Dansk noter om Sprog

Side 1

STX 3.g

Gefion Gymnasium, B3.a Dansk Juni 2011

Side 1 af 13

Sprog

Sproglige normer

Dialekter

Det danske sprog lyder ikke ens overalt i landet. Især ældre mennesker taler forskelligt alt efter hvor de bor. Sådanne lokalsprog med hver deres udtale, grammatik og ordforråd kaldes dialekter.

Frem til ca. år 1000 havde man i Danmark stort set samme fælles standardsprog – også kaldet rigssprog – uden væsentlige lokale særtræk. Men i de følgende århundrede udviklede lokalsamfundene sig i vidt omfang uafhængigt af hinanden, og dermed fik hver landsdel sin egen dialekt, som markerede sprogbrugerens lokale tilhørsforhold.

Man skelner traditionelt mellem tre hoveddialekter:

1. Østdansk (bornholmsk og dialekterne i de gamle danske områder i Sydsverige)

2. Ødansk (sjællandsk, fynsk og sproget på de mindre sydlige øer)

3. Vestdansk (jysk, herunder østjysk, vestjysk og sønderjysk)

Ved afgrænsningen af dialekterne har først og fremmest udtalen, dernæst i nogen grad grammatikken og endelig i mindre omfang ordforrådet betydning.

Udtale:

Den tydeligste forskel på de tre hoveddialekter hører man på den tryksvage endevokal –e i to- eller flerstavelsesord.

1. Østdansk: Vokalen er bevaret i sin gamle form –a

2. Ødansk: Vokalen er svækket til –e (eller faldet bort)

3. Vestdansk: Vokalen er altid faldet bort

Et andet vigtigt sprogligt træk som adskiller dialekterne fra hinanden, er det karakteristiske danske stød, dvs. en dynamisk accent hvor stemmelæberne under udtalen af en stavelse enten svinger uregelmæssigt eller ganske kort lukker sammen.

Side 2

Gefion Gymnasium, B3.a Dansk Juni 2011

Side 2 af 13

1. Sydligste del af Sjælland, på de sydlige øer og Bornholm, på Sydøstfyn og i den østlige del af Sønderjylland: Stød mangler helt.

2. Vestdansk: Mangler stød i ord der ender på stemt eller ustemt konsonant.

3. Sjællandsk: Har stød i ord der ender på stemt eller ustemt konsonant.

4. Langeland, Ærø og omkringliggende småøer: Har man ikke stød, men stigende-faldende ordtone i enstavelsesord og faldende-stigende ordtone i gamle to- og flerstavelsesord.

Vokalerne [e:], [o:], [ø: og [å:] og konsonanterne [k] og [v] udtales forskelligt i dialekterne.

Konsonanterne [k] og [v] foran fortungevokal bliver i nogle dialekter til [kj] / [tj] og [w] / [hv]

Grammatik:

1. Vestjysk og sønderjysk: Substantiverne har foranstillet bestemt artikel som i engelsk og tysk.

Substantiverne har i nogle dialekter tre køn (som på tysk), i andre to (som på fransk) og i atter andre kun ét køn (som på engelsk)

1. Vendsyssel og øerne: Tre køn

2. Østjylland: To køn

3. Vestjylland: Èt køn.

Der er også forskelle mellem dialekterne i verbernes bøjning.

Ordforråd:

Det er typisk for dialekterne at de har færre ord for abstrakte begreber end rigssproget, men derimod langt flere gamle betegnelser for helt konkrete ting og naturfænomener, som tidligere spillede en afgørende rolle for livet i landsbysamfundet.

Regionalsprog:

Udviklingen fra landbrugssamfund til industrisamfund og videre til kommunikationssamfund har bevirket, at de små lokalsamfund og deres dialekter i udpræget grad har mistet deres betydning som bærere af sociale fællesskaber. Dialekterne er blevet mere og mere udtyndet og er efterhånden blevet afløst af regionalsprog, dvs. lokale varianter af rigssproget.

Side 3

Gefion Gymnasium, B3.a Dansk Juni 2011

Side 3 af 13

Man kan dog endnu høre forskel på sproget i forskellige egne ad Danmark. Bedst bevaret er dialekterne hos ældre mennesker på landet i Nord-, Vest-, og Sønderjylland og på Bornholm. Unge mennesker i disse områder kan være tosprogede, dvs. de måske taler dialekt hjemme, men regionalsprog i skolen. Mest udvisket er dialekterne på Sjælland.

Samfundsudviklingen vil uden tvivl medføre at dialekterne med tiden (måske i løbet af 20-25 år) vil forsvinde helt.

Holdninger til dialekter:

Nogle har latterliggjort dem og betragtet dialekttalende som bondske og mindre begavede, eller de har blot ment at dialekterne var en hindring for den moderne samfundsudvikling.

Andre har opfattet dem som et udtryk for en oprindelig og værdifuld bondekultur med rod i et uspoleret landsbyfællesskab.

Tekster:

Små eksempler på udtale, grammatik og ordforråd i kopien Danske dialekter

Johs. V. Jensens Husvild (fra Kongens Fald / Digte 1906)

Sociolekter

Mens dialekter er geografisk betingede, bestemmes sociolekter af folks sociale tilhørsforhold og dermed hvilke træk i udtale, grammatik og ordforråd, der er knyttet til forskellige sociale miljøer.

Rigsmålsnormen

Rigsmålet er resultatet af at højtuddannede, ofte velstillede, københavneres sprogbrug og udtale med tiden har dannet landsdækkende norm for hvad der er korrekt dansk.

Man skelner mellem højt og lavt rigsmål. Det vi normalt forstår ved rigsmål, er det høje rigsmål som traditionelt tales af folk med høj social status.

Argumenterne er altid æstetiske: Man kan godt forstå hvad der siges, man synes bare det lyder grimt – underforstået at det sprog man selv taler, er det smukke.

Tiltaleformer

Side 4

Gefion Gymnasium, B3.a Dansk Juni 2011

Side 4 af 13

Tiltaleformer markerer relationer mellem mennesker.

Fra 1800-tallet og op til ca. 1970 stod skellet mellem ”du” og ”De” som selvfølgelige markører af respekt og afstande (De), og af ligeværd og intimitet (du). Voksne sagde du til børn, familie og venner. Børn sagde du til hinanden og til de voksne i familien, De til alle voksne uden for familien.

I de sidste årtier i det tyvende århundrede blev brugen af ”De” gradvis sjældnere. ”Du” er i dag det dominerende tiltalepronomen i dansk, uden at ”De” dog er forsvundet.

Gruppesprog

Gruppesprog går på tværs af dialekter og sociolekter. Gruppesprog er ikke nødvendigvis noget man vokser op med, men et sprog man tillægger sig i takt med at man vælger at sit tilhørsforhold til en gruppe, med en særlig holdning og livsstil, man kan identificere sig. Gruppesprog defineres som en selvvalgt kode der ikke er knyttet til en særlig profession, men som signalerer hvilken type person man er, hvilken smag og hvilke holdninger man har.

Gruppesprog giver velvære og tryghed til dem der benytter sig af det. Man føler sig ”inde”, samtidig med at andre defineres som værende udenfor det fællesskab man er en del af, for hvilke samtaler kan være uforståelige fordi ordforrådet er spækket med indforstået jargon. Jargon er en slags uofficielt fagsprog som opstår, når fag- og interessefæller finder deres egne indforståede ord for de genstande og processer de beskæftiger sig med. Grænserne er flydende mellem jargon og slang i gruppesprog.

Multietnolekter

Multietnolekt er betegnelsen for en sprogvarietet der associeres til blandede grupper af sprogbrugere som har andre sprog end dansk som førstesprog.

Det drejer sig om børn og unge, der er vokset op i Danmark, og i hvis hjem man dagligt bruger modersmål som tyrkisk, kurdisk eller arabisk, som dermed bruger en særlig variant af sproget når de taler sammen, mens de kan slå over i mere bredt tilgængeligt dansk i andre situationer alt efter hvem de skal tale med.

Køns-sprog

Der er en sammenhæng mellem kønsidentitet og kønssprog. I omfang med andre har piger og kvinder tendens til at dyrke nærhed, fortrolighed og til at tale om følelsesmæssige forhold, hvor drenge og mænd ofte foretrækker at være sammen om noget uden for dem selv, en aktivitet, en

Side 5

Gefion Gymnasium, B3.a Dansk Juni 2011

Side 5 af 13 opgave, en interesse. Kvinder formulerer sig generelt mere forsigtigt og korrekt, mens mænd formulerer sig slangpræget og påfaldende.

Slang

Slang er en omskrivning af ord eller udtryk. Slang er ofte uformelle og humoristiske. Slang bruges i dagligdags sprogbrug, sjældent i rigsdansk.

Slangordbogens kriterier for slang:

- Slang erstatter et normalsprogligt udtryk

- Slang har en vis almen udbredelse

- Slang er et udtryk for at den talende er mere optaget af måden at udtrykke sig på end af det der udtrykkes.

- Slang er et udtryk for sprogligt kreativitet. Der er ofte tale om billeddannelse i slang ligesom der er i digterisk sprog.

- Slang lægger op til en særlig måde at opleve en situation på.

- Slang signalerer afslappethed, uhøjtidelighed – og røber til en grundlæggende fascination af det upassende tabu-overskridende.

Slang som siden har vundet udbredelse som normalsprog kalder man ”død slang”.

Engelsk og domænetab

Vi har i over 50 år indlemmet engelsk-amerikanske ord i dansk, og den hastighed hvormed den udvikling tager til, vidner om specielt den amerikanske kulturs voksende dominans inden for områder som musik, film, underholdning, handel, reklame og teknologi.

Låneord - fx playstation, e-mail eller sweater.

”Falske lån” – sammensatte ord, der ikke findes på engelsk fx grillparty

Oversættelseslån – oversættelse af engelsk ord direkte til dansk fx den kolde krig eller hjemmeside For mange danskere er engelsk ved at skifte status fra fremmedsprog til en slags andetsprog eller parallelsprog. Spørgsmålet er om det danske sprog tager skade af det? Bliver vi en befolkning der behersker dansk og engelsk – eller halvgodt dansk og halvgodt engelsk? Eller om vi helt glemmer hvordan vi formulere os på dansk både skriftligt og mundtligt?

Side 6

Gefion Gymnasium, B3.a Dansk Juni 2011

Side 6 af 13

Tekster:

Nephews Movie klip (2004)

Per Højholts Gittes monolog om tåregas (1982)

Mikael Niemis Populærmusik fra Vittula (2004)

Interview med Mikael Niemi: Manden, der ikke måtte lære tornedalfinsk (Gymnasieskolen 22-07) Sproghandlinger og undertekst

Sprog udtrykker og beskriver ikke bare en handling, men det er en handling. Overordnet regner man med tre forskellige slags sproghandlinger:

1. Informerende sproghandlinger – Her informerer eller fortæller man hinanden om noget. Man beskriver, spørger, svarer eller nægter at svare.

2. Regulerende sproghandlinger – Her prøver man at ændre andres handlinger eller adfærd ved at påbyde, foreslå, bede om, tillade, eller ændre egne handlinger ved at love, tilbyde, undskylde.

3. Selvfremstillende sproghandlinger – Her udtrykker man sine følelser, holdninger og vurderinger enten positiv, neutralt eller negativt.

Man skal være opmærksom på, at sproghandlinger i mange tilfælde udtrykkes indirekte rent sprogligt. Fx bruger man ofte informerende sproghandlinger med en regulerende hensigt.

Det er ofte i forholdet mellem det, der direkte siges, og det, der ligger nedenunder, underteksten, at det spændende, underfundige eller morsomme opstår. Ofte er der stor afstand mellem det direkte sagte og underteksten (ubevidst indhold eller en bevidst skjult hensigt i en replik).

Tekster:

Scenen med Regine og Manders fra 1. akt af Gengangere

Scene fra filmen Bænken – Faglige Forbindelser s. 152

Mundtlighed

Talegenrer

Side 7

Gefion Gymnasium, B3.a Dansk Juni 2011

Side 7 af 13

I den klassiske retorik arbejder man ud fra tre talegenrer. De adskiller sig fra hinanden alt efter talerens hensigt og hvilke tilhørere, han skal tale til.

1. Den juridiske tale – retstalen: Denne foregår i retssalen og gælder handlinger, der er sket

(fortiden). Talens formål er at anklage eller forsvare en person, og indholdet er om ret og uret.

2. Den rådgivende tale – den politiske tale: Denne foregår i politiske institutioner og gælder handlinger, der skal ske (fremtiden). Talens formål er at tilskynde eller fraråde andre i forhold til en politisk beslutning og handler om gavn eller skade.

3. Festtalen – lejlighedstalen: Denne foregår ved højtidelige lejligheder og sker her og nu (nutiden).

Talens formål er at rose eller rise en person og handler om dyder og laster.

De tre talegenrer har overlevet helt tilbage fra antikkens tid og op til i dag. Den historie udvikling har dog bevirket, at vi i dag arbejder med flere talegenrer, fx oplæg, prædiken, oplæsning og mange flere. Dertil kommer, at der ofte er glidende overgange mellem de mange talegenrer.

Hver genre indeholder muligheder, som den genrebevidste taler forstår at udnytte. Pointen er, at man i de forskellige talegenrer søger efter indhold på forskellig måde, bygger talen forskelligt op og fremfører talen forskelligt.

Den juridiske tale er i undervisningssammenhæng erstattet af den informative tale, der handler om at kunne formidle et fagligt stof, så tilhørerne får en forståelse af emnet.

Den informative tale Den politiske tale Lejlighedstalen

Formål | Forståelse | Tilslutning | Oplevelse

Taler-opgave Belære / informere Bevæge / Flytte Behage / underholde

holdninger

Taler-ressource | Viden | Troværdighed | Indføling, empati
Sprogkrav | Præcision | Skarphed | Humor

Form Foredrag / Oplæg Indlæg i en debat Tale

Sted | Fx skolen | Fx udvalg eller råd | Fx fest
Tilhørere | Elever, lærer og | Beslutningstagere og | Familie, venner og

cencor interesserede kolleger

Tilhørernes | At blive informeret | At blive påvirket | At blive underholdt

Side 8

Gefion Gymnasium, B3.a Dansk Juni 2011

Side 8 af 13 forventning

Typisk optakt | Præsentation af emnet | Præsentation af | Afsæt i situationen

formålet

Typisk form | Systematisk | Argumenterede | Episodisk disposition

disposition disposition

Fremførelsesform | Variation (betoninger, | Variation (betoninger, | Variation (betoninger,

pauser, rammende | pauser, rammende | pauser, rammende
eller overraskende | eller overraskende | eller overraskende
udtryk) og levende | udtryk) og levende | udtryk) og levende
kropssprog | kropssprog | kropssprog
(armbevægelser og | (armbevægelser og | (armbevægelser og
ansigtsudtryk) | ansigtsudtryk) | ansigtsudtryk)

Egne synspunkter | Nej | Ja | Ja

/holdning

Eksempel:

Thomas Vintersbergs film Festen

Retorik

Retorik betyder ”talekunst” og er i praksis læren om hensigtsmæssig formidling. Retorikken skelner mellem tre appelformer:

Appelform Appellerer Appellen er placeret i / Tilhørernes grund til at lade sig

til hos overbevise

Logos Fornuften Talen Argumentationen i talen

Etos Tilliden Taleren Troværdigheden hos taleren

Patos

Side 9

Gefion Gymnasium, B3.a Dansk Juni 2011

Side 9 af 13

Følelsen Tilhørerne Stemningen hos tilhørerne

Logos:

• Når du bruger logos, koncentrerer du dig om det saglige: kendsgerningerne, og du formulerer dig værdineutralt. Du har orden i oplysningerne og fremlægger dem så objektivt som muligt. Gode råd: o Hold dig til kendsgerningerne o Vær saglig og objektiv o Vælg neutrale ord o Optræd behersket og afdæmpet o Gør sagen klar ved fx at anvende udtryk som "der er to grunde til, at….",

"undersøgelser har vist, at…." o.l.

Etos:

• Når du bruger etos, skal du være troværdig, så tilhørerne har tillid til dig. Du skal ikke skabe dig om, men prøve at hvile i dig selv. Gode råd: o Vær dig selv o Brug gerne eksempler og egne erfaringer o Vis interesse og respekt for tilhørerne o Hold dig til sagen, men vær gerne nuanceret o Vind tilhørernes tillid ved fx at anvende udtryk som "Jeg ved, at nogle af jer synes, at….", "Jeg har selv prøvet at…." o.l.

Patos:

• Når du bruger patos, vil du påvirke tilhørernes følelser og stemning. Emnet afgør, om det vil være godt at bruge patos, men talesituationen gør det også; det vil sige overvej: er det velegnet i denne situation? Gode råd: o Vær engageret o Brug værdiladede ord o Anvend et levende kropssprog – men overdriv ikke o Brug eksempler, som taler til tilhørernes følelser o Inddrag tilhørerne ved fx at anvende udtryk som "I ved jo godt, at…", "Netop I kan gøre noget, fordi…" o. l.

Side 10

Gefion Gymnasium, B3.a Dansk Juni 2011

Side 10 af 13

Endvidere kan man bruge en lang række retoriske virkemidler, som skal påvirke læseren eller tilhøreren. Her kan f.eks. nævnes:

• Captatio benevolentiae (Henvendelse): skabe tilhørernes sympati og interesse, ved at rose tilhøreren, bruge direkte tiltale som "Mine damer og herrer"

• Gendrivelse: tage luften ud af modpartens synspunkter: "mange mener ..., men jeg er alligevel helt sikker på, at ..."

• Oratio trimembris (tale bestående af tre led): "for det første, for det andet, for det tredje"

• Gentagelsen (ofte tre). Gentagelsen er især vigtig i patos-sammenhæng.

• Konkret - abstrakt: "Jeg kendte en mand i DDR der ikke kunne få arbejde fordi han ikke var kommunist" (konkret) "- det var et eksempel på undertrykkelse" (abstrakt)

• Billedsprog som metafor og sammenligning

• Udbrud

• Bogstavrim

• Kontrast/modsætninger

• Humor og ironi

• Retoriske spørgsmål: "Er det rimeligt at vi skal betale mere i skat?" Svaret er et underforstået "nej"

Talegenrer og typiske appelformer:

• Den informative tale – logos og etos

• Den politiske tale – logos, etos og patos

• Lejlighedstalen – etos og patos

Tekst:

Præsident Obamas indsættelsestale (Politiken 21/01-09)

Argumentation

At argumentere vil sige at komme med begrundende synspunkter, og argumentation handler om at overbevise.

Inden for nyere retorik anvender man den engelske filosof Stephen Toulmins model for

Side 11

Gefion Gymnasium, B3.a Dansk Juni 2011

Side 11 af 13 argumentation. Ifølge den model består et argument af nogle begrundelser, der fører frem til en konklusion. Han skelner imidlertid mellem to lag i begrundelserne: det konkrete og det generelle lag.

Det konkrete lag udgøres af de direkte begrundelser. Det er de begrundelser, der umiddelbart lægges til grund for påstanden. Men derudover er der det generelle lag. Det indeholder de begrundelser – eller rettere: den generelle regel – der tillader slutningen fra den konkrete begrundelse til påstanden. Det er en indirekte begrundelse, som skal gøre den direkte begrundelse legitim – eller logisk forsvarlig. Opfattelsen af det den indirekte begrundelse kan vise bagvedliggende værdiopfattelser eller et bestemt livssyn.

De direkte begrundelser kaldes belæg, mens de indirekte begrundelser kaldes hjemmel. Toulmins model ser herefter således ud:

Modellen er Toulmins grundmodel. Men han har også udarbejdet en udvidet model. Den har fået tilført yderligere tre begreber: rygdækning, gendrivelse og styrkemarkør.

Rygdækningen skal understøtte hjemlen. Det kan man gøre på mange måder, fx ved at henvise til eller referere fra undersøgelser, der bekræfter hjemlen. Rygdækningen skal fungere som en dokumentation for, at hjemlen er god nok. Man skal ikke underkende værdien af at inddrage faktuelle forhold i en argumentation, så dokumentation fungerer godt i en argumentation.

Gendrivelsen er rettet direkte mod modpartens synspunkt. Man kan argumentere for sit eget synspunkt, men samtidig kan man argumentere imod andre synspunkter. Derved gendriver man disse synspunkter. Hvis man fx ser nogle svagheder i ens egen argumentation, ser man nok samtidig mulige indvendinger. Det er disse indvendinger, man således forsøger at gendrive. Gendrivelsen er i argumentationen typisk placeret efter, man har gennemført sin eget argument.

Styrkemarkøren viser, hvor meget afsenderen kan stå inde for sit synspunkt, altså graden af styrke i påstanden. Hvis afsenderen eksempelvis er meget sikker på sin påstands rigtighed, vil

Side 12

Gefion Gymnasium, B3.a Dansk Juni 2011

Side 12 af 13 styrkemarkøren være ord som ’nødvendigvis’, ’helt sikkert at’, ’utvivlsomt’ etc. Er påstanden derimod ikke fuldstændig entydigt begrundet, kan styrkemarkøren i stedet være fx ’sandsynligvis’,

’efter alt at dømme’, ’for mig at se’ etc. Styrkemarkøren er således placeret i umiddelbar sammenhæng med påstanden.

Den udvidede argumentationsmodel ser herefter således ud:

Argumentationskneb (se også retoriske virkemidler):

• Trusselsargument - ”Hvis SF får magten vil pengene fosse ud af statskassen”

• Mængdeargument -”Et flertal af befolkningen mener ifølge en undersøgelse…”

• Lykkeargument - ”Vi vil sørge for bedre forhold til de arbejdsløse”

• Autoritetsargument - ”De økonomiske vismænd understreger, at vi ikke har råd til at finansiere efterlønnen”

• Vi-er-alle-i-samme-båd-argument -”Hvis vi sætter skatten ned, vil det være til glæde for hele befolkningen. Denne form for argumenter bliver ofte brugt til at skjule, at ens argumenter faktisk tjener bestemte interesser”

• Reducto-ad-absurdum-argument - ”Hvis lovforslaget om forhøjelse af skatten bliver gennemført, vil det betyde den visse død for mange danske virksomheder”.

Argumentationsfejl (haltende argumentation):

• Generalisering, som er for firkantet: "alle vil jo gerne være med i X-Factor"

• Autoritetsargument: "det er sandt, fordi lægen siger det"

Side 13

Gefion Gymnasium, B3.a Dansk Juni 2011

Side 13 af 13

• Ad-hominem-argument = at gå efter manden i stedet for bolden, dvs. man forholder sig f.eks. til

fordomme om personen í stedet for at lytte til indholdet i det, han siger: "Borgmesteren har altid lyttet til de forkerte rådgivere, så byggeprojektet bliver aldrig til noget"

• Cirkelslutning: "Kate Winslet spiller godt, fordi hun er en god skuespiller"

• Selvmodsigelse: "staten skal støtte virksomhederne, så de kan forbedre deres muligheder i den fri konkurrence"

Tekst:

Kell Jarner: Oratio i dagspressen