SRP om Fibonaccital og det Gyldne Snit i Matematik A og Dansk A

Indledning

L'uomo è esteticamente Mennesket er æstetisk.

Ja, mennesket er i sandhed et forunderligt væsen. Vi er tænkende, vi er skabende og vi er harmoniske – kort sagt æstetiske. I denne opgave vil jeg forsøge at uddrage nogle udtryk for selv samme påstand med udgangspunkt i kunstneriske levn fra den italienske renæssanceperiode. For at fastsætte renæssancens menneskesyn vil jeg dog først gå i dybden med det æstetiske begreb det gyldne snit, og se på hvilke matematiske sammenhænge, der er underlagt dette. Herunder har jeg valgt at fokusere på nogle særligt æstetiske figurer samt Fibonaccifølgen. Efter en dybdegående undersøgelse af det gyldne snit vil jeg være i stand til at betragte renæssancen, hvor jeg vil fastsætte nogle rammer for menneskesynet i perioden. Med disse rammer vil jeg efterfølgende kunne tage udgangspunkt i forskellige italienske kunstnere og uddrage menneskesynet samt væsentlige budskaber fra deres værker. Herunder vil jeg både analysere billeder med særligt fokus på det gyldne snit, men også analysere en renæssancetekst, hvorfra jeg kan sammenfatte et udvidet menneskesyn i forhold til de rammer, jeg allerede har fastlagt. På baggrund af teksten vil jeg samtidig vurdere dennes betydning i forhold til samfundsnormen for litterære tekster. Da vil jeg efterfølgende sammenligne analyserne af hhv. malerierne og teksten og konkludere på betydningen af det matematiske indhold for billederne. Slutteligt vil jeg se på renæssanceperiodens betydning for eftertiden og derunder konkludere på, om periodens menneskesyn har været revolutionerende for den fremtidige verden.

Definitioner på det gyldne snit med Φ

Jeg vil i dette afsnit forsøge at præcisere det gyldne snit, og hvad det indebærer. Det gyldne snit er et begreb, der stammer helt tilbage fra det antikke Grækenland, hvor man fandt du af at den mest harmoniske opdeling af en helhed, altid havde et bestemt længdeforhold. Det er dette harmoniske forhold, vi kender som det gyldne snit, hvilket har en yderst æstetisk virkning i dets udformning. Før vi kan føre det over i mere konkrete sammenhænge, som geometriske figurer og de førnævnte Fibonaccital, er det nødvendigt at fastslå et par ting. Det første, der fastslås, er naturligvis definitionen på det gyldne snit. Hvor ingen anden henvisning gives, tager beviserne, der følger de forskellige sætninger, udgangspunkt i kildematerialet angivet ved sætningens introduktion i opgaven.