SRP om Etniske Minoriteter i Dansk A og Samfundsfag A

Side 1

Studieretningsprojekt

Etniske Minoriteter

Fag:

Dansk A

Samfundsfag A

Vejledere:

Side 2

Side 2 af 25

Abstract:

This paper examines the fractured state that the ethnic minority youth experiences when in-tegrated in the Danish community. At home they experience a firm character distribution which comes from the traditional society while they gain an insight into the postmodern soci-ety when they attend the Danish education system. The youth is forced to adapt both cultures which often end in a cultural collision between the parent’s origin culture and the Danish cul-ture.

This paper contains an analysis and an interpretation of Natasha Arthy’s movie “Fighter” from

2007. The movie shows the complicated life of the main character Aichas who immigrates to Denmark. Aicha sees this conflict and in her recurrent dream she tries to fight the cultural collision she experiences. The result from this fight is that Aicha undergoes a personal devel-opment from being weak and fragile to being independent and responsible which is very characteristic in the postmodern community. Aisha makes use of an integration strategy, like many other ethnic young, to destroy this cultural clash. However a study of the integration strategy’s relevance compared to a successful integration shows that none of them are able to prepare the way for a successful integration alone, neither the community nor the person it-self. The integration strategies can however be used as a help to destroy the cultural clash for a shorter period of time.

Side 3

Side 3 af 25

Indholdsfortegnelse:

Abstract: ................................................................................................................................................................ 2 Indledning: ........................................................................................................................................................... 4

1) Redegørelse for det rolleteoretiske begrebsapparat samt for integrationsstrategierne. ............................................................................................................................... 4

1.1 Integrationsstrategier: ........................................................................................................................ 4 Uddannelsesstrategien: ......................................................................................................................... 5 Den kollektive strategi: .......................................................................................................................... 5 Den religiøse strategi: ............................................................................................................................. 5 Den traditionelle strategi: ..................................................................................................................... 6 Den kriminelle strategi: ......................................................................................................................... 6

1.2 Det rolleteoretiske begrebsapparat: ............................................................................................ 6

2) Analyse og fortolkning af Natasha Artys ”Fighter”. ................................................................... 8

2.1 Filmen ”Fighter” ..................................................................................................................................... 8

2.2 Et kultursammenstød: ........................................................................................................................ 9

2.3 Aichas udvikling: ................................................................................................................................ 12

3) Undersøgelse af, hvilke integrationsstrategier indvandrer generelt vælger, og diskussion af deres relevans i forhold til vellykket integration. .............................................. 16 Konklusion: ....................................................................................................................................................... 22 Litteraturliste: ................................................................................................................................................. 23 Bilag: .................................................................................................................................................................... 25

Side 4

Side 4 af 25

Indledning:

En person, som er født i Danmark og har danske forældre og bedsteforældre, er etnisk dansker. Etniske danskere lever i det senmoderne samfund med dansk nationalitet i en dansk kultur. I Danmark udgør de etniske danskere flertallet, men der er i de senere år kommet adskillige personer til Danmark, som har anden kultur og nationalitet. Disse udgør et mindretal, hvilket er årsagen til, at de betegnes etniske minoriteter. [1] Etniske minoritetsunge erfarer, at livet bliver komplekst, når de integreres i Danmark. De unge oplever et kultursammenstød mellem forældrenes oprindelseskultur og den danske kultur, idet de unge er nødsaget til at forholde sig til de to modsætningsverdner. [2] Med fagene dansk og samfundsfag vil jeg i opgaven gøre rede for de integrationsstrategier, som etniske minoritetsunge benytter, for at opnå sammenhæng i det komplekse liv. Derudover vil jeg gøre rede for det rolleteoretiske begrebsapparat, som hjælp til at kunne belyse den splittelsestilstand, de unge befinder sig i. Dernæst vil jeg analysere og fortolke Natasha Arthys film ”Fighter” for at få et skarpere indblik i det komplicerede liv, de etniske minoritetsunge oplever i Danmark. Ligeledes vil dette give indsigt i, hvordan de unge opnår sammenhæng i livet, idet de skal tilpasse sig de to vidt forskellige kulturer, samt konsekvenserne heraf. Ud fra analysen vil jeg undersøge, hvilken integrationsstrategi filmens hovedperson, Aicha, benytter, for derefter at diskutere integrationsstrategiernes relevans i forhold til en vellykket integration i Danmark.

1. Redegørelse for det rolleteoretiske begrebsapparat samt for integrationsstrategierne.

1.1 Integrationsstrategier:

Der kan opstilles fem integrationsstrategier, som alle er brydninger mellem traditionelle og senmoderne værdier, herunder uddannelsesstrategien, den kollektive strategi, den religiøse strategi, den traditionelle strategi og den kriminelle strategi. Disse findes sjældent i ren form, idet de ofte overlappes af hinanden. De etniske minoritetsunge er mere eller mindre bevidste

1

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 211

2

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 235

Side 5

Side 5 af 25 om, hvilken strategi de vælger, idet strategierne er afhængige af køn, økonomiske og socio-

                3
kulturelle forhold.

Uddannelsesstrategien:

Ved uddannelsesstrategien opnår den etniske minoritet en sammenhæng mellem de to kulturer gennem uddannelsen. Ved denne strategiform behandles ofte fire hovedtyper af elever, som i højere grad er relevante, når etniske minoritetselever er i centrum, herunder den interesserede elev, den lektietyngede elev, den sociale elev og den umotiverede elev. Den interesserede elev påtager sig ansvar i forhold til den faglige indlæring. Denne elevtype satser på fremtidig socio-økonomisk mobilitet gennem uddannelse, og der arbejdes derfor seriøst med det faglige. Den lektietyngede elev befinder sig ofte på ungdomsuddannelsen, fordi der fra familiens side er store forventninger om en videregående uddannelse. Ofte har eleven boglige evner, mens interessen ikke er eksisterende. Den sociale elev lægger vægt på den del af skolelivet, som ikke drejer sig om undervisningen. Eleven opfatter skolen som et frirum i forhold til forældrene, hvor der kan udforskes forskellige dimensioner af det senmoderne ungdomsliv. Den umotiverede elev har typisk vanskeligt ved de faglige krav. Eleven er af en eller anden grund ”stået af” i forhold til undervisningen, og forsøger ikke at tage del i det som

foregår.^{4}

Den kollektive strategi:

Ved den kollektive strategi deltager den unge i foreninger for etniske minoritetsunge. Disse foreninger kan vægte de kulturelle, politiske og religiøse dimensioner forskelligt, dels fordi nogle af dem overlapper hinanden, og dels fordi de fleste foreninger mere eller mindre har integration på dagsordenen. Nogle har til formål, at forbedre de etniske minoritetsunges forhold, mens andre kulturforeninger arbejder for etnisk ligestilling. Foreningerne holder ofte dialogmøder med forældregenerationen og forsøger at sætte fokus på det, at bevæge sig

mellem to modsætningsverdner.^{5}

Den religiøse strategi:

Størstedelen af de etniske minoritetsunge som er bosat i Danmark, har en muslimsk baggrund. Dermed er islam løsrevet fra de unges oprindelsesland, og den unge er derfor ikke

3

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 237

4

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 237-240

5

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 241-242

Side 6

Side 6 af 25 længere muslim, blot ved at være født ind i religionen uden at have taget individuel stilling.

Når de etniske minoritetsunges kulturelle kendetegn langsomt forsvinder, kan religionen fungere som en fællesnævner mellem det traditionelle samfund og det senmoderne samfund.

Idet den etniske minoritetsunge befinder sig i et ikke-muslimsk samfund, tvinges den unge til at redefinere, hvad det vil sige at være muslim. Dette bevirker, at nogle etniske minoritetsunge bliver mere troende. Ved den religiøse strategiform vælger den unge i højere grad at lægge vægt på den religiøse dimension med henblik på at skabe stabilitet i det

komplekse liv.^{6}

Den traditionelle strategi:

Den traditionelle strategi indebærer, at den unge lever efter de værdier og normer, som stammer fra forældregenerationens oprindelseskultur. Herunder skal den unge tage del i en traditionel kønsfordeling, hvor kvinden sørger for det huslige, mens manden, som familiens overhoved, er ansvarlig for den økonomiske forsørgelse. Hertil lægges stor vægt på kvindens ærbarhed indtil ægteskabet, som er arrangeret af forældrene. [7]

Den kriminelle strategi:

Kriminalitet kan for etniske minoritetsunge fungere som en brydning mellem de to modsætningsverdner. De unge befinder sig i det offentlige rum og mødes på gader, hvor der sker en stigmatisering af dem, som hænger ud bestemte steder, og muligheden for at udvikle en kriminel løbebane er stor. Ofte skyldes det sociale problemer eller dårlig kommunikation mellem den unge og forældrene, eksempelvis ved forældrenes manglende indsigt i de danske

forhold.^{8}

1.2 Det rolleteoretiske begrebsapparat:

I det meste af tilværelsen befinder individet sig i grupper, herunder findes eksempelvis familien, blandt venner eller på arbejdet. Disse sociale grupper er vigtige for mennesket, idet de alle spiller på en følelse af fællesskab. [9]

Der findes mange forskellige typer af grupper, men der skelnes mellem to hovedtyper, en primærgruppe og en sekundærgruppe. Primærgruppen har et nært gensidigt forhold, og er grundlæggende for individets selvforståelse og

6

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 242-243

7

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 246

8

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 249

9

”Socialpsykologi” af Rolf Kuschel og Per Schultz Jørgensen – side 36

Side 7

Side 7 af 25 personlighedsudvikling. Derfor anses familien i denne forstand ofte som den vigtigste primærgruppe. Sekundærgruppen er præget af større indbyrdes følelsesmæssig afstand, som eksempelvis blandt grupper af venner. I begge grupper sker en socialiseringsproces, hvilket kan forklares ved indlæring af roller, normer, og værdier. [10] Primærsocialisering sker i hjemmet, mens sekundærsocialisering både foregår i hjemmet, i institutionen, i foreninger, gennem medier osv. Ved den sekundære socialiseringsproces sker således en dobbeltsocialisering, idet både primær – og sekundærsocialisering finder sted. [11] Ved en socialiseringsproces sker en internalisering, hvilket betyder, at individet gør indlæringen af normer til en del af sig selv. Dette sker ofte med henblik på at skabe konformitet i individets værdi – og normsæt, hvilket vil sige, at individet søger at adlyde de normer, som findes i gruppen. [12] Denne internalisering kan både ske gennem ydrestyring og indrestyring.

Ydrestyring indebærer social kontrol, som skabes via sanktioner eller imitation. [13] Imitation vil sige, at individet efterligner en eller flere personer. Hvis det er flere personer, er der således tale om en referencegruppe, mens det kaldes et idol, hvis der blot er tale om en enkelt person. [14] Indrestyring forudsætter, at komformiteten er lykkedes. Normsættet, som internaliseres, er forskelligt for de to socialiseringsprocesser. Normer kan defineres som en forventning til en bestemt adfærd i bestemte situationer. Når normerne samles, er der således tale om et normsæt, hvilket indikerer en bestemt rolle, som eksempelvis kan være rollen som lillesøster, leder, skoleelev osv. I alle grupper findes forskellige slags roller, hvilket betegnes som rolledifferentiering. På denne måde tildeles hvert individ forskellige rolle, som det skal forsøge at tilpasse sig, når det befinder sig i de forskellige grupper. Herved oplever nogen at få så vidt forskellige roller, at de kan have svært ved at finde sammenhæng mellem dem, og der

                          15
opstår således en rollekonflikt.

10

”Socialpsykologi” af Rolf Kuschel og Per Schultz Jørgensen – side 37

11

”Ungdomssociologi” af Kjeld Mazanti Sørensen – side 28

12

”Ungdomssociologi” af Kjeld Mazanti Sørensen – side 33-34

13

”Ungdomssociologi” af Kjeld Mazanti Sørensen – side 35

14

”Socialpsykologi” af Rolf Kuschel og Per Schultz Jørgensen – side 38

15

”Ungdomssociologi” af Kjeld Mazanti Sørensen – side 33-34

Side 8

Side 8 af 25

2. Analyse og fortolkning af Natasha Artys ”Fighter”.

2.1 Filmen ”Fighter”

Filmen ”Fighter” af Natasha Arthy blev produceret i år 2007. Hovedpersonen, Aicha, er en muslimsk pige, som går i gymnasiet. Hun bor hos sine forældre i en lille lejlighed på Nørrebro.

Aichas forældre sætter stor lid til, at hun får en god uddannelse, så hun kan blive læge ligesom sin storebror, Ali. Desværre interesserer Aicha sig ikke for lektierne, men koncentrerer sig kun om sin store passion, kampsporten kung fu. Aicha må derfor i al hemmelighed træne på det seriøse konkurrencehold, hvor hun slås mod både drenge og piger. Her møder hun den danske, Emil, som hun senere forelsker sig i. Men Aichas tyrkiske baggrund hober sig op mellem dem, og en kompliceret tilværelse begynder. Aichas valg og fravalg giver anledning til voldsomme familiekonflikter, og hun ser sig nødsaget til, at tage kampen op med både familiens og den danske kultur.

Filmen består af en ganske spændende opbygning, idet der konstant opstår nye konflikter for Aicha. Disse konflikter udspiller sig i særdeleshed i hendes familie, men bestemt også i forhold til den danske kultur. Berettermodellen kan som model over den klassiske

                                            16
dramakonstruktion tydeliggøre filmens dramaturgi.

                                                  17
Anslaget: Anslaget finder sted ved filmens start. (0:00:26) Aicha har denne tilbagevendende

drøm, hvor hun kæmper mod en sortklædt skikkelse. Aicha løber i gadens mørke, og kæmper for første gang mod denne ukendte skikkelse. Hun taber kampen, hvilket indikerer begyndelsen til den indre konflikt, som Aicha befinder sig i. (Dette uddybes i afsnit 2.3) Præsentationen: Allerede i anslaget præsenteres hovedpersonen, Aicha, samt dyrkelsen af kung fu. Præsentationen opstår således i en senere scene, hvor Aicha sidder med faderen i den lille lejlighed. (0:07:10) Aicha beder om lov til at træne på det seriøse konkurrencehold i kung fu-klubben, men idet holdet består af både drenge og piger, forbydes hun dette. I denne scene præsenteres hovedkonflikten, som er baggrunden for filmens udvikling.

Udvikling: Filmens udvikling træder i kraft, da Aicha, trods faderens forbud, påbegynder træningen i kung fu-klubben. (0:11:23) Her møder Aicha den danske Emil, som meget hurtigt

16

”Film i Dansk” af Helga S. Mikkelsen og Hans Oluf Schou – side 24-28

17

Denne betegnelse angiver, hvor i filmen scenen finder sted.

Side 9

Side 9 af 25 forelsker sig i hende. Denne udvikling er udtryk for optrapningen af den indre konflikt, som Aicha befinder sig i. (Dette uddybes i afsnit 2.2)

Point of no return: Da den tyrkiske dreng, Omar, pludselig starter på Aichas kung fu-hold, opstår konfliktens point of no return. (0:37:24) Det viser sig, at Omar har relation til Jasmins familie, som er broderens forlovede. Omar opdager Aichas tætte bånd med Emil, samt at hun i hemmelighed træner kung fu på trods af, at hendes far har forbudt hende det. Der er nu ingen vej tilbage for Aicha, idet hun ikke længere er den eneste, som kender til hemmeligheden.

Konfliktoptrapning: Kendetegnet for konfliktoptrapningen er, at alle kortene lægges på bordet. Dette sker, da Omar fortæller Jasmins bror om Aichas hemmelighed. (0:49:20) Afsløringen udløser store konflikter, som ender ud i, at Jasmins far bryder forlovelsen mellem Ali og Jasmin. Dette bevirker, at Aicha må stoppe i kung fu-klubben, da hun nu pludselig har fået et voldsomt anspændt forhold til sin familie

Klimaks: Klimaks kan også betegnes som konfliktens løsning. Denne finder sted, da det kommer frem, at Ali har gjort Jasmin gravid. (1:10:03) Derfor får han alligevel lov til at gifte sig med hende, og Aicha udnytter dette, til igen at kunne dyrke sin store passion, kung fu.

Udtoning: Filmens udtoning opstår, da Aicha for sidste gang vender tilbage til drømmen om den sorte skikkelse. (1:25:28) Denne gang vinder hun kampen, hvilket kan tolkes som et udtryk for enden på Aichas indre konflikt. (Dette uddybes i afsnit 2.3)

Berettermodellen, også kaldt spændingskurven, beskriver således opbyggelsen af den indre konflikt, som Aicha befinder sig i. Denne konflikt beskrives i de følgende afsnit.

2.2 Et kultursammenstød:

Aicha befinder sig som adskillige andre etniske minoritetsunge i et spændingsfelt mellem forældrenes oprindelseskultur, det traditionelle samfund, og den danske kultur, det senmoderne samfund. [18] Denne indre konflikt kommer både til udtryk ved Aichas forhold til sine forældre, samt forholdet til Emil og Sofie.

Det traditionelle samfund består af en fast familiestruktur med et bestemt adfærdsmønster, som både er køns - og aldersbestemt. Dermed har de etniske minoritetsfamilier en fast

18

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 235

Side 10

Side 10 af 25 rolledifferentiering, hvilket eksempelvis afspejles ved, at der udvises stor respekt for familiens overhoved, faderen, samt det at piger og drenge opdrages forskelligt. [19] Dette er også meget karakteristisk for Aichas familie. Aichas far er husets ansvarlige. Han er den, der bestemmer over samtlige af familiens medlemmer, og familien indordner sig efter hans ønsker og behov. (0:07:10) Storebroderen, Ali, er meget social blandt områdets andre etniske minoriteter, hvilket er særdeles kendetegnende for opdragelsen af drenge. (0:06:37) De opdrages generelt med et stort råderum, så de har rig mulighed for at skabe et godt netværk.

Derudover opdrages etniske minoritetsdrenge til at tage ansvar, så de, den dag de selv stifter familie, også kan fungere som familiens overhoved. Ali overvåger Aicha, ved at hente og bringe hende, når hun skal ud. (0:05:41) Dette skal sikre, at der ikke kommer nogen former for dårlig omtale ud om familien i området. Det ses flere gange i filmen, hvordan Ali ligesom faderen irettesætter Aicha og forsøger at opdrage på hende. (0:19:42) Aichas mor skal blot tage sig af de huslige ting. Hun har ingen indflydelse på familiens beslutninger, men må bakke op om det, som besluttes af faderen. (0:54:02) Dette hænger sammen med, at piger i det traditionelle samfund opdrages til at tage sig af hjemmet, samt kun at befinde sig i familiens nærvær. Dette er også karakteristisk for Aicha. I filmen ses det eksempelvis, at hun både handler ind og vasker op. (0:03:01) Inden Aicha starter i kung fu-klubben, er hun meget ensom. (0:01:19) Hun har på dette tidspunkt ingen omgangskreds, og snakker ikke med andre end sin familie. Dermed gennemgår Aicha primærsocialiseringsprocessen. Det fremstilles tydeligt, at Aicha på ingen måde har noget at sige, når hun befinder sig i familiens rum. Dette afspejles ved, at forældrene har bestemt, hvilken uddannelse Aicha skal have, samt det, at hun ikke selv må vælge den mand, som hun skal giftes med. (0:41:27) I en scene siger Aicha til sin far, at han er så gammeldags, hvilket tyder på, at Aicha ikke finder sig til rette i den rolle, hun har i hjemmet. (0:08:09)

Aichas forældre har en forventning om, at hun passer sin skole og får en god uddannelse.

Aichas forældre har bestemt, at hun skal være læge, præcis som sin storebror, Ali. Dette fremhæves tydeligt i en scene, hvor Aicha er kaldt op til skolens studievejleder. (0:28:08) Han spørger: ”Hvad vil du efter gymnasiet?” Aicha svarer: ”Jamen jeg skal jo læse medicin”.

Sætningens ”jo” udtrykker, at det er en selvfølge, at Aicha efter gymnasiet skal være læge, eftersom det er det forældrene har valgt. Men i virkeligheden interesserer Aicha sig slet ikke

19

”Ungdomssociologi” af Kjeld Mazanti Sørensen – side 13-14

Side 11

Side 11 af 25 for skolen, og er desuden heller ikke dygtig fagligt. Derudover har Aicha meget fravær, da hun i stedet bruger tiden på at træne kung fu. (0:36:28) Af denne grund befinder Aicha sig tre gange på studievejlederens kontor, idet hendes karakterer langt fra er tilstrækkelige til, at hun vil kunne opfylde forældrenes ønske om at læse medicin. Aicha gør på intet tidspunkt nogen indsats, for at forbedre dette, da det i princippet aldrig har været hendes ønske at skulle være læge. Dermed fremstilles her en tydelig kontrast mellem forældrenes forventninger til hendes skolegang og Aichas evner eller rettere interesse.

Aicha fremstilles som værende meget svag og skrøbelig, når hun optræder i familiens nærvær.

Her er hun stille og befinder sig det meste af tiden alene på sit værelse. (0:41:27) Aicha udviser her ingen styrke og ingen ansvarsbevidsthed. Men da Aicha påbegynder sin træning i kung fu-klubben og lærer Emil og Sofie at kende, bevæger hun sig over til den sekundære socialisering. Her udtrykker hun en styrke, samt modet til at tro på sig selv. Gennem kampsporten finder hun et temperament og en målrettethed, som ikke hører til i hendes rolle i det traditionelle samfund. (0:41:40) Dermed optræder Aicha som to forskellige personer, som skiftevis tilpasser sig den gruppe hun befinder sig i. Det kan altså siges, at Aicha i filmen imiterer to forskellige referencegrupper, nemlig familien på den ene side og de danske unge på den anden.

Det senmoderne samfund, som er eksisterende i Danmark, står i stor modsætning til det traditionelle samfund, som Aicha oplever i hjemmet. I det senmoderne samfund sker en aftraditionalisering, og individet må refleksivt tage stilling til forskellige forhold. Ligeledes er individualiseringen karakteristisk, og dermed er mennesket langt mere ansvarsbevidst og selvbestemmende. [20] Både Emil og Sofie er opvokset i denne kultur og er derfor meget uforstående overfor de normer og værdier, som Aicha har. Eksempelvis finder Sofie det særdeles besynderligt, at Aicha ikke må have nogen kæreste, før hun bliver gift, og derfor også skal være ærbar indtil da. Men Aicha kan derimod ikke begribe, hvorfor dette er så svært at forstå. (0:57:41) Dermed må det siges, at internaliseringen i hendes primærsocialiseringsproces til en vis grad er lykkedes. Men på samme tid kan det tolkes som om, at Aicha alligevel ikke ønsker at være forskellig fra de danske unge. Dette kommer til udtryk, da hun i filmens start beder Emil stille hende et spørgsmål, som han ville have stillet, hvis hun var en dansk pige. (0:27:54) Dermed kan det opfattes, at Aicha på den ene side ikke

20

”Ungdomssociologi” af Kjeld Mazanti Sørensen – side 14-15

Side 12

Side 12 af 25 ønsker at være anderledes fra de danske unge, men samtidig er klar over, at hun aldrig bliver helt som dem, idet hun vægter nogle værdier fra en ganske anden kultur.

Aichas frustration over denne manglende forståelse ses også i forholdet til Emil. (0:58:50) Emil kan ikke begribe, hvorfor de ikke kan være kærester, når de er forelsket i hinanden. Men Aicha forsøger at forklare, at hun ikke må have nogen kæreste, før hun skal giftes. Emil finder dette så mærkværdigt, at han griner af hende. Aicha fornærmes herved, og opgiver derfor sin forelskelse, selvom hun i virkeligheden gerne vil være kærester med Emil. Dette udtrykker, at Aicha befinder sig i en splittelsestilstand mellem de to kulturer, idet hun på den ene side gerne vil være sammen med Emil, men på den anden side vil forsvare sin kulturs normer og værdier.

Aicha oplever et kultursammenstød mellem sine forældres oprindelseskultur og den danske kultur. Komformiteten i hendes primærsocialisering er i særdeleshed ikke lykkedes, idet Aicha ikke lever op til familiens forventninger både i forhold til hendes uddannelse og med henblik på dyrkelsen af kampsporten. Derudover er internaliseringen af hendes minimale sekundærsocialisering heller ikke lykkedes, idet Aichas normer og værdier ikke hænger sammen med Emil og Sofies. Dermed oplever Aicha en rollekonflikt, idet hendes forskellige roller i de to modsætningsverdner ikke på nogen måder er sammenhængende. Aicha erfarer, som mange andre etniske minoriteter, derfor følelsen af ikke at høre hjemme nogen steder.

Aicha oplever derved en splittelsestilstand, idet hun trods dette er nødsaget til at forholde sig til de to vidt forskellige kulturer.

2.3 Aichas udvikling:

Aicha har i filmens forløb fire gange denne tilbagevendende drøm. (0:00:26) Drømmene omhandler hende selv kæmpe imod en ukendt skikkelse klædt i sorte tørklæder. Disse drømme er tilnærmelsesvis ens, men dog findes en forskel på dem, som er væsentlig for Aichas personlige udvikling, i forhold til den indre konflikt, hun oplever.

Aichas første drøm er indsat som filmens første scene. Aicha løber i høj fart ned ad en lang mørk gade, hvor kun hun er i billedet. Aicha filmes af et håndholdt kamera, hvor positionen er

skiftende mellem halvnært, nært og ultranært, idet der konstant zoomes ind og ud.^{21} Aicha

21

”Fokus – en grundbog i film, tv og video” af Per B. Kratz og Henrik Poulsen – side 13-14

Side 13

Side 13 af 25 udtrykker frygt og angst, hvilket ses, idet kameraet filmer ultranært på hendes ansigt i et normalperspektiv. Når Aicha filmes på halvnært hold, filmes hun i et frøperspektiv, så det tydeligt bemærkes, hvordan hun konstant ser sig tilbage. Lyssætningen er meget mørk, hvilket gør farvesætningen minimal. Dog er enkelte gadelys tændt, som giver billedet et blåt skær. Der benyttes i denne scene en low-key-belysning, hvilket ses på Aichas ansigt, idet der både findes lyse og mørke flader. [22]

Lyden er meget gennemtrængende, da denne kun består af

Aichas forpustede åndedræt, mens tyrkiskpræget musik høres i baggrunden. Ved Aichas åndedræt bruges effektlyde, så denne bliver særdeles højlydt. Herfra laves en parallelklipning, og der fokuseres på den sorte skikkelse på nært hold. Dette billede er frosset et øjeblik. Der foretages en klipning, og kameraet filmer nu med supertotalt position i et normalperspektiv,

hvor begge karakterer ses i billedet.^{23}

Denne opsætning er gentagende for Aichas tre første drømme, men udviklingen af drømmen er dog meget forskellige.

I Aichas første drøm stiller den sorte skikkelse sig klar til kamp, mens kameraet zoomer ind på den. Herfra sker en krydsklipningen over på Aicha, hvor et håndholdt kamera drejer omkring hende, hvilket giver udtryk for Aichas panikkende angstfølelse. Herfra foretages en krydsklipning mellem de to karakterer, som tidsforlænger øjeblikket. Denne klipperytme har et meget højt tempo, hvilket virker intensiverende for tilskueren. Kameraet zoomer igen ud, og den sorte skikkelse går til angreb. Aichas slås og sparkes, mens hun ingen modstand yder.

Effektlydene indikerer kamplyde og forpustede støn, som optræder synkront med karakterernes bevægelser. Aicha sparkes nu meget højt op i luften, hvilket skabes via specialeffekter, hvorefter hun i slowmotion falder ned mod jorden. Kameraet filmer Aicha i et fugleperspektiv, idet hun ligger fortabt på gaden. Der foretages herfra en krydsklipning, som viser den sorte skikkelse på nært hold, der med ét hopper hen over Aicha. I det samme foretages en last-minute-resscue væk fra scenen, hvilket er afslutningen på Aichas drøm.

Aicha har i denne drøm ingen mod eller styrke, men udtrykker derimod en panikkende angst.

Hun giver ikke nogen form for modstand, men tager blot imod de spark og slag, hun gives.

Dette indikerer tilnærmelsesvis Aicha som den person, hun er i hjemmet, hvor hun er opdraget til at være både svag og skrøbelig, idet hun hverken tildeles ansvar eller

22

”Fokus – en grundbog i film, tv og video” af Per B. Kratz og Henrik Poulsen – side 23

23

”Fokus – en grundbog i film, tv og video” af Per B. Kratz og Henrik Poulsen – side 28-29

Side 14

Side 14 af 25 selvstændighed. Men Aicha styrkes i takt med drømmenes indtræden, hvilket allerede ses i hendes anden drøm.

Aichas anden drøm opstår efter hendes far har beskrevet, hvor glad og stolt han er over, at hun klarer sig så godt i skolen. (0:34:03) Aicha bliver her klar over, hvilken skuffelse hun vil

give ham, da hun ikke kan/vil leve op til hans forventninger. I princippet er denne drøm

komplet identisk med den første bortset fra, at Aicha denne gang forsøger at gøre modstand, men trods dette ender drømmen præcis som den første. Dette kan tolkes som om, at Aichas pludselige opståede mod og styrke stammer fra frustrationen over faderens manglende forståelse for hendes ikke-eksisterende evner og interesse i skolen. Men Aicha taber inden længe, og ligger sig igen fortabt på jorden. Dermed kan det siges, at Aicha stadig mangler troen på, at hun godt kan klare sig selv. Dette ændres i Aichas tredje drøm, som opstår, da hun befinder sig hos Sofie. (1:02:34) Sofie har vist sig meget uforstående overfor det, at Aicha ikke må have nogen kæreste, før hun bliver gift. Denne gang er kampen mod den sorte skikkelse endnu længere end de to første, på grund af at Aicha i den grad yder modstand. Dette kan siges, at være resultatet af Aichas irritation over Sofies manglende forståelse for de normer og værdier, som stammer fra forældrenes oprindelseskultur. Aicha sparkes igen ned, og den sortklædte skikkelse hopper hen over hende, som ved de foregående drømme. Men denne gang klippes scenen ikke her til forskel for de andre. Aicha ses igen i et fugleperspektiv, mens hun ligger på gaden. Men idet skikkelsen hopper hen over hende, triller Aicha til siden, mens kameraet laver en last-minute-resscue til et normalt perspektiv, hvor kun Aicha ses i billedet. [24] Hun rejser sig hurtigt, og kampen forsætter med hurtigt skiftende kameravinkler, hvor intensiteten igen forøges. Det ses her tydeligt, at Aicha nu har fundet troen på sig selv.

Aicha viser i sin tredje drøm en nyudviklet målrettethed og selvstændighed. Kampen ender dog med, at Aicha igen sparkes ned og overvindes af den sorte skikkelse. Aicha lander denne gang på nakken efter et voldsomt højt fald, som igen er lavet ved hjælp af de filmiske virkemidler, slowmotion og specialeffekter. Dette dramatiske fald kan tolkes som et udtryk for, de store konsekvenser det giver, at Aicha nu udviser sine frustrationer over det kultursammenstød, hun befinder sig i.

Aichas fjerde og sidste drøm opstår, da Aicha kæmper i den store kung fu-konkurrence.

(1:25:28) Hun er i finalen, og er lige sparket i gulvet af den tyrkiske dreng, Omar. Derfor ligger

24

”Fokus – en grundbog i film, tv og video” af Per B. Kratz og Henrik Poulsen – side 28

Side 15

Side 15 af 25

Aicha i drømmens start på jorden og ømmer sig. Publikums råben og skrigen stopper med ét, og der er nu helt stille. Kameraet zoomer ind på Aichas ansigt til nært hold, hvorefter kameraet laver en krydsklipning, og filmer Aicha fra supertotal position i et normalt perspektiv. En brummende lyd opstartes, så stemningen bliver dyster. Aicha befinder sig alene i et rum, hvor lyssætningen er meget mørkt, og kun gulvet er oplyst. Aicha rejser sig, og et håndholdt kamera drejer omkring hende, hvilket skaber en uvished for tilskueren. Herfra laves en parallelklipning, hvor den sorte skikkelse igen stiller sig foran Aicha. Kameraets position er nu i nakkeskud fra den side, hvor den sorte skikkelse befinder sig. Den tyrkiske musik fra de tidligere drømme går i gang. Aicha stiller sig klar til kamp, mens kameraet zoomer ind på hendes øjne. Herfra sker en krydsklipning til et ultranært billede af øjnene på skikkelsen, som for første gang afsløres. Øjnene bevidner, at skikkelsen er en kvinde. Fire gange sker nu en krydsklipning, som skiftevis viser karakterernes øjne fra ultranær position.

Klipperrytmen er denne gang noget langsommere, hvilket tidsforlænger øjeblikket i særdeleshed. Der foretages en parallelklipning, og kameraets synsvinkel er nu i normalperspektiv i total position. Kampen starter denne gang ved, at Aicha går til angreb.

Under kampen er kameraets position meget skiftende mellem total, halvnær og nær, hvilket sker ved en meget hurtig klipperrytme, så kampen derved bliver ekstra spændende. Aicha vinder kampen ved at sparke den sortklædte kvinde helt ud fra kameraets synsvinkel, hvilket sker i slowmotion. Der lyder et skrig, og den tyrkiske musik stopper. Der foretages herfra en last-minute-resscue, og drømmen ender.

For at kunne fortolke Aichas drømme, er det nødvendigt at identificere den sortklædte kvinde.

Hver gang kvinden optræder i drømmenes gang, lyder opstarten af den tyrkiske musik.

Dermed kunne tanken om, at kvinden skulle udtrykke Aichas tyrkiske baggrund opstå. At Aicha ville kæmpe imod denne kunne skyldes, at den tyrkiske baggrund er skyld i det anstrengte forhold hun indimellem har til Emil, samt de store familiekonflikter, hun oplever på grund af dyrkelsen af kampsporten. Men idet kvinden er klædt med et tørklæde omkring sig, har brune øjne og er mørk i huden, kan det også fortolkes således, at kvinden skal forestille Aicha selv. Dermed kan det siges, at Aicha i de tilbagevendende drømme i virkeligheden har kæmpet mod sig selv. Altså kunne drømmene afspejle den indre konflikt, som Aicha oplever på grund af kultursammenstødet mellem forældrenes oprindelseskultur og den danske kultur.

Side 16

Side 16 af 25

Aichas konflikt i krydsfeltet mellem de to kulturer gør, at hun gennemlever denne personlige udvikling. Hun går fra at være både svag og skrøbelig, til at blive en selvstændig og ansvarsbevidst pige, der i virkeligheden er en fighter til det yderste.

3. Undersøgelse af, hvilke integrationsstrategier indvandrer generelt vælger, og diskussion af deres relevans i forhold til vellykket integration.

Aicha går som tidligere nævnt i gymnasiet, men er ikke faglig dygtig. Faktisk viser Aicha ingen interesse for undervisningen, men befinder sig kun på skolen, idet hendes forældrenes har en forventning om, at hun får en god uddannelse, så hun senere kan læse medicin. Dermed kan det siges, at Aicha benytter uddannelsesstrategien som brydning mellem de to kulturer, og herunder kan betegnes som den lektietyngede elev.

På Tabel 1 ses tilgangen af elever, som får en gymnasial uddannelse, fordelt på køn og herkomst. [25] Tabellen rækker over årene fra Denne angiver en tendens til, at langt flere indvandrepiger end drenge får en gymnasial uddannelse. I 2008 var forskellen herimellem absolut på sit højeste. I dette år var tilgangen af indvandrepiger næsten 80 % større end tilgangen af indvandredrenge. Dog viser Tabel 1 at også 57 % flere piger end drenge med dansk oprindelse fik en gymnasial uddannelse. Dermed er denne tendens også i mindre grad gennemgående for de danske unge. Det kan dog bemærkes ud fra Tabel 2, som viser tilgangen af elever, der får en erhvervsfaglig uddannelse, fordelt på alder og køn, at langt flere drenge end piger med dansk oprindelse får denne form for uddannelse. I år 2009 var tilgangen af drenge næsten 11 % større end tilgangen af piger. Dette billede er dog langt fra identisk med de etniske minoriteter. Her er tilgangen af indvandredrenge stadig mindre end tilgangen af piger, dog er forskellen noget mindre end ved den gymnasiale uddannelse. I 2008 var tilgangen af indvandrepiger 17 % større end tilgangen af drenge. Denne procentvise forskel faldt dog markant i år 2009, hvor forskellen kun var 2 %. Alligevel kan det ud fra de to tabeller konstateres, at langt flere etniske minoritetspiger benytter uddannelsesstrategien end drengene.

25

Både Tabel 1 og 2 findes på de vedlagte bilag.

Side 17

Side 17 af 25

Denne tendens kan begrundes ved, at flere piger og unge kvinder, ligesom Aicha bliver bevidste om, hvilke muligheder, der ligger i uddannelsesstrategien. Herigennem kan de unge piger, udover at øge familiens sociale og økonomiske status, også opnå øgede muligheder for at råde over sit eget liv. Uddannelsen kan derfor fungere som en motiverende drivkraft for forandring og statusforøgelse både for forældrene og eleven selv. Pigerne kan ligeledes benytte uddannelsen, som en begrundelse for udskydelse af ægteskab. Derudover har de etniske minoritetspiger rig mulighed for at udforske det senmoderne ungdomsliv, hvis de befinder sig på en ungdomsuddannelse. [26] Dermed indebærer udannelsesstrategien mange fordele for pigerne, men dog hersker også en række ulemper.

Når etniske minoritetsunge påbegynder en ungdomsuddannelse, skal de tilegne sig en kultur, som er domineret af middelklassenormer og idealer. Dermed har de unge ofte ikke de nødvendige kulturelle ressourcer, som skal til for at kunne glide naturligt ind i uddannelseskulturen. Derudover kommer hovedparten af de etniske minoritetsunge fra hjem, hvor forældrene har en meget ringe skolebaggrund. Dette betyder, at den unge indtræder i en ganske ny verden, når den bevæger sig ind i det danske uddannelsessystem. De unge skal indgå i en uddannelseskultur, som er komplet ukendt for forældrene. Dermed bliver den etniske minoritetselev mønsterbryder, hvilket aldrig kan ses som værende nogen let opgave.

Dette ses eksempelvis i filmen ”Fighter”, hvor Aicha oplever en række konflikter, idet hun forsøger at bryde de mønstre, som hersker i familien. Derudover kan det tilføjes, at forældrene sjældent besidder hverken sproglige eller faglige kompetencer til at kunne hjælpe den unge. Dermed står de etniske minoritetsunge ganske alene i forsøget på udannelsesmæssig mobilitet, når familien går fra analfabet til student på én og samme generation – og tilmed i et nyt og fremmed land.

De unge oplever flere former for barriere, som de må kæmpe med, når de ønsker en uddannelse. Eksempelvis er det ofte vanskeligt at finde ro til lektier, idet det anses for snobbet i de etniske minoritetsfamilier, hvis man går i enerum for et læse. Derudover bor familierne som oftest i små lejligheder, hvor der vil opstå pladsmangel til at kunne tage kammerater med hjem. Desuden bryder de etniske minoritetsforældre sig ofte ikke om, at deres døtre er hjemme hos danske kammerater i frygt for, at de påvirkes i en mere fri retning. Dermed kan

26

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 237-238

Side 18

Side 18 af 25 eksempelvis gruppearbejde udenfor undervisningen være besværligt for etniske

minoritetspiger i det danske udannelsessystem.^{27}

Selvom det i langt de fleste tilfælde er etniske minoritetspiger, som benytter sig af uddannelsesstrategien, viser både Tabel 1 og 2, at drenge også gør det. Generelt set har de etniske minoritetsdrenge større råderum til at udforske det senmoderne ungdomsliv end pigerne. Dette indebærer, at drenge ofte oplever adskillige fristelser, som kan lokke dem væk fra lektierne. Dermed kommer drengene som oftest til at fungere som den sociale – eller umotiverede elev. Pigernes restriktive regelsæt kan derimod give en uddannelsesmæssig fordel, idet de har langt mere tid til skolearbejdet, selvom de samtidig må passe de huslige pligter.

Uddannelsesstrategien er en ganske vellykket integrationsstrategi set fra en samfundsmæssig synsvinkel, idet Danmark er et videnssamfund, hvis udvikling er dybt afhængig af en veluddannet befolkning. Strategiformen medfører mange fordele for de etniske minoritetspiger, men kan alligevel ikke anses som vejen til den komplette vellykkede integration. Uddannelsen gør nemlig, at de etniske minoritetsunge bevæger sig i to vidt forskellige verdner, idet de oplever en stor kontrast mellem familielivet og uddannelsessystemet. Denne splittelse vil forstørres jo længere den unge er i uddannelsessystemet, og kan være ekstrem svær at nedbryde, hvilket også afspejles i Aichas tilfælde.

En anden strategiform, som oftest benyttes af de etniske minoritetspiger, er den traditionelle strategiform. Disse piger og unge kvinder er af forældrene begrænset i deres kontakt med det danske samfund. Etniske minoritetspiger, som indgår i den traditionelle strategi, forlader ofte skolen tidligt uden nogen eksamen, idet hun skal giftes i en ung alder, oftest med en ægtefælle fra forældrenes oprindelsesland. [28] Dermed kan det siges, at pigerne ikke har nogen mulighed for at udvikle selvstændighed og derved tage del i det senmoderne samfund. De etniske minoritetspiger befinder sig generelt kun i familien, og lever et isoleret liv fra den danske kultur. Ofte tillades pigerne ikke at have kontinuerlige kontakter uden for familien. Dette medfører, at de etniske minoritetspiger befinder sig i en situation, hvor de har meget svært

27

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 239-241

28

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 246

Side 19

Side 19 af 25 ved at blive integreret i det danske samfund. Derfor er der stor fare for, at pigerne ikke får udviklet deres kulturelle – og sproglige kvalifikationer, hvilket gør det vanskeligt for dem at klare sig socialt såvel som uddannelses – og samfundsmæssigt. Af denne grund kommer pigerne ofte i konfliktfyldte situationer, når de bliver ældre, og skal klare sig uden familien. Tit fordi de har urealistiske forestillinger om, hvordan det danske samfund fungerer. [29] Ligeledes vil det være meget usikkert, hvorvidt de etniske minoritetspiger vil blive accepteret i det danske samfund, idet de har så stor en loyalitetsfølelse overfor familien, hvilket i øvrigt lægger et voldsomt pres på den unges skuldre, og trods benyttelsen af integrationsstrategien fører til et kultursammenstød for den unge.

Således kan den traditionelle strategiform fra en samfundsmæssig synsvinkel ikke anses som vejen til en vellykket integration, idet pigerne ikke får nogen indsigt i det senmoderne samfund overhovedet. Dog vil pigerne herved ikke opleve et kultursammenstød i samme grad som mange andre etniske minoritetsunge, idet de i så høj grad begrænses fra den danske kultur. Derudover vil pigerne i mindre grad opleve dette anspændte forhold til forældrene, da de etniske minoritetspiger følger forældregenerationens normer og værdier. Dermed kan integrationsstrategien på den ene side anses som vellykket i forhold til den unge. På den anden side kan der stilles spørgsmålstegn ved om pigerne overhovedet opnår nogen integration herved, idet de på ingen måder tager del i det senmoderne samfund. Samtidig kan pigerne senere i livet opleve voldsomme konflikter netop på grund af den manglende integration.

Den religiøse integrationsstrategi er ligesom de foregående strategiformer domineret af de etniske minoritetspiger. Der ses en stigende tendens til, at pigerne vælger denne, idet de ser en mulighed for at bekæmpe faste traditioner, som forældregenerationen mener stammer fra Islam. Mange etniske minoritetsforældre har ikke kunnet læse Koranen på grund af deres ringe skolegang, men det kan den unge. Denne lære kan bruges i kampen mod en række traditioner fra forældrenes oprindelseskultur. Eksempelvis kan de unge piger påpege, at der står skrevet i Koranen, at kvinder skal søge viden. Dog ønsker langt de fleste forældre, at pigerne får en uddannelse, idet denne kan øge familiens status. [30]

Men der findes dog stadig forældre, som forbyder de etniske minoritetspiger at uddanne sig, idet de hellere skal tjene

29

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 247

30

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 243

Side 20

Side 20 af 25 penge inden giftermålet ved eksempelvis rengøringsjobs. [31] Derudover kan de etniske minoritetspiger pege på, at Koranen beskriver, at begge parter skal samtykke i et ægteskab.

Dermed kan etniske minoritetskvinder ved hjælp af den religiøse strategi forhindre, at hun udsættes for tvangsægteskaber. Dermed kan den religiøse strategiform siges, at fungere som vejen til en vellykket integration, idet den unge ved at følge religionen kan bekæmpe traditionelle normer, som ikke hører hjemme i det senmoderne samfund, og derved kan kultursammenstødet formindskes for den unge. Dog kan det diskuteres, hvorvidt forældrene vælger at lytte til pigerne, idet de principielt ikke har nogen indflydelse på de valg, familien træffer. Ligeledes kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt den religiøse strategiform er et valg den unge selv træffer, eller om det er tvang fra forældrenes side. Dette er vanskeligt at afgøre og kan sammenlignes med, at det ofte er svært at skelne mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. Hvis pigerne i så fald tvinges til integrationsstrategien, kan denne ikke siges at formindske kultursammenstødet, men virker i stedet modsatrettet og komplicerer i højere grad de etniske minoritetspigers liv. I denne forbindelse vil strategiformen ikke kunne anses for vellykket integration for pigerne. Derudover kan der argumenteres for, om pigerne i højere grad sætter en barriere op for sig selv i det danske samfund ved eksempelvis at bære tørklæde. Dog kan den religiøse strategi for unge, der er kommet på den kriminelle løbebane, fungere som en vej ud af kriminaliteten, og kan dermed være velfungerende til at fremme integrationen. [32]

Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om denne strategiform er brugbar på længere sigt i det senmoderne samfund. Set i et samfundsmæssig perspektiv, kan det siges, at pigerne i langt mindre grad opnår en vellykket integration, hvis de i så høj grad lægger vægt på det religiøse, idet den medfører normer og værdier, som ligger langt fra det senmoderne samfund.

Den kollektive strategiform benyttes både af etniske minoritetsdrenge og piger. Gennem foreningerne dannes varige venskaber og netværker med andre unge, som også oplever den splittede tilstand mellem forældrenes oprindelsessamfund og det danske samfund, hvilket kan ses som en god hjælp til den unge i forhold til en vellykket integration. Ligeledes kan denne integrationsstrategi gøre det nemmere for den unge at leve som bindestregsdansker, idet foreningerne gør op med forældregenerations faste normer, så oplevelsen af

31

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 241

32

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 245

Side 21

Side 21 af 25 kultursammenstødet derved formindskes. [33] Dog kan strategiformen have store konsekvenser for den unge, idet det kan medføre et meget anspændt forhold til forældrene og de andre etniske minoriteter, på grund af deres manglende forståelse for den danske kultur. Dermed kan heller ikke denne strategiform anses som vejen til komplet vellykket integration for den unge, da der er stor mulighed for at komme i konflikt med forældregenerationen, idet man drager dets faste normer og værdier til debat. Dog kan det ud fra et samfundsmæssigt perspektiv på den ene side siges at være ganske vellykket, idet de unge har langt bedre muligheder for vellykket integration, hvis de gør op med det traditionelle samfunds normer og værdier, så de i mindre grad påvirkes af kultursammenstødet. På den anden side består foreningerne kun af etniske minoriteter, og der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, i hvor høj en grad de unge i virkeligheden integreres i det senmoderne samfund?

Den kriminelle strategiform er i høj grad domineret af etniske minoritetsdrenge og unge mænd. Disse unge mænd dropper som oftest tidligt ud af skolen, og kommer sjælden i gang med nogen form for uddannelse. [34]

Dermed kan det pointeres, at strategiformen ikke kan anses som vellykket integration for den unge set i et samfundsmæssigt perspektiv.

Strategiformen benyttes ofte fordi, de unge føler sig mere hjemme i Danmark end i forældrenes oprindelsesland, mens de samtidig føler en manglende anerkendelse fra danskerne. Derudover oplever de unge en dobbelthed i familien, idet de etniske minoritetsfamilier har et tæt familiesammenhold, samtidig med at der udvikles værdi – og normforskelle mellem generationerne. Dermed kan det siges, at strategiformen kunne være begyndelsen til en vellykket integration, i hvert fald i et samfundsmæssigt perspektiv. Dog udgør dobbeltheden, at de etniske minoritetsdrenge ikke længere passer ind i familien, idet de er for integrerede i det danske samfund, og på samme tid hører de ikke til blandt de danske unge, idet drengene ikke er tilstrækkeligt integreret. Derfor danner de unge drenge vennegrupper eller bander, som giver denne bekræftelse, som for de unge er mangelfulde i begge kulturer. Det stærke gruppesammenhold giver tryghed, samt en følelse af fællesskab.

Dermed kan den kriminelle strategi give den unge et frirum fra både forældrenes og danskernes nedladende blikke og forventninger. [35]

Dette vil i højere grad mindske kultursammenstødet for drengene, idet de befinder sig i grupper, hvor de alle mere eller

33

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 241-242

34

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 249

35

”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck – side 250

Side 22

Side 22 af 25 mindre har det på samme måde. For drengene selv vil det derfor for en periode på den ene side kunne siges at være en vellykket integrationsstrategi. På den anden side vil drengene aldrig via kriminalitet opnå den integration, som de i virkeligheden ønsker, idet det i høj grad kan blive vanskeligt for den unge at komme ud af den kriminelle løbebane igen. Dog kan drengene via frygt opnå en vis form for respekt i samfundet, men denne vil aldrig kunne måle sig med den ønskede accept fra danskernes eller forældrenes side. Set fra en samfundsmæssig synsvinkel, vil den kriminelle strategiform ikke kunne anses for vejen til en komplet vellykket integration for den unge. Selvom drengene på den ene side i forvejen føler sig mere hjemme i Danmark end i forældrenes oprindelsesland, vil problematikken og omkostningerne ved kriminaliteten overskygge en vellykket integration.

Dermed kan det påpeges, at integrationsstrategierne som de etniske minoritetsunge har til rådighed, ikke alene kan bane vejen for en vellykket integration. Ingen af strategiformerne vil være komplet velfungerende for den unge, idet kultursammenstødet vil virke som en stadig truende faktor. Derudover hænger den vellykkede integration for den enkelte ikke sammen med, hvad der i et samfundsmæssigt perspektiv kan betegnes som værende vellykket integration. Trods dette, kan det konkluderes, at integrationsstrategierne i højere grad kan være en hjælp til at mindske de unges komplekse liv, og derved fungere som en brydning mellem de to kulturer. Integrationsstrategierne vil i perioder kunne medføre, at de unge oplever en sammenhæng i deres liv, men på længere sigt vil disse ikke alene være en reel løsning for de etniske minoritetsunge. Dermed kan strategiformene ikke anses som midlet til den komplette integration, idet de etniske minoritetsforældre i mere eller mindre grad nødvendigvis må få indsigt i det senmoderne samfund, hvis kultursammenstødet for alvor skal nedbrydes for de unge.

Konklusion:

Etniske minoritetsunge erfarer en kompliceret tilværelse, når de integreres i Danmark, idet de oplever en splittelsestilstand mellem traditionelle og senmoderne værdier. De unge er nødsaget til, at tilpasse sig de to modsætningsverdner og samtidig leve op til de normsæt, som gives fra familiens oprindelseskultur og fra den danske kultur. Problematikken ligger i, at disse roller er så vidt forskellige, at de etniske minoritetsunge ofte ikke kan finde sammenhæng mellem dem, og derfor kommer ud for en rollekonflikt.

Side 23

Side 23 af 25

I filmen ”Fighter” oplever hovedpersonen, Aicha, en indre konflikt, idet hun ikke føler sig til rette i nogen af de roller, som er givet hende. Hendes frustration kommer til udtryk ved forældrenes mangelfulde indsigt i det danske samfund, mens hun fra Emil og Sofie oplever en manglende forståelse for de normer og værdier, hun lever efter. Aicha kæmper dermed en indre kamp for at gøre op med det kultursammenstød, som hviler over hende. Denne udløser, at Aicha gennemgår en personlig udvikling ved hjælp af det fighterinstinkt, som hun besidder.

Udviklingsprocessen resulterer i en selvstændighed og ansvarsbevidsthed, som er karakteristisk i det senmoderne samfund. Aicha benytter ligesom mange andre etniske minoritetsunge en integrationsstrategi, som brydning af splittelsestilstanden. Dog kan disse integrationsstrategier ikke alene anvendes som midlet til vellykket integration, da de alle bærer ulemper med sig, ikke bare for den unge selv, men også for hele samfundet.

Strategiformerne kan derfor kun i perioder medføre en sammenhæng i de unges komplicerede tilværelse. Dermed kan integrationsstrategierne ikke siges, at bane vejen for den komplet vellykkede integration i sig selv.

Litteraturliste:

- ”Film i Dansk” af Helga S. Mikkelsen og Hans Oluf Schou – Systime, 1. udgave, 1.

oplag 2004

- ”Fokus – en grundbog i film, tv og video” af Per B. Kratz og Henrik Poulsen -

Gyldendal, 2. udgave, 3. oplag 2006

- ”Socialpsykologi” af Rolf Kuschel og Per Schultz Jørgensen – Frydenlund, 1.

udgave, 1 oplag 2002

Side 24

Side 24 af 25

- ”Ungdomssociologi” af Yvonne Mørck, Mogens Nygaard Christoffersen og Kjeld

Mazanti Sørensen – Columbus, 2. udgave, 2. oplag 2008

- www.statistiskbanken.dk

- (Besøgt den 6/12 2010)

Side 25

Side 25 af 25

Bilag:

Tabel 1:

Tabel 2:

Tilgang til erhvervsfaglige uddannelser efter national oprindelse, herkomst, køn og tid

2007 2008 2009

Indvandrere

Mænd 584 574 680

Kvinder 649 674 692

Tilgang til gymnasiale uddannelser efter national oprindelse, herkomst, køn og tid

2007 2008 2009

Indvandrere

Gymnasiet

Mænd 131 99 114

Kvinder 171 178 158

Tilgang til gymnasiale uddannelser efter national oprindelse, herkomst, køn og tid

2007 2008 2009

Personer med dansk oprindelse

Gymnasiet

Mænd 9 110 9 436 9 968

Kvinder 14 064 14 826 15 390

Tilgang til erhvervsfaglige uddannelser efter national oprindelse, herkomst, køn og tid

2007 2008 2009

Personer med dansk oprindelse

Mænd 30 757 31 206 32 492

Kvinder 28 728 29 226 29 348