SRP om Etniske Minoriteter i Dansk A og Samfundsfag A

Indledning

En person, som er født i Danmark og har danske forældre og bedsteforældre, er etnisk dansker. Etniske danskere lever i det senmoderne samfund med dansk nationalitet i en dansk kultur. I Danmark udgør de etniske danskere flertallet, men der er i de senere år kommet adskillige personer til Danmark, som har anden kultur og nationalitet. Disse udgør et mindretal, hvilket er årsagen til, at de betegnes etniske minoriteter. Etniske minoritetsunge erfarer, at livet bliver komplekst, når de integreres i Danmark. De unge oplever et kultursammenstød mellem forældrenes oprindelseskultur og den danske kultur, idet de unge er nødsaget til at forholde sig til de to modsætningsverdner. Med fagene dansk og samfundsfag vil jeg i opgaven gøre rede for de integrationsstrategier, som etniske minoritetsunge benytter, for at opnå sammenhæng i det komplekse liv. Derudover vil jeg gøre rede for det rolleteoretiske begrebsapparat, som hjælp til at kunne belyse den splittelsestilstand, de unge befinder sig i. Dernæst vil jeg analysere og fortolke Natasha Arthys film ”Fighter” for at få et skarpere indblik i det komplicerede liv, de etniske minoritetsunge oplever i Danmark. Ligeledes vil dette give indsigt i, hvordan de unge opnår sammenhæng i livet, idet de skal tilpasse sig de to vidt forskellige kulturer, samt konsekvenserne heraf. Ud fra analysen vil jeg undersøge, hvilken integrationsstrategi filmens hovedperson, Aicha, benytter, for derefter at diskutere integrationsstrategiernes relevans i forhold til en vellykket integration i Danmark.

1. Redegørelse for det rolleteoretiske begrebsapparat samt for

integrationsstrategierne

1.1 Integrationsstrategier

Der kan opstilles fem integrationsstrategier, som alle er brydninger mellem traditionelle og senmoderne værdier, herunder uddannelsesstrategien, den kollektive strategi, den religiøse strategi, den traditionelle strategi og den kriminelle strategi. Disse findes sjældent i ren form, idet de ofte overlappes af hinanden. De etniske minoritetsunge er mere eller mindre bevidste om, hvilken strategi de vælger, idet strategierne er afhængige af køn, økonomiske og sociokulturelle forhold.

Uddannelsesstrategien

Ved uddannelsesstrategien opnår den etniske minoritet en sammenhæng mellem de to kulturer gennem uddannelsen. Ved denne strategiform behandles ofte fire hovedtyper af elever, som i højere grad er relevante, når etniske minoritetselever er i centrum, herunder den interesserede elev, den lektietyngede elev, den sociale elev og den umotiverede elev. Den interesserede elev påtager sig ansvar i forhold til den faglige indlæring. Denne elevtype satser på fremtidig socio-økonomisk mobilitet gennem uddannelse, og der arbejdes derfor seriøst med det faglige.