SRP om identitetsdannelse og globalisering i Samf og Dansk

Side 1

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

1

Abstract

This paper deals with globalization and late modern society as it examines how these two factors affect the identity development of the individual. By use of theory developed by sociologist Anthony Giddens, the first part of the paper focuses on what concrete conditions late modern society sets for the individual's identity development. Secondly, Kirsten Hammann’s contemporary novel “En dråbe I havet (2008)” is analyzed and interpreted, also by use of Giddens, focusing on how this novel shows the conditions of identity development in late modern society. Finally, the consequences of globalization for the individual are discussed.

The final conclusion of the paper is that the novel, “En dråbe I havet(2008)”, succesfully reflects the postmodern human being in a globalized world. With use of Giddens’ theory, it is concluded that the development that Mette goes through in the novel could be explained by the new interaction contexts of late modern dynamics, especially “the separation of time and space”. It is also concluded that globalization does not create equal opportunities for all. Globalization is a factor that in many ways frees the mobile human being but keeps hold of and supersedes the immobile human being.

Side 2

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

2

Indholdsfortegnelse

1.1 Indledning s. 3

2.1 Anthony Giddens: Identitetsdannelsens vilkår i det senmoderne samfund s. 4

2.2 Aftraditionalisering s. 4

2.3 Tre grundlæggende dynamikker i det senmoderne samfund s. 4

2.4 Adskillelse af tid og rum s. 4

2.5 Udlejring af sociale relationer s. 5

2.6 Den øgede refleksivitet s. 6

2.7 Delkonklusion s. 6

3.1 En dråbe i havet (2008) s. 7

3.2 Virtuel reality og den kronologiske komposition s. 7

3.3 Er Mette Mæt i virkeligheden mæt? s. 9

3.4 Trivialitet, genkendelighed og sproglige finurligheder s. 12

3.5 Tematikker i ”En dråbe i havet” s. 15

3.6 Delkonklusion s. 17

4.1 Diskussion af globaliseringens konsekvenser for identitetsdannelsen s. 17

4.2 Globaliseringens konsekvenser for det det vestlige individs selvidentitet i s. 17 det globaliserede samfund og i ”En dråbe i havet(2008)”

4.3 Globaliseringens konsekvenser for det immobile individ s. 18

4.4 Opsamling på diskussionen s. 20

4.5 Delkonklusion s. 20

5.1 Konklusion s. 21

6.1 Litteraturliste s. 22

Side 3

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

3

1.1 Indledning

“Globalization has made us more vulnerable. It creates a world without borders, and makes us painfully aware of the

                                                        1           2
limitations of our present instruments, and of politics to meet its challenges“ . - Anna Lindh .

Man kan ikke komme udenom, at globaliseringen er et hyppigt diskuteret og kontroversielt emne. Som overstående citat indikerer, så kan man, trods den ofte meget positive omtale af fænomenet, ikke ignorere, at globaliseringen ikke blot er en faktor, der for individet åbner døren for en ny række verdensomspændende muligheder, men også et fænomen, der på mange måder skaber en række vilkår, der kan være helt afgørende for den måde, hvorpå vi agerer og interagerer med andre. Det er svært at tolke globaliseringens proces entydigt, da fænomenet på mange måder er et tveægget sværd. Hvilke vilkår udlægger globaliseringen i virkeligheden for individet, og hvilke konsekvenser kan disse vilkår have?

Den britiske sociolog Anthony Giddens hævder, at globaliseringen er barn af det senmoderne samfund, og det er i den sammenhæng, at jeg i denne opgave med udgangspunkt i romanen ”En dråbe i havet(2008)” først og fremmest vil se på, hvilke vilkår det senmoderne samfund udlægger for det enkelte individ, for så senere hen at diskutere, hvilke konsekvenser globaliseringen kan have for det enkelte individs identitetsdannelse.

Romanen ”En dråbe i havet(2008)” følger karakteren Mette igennem en personlig udvikling, der hovedsagligt sættes igang af de senmoderne og globale dynamikker, der er beskrevet ovenfor. Mettes selvidentitet ændres som følge af de virtuelle rejser og nye interaktionskontekster, som hun på baggrund af den senmoderne dynamik ”Adskillelsen af tid og rum” har adgang til, hvilket i sidste ende fører til, at hun forlades af sin mand.

Romanen er desuden essentiel i forhold til dette emne, da Mette, på grund af globaliseringen, tvinges til at tage stilling til verdens lidelse, hvilket i sidste ende bliver grobund for hendes egen lidelse.

Der vil blive trukket linjer mellem fagene dansk og samfundsfag, da jeg ved inddragelse af sociologisk teori af Anthony Giddens vil forsøge at belyse nogle af de senmoderne problemstillinger som romanens hovedperson Mette går og kæmper med.

Romanen vil herefter blive brugt som afsæt for den føromtalte diskussion af globaliseringens konsekvenser for det enkelte individs identitetsdannelse, da den, på beundringsværdig vis, illustrerer netop dette.

1

Brainyquote.com

2

Svensk socialdemokrat ()

Side 4

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

4

2.1 Anthony Giddens: Identitetsdannelsens vilkår i det senmoderne samfund

Dette afsnit indeholder en redegørelse for centrale vilkår for identitetsdannelsen i det senmoderne samfund.

Besvarelsen vil tage udgangspunkt i udvalgte teorier udarbejdet af den britiske sociolog Anthony Giddens og dermed fokusere på, hvorledes Giddens fremstiller individets vilkår for identitetsdannelse i det senmoderne samfund.

2.2 Aftraditionalisering

Noget af det, der ifølge sociologen Anthony Giddens karakteriserer det senmoderne samfund allermest, er den stigende aftraditionalisering, der konstant finder sted. Aftraditionaliseringen finder sted i alt fra institutioner til individer og er ifølge Giddens en uundgåelig proces i det senmoderne samfund. Ifølge sociologen var det traditionelle samfund karakteriseret ved at være udpræget statisk, da de sociale roller som udgangspunkt lå fast. De traditionelle sociale roller blev ikke udfordret, hvilket betød, at udviklingen og tidsforestillingen var grundlæggende cyklisk. Det skal pointeres, at der ikke nødvendigvis var tale om en ”ufrivillig” fastlåsning i de sociale roller, men en ”binding”, der fremstod umiddelbart naturlig, indlysende og urokkelig.

Aftraditionaliseringen er stærkt koblet til ”den øgede refleksivitet”(begrebet vil blive defineret senere i dette kapitel), da aftraditionaliseringen i høj grad bygger på, at individer og institutioner igennem det refleksive valg opnår en form for ”frihed” i forbindelse med, at traditionens gentagelse svinder hen. Traditionernes betydning bliver stadigt mindre, hvilket i modsætning til identitetsdannelsen i det traditionelle samfund betyder, at det pludselig er individet selv, der definerer sin tilværelse gennem en række konstante refleksive valg.

Identitetsdannelses bliver således proces, der konstant skal genfortolkes og reproduceres. Individet er med

                                                                                      3
andre ord blevet frigjort af traditionen og blevet pålagt det ansvar at definere sin egen identitet og tilværelse.

2.3 Tre grundlæggende dynamikker i det senmoderne samfund

Sociologen Anthony Giddens fremhæver desuden særligt tre dynamikker som værende centrale vilkår for identitetsdannelsen i det senmoderne, globaliserede samfund. De tre tendenser er ifølge Giddens fremstået som følge af industrialiseringen, da denne grundlagde et krav om en åbning af nationalstaten som konsekvens af efterspørgslen på den stigende materielle produktion. De tre dynamikker kendetegner således ifølge Giddens

”det senmoderne samfund”.^{4}

2.4 Adskillelse af tid og rum:

Den første dynamik som Giddens definerer, er ”Adskillelsen af tid og rum”. Denne tendens er den mest centrale, da den forudsætter tilstedeværelsen af de to andre tendenser. Adskillelsen af tid og rum indebærer, at

3

Afsnittet er skrevet på baggrund af Thorndal (2008), side 185-186

4

Afsnit skrevet på baggrund af Bülow (2007), side 101

Side 5

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

5 der som følge af globaliseringen er sket en åbning af kommunikationsmulighederne således at ”stedet” bliver ”overflødigt”, når individer er i dialog. (Giddens hævder desuden, at der er sket en adskillelse af sted og rum.

Se note for uddybning).^{5} Denne åbning af kommunikationsmulighederne indebærer, at den teknologiske

udvikling har muliggjort, at interaktionen mellem individer ikke længere er begrænset af tid og rum. Nutidens teknologi forudsætter, at vi kan opnå en samtidighed i kommunikationen trods store afstande i rummet. Sagt med andre ord, kan vi i høj grad som følge af globaliseringen og den teknologiske udvikling i teorien ”være til stede” i hele verden trods geografiske og tidsmæssige forskelle. Vi er ifølge Giddens altså ikke længere underlagt tid og rum, hvilket medfører, at betydningen af den direkte interaktion i høj grad bliver erstattet af

                                                                                       6
interaktion fra hele verdens befolkning, da vi pga. den teknologiske udvikling i høj grad orienterer os udadtil.

Adskillelsen af tid og rum er et vilkår for identitetsdannelsen, da den blandt andet betyder, at individet på mange måder er blevet mere sårbart, da vi, i modsætning til forholdene i det traditionelle samfund i højere grad, er udsat for global interaktion end lokal interaktion.

2.5 Udlejring af sociale relationer

Den anden af de tre tendenser, der ifølge Giddens i høj grad afspejler det senmoderne samfund, er ”udlejringen af sociale relationer”. Anthony Giddens definerer selv ”udlejringen af sociale relationer” som: ”(..) at sociale

                                                                                     7
relationer løftes ud af lokale interaktionskontekster og restruktureres på tværs af uafgrænsede tid-rum-afstande.” .

»

«

Dette betyder med andre ord, at de sociale relationer ikke længere begrænset til lokale forhold, men kan opstå på trods af forskelle i tid og rum.

Giddens skelner mellem to typer af udlejringsmekanismer, som tilsammen går under betegnelsen abstrakte systemer. Der er tale om henholdsvis symbolske tegn og ekspertsystemer, som begge i høj grad har betydning for de sociale relationer i det senmoderne, globale samfund. Den første af de to mekanismer som Giddens

                                                                                        8
beskriver, er symbolske tegn. ”Symbolske tegn er udvekslingsmedier, der passerer mellem individer og institutioner”.

Hvis vi tager udgangspunkt i penge som symbolske tegn, så argumenterer Giddens for, at penge i høj grad er med til at bryde afhængighedsforholdet mellem tid og rum, da penge som kreditmiddel med en standardiseret værdi muliggør, at individer kan handle uden at mødes. De symbolske tegn er således en udlejringsmekanisme, da de muliggør sociale relationer, trods afstande i tid og rum.

Den anden mekanisme som sociologen beskriver, er som førnævnt ekspertsystemer. Giddens definerer selv ekspertsystemer, som ”systemer af teknisk art eller faglig ekspertise, som organiserer store dele af de materielle og

                             9
sociale omgivelser, vi lever i i dag.”

Vi benytter mange af disse ekspertsystemer hver dag uden egentlig at have mere, end en meget lille viden om, hvordan de fungerer. Vi befinder os konstant som en del af disse

5

”Stedet” defineres som ”De fysiske rammer for social aktivitet rent geografisk”, hvorimod begrebet ”rum” ifølge Giddens i senmoderne kontekst kan defineres som et ”mentalt rum”, der skabes, når personer udenfor direkte interaktion,

er i kommunikation.
6

Hele afsnittet om ”Adskillelsen af tid og rum” bygger på Giddens: Modernitetens Konsekvenser 1994, side 22-25

7

Giddens: Modernitetens Konsekvenser (1994), side 26 linje 11-13

8

Thorndal: Sociologi ABC (2011), side 184, linje 6-9

9

Giddens; Modernitetens Konsekvenser (1994), side 31, linje 1-4

Side 6

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

6 ekspertsystemer, da de omfatter alt fra huse, biler og netbank til fly og almindelige lægebesøg. Vi har grundlæggende kun en meget lille viden om, hvordan disse ekspertsystemer hænger sammen, men på grund af

                                    10
vores tillid eller ” vores tro på det de har skabt”

, som Giddens selv definerer det, så stiller vi ikke yderligere spørgsmål til det. Dog, skal det pointeres, at tilliden ikke er rettet mod dem som personer, men mod det konkrete system og den faglige kompetence, der ligger bag. Ekspertsystemer er en udlejringsmekanisme, da de først og fremmest udbyder en form for faglig ekspertise uden et møde mellem individer og på samme måde

                                                                      11
som symbolske tegn muliggør sociale relationer forudsat af ansigtsløse tillidsrelationer

trods afstande i tid og

rum.^{12}

2.6 Den øgede refleksivitet

Den tredje dynamik, som Giddens beskriver, er den øgede refleksivitet. Giddens hævder, at denne ”nye” refleksivitet grundlæggende finder sted på to niveauer, nemlig samfundsniveau og individniveau. På samfundsniveau tænkes der på de processer, hvor institutioner og individer konstant forsøger at indsamle viden og afspejle de grundlæggende forandringer, der hele tiden finder sted i samfundet.

Øget refleksivitet på individniveau omhandler derimod det senmoderne menneskes tendens til konstant at forsøge at afspejle omgivelserne. Dynamikken hænger som førnævnt kraftigt sammen med tendensen

”aftraditionalisering”, hvilket betyder, at individet gennem ”den nye frihed” og ”det refleksive valg” hele tiden må genfortolke sig selv og overveje gamle handlemåder med henblik på muligvis at ændre dem i fremtiden.

Hvor man førhen blot fulgte traditionen, skal individet i det senmoderne samfund konstant træffe nye valg på baggrund af den viden, det tilegner sig gennem tidligere handlinger og refleksioner. Den øgede refleksivitet skal ses som et centralt vilkår for identitetsdannelsen, da friheden til selv at definere sin tilværelse ifølge Giddens, ikke kun skal vurderes som en positiv tendens, da den i høj grad kan føre til usikkerhed og eksistentiel angst. Da, vi i modsætning til før selv træffer de valg, der definerer vores tilværelse, kan det

                                                                    13
således ikke undgås, at vi sommetider vil overveje sandheden i de valg, vi har truffet.

2.7 Delkonklusion

På baggrund af foregående teorier uarbejdet af Anthony Giddens, kan det sammenfattes, at vilkårene for identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, er mange. Hvis vi tager udgangspunkt i Giddens’ teorier, kan det konkluderes, at det senmoderne samfunds dynamikker i høj grad udlægger en række vilkår, der konstant er med til at forme individets identitet. Det senmoderne samfund skaber ifølge sociologen, i modsætning til det traditionelle samfund, en række vilkår, der tvinger individet til at foretage en række refleksive valg og derigennem forme sin identitet og tilværelse. Desuden, er individet som følge af betydningen af de abstrakte systemer konstant omgivet af fænomener skabt i det senmoderne samfund. Hvilke konsekvenser dette har for det enkelte individs identitetsdannelse, vil jeg med under inddragelse af blandt andet Zygmunt Baumans teori om ”turister og vagabonder” samt en videre diskussion af Giddens teorier i forhold til romanen ”En dråbe i

10

Giddens; Modernitetens Konsekvenser (1994), side 31, linje 14

11

En type tillidsrelation, der opstår som følge af vores tillid til samfundets abstrakte system. Der er således ikke tale om

tillid til personer, men til tillid til systemer
12

Dette afsnit er skrevet på baggrund af Giddens; Modernitetens Konsekvenser (1994), side 26-31

13

Afsnittet er skrevet på baggrund af Thorndal: Sociologi ABC (2011), side 29 samt side 185-186

Side 7

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

7 havet”, gemme til den diskuterende del af denne opgave. Midlertidigt, vil jeg se på, i hvilket omfang de tematikker, som Giddens belyser, forekommer i senmoderne litteratur med fokus på romanen: ”En dråbe i havet” (2008).

3.1 En dråbe i havet (2008)

Dette afsnit indeholder en analyse og fortolkning af Kirsten Hammanns roman ”En dråbe i havet”(2008).

Analysen af bogen vil være opdelt i en række underafsnit, der forekommer naturlige at fremhæve i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Der vil være et særligt fokus på, hvorledes romanen tematiserer vilkårene for identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, hvilket betyder, at de udvalgte områder i analysen er forsøgt fokuseret herefter.

3.2 Virtuel reality og den kronologiske komposition

Noget helt unikt ved ”En dråbe i havet (2008)”, er den måde, hvorpå Kirsten Hammann formår at skabe en roman, der på et plan, er opbygget kronologisk og på et andet plan gør fuldstændig op med den traditionelle tid og rum -opfattelse. Romanen er grundlæggende kronologisk opbygget idet, at den tidsmæssigt og naturligt beskriver de begivenheder og handlinger, der finder sted i Mettes liv, i den rækkefølge, som de er foregået i.

Kun enkelte steder brydes denne kronologiske opbygning med små flashbacks, der hovedsagligt forekommer ved beskrivelser af hovedpersonen Mette Mæts fortid, hvilket også er tilfældet i nedenstående citat.

”Mette meldte sig engang som frivillig hos Dansk Flygtningehjælp og tog på weekendkursus et sted oppe omkring Hundested. Der sad masser af venner og veninder og ægtepar fra hele landet, de havde klubber, og de havde madaftener,

                                       14
og alting virkede så naturligt og trygt og godt.”

Disse ”små” flashbacks optræder hyppigt i romanen, men har ikke umiddelbart en afgørende betydning for romanens komposition.

Der, hvor romanens komposition og tidsopfattelse for alvor bliver interessant, er når Mette introduceres for fænomenet ”virtuel reality”. Når vores hovedperson træder ind på hotelværelse 516 på Hotel Astor,

                                                                                     15
forekommer den senmoderne dynamik, som sociologen Anthony Giddens kalder, adskillelse af tid og rum.

Mette Mæts projekt er med ét realiserbart, da det pludselig er muligt for hende at være til stede i diverse ulande verden over, samtidig med, at der egentlig ikke er tale om en egentlig ændring i hendes fysiske og tidsmæssige forhold.”Varmen og støvet vælter ud mod hende. Der er jord på gulvet og mennesker og stemmer, lyset er blændende.

Hun smækker døren i igen og skynder sig at gå hen til elevatoren.”^{16} Citatet her illustrerer, hvorledes Mette kan være

til stede og observere et uland samtidig med, at hun ikke ændrer opholdssted. Hun kan som citatet også viser, åbne og lukke for ulandene, som hun nu engang har lyst til.

14

Hammann (2008) side 69, linje 4-8

15

Se afsnittet ”Tre dynamikker i det senmoderne samfund” under ”Centrale vilkår for identitetsdannelsen i det

senmoderne samfund”
16

Hammann (2008) side 79, linje 1-3

Side 8

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

8

Som det blev beskrevet i delafsnit 2 under afsnittet ” Tre dynamikker i det senmoderne samfund” (adskillelsen

af tid og rum), så muliggør dette brud mellem tid og rum, at vi kan opnå en samtidighed i kommunikationen^{17}.

Dette bliver helt afgørende for vores hovedperson Mette Mæts personlige udvikling. Det er ved hjælp af fænomenet ”virtuel reality” nu gennemførligt for Mette at hente research til sin bog ved at interagere direkte med mennesker bosat i ulande, uden på nogen måde egentlig at have kontakt med dem. ”Hvis der er virtuel reality, er det jo virkelig godt lavet! Så er det genialt. Det hele, lossepladsen, børnene, lugten, og at de tiggede og stjal og sniffede lim. Og så får hun selvfølgelig sin pung tilbage. På den anden side, så kan det simpelthen ikke være andet end

         18
virkelighed.” Citatet her viser, hvordan Mette Mæt er blevet berørt ved mødet og synet af børnene på

lossepladsen, samt det faktum, at de stjal hendes pung.

Noget bemærkelsesværdigt ved ”adskillelsen af tid og rum” i romanen er, at det på et niveau ingen virkning har på romanens kronologiske opbygning, da begivenhederne i Mettes liv stadig formidles i den rækkefølge, som de er foregået i. Dog, virker det som om, at Mette indtræder i en helt ny tidszone, når hun besøger

                                   19
hotelværelset. Her sættes ”den virkelige tid”

på standby, og en helt ”ny tid” bliver gældende. Dette kommer i særdeleshed til udtryk, når vores hovedperson under et besøg i Uganda mister alt tidsfornemmelse og glemmer at hente sin datter fra børnehave.

”Hun ved ikke, hvordan hun er kommet hjem og ind i lejligheden og af tøjet. Hun vågner på sofaen ved, at telefonen ringer. Det er Lene fra børnehaven, en af pædagogerne. De har lukket for ti minutter siden og kan ikke forstå, hvor hun

bliver af. Sofie sidder helt alene i opsamlingen med Lene og venter på hende”^{20}

Besøget i Uganda har på uforklarlig vis rykket ved hendes tidsopfattelse, hvilket får til følge, at hun glemmer, at hente sin datter i børnehaven.

Det kan på baggrund af overstående afsnit konkluderes, at romanens komposition og tidsopfattelse er en lettere diffus størrelse, da romanens forfatter Kirsten Hammann i høj grad eksperimenterer med forholdet mellem at skildre samtiden som den er, samtidig med, at hun overskrider den. Ved skabelsen af det virtuelle univers på Hotel Astor i København illustrerer Hammann på beundringsværdig vis, hvilke vilkår den senmoderne dynamik ”adskillelsen af tid og rum” udlægger for det enkelte individ. Dog, skal det pointeres, at denne skildring selvfølgelig er sat på spidsen, da teknologien som førnævnt overskrider de teknologiske muligheder, der findes i dag. Men, det er netop ved at overdrive denne fremstilling, at Hammann i løbet af romanen opnår at blande virkelighed og fiktion sammen på en meget grænseoverskridende måde. Hammanns eksperiment med romanens tid og rum viser altså, hvilke konsekvenser den senmoderne dynamik ”adskillelse af tid og rum” kan have for individet.

17

”Giddens: Modernitetens Konsekvenser 1994, side 22-25

18

Hammann (2008) side 103, linje 5-10

19

Tiden, som Mettes dagligdag forløber i (modsat den tid, der forekommer, når hun bevæger sig ind på hotelværelset.)

20

Hammann (2008) side 170, linje 7-12

Side 9

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

9

3.3 Er Mette Mæt i virkeligheden mæt?

Romanens hovedperson, Mette Mæt, er en anerkendt dansk forfatter, mor og hustru, der overordnet lever en komfortabel og overskudsagtig hverdag i en lejlighed i det indre København. En dag beslutter hun sig for at skrive en roman, der har til formål at skildre og konfrontere den vestlige verdens befolkning med de urimelige forhold, som eksisterer i verdens ulande. Mette tager i denne sammenhæng kontakt til nødhjælpsorganisationen ”Hjælp” i håbet om, at de vil udlevere materiale til hende, som hun kan bruge som research til sin bog. Hvad Mette ikke ved er, at etableringen af denne kontakt vil få store konsekvenser for hendes idylliske tilværelse og drive hende ud i, hvad der på mange måder ligner kulturelt stress. Mette gennemgår nemlig som romanen forløber en personlig udvikling, der viser sig at have stor betydning for, hvordan hun agerer overfor sine omgivelser og ikke mindst, hvordan hun ændrer sit billede på omverdenen.

I starten af romanen fremstilles Mette som en rimelig almindelig dansker. Hun er overvejende tilfreds med sin tilværelse, og generes kun af småproblemer, der hovedsageligt er fremkaldt af hendes forholdsvist lave selvværd.

”Mette bliver ikke kun overrasket, men også glad, for så har de alligevel ikke siddet inde på Hjælp og tænkt, at hun var en idiot, som det ikke engang var værd at svare nej til.(…) Hun tilbød sin hjælp og lagde op til at samarbejde og forventede

                                                              21
(stærkt tilskyndet af Martin), at de ville blive glade for hendes henvendelse.”

Citatet illustrerer, hvorledes Mette, trods sin litterære anerkendelse, alligevel tvivler på sig selv og sit værd.

Hvis det ikke havde været for hendes mand Martin, så havde hun formodentligt overhovedet ikke taget kontakt til nødhjælpsorganisationen.

På trods af det halv-lave selvværd påstår vores hovedperson alligevel, at hun er overordnet tilfreds med sin tilværelse. Hun kalder sågar sig selv for mæt.

”Før i tiden var hun altid sulten, kun mæt i ganske få timer eller dage ad gangen. Indtil hun mødte Martin og fødte Sofie, så faldt brikkerne på plads. Den ensomme, ufærdige skikkelse blev hel. Med helheden kom mætheden. Ikke sådan en

overmæthed, blot fravær af sult og sultens smerte. Mette Mæt er mæt.”^{22}

Som det kan udledes af citatet, så er der altså tale om en tilstand af lykke og veltilfredshed, som Mette selv sammenligner med det ”at være mæt”. Man kan som læser godt blive en smule overrasket ved læsningen af dette citat. Når karakterens fulde navn for første gang bliver præsenteret nuanceres dette billede. Mette hedder som førnævnt ”Mette Mæt”, hvilket umiddelbart virker lidt ironisk, da vores hovedperson konstant bliver overvældet af sult. ”Inden hun er færdig med at rydde op, bliver hun overmandet af sult. Hun forsøger at ignorere det,

                                                                      23
for det er så irriterende at blive kommanderet rundt med. Mette skal have frokost nu!”

Det indikeres altså allerede i

21

Hammann (2008) side 5, linje 21-23

22

Hammann (2008) side 34-35, linje 28-30 samt 1-3

23

Hammann (2008) side 16, linje 9-12

Side 10

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

10 starten af bogen, at Mette Mæt måske på et plan alligevel ikke helt er så ”mæt”, som hun selv går og tror.

Samtidig indikerer dette også, at der er en form for dobbelthed eller splittelse i Mettes karakter.

Det kan i forhold til analysen af Mettes person være relevant igen at inddrage teori udarbejdet af Anthony

                                             24
Giddens. Sociologen hævder, at en persons selvidentitet

er alt andet end en statisk, da selvidentiteten er

                                                                                      25
individets refleksive projekt, der skabes ved konstant at holde en biografisk fortælling kørende om sig selv.

Giddens hævder ligeledes, at individer ofte vælger en livsstil, da overstående proces hurtigt kan ”gå i vasken”.

                                                                                    26
Den pågældende livsstil er således et udtryk for den selvfortælling, som individet gerne vil holde kørende .

Dette er relevant i forhold til analysen, da vores hovedperson konstant er bevidst om sin biografiske fortælling.

Hun er ligeledes meget bevidst om, hvilke forventninger, hun tror, at andre mennesker har til hende.

”Hun føler sig pinlig berørt, fordi hun aldrig viser sig med en Nettopose, og når hun så endelig gør det, af nød, er det på Hotel Astor. Når hun en sjælden gang går i Netto, tager hun altid en Brugsen - eller Irmapose med hjemmefra. Hun hader Netto, og det er total uden stil at handle der (…)”

Overstående citat viser, hvorledes, at Mette forsøger at skabe en bestemt fremstilling af sig selv på trods af, at denne selvfremstilling ikke nødvendigvis er sandheden. Hun stræber efter at blive identificeret med de værdier, som hun mener, at folk, der handler i Brugsen eller Irma repræsenterer, men som citatet også indikerer, så er hun fra tid til anden nødsaget til at gå i Netto. (Man må antage, at hun er ”nødsaget”, da hun flere steder i bogen giver udtryk for sin foragt overfor discountkæden Netto). Hun forsøger således hele tiden ved hjælp af

        27
rekvisitter , der i citatet tager form som Irma eller Brugsen -poser, at overbevise sine omgivelser om, at hun

har en bestemt social position, der repræsenterer nogle værdier, som hun anskuer for af høj betydning. Sagt med andre ord, så kan det argumenteres for, at hun forsøger at overbevise sine omgivelser om, at hun har en

                   28                    29
bestemt kulturel kapital eller måske endda habitus .

Desuden giver Mette flere gange igennem romanen udtryk for, at hele projektet med at skrive en bog, der skildrer forholdene i ulandene, egentligt i højere grad drives af pligt, end af lyst. ”Det er i hvert fald ikke fra naturens hånd, hun har fået sine glimt af medlidenhed og gavmildhed. Der er virkelig noget, der skal ind med spanskrør

                                                            30
og ørefigner. Eftersidninger, skriv 100 gange: Jeg skal tænke på de sultne børn i Afrika.” Efter gennemlæsningen af

dette citat, er det er fristende at antage, at hele Mettes ulandsprojekt i starten af romanen ligeledes er et forsøg på at skabe den bedst mulige fremstilling af sig selv. Og hvis følgende citat inddrages, så nuanceres dette billede yderligere:

24

Det selv, som individet skaber ved hjælp af den biografiske fortælling. Det er i høj grad det selv, som andre individer

mødes med, men er samtidig også en stor del af aktørens selvforståelse.
25

Skrevet på baggrund af Giddens(1996), side 90

26

Skrevet på baggrund af Giddens(1996), side 99

27

Begreb udarbejdet af sociologen Goffman. Rekvisitterne hjælper individet med at opretholde sin biografiske fortælling

28

Begreb udarbejdet af sociologen Pierre Bourdieu. Kulturel kapital betegner (symbolske) ressourcer i form af kulturel viden, kendskab til litteratur og kunst, bestemt uddannelse osv., og handler om agentens evne til at forstå det, der i samfundet opfattes som kultur, dvs. agentens evne til at fortolke og afkode kulturens referencesystemer og koder på den

rigtige måde; Definitionen er hentet fra; sociologiskforum.dk
29

Begreb udarbejdet af sociologen Pierre Bourdieu. Habitus er indlærte koder, der lægger grunden for vores handlinger i hverdagen. Habitusen er et produkt af vores socialisering og dermed er den aldrig helt færdig. Definitionen er et uddrag

fra habitusdefinitionen i Thorndal(2008) side 38
30

Hammann (2008) side 37, linje 19-23

Side 11

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

11

”For at være helt ærlig, så har hun ikke noget problem med de fattige og sultne i ulandene. Hvis man afskaffede ulandene i morgen, simpelthen fjernede dem fra skolebøgerne og tv-avisen, så kunne Mette Mæt leve glimrende i deres fravær. At

hun bekymrer sig om de sultne, er et kunstigt skabt problem”^{31}

Karakteren Mette afspejler det typiske senmoderne menneske. Som det blevet beskrevet i delafsnit 2, så

hævder sociologen Anthony Giddens, at det højmoderne^{32} menneske kan karakteriseres ved, at det i

modsætning til individet i det traditionelle samfund, er tvunget til at træffe en række valg for at skabe sin selvidentitet og tilværelse. Giddens påpeger desuden, som førnævnt, at selvidentiteten i senmoderne kontekst

                                                                      33
bliver et subjektivt projekt, hvor individet konstant skal gengive biografiske fortællinger ved at genfortolke

                                          34
de refleksive valg, som individet allerede har truffet.

Man kan argumentere for, at det netop er igennem det refleksive valg, at vores hovedperson Mette gennemgår den føromtalte personlige udvikling. Der er imposant forskel på den lidt overfladiske, dobbeltmoralskel, sniksnakkende, halv-egoistiske karakter, vi præsenteres for i første halvdel af romanen, og den mere sympatiske, refleksive og fortvivlede Mette, som vi senere i bogen stifter bekendtskab til. Mettes refleksive valg (for de bliver i den grad overvejet) om at fortsætte sine besøg på Hotel Astor indikerer en ændring i hendes mentalitet. I starten af romanen kan Mette næsten ikke få sig selv ud af døren. Ulandsprojektet virker mere som en klods om benet på hende end et egentlig forsøg på at gøre verden til et bedre sted, hvilket

                                                                        35
følgende citat også illustrerer.”Hun skal ringe til Stig og lave en aftale med de film. Hun orker det ikke.” Mette

gider ikke. Mette gider ikke noget, der omhandler andre projekter end hende selv og sin familie. Hun befinder

                                                            36
sig nærmest i den tilstand som Giddens kalder for negativ eksistentiel angst

, da hun konstant søger tryghed og vane, hvilket holder hendes personlige udvikling tilbage. ”Mette er ikke vant til at gå til møder med fremmede

mennesker (…)”^{37}. Citatet her viser, hvorledes, at hovedpersonen sjældent udsætter sig selv for andre

interaktionskontekster end dem, som hun er ”tryg” ved, hvorved, at hendes identitetsproces ikke bliver påvirket af ”nye” individer, og de indtryk, der følger med her. Man kan sågar hævde, at hendes identitetsproces befinder sig i en statisk tilstand, da hun på uransagelig vis har overbevist sig selv om, at hun befinder sig i en tilstand af

mæthed.^{38} Men det skal vise sig, at vores hovedperson tager fejl. Mette bliver pludselig rigtig bevidst om de

globale forhold på et helt andet niveau end, hvad hun førhen var. Dette ændrer imidlertid hende opfattelse af verden og sin egen tilværelse. ”Hun kan sidde og sige, at lidelse hører med til livet med samme selvfølgelighed, som hun siger, at vi alle skal dø. I virkeligheden mener hun det ikke. Lidelse hører ikke med. Den er en fejl. En krænkelse! En

dyb uretfærdighed”^{39}. Citatet her står i stærk kontrast til det udsagn omkring Mettes tilgang til ulandene, der

blev analyseret tidligere. Hvis de to citater sættes op imod hinanden, så ses det tydeligt, hvordan Mette har

31

Hammann (2008) side 35, linje 11-16

32

Senmodernitet

33

Lidt samme princip som hos Goffman. Individet skal konstant igennem det refleksive valg konstruere ”fortællinger” om

sin selvidentitet.
34

Afsnittet er skrevet på baggrund af; Giddens(1996), side 14

35

Hammann (2008) side 35, linje 10-11

36

Negativ eksistentiel angst: Handlingslammelse, passivitet og inaktivitet (modsat positiv). Er ifølge Giddens en

uundgåelig tilstand for individets identitetsdannelsesproces.
37

Hammann (2008), side 13, linje 29-30

38

Der refereres til den ” tilstand af mæthed”, der omtales længere oppe i afsnittet.

39

Hammann (2008) side 179, linje 19-23

Side 12

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

12 ændret sin mentalitet omkring den fattige del af verdens befolkning. Sociologen Anthony Giddens vil formodentlig hævde, at denne udvikling sker som følge af, at adskillelsen af tid og rum (virtuel reality) forudsætter, at individet (Mette) modsat før, nu har mulighed for at indgå i direkte interaktion med individer i ulandene. Mette vil på grund af senmodernitetens øgede refleksivitet ”være tvunget” til at genfortolke disse interaktionskontekster i forhold til sin selvidentitet. Også selvom hun flere gange forsøger at ignorere de indtryk, hun får. Dette tvinger som førnævnt vores hovedperson ud i den tilstand af kulturelt stress. Mette bliver efter hvert besøg i et uland mindet om, hvor godt hun selv har det. Hun ser pludselig den meget uretfærdige fordeling af goderne på en helt anden måde en førhen, hvilket betyder, at hun begynder at tvivle på verdens sammenhæng og orden, eller den ontologiske sikkerhed, som Giddens kalder det.

Vores hovedperson bliver desuden igennem romanen en langt mere refleksiv karakter, der begynder at stille spørgsmålstegn til de fænomener, der omgiver hende i sin hverdag. ”Hun flyver med kæmpestore flyvemaskiner uden at forstå, hvorfor de ikke falder ned. Hun går på internettet uden at ane, hvor det er, og hvem der passer det. (…) Og

nu tager hun til Laos og Brasilien på Hotel Astor^{40} ”. Mette stiller i dette citat rent faktisk spørgsmålstegn ved den

tillid, som Giddens beskriver, at individet nærer til de abstrakte systemer i det senmoderne samfund Det kan endvidere argumenteres for Mette Mæts mæthed ”slipper” op som følge af konfrontationen med verdens elendighed. Mette påvirkes i så høj grad af de syn, der møder hende, at hun er nødt til at sætte sin egen tilværelse i et nyt perspektiv. Hun opdager således måske igennem refleksionen, at hendes tilstedeværelse måske ikke er så tilfredsstillende, når den sættes i kontrast til resten er verdens lidelse. Mette Mæt er sulten på ny.

Det kan således på baggrund af forrige analyse af karakteren Mette rekapituleres, at denne karakter i høj grad repræsenterer et individ i det senmoderne samfund. Hovedpersonen kæmper med mange af de grundlæggende eksistentielle problematikker, der hersker i det senmoderne samfund. Mette gennemgår en udvikling i sin identitet, der for læseren forekommer realistisk, da man på mange områder i romanen først og fremmest kan identificere sig med Mettes karakter, men også afspejle sig i konsekvenserne af nogle valg som Mette må foretage, som bogen skrider hen. Mette falder på mange områder sammen med den nyeksistentialistiske

karakter^{41} ved først at befinde sig i en tilstand, hvor verden giver mening, for herefter at opdage verdens

meningsløshed og tomhed.

3.4 Trivialitet, genkendelighed og sproglige finurligheder.

Der er ingen tvivl om, at noget af de mest essentielle i forhold til analysen af Kirsten Hammanns roman, er fortællersituationen og sproget, da netop dette er helt grundlæggende i forhold til de følelser, som læseren udvikler omkring hovedpersonen igennem romanen. Kirsten Hammann benytter sig helt konkret af en personbundet 3.personsfortæller (personalfortæller), der implicit ”gemmer” sig bag vores hovedperson.

40

Hammann (2008), side 119, linje 2-4 samt 6-7

41

Den nyeksistentialistiske karakter minder om ”den traditionelle eksistentialistiske karakter” og bruges ofte til at skildre et menneskes udvikling i det senmoderne samfund. Der er her tale om ikke-religiøs eksistentialisme.

Side 13

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

13

Romanen bliver således fortalt fra Mettes perspektiv, hvilket for os som læsere betyder, at vi alene har adgang til denne ene karakters tankegang.”Den her diskussion har Mette Mæt og hendes mand haft før. Mette synes, Martin

                                                              42
accepterer, at der findes elendighed. Men Martin siger, at ting tager tid (..)”

Citatet her illustrerer, hvorledes, at vi trods personalfortælleren kun har indsigt i Mettes tankegang. Der er således tale om en indvendig synsvinkel.

Vi ved, at Mette synes, men vi kan i teorien ikke vide, om Martin synes, hvad han siger. Han kan altså have en helt tredje eller fjerde mening uden, at vi som læsere har adgang til den.

Denne brug af en personbunden 3.personsfortæller medvirker til, at vi igennem læsningen (især senere i romanen) får sympati med hovedpersonen, da vi på mange områder i romanen, kan identificere os med de følelser og handlinger, som Mette foretager sig. Hvis forfatteren havde valgt at ”binde” fortælleren til flere karakterer eller måske benyttet en alvidende fortæller, så havde det formodentlig været sværere at knytte læseren til Mettes karakter. Det kan i en sådan sammenhæng nemlig hurtigt forekomme uoverskueligt som læser at administrere intense beskrivelser af flere karakterers tankegang.

Et andet element, der gør fortællerrollen i Hammanns roman unik, er den måde, hvorpå hun formår at anvende Mettes eget sprog hos fortælleren. Sproget i romanen kan karakteriseres som ”hverdagssprog”, da det holdes på et niveau, der stemmer overens med hovedpersonens tankegang. ”I morgen kommer Martins søster og hendes

mand og deres barn. Og Mettes veninde, Louise m. mand og børn. Så Mette køber stort ind. Hun vil lave osso buco.”^{43}.

Citatet her illustrerer overstående, da Hammann benytter sin kunstneriske frihed til blandt andet at anvende konjunktionen ”og” to gange i en sætning, hvor det ene ”og” i korrekt grammatisk sammenhæng skulle have været erstattet med et komma. Hun benytter ligeledes ”og” til at starte en sætning, hvilket betyder, at sprogniveauet næsten får karakter af ”tankestrøm”, da ordene får et andet syntaktisk forhold til hinanden end, hvad de ville have fået ved brug af ”almindelig” grammatik. Sætningerne er desuden ret korte og uafhængige af resten af teksten, hvilket får hele citatet til at fremstå som små indskydelser fra hovedpersonens side.

Selvom fortælleren i hovedparten af romanen formidler Mettes fortolkninger af omverdenen, skal det accentueres, at det ikke er Mette, der har ordet. Den dobbeltmoralskhed, som er beskrevet i afsnittet omkring Mettes karakter, kommer ligeledes til udtryk i fortællerstemmen. Fortællerstemmen indtager dermed en form for dobbelthed idet, at den lejlighedsvis både fungerer som fordømmende og ironisk samtidig med, at den beretter Mettes tanker. Af den grund, bliver man som læser, enkelte steder i romanen, forlegen over at kunne identificere sig med Mettes fortolkninger af omverdenen. Der er således i hovedparten af romanen stort sammenfald og ensartethed mellem fortæller og hovedperson, kun med undtagelse af de passager, hvor fortælleren ved hjælp af ironi og misbilligelse distancerer sig fra Mettes opfattelse af omverdenen.

”Hvis det blæser, blæser det, hun er ligeglad med, hvor blæsten kommer fra. Selv døden trækker hun på skuldrene ad.

Som om hun måske slet ikke skal dø. Sådan lever hun i hvert fald. Ret afslappet og som om der var 2-300 år mere at gå på

indkøb og lave mad i”.^{44}

42

Hammann (2008) side 151, linje 12-14

43

Hammann (2008) side 70, linje 20-22

44

Hammann (2008) side 116, linje 9-13

Side 14

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

14

Overstående skildrer, hvorledes fortælleren ved hjælp af ironi fremstiller Mettes liv som formålsløst og mekanisk. Fortælleren tager afstand fra Mettes forhold til livets afslutning, og hendes maskinelle måde at betragte omverdenen på.

Hovedpersonen er, som beskrevet i det foregående afsnit, på mange måder en repræsentant for

”gennemsnitsdanskeren”, og hendes tankegang skiller sig heller ikke ud herfra. Beretning af Mette Mæts tankegang fortalt af en personalfortæller, kan hurtigt få sproget til at fremstå unuanceret og en smule banalt.

Dog, formår Kirsten Hammann på en pompøs og usammenlignelig facon at anvende dette meget enkelte sprog til at skabe en fortæller, der på mange måder præsterer at forme et univers af genkendelighed og sympati, hvilket også i høj grad er tilfældet i nedenstående citat. ”Hun spiser som en hund. Hunde spiser, når de spiser. De står ikke og sludrer og holder øje med alt muligt andet - det skulle da kun være, hvis nogen i nærheden kan mistænkes for

                45
at ville stjæle maden.” Man er i overstående citat, trods personalfortælleren, ikke i tvivl om, at det er Mettes

tanker omkring ”spiseprocessen”, der kommer til udtryk. Sætningskonstruktionen holdes på et relativt simpelt

niveau med subjekt før verbum^{46}, og ordvalgene er ligeledes holdt forholdsvis enkelte. Selve dét, at fortælleren

sammenligner hovedpersonen med en hund, fremstår rimelig komisk og på et eller andet plan en lille smule absurd. Dog, formår Hammann trods den utraditionelle sammenligning at skabe en genkendelig situation, hvor man som læser først og fremmest kan nikke genkendende til billedet af hunden, der spiser, og samtidig identificere sig med situationen, hvor man forsøger at koncentrere sig om én ting, men bliver distraheret af alle mulige andre ting.

Hvis, der kigges nærmere på det konkrete sprog i Hammanns roman, er det som førnævnt karakteriseret ved at være mere eller mindre hverdagsagtigt idet, at hovedparten af sproget holdes på et niveau, der stemmer overens med Mettes tankegang. Sproget er holdt foruden de metaforer og det billedsprog, som man ofte forbinder med poetiske eller retoriske virkemidler, men indeholder derimod en del ”hverdagsmetaforik” og kendte vendinger, hvilket forstærker følelsen af, at romanen foregår i Mettes ”dagligdag”. ”Men mest er det

                                                           47
emner, der glider over i andre emner, samtaler, der skyder knopper (...)”.

Metaforens funktion er i dette citat at beskrive, hvordan en samtale hurtigt kan ændre form og karakter (målområde) på samme måde, som at en blomst skyder knopper, opbygger sig og ændrer udseende (kildeområde). Stort set alle de metaforer, der forekommer i Hammanns roman er på samme abstraktionsniveau, som overstående citat, hvilket uden tvivl, er en bevidst handling fra forfatterens side. Ved at holde sætningerne enkelte får læseren nemmere ved at identificere sig med sproget idet, at sproget ikke blot ligger tæt på hovedpersonens eget tankesprog, men også læserens.

Selvom, at sproget holdes på et rimelig trivielt niveau, er det vigtigt at lægge mærke til de sproglige finurligheder, der forekommer flere steder i romanen. Hovedpersonens navn, Mette Mæt, er et eksempel på en af de mange måder, hvorpå Kirsten Hammann leger med sproget. Navnet ”Mette Mæt” lyder i sig selv sjovt og

45

Hammann (2008) side 17, linje 1-5

46

Ligefrem ordstilling

47

Hammann (2008) side 76, linje 27-29

Side 15

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

15 sødt, og minder mest af alt om noget fra en børnebog. Dog, ændres dette billede betydeligt, når navnet sættes i forhold til nogle af de problematikker som Mette går og kæmper med, og det kan således ikke undgås, at det fremstår som sarkastisk og en smule spydigt. Ydermere virker det ironisk - ja næsten absurd, at alle de kvinder som Mette Mæt møder på sine virtuelle rejser, oversat til dansk, hedder ”Mæt” til efternavn. Ved første gennemlæsning af romanen, kan dette godt forekomme lidt plat og smagløst, men i takt med, at man som læser får øjnene op for de tematikker og problematikker som Hammann forsøger at belyse, så virker denne finurlighed utrolig velvalgt. Mette Mæt fremstår i starten af bogen, som en meget unik karakter pga. sine opsigtsvækkende og tabubelagte holdninger, men som romanen skrider hen, så får man som læser følelsen af, at Mette Mæt blot er ”en dråbe i havet.” Især da vores hovedperson møder karakteren ”Fanny Full”, der er forfatter, mor til to børn og i gang med en bog, der skal hedde ”En dråbe i havet” virker forestillingen om Mette som en uforlignelig karakter lidt irrationel og grinagtig, hvilket også er tilfældet i nedenstående citat.

”Nej, hun må have hørt forkert. Hun beder kvinden om at sige sit navn igen. Fanny Full, siger den anden. It’s incredible!

Siger Mette. - My name is in a way the same. I’m Mette Mæt. It means Mette Full”.^{48} Man kan måske forestille sig, at

dette er gjort, for at vise, at Mettes karakter og de problemer, som hun går og kæmper med, er globale.

Der optræder en del ”temposkift” i slutningen af romanen, hvilket giver læseren et fingerpeg om, at der snart vil ske noget drastisk i Mettes liv. Det følgende citat minder nærmest om en panoramisk fremstilling, da tempoet er utrolig højt, beskrivelserne korte og den direkte tale gemt væk. ”Så sker der noget. Flammerne slikker op ad døren og får fat i den. Problemet er bare, at skuret bliver fyldt op med røg, så de er nødt til at trække bagud. De

står i døråbningen ud mod pladsen. Ilden larmer bag dem.”^{49} Desuden virker det som om, at fortælleren er en flue

på væggen, da fortællingen for en af de første gange i romanen, er uafhængigt af Mettes tankegang.

Det kan på baggrund af analysen af sproget og fortællersituationen i romanen sammenfattes, at sproget er meget afhængigt af fortælleren. Der er store sammenfald mellem sproget i romanen, og hvad Johannes

Fibiger^{50} i Litteraturens Veje beskriver, er sprogmæssigt karakteristisk for en samtidsroman. ”Historien skal

                                                                     51
træde i forgrunden, og sproget må ikke være elitært, men gerne enkelt og anskueligt.”

Der er således ingen tvivl om, at romanens forfatter Kirsten Hammann har udnyttet disse ”spilleregler” til at konstruere et sprog og en fortællerrolle, der eksperimenterer med især fremstillingen af vores hovedperson Mette, som en halvnaiv og komisk karakter, der på mange måder fremstår som genkendelig, da hun afspejler mange af de tilbøjeligheder, der kendetegner det senmoderne menneske.

48

Hammann (2008) side 140, linje 12-16

49

Hammann (2008) side 287, linje 22-25

50

Dansk forfatter og universitetslærer

51

Fibiger (2005) side 471

Side 16

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

16

3.5 Tematikker i ”En dråbe i havet”

Der er ingen tvivl om, at bogen ”En dråbe i havet” er en roman, der indeholder adskillige niveauer, der alle huser hver deres tematikker og budskaber. Dog, fremstår nogle temaer på baggrund af det fokus, der er forsøgt tilrettelagt i de tre forrige analyseafsnit, mere væsentlige at fremhæve end andre. Et af de temaer, der i denne sammenhæng, synes at være betydningsfulde at fremhæve i forhold til romanen er, hvorledes, at det vestlige menneske reagerer i mødet med de forhold, der gør sig gældende i verdens udviklingslande. Romanen skildrer, hvordan karakteren Mette Mæt går fra en mental tilstand af tilfredshed til en mere ustabil, reflekterende og søgende tilstand. På et tidspunkt bor vores hovedperson nærmest i to verdener, hvilket betyder, at hun efter hvert eneste besøg i den tredje verden bliver konfronteret med sin egen velstand og lykke. Hun gennemgår en udvikling i sit forhold til verdens ulande, da hun som beskrevet i afsnit 2 i begyndelsen af romanen har en meget dobbeltmoralsk tilgang til befolkningen i ulandene, men rent faktisk ender ud med ved hjælp af små gestuser at forsøge at udjævne den uretfærdige fordeling af goderne, som hun mener, der hersker mellem de vestlige lande og ulandene. (Forsøget går dog ikke særlig godt). Dette tema kommer særligt til udtryk, da Mette efter et besøg i republikken Niger reflekterer over en udtalelse af det tibetanske overhoved Dalai Lama.

”Mennesker i moderne, vestlige samfund har begrænset de hårde livsbetingelser og ser ud til at have mistet evnen til at

                      52
klare den lidelse, der er til rest.” .

Romanen tematiserer således specielt, hvilke konsekvenser som globaliseringen og det senmoderne samfund kan have for det vestlige individets identitetsdannelse. I romanen skildres den senmoderne dynamik, adskillelsen af tid og rum i form af virtuel reality, som forudsætter, at vores hovedperson Mette kan interagere med andre individer på trods af forskelle i tid og rum. Det er her også essentielt at nævne den senmoderne tendens ”tillid til de abstrakte systemer” som i romanen belyses ved, at Mette, trods usikkerhed og tvivl om, hvordan det virtuelle univers fungerer, alligevel har en tiltro til den ekspertviden, der ligger bag. Også den øgede refleksivitet, som blev defineret i delafsnit 2 kommer til udtryk, da Mette konstant må forholde sig til og genfortolke de oplevelser, som hun gennemgår. Det er således ikke muligt for Mette blot at ignorere de indtryk, som hun modtager, da de bliver en større og større del af hendes person.

Man kan argumentere for, at romanen i høj grad fokuserer på de negative aspekter af globaliseringen og det senmoderne samfunds vilkår for identitetsdannelsen. De ovenfor beskrevne dynamikker har en stor indflydelse på den identitetsdannelsesproces som Mette gennemgår i romanen, og det er netop denne ændring i Mettes person, som medfører, at hun til slut i romanen forlades af sin mand. Man kan forestille sig, at et af Hammanns budskaber med bogen netop er, at den vestlige verdens konstante globale orientering har mange konsekvenser for det enkelte individ idet, at individet på grund af adskillelsen af tid og rum uafbrudt bliver konfronteret med verdens elendighed og ulykke. Romanen beskæftiger sig midlertidigt ikke meget med globaliseringens konsekvenser for det individ, der ikke er omfattet de overstående senmoderne dynamikker, og det vil i den sammenhæng være relevant at forsøge at belyse dette i diskussionsdelen

52

Hammann (2008), side 179, linje 9-11

Side 17

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

17

3.6 Delkonklusion

Det kan på baggrund af forrige sammenfattes, at Kirsten Hammann i stor grad har formået at skrive en samtidsroman, der belyser rigtig mange af de problemer og tematikker, som det senmoderne individ går og kæmper med. Hammann holder sig pænt til genren ved at tage udgangspunk i en lidt triviel og vanskelig karakter for igennem bogen at lade samme karakter gennemgå en udvikling, som læseren i høj grad kan afspejle sig i. Forfatteren beskæftiger sig med almene etiske problemstillinger, der i bogen særligt kommer til udtryk ved Mettes ansvar for andre mennesker, men også for sig selv. Forfatteren opfanger og skildrer, hvilke konsekvenser som især adskillelsen af tid og rum har for individets identitetsdannelse, hvilket gør romanen særligt essentiel i forhold til en videre diskussion af globaliseringens konsekvenser for individet.

4.1 Diskussion af globaliseringens konsekvenser for identitetsdannelsen

Globaliseringens konsekvenser for individet er et hyppigt diskuteret emne. Mange sociologer og samfundsdebattører har gennem årene diskuteret fænomenet, men ingen er endnu kommet frem til endegyldigt svar, da globaliseringens konsekvenser er og bliver en diffus og kontroversiel størrelse. Mange af uenighederne bunder i, hvordan de forskellige teoretikere ser individet i forhold til samfundet. Har individet mulighed for at påvirke samfundet og globaliseringen, og i den sammenhæng sin egen identitetsdannelsesproces? Eller er individet fuldstændig underlagt globaliseringens fænomen og de dertilhørende konsekvenser?

For at få klargjort overstående, vil det være relevant at inddrage sociologisk teori udarbejdet af henholdsvis Anthony Giddens og Zygmunt Bauman, da de to teoretikere på dette punkt indtager relativt forskellige standpunkter.

Vi konkluderede i analysen og fortolkningen af ”En dråbe i havet(2008)”, at den udvikling som Mette gennemgår, er et godt bud på, hvordan globaliseringen og det senmoderne samfund kan påvirke individet i den vestlige verden. Dog, er globaliseringen som bekendt et verdensomspændende fænomen, og det vil derfor ligeledes være relevant at diskutere globaliseringens konsekvenser for det individ, der ikke er omfattet de vilkår, som sociologen Anthony Giddens beskriver. Der vil i den sammenhæng blive inddraget sociologisk teori udarbejdet af Zygmunt Bauman, for derefter at se på, hvordan konsekvenserne for individet i den tredje verden adskiller sig fra globaliseringens konsekvenser for individet i i-landet.

4.2 Globaliseringens konsekvenser for det det vestlige individs selvidentitet i det globaliserede samfund og i ”En dråbe i havet(2008)”

Romanen ”En dråbe i havet(2008)” gav os som førnævnt et meget kvalificeret bud på, hvorledes, at senmoderniteten og globaliseringen kan påvirke det enkelte individs selvidentitet. Vi konkluderede ved hjælp af sociologisk teori udarbejdet af Giddens, at Mettes ændring i selvidentiteten hovedsagligt var en konsekvens af de nye interaktionskontekster, som hun som følge af adskillelsen af tid og rum, fik adgang til. Desuden

Side 18

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

18 forudsatte den øgede refleksivitet, at Mette konstant måtte bearbejde og genfortolke sine oplevelser i forhold til sin identitet, hvilket i sidste ende førte hovedpersonen ud i en tilstand af kulturelt stress. Anthony Giddens hævder, at mennesket i det globale samfund kan komme til et punkt, hvor der sker en overbelastning af informationer. Denne overbelastning af informationer finder sted, da individet konstant bearbejder ny viden og

nye valgmuligheder^{53}. Dette kan ifølge Giddens medføre tvivl og usikkerhed, da det som beskrevet i afsnittet

om den øgede refleksivitet, ikke kan undgås, at vi sommetider stopper op og overvejer sandheden i de valg og antagelser, som vi har truffet. I romanen i ”En dråbe i havet(2008)” får hovedpersonen Mette konstant nye informationer om uligheden mellem ulandene og den vestlige verden. Hvis vi tager udgangspunkt i teorien beskrevet ovenfor, så kan der argumenteres for, at Mette gennemgår denne ”overbelastning af informationer”,

da hun ikke længere kan gennemføre den proces, som Giddens kalder for erfaringens afsondring^{54}, altså den

proces, hvor individet distancerer fra den elendighed, som det oplever. Mette er ikke vant til at opleve så stor

                                                            55
lidelse, hvilket gør, at hun begynder at tvivle på den ontologiske sikkerhed,

og det er, hvis man forsat tager udgangspunkt i Giddens teori, netop dette, der gør, at hendes identitet får en udflydende, usikker og sårbar karakter. Mettes tiltro til verden svinder ligeså stille hen.

Vi må dog antage, at overstående teori er forudsat af, at individet på den ene eller anden måde har adgang til den teknolog som muliggør, at det kan tilegne sig denne nye viden på trods af afstande i tid og rum. Som det også er demonstreret i romanen, så er det langt fra alle verdens samfund, der lever under de vilkår som Giddens beskriver, at senmoderniteten og globaliseringen medfører. Mange kulturer lever stadig i det traditionelle, statiske samfund, og det er som førnævnt på grund af globaliseringens verdensomspændende karakter, derfor yderst essentielt at se på, hvilke konsekvenser globaliseringen har for mennesket i det immobile samfund. Jeg vil desuden ved hjælp af empirisk materiale forsøge at påvise den føromtalte sociale og økonomiske immobilitet, der hersker i mange af verdens fattigste lande.

4.3 Globaliseringens konsekvenser for det immobile individ

Romanen ”En dråbe i havet(2008)” illustrerer på eminent vis forskellen på de vilkår, der som følge af globaliseringen, skabes for individet i det fattige land og i det vestlige land. (Dog, med fokus på det vestlige land) Vi ser for eksempel, hvorledes, at vores hovedperson Mette Mæt igennem moderne teknologi har mulighed for at rejse i tid og rum, imens, at de individer, som hun besøger, er bundet til deres opholdssted. Den polske sociolog Zygmunt Bauman fremstiller i sin bog ”Globalisering - De menneskelige konsekvenser

(1999)” en teori, der illustrerer netop dette. Bauman hævder, at der som følge af samfundets mobilitet og globaliseringens hastighed, er opstået to nye former for kategorier, hvori man kan placere verdens befolkning.

Sociologen opdeler den globale befolkning i henholdsvis ”turister” og ”vagabonder”. Bauman opererer med en grundlæggende antagelse, der bygger på, at alle mennesker konstant er i bevægelse, nogle af os uden reelt at

53

Skrevet på baggrund af Giddens (1994), side 35

54

Erfaringens afsondring: Hverdagslivets adskillelse fra kontakten med erfaringer, som rejser potentielt foruroligende eksistentielle spørgsmål - særligt erfaringer i forbindelse med sygdom, vanvid, kriminalitet, seksualitet og død.

Definitionen er taget fra Giddens(1996) side 278
55

En følelse af begivenheders kontinuitet og orden, heriblandt begivenheder, som ikke umiddelbart befinder sig indenfor individets sansemiljø

Side 19

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

19 skifte opholdssted. Der er ifølge Zygmunt Bauman ikke længere nogle ”naturlige grænser” for individet, da intet opholdssted forekommer mere naturligt end andre. Med vagabonder hentyder sociologen til den del af befolkningen, der ”ufrivilligt” er i bevægelse (ufrivillige turister), ment på den måde, at denne del af befolkningen ved, at det ikke er en mulighed for dem at forblive et fast sted, da de formodentlig er uvelkommene alle steder. Modsat, er turisterne dem, der frivilligt er i bevægelse i form af rejser eller gennem

moderne teknologi^{56}. Vagabonderne er immobile idet, at de ikke har mulighed for at blive turister. De er

immobile i deres udvikling. Turisterne skifter derimod opholdssted, som de har lyst. De immobile vagabonder forbliver således modsat de mobile turister, lokale frem for globale. Bauman hævder, at immobiliteten ikke er

                                                               57
selvforskyldt, men en konsekvens af globaliseringens og samfundets hastighed. Bauman anerkender ved

denne teori således Giddens teori om, at der som følge af globaliseringen er skabt en række vilkår for individet, men hævder, at disse vilkår ikke gør sig gældende for de individer, som han kalder ”vagabonder”. Hvis tabellen, der er vedlagt som bilag inddrages, nuanceres det billede som Bauman tegner. Tabellen er en oversigt over en række udvalgte i - og ulandes HDI-indeks i året 2011. Hvis vi tager udgangspunkt i landene Danmark, USA, Niger og Afghanistan, så kan vi se, at landene scorer henholdsvis 0.895, 0.910, 0.295 og 0.398. Et HDI-indeks dækker som bekendt over BNP pr. indbygger (målt i PPP), middellevetid, læsefærdigheder blandt

                       58
voksne samt uddannelsestid. . Danmark og USA går begge under betegnelsen i-lande, da begge lande er højt

udviklede og har gennemgået en industrialisering. Niger og Afghanistan anses derimod for at være ulande, da landene ikke har gennemgået end fuld industrialisering og dermed er svagt udviklede. Vi kan ved at sammenligne disse HDI-indeks se, at den menneskelige udvikling (Human Development Indeks) i ulandene Niger og Afghanistan er betydeligt mindre end i i-landene Danmark og USA. Niger ligger andensidst på HDI-ranglisten med et HDI-indeks på kun 0.295. Hvis vi ser nærmere på tabellen, kan det udledes, at det i Nigers tilfælde stort set er alle de overstående faktorer, der trækker ned. Den gennemsnitlige uddannelsestid i Niger er den absolut laveste med et gennemsnit på kun 1,4 år. Desuden trækker landets BNP.PPP ned, da den ligeledes kun ligger på 641 dollars. Hvis vi for sammenligningens skyld ser nærmere USA, kan det her udledes, at landets høje placering på HDI-ranglisten primært skyldes deres høje BNP.PPP, der ligger på 43017 dollars samt landets gennemsnitlige uddannelsestid, der ligger på 12,4 år. Vi kan altså konkludere, at den menneskelige udvikling i USA er betydeligt højere end i Niger.

Hvis dette sættes i forhold til Baumans teori om, at vagabonderne modsat turisterne er immobile, så kan det argumenteres for, at nogle af de forhold, der ”fastholder” vagabonden i sin rolle, i høj grad har noget at gøre med de faktorer, der er beskrevet i tabellen. Specielt uddannelsesniveauet og købekraften pr. indbygger kan være med til at fastholde vagabonderne i deres roller, da det traditionel særligt, er disse to faktorer, der er med til at udvikle et samfund. Mange af de ulande, der er beskrevet i tabellen lever modsat ilandene stadig i traditionelle samfund, hvor de sociale roller ligger fast. Som Giddens argumenterer for, så var industrialiseringen i høj grad med til at fremkalde de senmoderne tendenser som der bliver redegjort for i delafsnit 2, da industrialiseringen på grund af vareefterspørgslen forudsatte en åbning af nationalstaten. Da

56

Tankegangen om, at moderne teknologi bryder afhængighedsforholdet mellem tid og rum

57

Afsnittet er skrevet på baggrund af Bauman; Globalisering(1999), side 77-92 samt Bülow (2007), side 108

58

Arbo-Bähr, Christensen og Knap(2012) side 129

Side 20

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

20 industrialiseringen i mange ulande kun er i sin begyndelsesfase, kan det med udgangspunkt i Giddens tese argumenteres for, at det netop er dette, der forudsætter, at vagabonderne er immobile.

Bauman hævder som førnævnt, at de to ”befolkningsgrupper” er opstået som følge af globaliserings hastighed.

Man kan med udgangspunkt i dette argumentere for, at globaliseringen forudsætter urimeligt mange ændringer i de globale samfund, hvilket gør, at der simpelthen ikke er tid nok til at skabe de vilkår, der skal til for at udviklingen fra vagabond til turist kan finde sted. Ifølge Bauman vil turisterne heller ikke lade vagabonderne frigøre sig af denne rolle, da turisterne kun kan opnå den fulde mobilitet ved, at vagabonderne forbliver

vagabonder.^{59}

4.4 Opsamling på diskussionen

Det kan på baggrund af foregående således sammenfattes, at både Zygmunt Bauman og Anthony Giddens hævder, at globaliseringen har en række konsekvenser for det enkelte individ. Giddens ser en af globaliseringens største udfordring for individet som værende den usikkerhed og angst, der kan forekomme, når individet på grund af overbelastning af informationer ikke længere er i stand til at opretholde processen, erfaringens afsondring. Dog, kan det som førnævnt argumenteres for, at denne konsekvens i høj grad kun viser sig for den del af befolkningen, der rent faktisk har mulighed for at tilegne sig den viden, som Giddens omtaler. Den britiske sociolog hævder desuden, at overbelastningen af informationer sker igennem den øgede refleksivitet som hersker i det senmoderne samfund. Som Giddens selv argumenterer for, så findes denne øgede refleksivitet ikke i det traditionelle samfund, og det er derfor svært at forestille sig, at de konsekvenser for Giddens beskriver, at globaliseringen kan medføre, ligeledes gør sig gældende for andre end individet i det mobile samfund. Modsat beskæftiger Baumans teori sig hovedsageligt med globaliseringens konsekvenser for det immobile individ. Bauman ser globaliseringens største konsekvenser som værende, at den gør stadigt flere mennesker økonomisk og kulturelt overflødige. Den polske sociolog beskriver globaliseringen som ”frihed for

de rige”^{60}, og ser midlertidigt ikke på de betingelser som individet i det senmoderne, mobile samfund nu

engang måtte være underlagt. Om globaliseringen medfører frihed for ”de rige” kan diskuteres, da den i kombination med de senmoderne dynamikker ifølge Giddens forudsætter, at det senmoderne menneske ene og alene er ansvarlig for sin egen lykke og udholdelige tilværelse.

4.5 Delkonklusion

Det kan på baggrund af foregående konkluderes, at de to sociologer vurderer globaliseringens konsekvenser på meget forskellig vis. Zygmunt Bauman mener for, at globalisering fastholder vagabondernes identitetsdannelsesproces i en statisk tilstand. Anthony Giddens derimod argumenterer for, hvordan globaliseringen og den øgede refleksivitet gør det muligt for individet at viderebehandle og udbygge sit eget refleksive projekt. Det kan derfor, som det også blev præsenteret indledningsvist, altså konkluderes, at globaliseringens konsekvenser er mange og omdiskuterede. Dette har måske også noget at gøre med, at

59

Bauman(1998), side 92

60

Bülow (2007), side 99

Side 21

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

21 globaliseringens fænomen er svært at indkredse, og i den sammenhæng vil det også være svært at definere de konsekvenser som den udlægger for det enkelte individs identitetsdannelse.

5.1 Konklusion

Vi kan på baggrund af forrige rekapitulere, at vi lever i en samtid, der på mange måder, er kendetegnet ved, at mennesket ikke længere skal ses som et individ i nationalstaten, men et individ i det globale samfund.

Globaliseringen, der i høj grad er skabt af den senmoderne dynamik ”adskillelsen af tid og rum”, udlægger nemlig en række vilkår og betingelser, der gør, at samfundet og det enkelte individ ikke længere kan ses uafhængig fra resten af verden.

”En dråbe i havet(2008)” er på mange måder en samtidsroman, der på spektakulær vis ikke blot formår at skildre de tendenser, der udspiller sig i de det senmoderne, globaliserede samfund, men også formår at fremstille, hvad disse kan betyde for det enkelte individs identitetsdannelse. Ved inddragelse af sociologisk teori udarbejdet af den britiske sociolog Anthony Giddens konkluderede vi, at globaliseringen og det senmoderne samfund i høj grad har betydning for det enkelte individs ageren, da disse fænomener (og de dynamikker, der udspiller sig i dem) udlægger en række vilkår, hvorigennem individet konstant på grund af sin refleksive karakter, selv skal forme sin identitet. Dog, ændrer dette billede sig, da den polske sociolog Zygmunt Baumans teori om turister og vagabonder inddrages, da han hævder, at overstående kun er forbeholdt de individer, der er underlagt de tendenser, som Giddens beskriver. Bauman argumenterer for, at globaliseringen i høj grad er med til at fastholde ”vagabonderne” i deres immobilitet, hvilket medfører, at deres identitet og tilværelse på mange måder bliver overflødig.

Alt i alt kan det altså på baggrund af alle de forrige afsnit konkluderes, at det senmoderne samfund og globaliseringen i høj grad har en indvirkning på det enkelte individs identitetsdannelse. For nogle udlægger globaliseringen og det senmoderne samfund en række vilkår, der gør, at de på mange områder får en mere ”fri” tilværelse, da fænomenerne skaber nye globale muligheder og interaktionskontekster, men for andre bliver det i højere grad et fængsel og en kamp for at bibeholde sin identitet.

Side 22

Langkaer gymnasium og HF 2012/13

22

6.1 Litteraturliste

Bøger:

Bauman, Zygmunt; Oversat af Poder, Helga: ”Turister og vagabonder”: Globalisering - De menneskelige konsekvenser; 1.udgave. Hans Reitzels Forlag, 1999, side 77-92

Bülow, Morten Winther; ”Det sociologiske perspektiv på globaliseringen”; 1.udgave. Systime, 2007.

Fibiger, Johannes; ”Litteraturens Veje”. 2. udgave. Systime, 2005,

Giddens, Anthony; Oversat af Barfoed, Erik; ”En løbsk verden” Hans Reitzels Forlag, 2000

Giddens, Anthony; Oversat af Jørgensen, Søren Schultz; ”Modernitetens Konsekvenser”; 1.udgave.

Hans Reitzels Forlag, 1994

Giddens, Anthony; Oversat af Jørgensen, Søren Schultz; ”Modernitet og selvidentitet”; Hans Reitzels Forlag, 1996

Hammann, Kirsten; ”En dråbe i havet”; 2. udgave. Gyldendal, 2008

Thorndahl, Morten Hansen; ”Sociologi ABC”, 2. udgave. Columbus, 2011

Hjemmesider: www.sociologiskforum.dk www.denstoredanske.dk

http://www.forfatterweb.dk/