Nyhedsgenrer - Oversigt over nyhedsgenrerne

Side 1

Oversigt over nyhedsgenrer

INDLEDNING ................................................... 1 INFORMATIONSGENRER.................................. 1

NYHEDSHISTORIEN ............................................... 1 BAGGRUNDSHISTORIEN ......................................... 1 DEN UDREDENDE HISTORIE .................................... 2 REFERATET ......................................................... 2 REPORTAGEN ...................................................... 2 INTERVIEWET ...................................................... 3 DE MODERNE GENRER .......................................... 3 OPINIONSGENRER ........................................... 4 For at springe til et afsnit, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen.

Side 2

1

Indledning

Dette notat er skrevet til dig, der gerne vil have et godt overblik over nyhedsgenrerne. I indholdsfortegnelsen kan du se de forskellige genrer, notatet handler om.

Du kan møde de fleste af nyhedsgenrerne både i avisen, i tv, på nettet, i magasiner og i radioen hver dag. Nogle af genrerne optræder ikke alle steder.

Nyhedsgenrerne er forskellige måder at pakke nyheder, information og holdninger ind på, altså forskellige måder at fortælle nyheder på.

Normalt skelner man mellem to forskellige slags genrer:

• Informationsgenrer

• Opinionsgenrer.

Informationsgenrerne er dem, der oplyser om en sag. Det kan f.eks.

være en almindelig nyhedshistorie, en baggrundshistorie, et referat eller en reportage.

I det følgende kigger vi på, hvad der kendetegner de forskellige genrer, og i hvilke medier de typisk bliver brugt.

Informationsgenrer

Nyhedshistorien

Nyhedshistorien er fortæller den klassiske nyhed. Den forsøger at besvare spørgsmålene hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor og hvordan og dermed give fortælle om en begivenhed.

På skrift er den ofte bygget op efter nyhedstrekanten, hvor det vigtigste i nyheden bliver fortalt først.

Se Studiekompassets forklaring af nyhedstrekanten og vejledning til at skrive nyhedsartikler her .

Du kan møde nyheden i både avisen, tv, radio, magasiner og på nettet.

Et eksempel på en nyhedsartikel kunne være: ”Kurt Westergaard vidner i dag i retten mod den somalier, der prøvede at slå ham ihjel.”

Se Studiekompassets vejledning til at analysere artikler her.

Baggrundshistorien

Baggrundshistorier fortæller baggrunden for en konkret nyhed. Den kan f.eks. fortælle om tidligere hændelser. På den måde kan den skabe overblik i modsætning til nyheden, der fortæller om begivenheden.

Et eksempel kunne være: ”Her er historien, der er gået forud for dagens retsmøde i Retten i Århus.”

Side 3

2

Baggrundshistorien kan du møde i alle medier.

Den udredende historie

Den udredende historie er også en slags baggrundshistorie. Den tager bare ikke udgangspunkt i en konkret sag, men i et større problem.

Nogle gange bliver udredende journalistik også kaldt dybdeborende journalistik eller graverjournalistik, fordi man ”graver dybt” efter historien.

Et (fiktivt) eksempel kunne være, hvordan PET misbruger de rettigheder, de har fået tildelt i anti-terrorlovgivningen. Her er det store problem måske overvågning, brud på grundlovssikrede rettigheder, menneskerettigheder m.m.

Kendetegnende for en udredende historie er, at den er meget tidskrævende at undersøge sig frem til.

Du kan møde udredende journalistik i både avisen, tv, radio, magasiner og på nettet. Det er dog ikke særlig ofte, at man ser udredende journalistik på tv. Et journalistisk udredende program kunne f.eks.

være Operation X på Tv2. Ofte fortæller den klassiske tv-dokumentar også en udredende historie.

Referatet

Du kan møde referatet på mange måder. Det kunne f.eks. være et referat fra en retssag, et referat af en fodboldkamp eller et referat fra et møde. Referatet vil typisk følge en kronologisk orden: Først skete det, så skete det, så skete det, osv.

Eksempel: ”Sådan forløb gårsdagens retsmøde i Århus, hvor Kurt Westergaards overfaldsmand stod tiltalt for bl.a. forsøg på manddrab.”

Referatet dukker op i alle medier.

Reportagen

Nogle gange kan en nyhed være så vigtig eller interessant, at medierne sender en journalist ud på det sted, hvor nyheden er sket. Når journalisten rapporterer fra stedet, kalder man det en nyhedsreportage. Det kunne f.eks. være fra et katastrofeområde, en valgreportage fra et vindende partis valglokaler eller en direkte reportage fra Århus Stadion, hvor AGF er ved at slå FCK. Du kan møde reportagen i både avisen, tv, radio, magasiner og på nettet.

Side 4

3

Interviewet

I alle historier indgår der næsten altid interviews, hvor journalisten taler med et andet menneske. Når man taler om interviewet som en nyhedsgenre, vil det typisk være hele artiklen eller udsendelsen, der er et interview. Man skelner normalt mellem to forskellige slags interview:

• Portrætinterview

• Faktainterview.

Portrætinterviewet er et interview med mennesket bag nyheden.

Eksempel: ”Kurt Westergaard fortæller om den dramatiske dag, hvor somalieren brød ind i hans hus.”

Faktainterviewet er et interview med et menneske, der ved en masse om fakta bag nyheden.

Eksempel: ”Professor Henrik Bernhardt fortæller, hvorfor benzinpriserne stiger, og hvordan det har betydning for regeringens netop fremsatte lovforslag om at udbygge togtrafikken i Danmark.”

Interviews dukker op i alle medier.

De moderne genrer

Alle de forskellige genrer, notatet indtil videre har fortalt om, har eksisteret i én eller anden form i lang tid. Herman Bang skrev reportager til avisen i 1800-tallet, og nyheder har været med lige siden avisens fødsel. Da en græsk soldat angiveligt løb 41 km fra Slaget om Marathon til Athen (det første marathon) for at fortælle, at grækerne havde vundet over perserne, var det også en nyhed. I løbet af anden halvdel af det 20. århundrede dukkede en del andre genrer op – specielt inspireret af amerikansk journalistik. Det er f.eks. gonzo, new journalism og featuren.

Alle ovenstående genrerne blander skønlitteratur med almindelig journalistik. For gonzos vedkommende betyder det, at nogle af historierne bliver meget subjektive og ikke rigtig længere opfylder journalistikkens krav om hele tiden at tilstræbe objektivitet.

En genre, der forsøger at kombinere skønlitteratur og objektiv journalistik er featuren. Her forsøger journalisten, samtidig med at han eller hun fortæller en journalistisk historie, at bruge nogle af skønlitteraturens kneb: spændingskurver, billedsprog, osv.

De mere moderne genrer hører typisk hjemme på skrift: aviser, magasiner, internettet, osv. På tv kan man møde dokumentarfilm, der blander fakta og fiktion (faktion). En film som den danske

”dokumentar” Armadillo er et godt eksempel på en faktuel film, der bliver fortalt med kneb fra den fiktive spillefilm. Også den amerikanske journalist Michael Moore benytter sig af denne type journalistik i film som: Bowling for Columbine og Sicko.

Side 5

4

Opinionsgenrer

Opinion betyder mening. Opinionsgenrerne er altså forskellige måder at fortælle holdninger på. Det kan f.eks. være i en analyse, i en leder, en klumme eller i en kronik.

Analysen

Analysen er ofte lavet af udefrakommende eksperter, der analyserer netop deres specifikke fagområde. Natur, miljø, økonomi, energi, uddannelse, osv. Den dukker mest op på skrift. I tv ser man oftest eksperter i faktainterviews, og så er det jo en anden genre.

Kommentaren

En speciel udgave af analysen, der er mere holdningspræget, er kommentaren. Du kender den sikkert bedst som den politiske kommentar, men det kan også f.eks. være en erhvervslivskommentar eller til et specifikt politikområde (f.eks. uddannelse). Den bliver ofte forestiller den at være en objektiv vurdering, men forskellige kommentatorer kan ofte komme til vidt forskellige vurderinger af den samme sag.

Lederen er mediets egen holdning til et spørgsmål. I avisen står den enten på forsiden, på debatsiderne eller en af avisens første sider. Det er altså et slags ”læser”brev, der har en meget fremtrædende placering. Hverken tv-stationer eller radiostationer i Danmark har ledere, så du møder den kun i avisen eller på nettet. Nogle gange er lederen underskrevet med lederskribentens initialer, andre gange er den anonym.

Klummen

Klummen er en slags kommentar eller essay, der ofte handler om hverdagsting. Den kan være lavet af både mediets egne journalister og udefrakommende. Du finder den både i avisen, på nettet, i magasiner og blade. Den kan også findes på radioen.

Kronikken

Kronikken er et slags langt debatindlæg. Det er svært at give en præcis definition på en kronik. Et eksempel kunne være en læge, der på baggrund af nogle konkrete undersøgelser af fedme, giver nogle anbefalinger til, hvordan Danmark i fremtiden skal bekæmpe overvægt. Kronikken dukker næsten kun op i avisen, og den er oftest Anmeldelsen

I alle medier kan man støde på anmeldelsen. Den er skrevet af enten mediets egne ansatte eller udefrakommende. Anmeldelsen er en vurdering af bøger, musik, film, teater, tv, m.m.

Side 6

5

Læserbrevet og debatindlægget

I læserbrevet eller debatindlægget har læserne mulighed for at fortælle deres egen holdning. Det kan handle om alt fra det helt store

(f.eks. den økonomiske udvikling i Danmark) til det helt små (f.eks.

forfald på den lokale kommuneskole). Læserbrevet er typisk en kort kommentar, mens debatindlægget er lidt længere. Alle aviser har faste debatsider. Internettet er fyldt med debatsider. Nogle gange kan man også finde debatsider i magasiner, mens det ikke rigtig findes på hverken radio eller tv.

Bloggen

Bloggen er en genre, der er dukket op med internettet. Den findes naturligvis kun på internettet og er en slags klumme med et fast emneområde. Der findes et væld af selvstændige blogsider, og mange aviser også har deres egne internetsider med blogs. Her bliver de