But a monster lurks

within the cosy pages and his name is man… compulsive”^{19}. Manden er gjort til monsteret i hendes

noveller, hvilket tydeligt afspejler kvindernes hadske forhold til mændene og deres magt. Dette syn på mænd stammer fra suffragetternes kamp, hvor mændene også var nogle forfærdelige væs-ner i kvindernes øjne, og derved kan man klart se, at suffragetterne har haft en indflydelse på kvindernes anskuelse af mænd. Kvinder i nutiden vil ikke underkaste sig mænd, og ser sig på lige

17

Fay Weldon

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engel
sk_litteratur_efter_1945/Fay_Weldon?highlight=fay%20weldon

18

http://swiftlytiltingplanet.wordpress.com/2007/10/15/the-fat-womans-joke-by-fay-

weldon/

19

Fay Weldon, ”Watching Me, Watching You” bagside

Side 16

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

16 fod med dem. Denne tankegang ville måske aldrig have været til, hvis det ikke havde været for suffragetterne og deres kamp for kvindernes rettigheder. Ydermere er det ikke kun kvindernes indstilling, der er blevet ændret i forhold til deres placering i samfundet. Også mændenes er blevet ændret, og de fleste mænd i den vestlige verden ser kvinder som ligemænd.

Suffragetternes kamp for ligestilling og stemmeret har været en inspirationskilde for mange filminstruktører, hvor kvindekampen blev nævnt selv i børnefilm såsom ”Mary Poppins” fra 1964.

Deri kæmper Mrs. Banks, der er mor til Jane og Michael Banks for kvindernes stemmeret, og syn-ger en sang, hvori hun både nævner anholdelsen af Emmeline Pankhurst og hvordan kvinderne fra

hele landet begyndte at kæmpe for deres rettigheder.^{20} Den udvikling som suffragetterne satte i

gang danner grundlag for at kvinderne i den vestlige verden bliver betragtet på lige fod med mænd. I England er kampen stadig i gang, men nu er det andre steder kampen kæmpes. I dag og især i fremtiden forudses det, at kvinderne bliver de mest veluddannede, og derved er der skabt basis for at kvinderne indtager højere stillinger i både offentlige og private virksomheder.

Derved kan man udgå lovgivning som blandt andet Norge har indført, hvor virksomheder skal have minimum fyrre procent kvinder i bestyrelserne. Kvinder i ledelse er i disse år et stort tema i hele EU, hele denne problematik har rødder tilbage til den spæde kvindekamp i staten af 1900 tallet. Kvinderne ville ikke have nået til den magtposition de har nu, hvis det ikke havde været for Emmeline Pankhurst og suffragetterne.

Hvis man skulle se internationalt på kvindebevægelsens resultater, har kongehuset i Danmark også kunnet mærke den støt stigende feministiske magt. Det var ikke før, at Tronfølgeloven blev ændret d. 5. juni i 1953, at en dronning kunne styre nationen og blive tronearving. Før i tiden var den ældste søn selvskreven til den rolle, uanset om han var førstefødte eller ej, men denne lov blev ændret i 1953 via en folkeafstemning, hvilket tydeligt viser den nye tankegang ikke blot

blandt kvinder, men også blandt mænd.^{21}

20

Sangteksten er vedlagt, og kan ses under bilag 2

21

Tronfølgeloven

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatnin
g/tronfølge

Side 17

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

17

Konklusion:

Den victorianske tid var en hård til for alle, der lå under middelklassen, og selv hos middel-klassens borgere var der stramninger angående økonomien. Kvinderne både i underklassen og middelklassen måtte arbejde hårdt på diverse fabrikker, der sled på dem både psykisk og fysisk. Underklassens kvinder var tvunget til hårdt manuelt arbejde i blandt andet kulminer-ne, som fysisk var kvæstende og medførte både skader og tidlig død. Også boligforholdene var af ringeste kvalitet, og den tjente løn for deres arbejde var så dårlig, at de måtte leve af både rester fra middelklassens borgere og genbrugstøj.

I Charlotte Brontës ”The Professor” kan det victorianske syn på kvinder ses, og via en femi-nisering af fortælleren og hovedpersonen i romanen, William Crimsworth, udviser Brontë hendes ambivalente forhold til mændenes magtforhold. Hun omtaler også et meget vigtigt tema i den victorianske tid, samt i hendes bøger, hvilket er magt. Dog bunder hendes hadske forhold til mændenes magtbesiddelse i, at hun selv oplevede det, da hun levede under den victorianske periode, hvor kvinderne skulle både lige og opføre sig som dukker. De skulle væ-re dydige, hengivne, kundskabsrige og smukke. Dog måtte de ikke være for kundskabsrige, da de skulle udvise manden stor respekt og underdanighed.

Denne underdanighed finder den engelske forfatter Fay Weldon både humoristisk og for-kert, og i hendes novelle ”Weekend” diskuterer hun også den nutidige kvindes stadige under-danighed fra en uortodoks kvindelig synsvinkel. Både Charlotte Brontë og Fay Weldon disku-terer kvindernes placering i forhold til mændene og deres magtposition. Også det ideelle kvindebillede bliver omtalt i begge deres tekster, og de udviser begge stor foragt for dette kvindebillede. De skriver begge fra en kvindes synspunkt, og derfor er deres kritik af mænde-ne skruet op på et niveau, der muligvis er overdrevent.

Ydermere udviste de såkaldte suffragetter enorm viljestyrke igennem det 20. århundrede, da de kæmpede for ligestillingen mellem mænd og kvinder, samt kvindelig stemmeret. De brugte militante midler, da det var det eneste, der virkede, og deres kamp førte til, at det en-gelske parlament i 1918 indførte, at alle kvinder over 30 år måtte stemme. Emmeline Pank-hurst var fortaleren for suffragetterne, og er blandt andet blevet omtalt som en af de 20. år-hundredes vigtigste mennesker. Hun viede sit liv til sin kamp for ligestilling, og inspirerede millioner af kvinder på både nationalt og internationalt plan til at kæmpe for deres rettighe-der.

Side 18

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

18

Litteraturliste:

Bøger:

Walvin, James: ”Victorian Values”, Cardinal by Sphere Books Ltd 1988

Derry, T. K. & Jarman, T. L.: ”The Making Of Modern Britain”, John Murray 1956

Weldon, Fay: ”Watching Me, Watching You”, Sceptre Edition 1993

Brontë, Charlotte: ”The Professor”, Wordsworth Editions Limited 1994

Lütken, Bo: ”Det Engelske Imperium”, Munksgaard 1997

Ditlevsen, Peter: ”Den Første Industrielle Revolution”, Nordisk Forlag Gyldendal 1980 Clausen, H. P.: ”Kildekritik”, Nordisk Forlag Gyldendal 1974

Bentley, Nicolas: ”The Victorian Scene: ”, The Hamlyn Publishing Group Limited

1971

Mikkelsen, Aslaug: ”Kvindernes Vej Gennem Victorias England”, Nordisk Forlag Gyldendal

1959

Internetsider:

Artikler om middelklassens arbejde:

Wojtczak, Helena: “Upper Working Class Women in Nineteenth-Century Hastings”

2

http://www.victorianweb.org/gender/wojtczak/upperwork.html

Tabel over den daglige rutine på en fattiggård:

Higginbotham, Peter:

http://www.workhouses.org.uk/

Information om Fay Weldon:

Redaktionen: ”Fay Weldon”

http://www.denstoredanske.dk/Special:Opslag?opslag=Fay+Weldon

Side 19

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

19

Information om Charlotte Brontë:

Redaktionen: ”Charlotte Brontë”

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelsk_litt
eratur_1832-50/Charlotte_Brontë?highlight=Charlotte%20Brontë

Information om Charlotte Brontë:

Wikipedias brugere: ”Charlotte Brontë”

http://da.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Brontë

Resume af ”The Professor”:

Enotes brugere: ”The Professor (Masterplots: Revised Category Edition, British Fiction Series)”

http://www.enotes.com/professor-salem/professor

Information om ”The Professor”:

Enotes brugere: ”The Professor (Cyclopedia of Literary Characters)”

http://www.enotes.com/professor-salem/professor-60

Information om suffragetterne:

Wikipedia: ”Suffragette”

http://da.wikipedia.org/wiki/Suffragette

Tekst om ”The Professor”:

Federico, Annette R.: ”The other case: Gender and narration in Charlotte Bronte's The Professor”

http://findarticles.com/p/articles/mi_qa3708/is_199410/ai_n8730436/

Information om tronfølgeloven:

Redaktionen: ”Tronfølgeloven”

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatnin
g/tronfølge

Side 20

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

20

Bilag 3: Billede af det victorianske kvindeideal^{22}:

22

Malet af James Mcneill Whistler i 1881:

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/8/8c/James_Abbot_McNeill_Whistler_011.

jpg

Side 21

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

21

Bilag 1: Den daglige rutine på fattiggårdene i 1835^{23}:

Hours of Interval Time for Interval Time for Interval Time for rising for setting to for din- leaving for sup- going to breakfast work ner off work per bed

25 march 6 o’clock From ½ 7o’clock From 12 6 o’clock 6 to 7 8 to 29 sep- past 6 to to 1 tember 7

29 sep- 7 o’clock From ½ 8 o’clock From 12 6 o’clock 6 to 7 8 tember to past 7 to to 1

25 march 8

23

http://www.workhouses.org.uk/

Side 22

[navn fjernet] SRP (Engelsk & Historie) d. 16/12 2010

22

Bilag 2: ”Sister Suffragette”:

24

24

http://www.stlyrics.com/lyrics/marypoppins/sistersuffragette.htm