SSO om Drivhuseffekt og Global opvarmning

Side 1

Side 3

Drivhuseffekt – Global opvarmning. Større skriftlige opgave. 2.o. HF.

Indholdsfortegnelse.

Indledning - side 2

1. Den naturligt skabte drivhuseffekt – side 2

1.2. Den menneskeskabte drivhuseffekt – side 3

1.3. Temperaturforskelle – side 4

2. Vurdering og sammenligning af teorier om årsager til klimaændringer. - side 5

3. Konsekvenser af global opvarmning – side 7

3.1. Løsninger – side 8

3.2. Forholdsregler – side 9

4. Konklusion – side 10

5. Engelsk resumé – side 10

6. Litteraturliste - side

Side 2

Side 3

Drivhuseffekt – Global opvarmning. Større skriftlige opgave. 2.o. HF.

Indledning.

Der er i disse år stor fokus på global opvarmning og på nedbringelsen af CO2 i atmosfæren, blandt andet har Kina for nyligt udtalt at de vil arbejde stærkt på at nedsætte CO2 udslippet med op til

30 % indenfor de næste 23 år. Det er et stort mål som absolut ikke kun vil være til gavn for Kina men også resten af Verdenen. USA derimod vil ikke i øjeblikket arbejde på at mindske udslippet af CO2, skønt det er det land i hele Verdenen som udleder den største andel af CO2. Det skal dog siges at større firmaer selv er opmærksomme på problemet og prøver derfor selv at nedsætte CO2 udslippet.

Så jeg vil i denne opgave beskrive og forklarer begrebet ”Drivhuseffekt” som en ”Global opvarmning.” Jeg vil gøre rede for og forklare om konsekvenserne, løsningerne og forholdsreglerne der er i forhold til global opvarmning. Jeg kommer ligeledes ind på hvordan denne opvarmning ændre på Jordens temperatur forhold. Foruden det vil jeg sammenligne og vurderer den omtalte solplet-teori, og sætte dens betydning i forhold til global opvarmning.

Alt i alt vil jeg komme ind på menneske skabte og ikke menneske skabte (naturlige) årsager til den globale opvarmning.

1. Den naturligt skabte drivhuseffekt.?

Drivhuseffekten er et naturligt fænomen, som skyldes nogle af de luftarter, der findes i atmosfæren.

Almindelig vanddamp er en af disse luftarter, som også kaldes for drivhusgasser. [1]

Kuldioxid og metan er to andre drivhusgasser, som optræder naturligt i atmosfæren.

Drivhusgasserne er yderst vigtige for livet på jorden. Uden dem ville gennemsnitstemperaturen på

jorden være ca. 33^{o} C lavere, end den oprigtigtalt er. Hvilket ville betyde en dybfrossen jord uden

liv, som vi ellers normalt kender det. Drivhuseffekten er ikke en videnskabelig teori, men et faktum, som både dyre- og plantelivet på jorden, og dermed også mennesket er afhængige af.

Alle legemer udsender elektromagnetisk stråling. (Eks. En varm radiator afgiver energi til omgivelserne ved udsendelse af elektromagnetiske strålingskvanter.)

Når strålingskvanterne rammer en anden ting, kan de absorberes, og tingens temperatur stiger.

1

Se bilag 2.

Side 3

Side 3

Drivhuseffekt – Global opvarmning. Større skriftlige opgave. 2.o. HF.

Den udsendte stråling er fordelt på alle bølgelængder, men langt den største del af strålingen vil være koncentreret i et område omkring en middelbølgelængde, som er kortere, jo varmere legemet er.

Jord/atmosfære-systemet modtager konstant energi fra solen i form af kortbølget stråling.

Noget smides tilbage til verdensrummet fra luften, skyerne og jordens overflade, andet absorberes i atmosfæren, mens omkring halvdelen optages af land og oceaner.

Når jordoverfladen opvarmes af solens lys, vil den udsende varmestråling til atmosfæren og det ydre rum. Dette sker i form af langbølget (infrarød)stråling. I atmosfæren absorberes varmestrålingen af forskellige gasser - vanddamp, kuldioxid, metan m.fl. Men disse gasser udsender energien igen, og en del sendes tilbage til jordoverfladen, som hermed modtager varmestråling retur fra atmosfæren og varmes op, indtil der opstår en ligelig balance mellem indkommende solstråling og udgående varmestråling (strålingsligevægt). Når drivhuseffekten bliver større, skubbes ligevægten, og jordens varmebalance skubbes. Jordoverfladen modtager mere infrarød stråling fra atmosfæren, og bliver derfor varmere. De forskellige gasser i atmosfæren, som lader solens stråler passere, men som endvidere absorberer og udsender varmestråling, kan siges at have samme betydning for temperaturen i atmosfæren som glasset har for temperaturen i et drivhus. De lader solstrålerne komme ind og forhindrer varmen i at slippe ud. Denne egenskab ved atmosfæren kaldes drivhuseffekten og de gasser, der er årsag til den, kaldes drivhusgasser.

Den indkommende strålingsenergi fra solen fordeler sig på jorden og i atmosfæren. Jordoverfladens temperatur afgøres ikke kun af mængden af indkommende sollys, men også af udvekslingen af energi via fordampning, fysisk opblanding og varmestråling mellem atmosfære og jordoverflade.

1.4. Den menneskeskabte drivhuseffekt.?

Drivhuseffekten forstærkes i dag desværre af menneskets udledning af drivhusgasser. [2] Menneskelige aktiviteter har således øget de atmosfæriske koncentrationer af disse drivhusgasser.

For kuldioxid er koncentrationen således den højeste i mange tusinde år. Indtil i dag har der eksisteret en velafbalanceret ligevægt mellem den indkommende energi fra solen og den energi,

som igen har forladt jord/atmosfære-systemet. Temperaturen har været lige tilpas, så naturen har

kunnet udvikle sig til det, den er i dag.

En koldere eller varmere atmosfære kunne have medført, at livet slet ikke ville være opstået her på

2

Se bilag 2

Side 4

Side 3

Drivhuseffekt – Global opvarmning. Større skriftlige opgave. 2.o. HF.

jorden. Mennesket har foretaget mange ”indgreb” i alle jordens økosystemer. Men forestillingen om, at de menneskelige aktiviteter kunne gribe dybt ind i de komplicerede mekanismer, der styrer jordens klima, er forholdsvis ny. Den menneskeskabte påvirkning af klimaet startede, da vi påbegyndte fældning af skovene for at skaffe landbrugsjord. Men først da man begyndte at udvinde og afbrænde fossile brændsler, først kul og derefter olie og naturgas, begyndte koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren for alvor at stige. Fra de menneskeskabte udslip af kuldioxid begyndte og til nu, er koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren steget med over 30 %. Man kan ikke si kuldioxiden fra, men den kan formindskes. Specielt ved at vi mennesker bruger naturgas i stedet for olie. Og i det hele taget bruger andre vedvarende energi-ressourcer.

1.5. Temperatur forskelle.?

Over de sidste 150 år har vi påvirket vores temperatur. Og de sidste 50 år er der sket et ordentligt boom i denne. [3] Og hvis vi ikke kan gøre noget ved denne stigning kan det have katastrofale følger.

Dette kan blive til en virkelighed hvis der ikke sker noget ved den globale opvarmning.

+ 1 °C

Globalt vil der ske en øgning i antallet af hedebølger og medfølgende dødsfald. Der vil være flere tilfælde af ekstrem nedbør, som forårsager oversvømmelser og jord- og mudderskred.

Øget risiko for malaria og denguefeber i flere egne af Jorden. Flere astmatilfælde forårsaget af mere pollen. Flere tilfælde af tørke. Vedvarende tørke og vandmangel i dele af Australien. Øget risiko for tørke på de russiske stepper og i Middelhavsområdet.

Mellem 300 og helt op til 1600 millioner mennesker vil opleve øget mangel på ferskvand.

Tabet i den globale kornproduktion kan blive på 20 til 35 millioner tons af den samlede produktion.

18 – 60 millioner mennesker vil føjes til de millioner, der allerede nu risikerer fødevaremangel og sult.

+ 2 °C

Tærskelværdien, for at landbrugsudbytterne også falder i de rige lande.

Mellem 1 og 2,8 milliarder mennesker vil være udsat for mangel på ferskvand på grund af et forøget pres på ferskvandsressourcerne.

3

Se bilag 3.

Side 5

Side 3

Drivhuseffekt – Global opvarmning. Større skriftlige opgave. 2.o. HF.

Havstigning og kraftigere storme og orkaner vil presse et stigende antal mennesker væk fra kystområderne, mellem 12 og 26 millioner mennesker, afhængigt af hvor hurtigt og godt kystegnene beskyttes.

Antallet af mennesker, som risikerer malaria, stiger yderligere specielt i Afrika og Asien.

Tabet i den globale kornproduktion kan stige med op til 180 millioner tons.

Antallet af mennesker, der kan blive udsat for hungersnød, stiger med yderligere op til 180 millioner.

Inuit-jægerkulturen står over for sin udslettelse.

Antallet af miljøflygtninge stiger kraftigt, specielt i Afrika.

+ 2 – + 3 °C

Antallet af mennesker, som er udsat for mangel på ferskvand, stiger yderligere med i værste fald helt op til 3,8 milliarder mennesker.

+ 3 °C og derover.

Yderligere forværringer på alle områder. Antallet af mennesker, som presses væk fra kystområder, stiger med 25 – 40 millioner; antallet af mennesker, som risikerer hungersnød, stiger med op til 400 millioner, endnu flere millioner udsættes for mangel på ferskvand.

+ 4 °C og derover.

Hele områder mister deres landbrugsproduktion, heriblandt hele Australien og store dele af Afrika.

Yderligere forværringer på alle områder som fødevareforsyning, ferskvand, vektorbårne sygdomme som malaria osv.

Mange af verden storbyer trues af oversvømmelser, heriblandt London, New York, Shanghai, Tokyo og Hongkong.

2. Vurdering og sammenligning af teorier om årsager til klimaændringer.

De seneste 50 års stigning i jordens gennemsnitstemperatur skyldes ikke den menneskeskabte drivhuseffekt, men processer i og omkring solen, mener den danske fysiker Henrik Svensmark. [4]

4

Henrik Svensmark, astrofysiker fra Dansk Rumforskningsinstitut

Side 6

Side 3

Drivhuseffekt – Global opvarmning. Større skriftlige opgave. 2.o. HF.

Dynamikken har sit udspring i svingninger i de magnetfelter, solen sender ud i rummet i forbindelse med sin solpletaktivitet.

Magnetfelterne bremser indfaldet af kosmisk stråling på jorden. Jo kraftigere magnetfelterne er, jo mere bremser de. Felterne beskytter altså jorden mod den kosmiske stråling.

Den kosmiske stråling på sin side påvirker jord-atmosfærens tilbøjelighed til at danne vanddråber.

Det skyldes, at vanddråber altid dannes omkring partikler - elementærpartikler, ioner, støv m.m. De vanddråber, der er tale om, er dem, der danner skyer. Med andre ord påvirker den kosmiske stråling mængden af skyer i luften. Jo mindre kosmisk stråling, jo færre skyer.

Mængden af skyer på sin side påvirker jordens gennemsnitstemperatur. Jo færre skyer, jo mere opvarmning af jorden. Jo højere gennemsnitstemperatur.

Henrik svensmark har en teori om at solen er skyld i den globale opvarmning. Hans teori som ofte kaldes solplet-teorien, fordi den kosmiske stråling svinger i takt med antallet af solpletter [5], nyder stor international bevågenhed i disse år, fordi den udfordrer den anerkendte teori om drivhuseffekten. [6] Men endnu mangler Henrik Svensmark og hans kolleger at føre bevis for, at den komiske stråling påvirker klimaet.

Men med nyt udstyr vil de nu prøve at finde svaret.

Når kosmisk stråling trænger ind i atmosfæren, rammer partiklerne fra tid til anden luftmolekylerne i Jordens atmosfære. Derved slår strålingen elektroner ud af luftens atomer, derved skabes små elektrisk ladede partikler der kaldes ioner.

Men spørgsmålet er om disse ioner er skaber bittesmå støvkorn (aerosoler [7]), der er hovedsagen til dannelse af skyer.

For at finde ud af dette har Henrik Svensmark og kolleger opbygget et skykammer. De kosmiske stråler trænger af sig selv ind i dette skykammer, der er designet til at ligne en lokalitet over Stillehavet. I dette apparatur kan Henrik Svensmark og hans kolleger lave forsøg under kontrollere forhold. De kan nu styre temperatur, tryk og fugtigheds forhold samt sammensætning af gasser. De kan derved finde ud af om den kosmiske stråling har en betydning for den globale opvarmning.

Men der er jo så den anerkendte drivhuseffekt-teori. En teori der bygger på menneskets evne til at ødelægge/ændre Jordens klima på. Ved hjælp af industrialiseringen bliver der lukket en stor del

5

http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/solp.html

6

Se bilag 1.

7

Klima, vejr og menneske. Af W. Dansgaard. Side 18.

Side 7

Side 3

Drivhuseffekt – Global opvarmning. Større skriftlige opgave. 2.o. HF.

drivhusgasser ud i vores atmosfære. Disse gasser er med til at øge koncentrationen af de oprindelige gasser i atmosfæren. Derved bliver den naturlige drivhuseffekt øget. Da der ikke længere er balance i atmosfærens gasser vil der automatisk blive enten koldere eller varmere. Og til dags dato har koncentrationen af gasserne bevirket til et varmere klima.

3. Konsekvenser af global opvarmning.?

På kort sigt:

Gør vi ingenting eller kun lidt for at begrænse udslippene af drivhusgasser i løbet af de næste årtier, kan resultatet blive en global temperaturstigning på over 4 °C i løbet af det næste århundrede i forhold til de cirka 15 °C, som var Jordens gennemsnitstemperatur, før mennesket begyndte at udlede drivhusgasser. En global opvarmning vil selv på kort sigt få konsekvenser for klimaet over hele Jorden. Klimazonerne vil flytte sig. Økosystemer, som er tilpasset bestemte klimaforhold, vil komme under pres og måske bukke under. Fødevareproduktionen kan komme under pres, fordi nedbørsforholdene ændrer sig. I nogle områder kan der opstå problemer på grund af tørke og i andre områder kan voksende nedbørsmængder føre til oversvømmelser, som kan ødelægge såvel afgrøder som infrastruktur og landsbyer. Disse forudsigelser er langt fra teoretiske skrækvisioner. Mange af den globale opvarmnings følgevirkninger er allerede nu mærkbare.

En højere global gennemsnitstemperatur vil også få havene til at stige. Havets stigning skyldes først og fremmest, at vand udvider sig, når det opvarmes. En mindre del af stigningen kommer fra en øget afsmeltning fra gletschere, først og fremmest i ikke-polare områder. Ifølge den tredje statusrapport fra FN's Klimapanel vil stigningen ligge på mellem 13 og 94 centimeter frem til år

2100. Nyere beregninger, som i højere grad er baseret på den havstigning, der allerede er sket, viser at havniveauet i år 2100 snarere vil være steget med mellem 0,5 og 1,4 meter i forhold til 1990- niveauet.

En større stigning i havenes vandstand vil øge kystbefolkningernes sårbarhed over for oversvømmelser. Ifølge FN’s Klimapanel, IPCC, er over 40 millioner mennesker allerede i dag udsat for risikoen for oversvømmelser som følge af stormfloder. En vandstandsstigning i havene vil øge dette tal til cirka 92 millioner mennesker, og hvis befolkningstilvæksten regnes med, væsentligt flere. Mange af de lande, der i første omgang er de mest udsatte, er i forvejen blandt de fattigste i verden. Bangladesh er blot et eksempel. Her kan vandstandsstigninger kræve flytning af mange millioner mennesker. Miljøflygtninge kan blive dette århundredes helt store problem.

Side 8

Side 3

Drivhuseffekt – Global opvarmning. Større skriftlige opgave. 2.o. HF.

På længere sigt:

Fortsætter drivhuseffekten med at vokse kan konsekvenserne på længere sigt – det vil sige ved slutningen af dette århundrede og fremover – blive voldsomme og uforudsigelige. Det er langt fra sikkert, at vi kan regne med en jævn stigning i de konsekvenser, man regner med på kortere sigt.

Der er ingen, der i dag ved, hvor stabilt klimasystemet er, og hvor meget der skal til for at rykke det ud af balance.

En af de skræmmende muligheder er, at de store havstrømme forandrer retning og styrke. Det vil kunne vende op og ned på klimaet over hele kloden. En af mulighederne er, at det nordlige Skandinavien får en periode med kraftig nedkøling, på trods af at klimaet globalt set bliver varmere.

Svækkes Golfstrømmen kraftigt, er risikoen for dette meget stor.

Vandstanden i havene vil blive ved med at stige i mange århundreder, efter at atmosfærens indhold af drivhusgasser er stabiliseret. Opvarmningen af havene går så langsomt, at det vil tage cirka 2000 år, før de har tilpasset sig et højere temperaturniveau. Jo længere vi er om at standse de klimaændringer, der allerede er i gang, jo hurtigere og jo længere tid vil havene fortsætte med at stige.

I bedste fald vil havene altså fortsætte med at stige i et jævnt, langsomt tempo. Men lader vi drivhuseffekten fortsætte med at stige kraftigt, kan det få uforudsete konsekvenser. En af de mere ubehagelige muligheder er, at en kraftig temperaturstigning medfører en hel eller delvis nedsmeltning af polernes iskapper. Det kan få havets niveau til at stige med adskillige meter over det nuværende niveau.

3.1. Løsninger.?

- Vandenergi. [8] Da godt og vel 75 % af Jorden er vand er der en god chance for at vi ikke lige løber tør for det. I nogle egne er der 100 – 300 meter under overfladen varme, kaldet ”geotermisk energi”.

Varmt vand fra undergrunden kan udnyttes til elektricitetsproduktion eller direkte i form af fjernvarme. Enkelte lande (f. eks. Island, Kenya og El Salvador) har store kommercielle

geotermiske anlæg der dog ikke er helt uden problemer. Når 100 – 150 grader varmt vand/damp

hentes op fra undergrunden, indeholder det en lang række opløste salte der ikke alene er en belastning for installationerne i værkerne, men også for omgivelserne. Men i betragtning af at

8

http://www001.thinkquest.dk/vand.htm

Side 9

Side 3

Drivhuseffekt – Global opvarmning. Større skriftlige opgave. 2.o. HF.

varmen er ”gratis”, er disse ulemper beskedne og derfor udnyttes jordens varme stadig flere steder som supplement til mere konventionelle anlæg. Det er en både miljø venlig og billig energikilde.

- Vindenergi. [9] Vi vil altid have vind. Vind levere en billig og miljø rigtig energi. Vindmøller kan producere elektricitet, eller de kan bruges direkte f. eks. Som pumper. Vindmøller er forureningsfri, og teknologien og anlægsudgifterne er overskuelige. Danmark regnes med for at være et af de førende lande inden for udvikling og slag af vindmøller. F.eks. har Hawaii den største vindmølle i verden. Og den levere strøm til 2000 husstande årligt.

- Solenergi [10] kan udnyttes på mange måder, det kan fx bruges til at varme vand op eller det kan omdannes direkte til elektricitet. Såsom solfangere. En solfanger er en sort kasse der f. eks. Placeres på en bygnings tag og her opfanger den direkte og indirekte solstråling. Inde i kassen overføres solenergien til et flydende medium – vand – der kan transportere varmen til en varmeveksler hvor energien så kan bruges til at opvarme brugsvand eller radiatorer. Mere avancerede solfangere kan også bruges til at producere elektricitet.

3.2. Forholdsregler.?

I 1997 blev Kyoto-aftalen indgået. Den forpligter FN´s medlemslande til at nedbringe udslippet af drivhusgasser og derved stabilisere indholdet af drivhusgasser i atmosfæren. De industrialiserede lande skulle samlet nedsætte udslippet af drivhusgasser med 5,2 % inden 2010 og samtidig bidrage til overførsel af bæredygtig teknologi til udviklingslandene. Det blev samtidig aftalt at Kyoto-aftalen først ville træde i kraft og forpligte landene når industrilande svarende til 55 % af det samlede CO2-udslip havde underskrevet aftalen. Dette mål blev opfyldt da Rusland skrev under i efteråret 2004, og Kyoto-aftalen trådte i kraft februar 2005. En væsentlig svaghed ved aftalen er at USA, som er verdens største forurener med drivhusgasser, ikke vil deltage.

De industrialiserede lande skal ikke nedbringe deres udslip af drivhusgasser lige meget. Det afhænger af landenes konkrete udslip. Alle lande har med udgangspunkt i det aktuelle udslip af drivhusgasser i 1990 eller 1995 og landets udviklingsniveau fået en kvote for CO2-udslip. Nogle lande skal skære meget ned, og andre lande har en kvote der er højere end deres aktuelle udslip. En meget diskuteret mulighed i Kyoto-aftalen er landenes mulighed for at handle med CO2-kvoter.

Således kan landene i stedet for at nedsætte sin CO2-forurening enten købe kvoter i andre lande eller gennem tilskud til omlægning af energiproduktionen i andre lande få gevinsten overført til det

9

http://www001.thinkquest.dk/vind.htm

10

http://www001.thinkquest.dk/sol.htm

Side 10

Side 13

Drivhuseffekt – Global opvarmning. Større skriftlige opgave. 2.o. HF.

enkeltes lands regnskab. Et af argumenterne for handel med CO2-kvoter er at forureningen er global, og et fald, uanset hvor, er en gevinst. Kritikerne af handel med kvoter mener modsat at de ledige kvoter kun bruges fordi de forurenende lande køber dem, og det giver samlet et øget globalt CO2 bidrag. Handelen betyder at de rige lande kan betale sig til forurening på de fattiges bekostning.

4. Konklusion.

Jeg har i denne opgave forsøgt at finde grunden til den globale opvarmning. Jeg har taget udgangspunkt i drivhuseffekten, da det er den mest anerkendte teori, men jeg har også undersøgt den mere kontroversielle solpletteori. Jeg er overbevist om at drivhuseffekten har indflydelse på temperaturstigningen i dette århundrede, men finder effekten overvurderet, og mener desuden, at den ikke har så stor indflydelse på den globale opvarmning, som mange tilhængere af teorien mener, at den har. Som jeg ser det er drivhuseffekten blot er en af mange faktorer som påvirker Jordens komplekse klima. En anden faktor er solpletteorien, hvilken jeg til gengæld mener, er væsentligt undervurderet. Solen har jo en essentiel betydning for livet her på jorden, da det jo er den der skaber de gunstige temperaturforhold, der muliggør alt plante- og dyreliv. Derfor giver det jo klart mening at aktiviteter på solen, resulterer i store påvirkninger af jordens klima.

Derfor er min endelige konklusion, at på trods af den stigende udledning af bl.a. CO, der eksplosivt

2 er forøget siden den begyndende industrialisering i 1850’erne, har påvirket Jordens klima, mener jeg, at 150 år er en for kort periode til at sige i hvor stort omfang drivhuseffekten gør sig gældende.

5. Engelsk resumé.

In this paper I have concentrated on the earth’s climate changes, greenhouse effect (both the natural and the human made.) and sunspot-theory. Why these 2 factors have something with the global warming to do. How the earths nations could try to minimize global warming.

For example with help of the Kyoto-deal. Which consequences the global warming has on the earth.

Which solutions we have to take to stop/minimize the consume of greenhouse-gasses that’s

destroying our atmosphere. Which measures we have to take to get the solutions started and minimize the risk of increasing the global warming.

Side 11

Side 13

Drivhuseffekt – Global opvarmning. Større skriftlige opgave. 2.o. HF.

6. Litteraturliste.

- Bøger.

- Alverdens geografi. 1. udgave 1. oplag. Geografiforlaget.

- Klima, vejr og menneske. Af W. Dansgaard. Geografiforlaget.

- Internetsider.

- http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/solp.html
- http://www001.thinkquest.dk/vand.htm
- http://www001.thinkquest.dk/vind.htm
- http://www001.thinkquest.dk/sol.htm

Side 12

Side 13

Drivhuseffekt – Global opvarmning. Større skriftlige opgave. 2.o. HF.

Bilag 1

Bilag 2.

Kuldioxid Afbrænding af olie, kul og naturgas (industri, opvarmning, transport), samt

(CO2): cementproduktion.

Side 13

Side 13

Drivhuseffekt – Global opvarmning. Større skriftlige opgave. 2.o. HF.

Methan (CH4):

Biologiske processer (kreaturer, risdyrkning) samt tab i forbindelse med udnyttelse af naturgas.

Lattergas

(N2O):

Industrielle processer, afbrænding af biomasse og brug af kvælstofgødning.

CFC-gasser: Industriel brug (køleanlæg, produktion af skumplast og som opløsningsmiddel).

Ozon (O3): I atmosfærens nederste lag stammer ozon især fra trafikken.

Bilag 3.

Figuren viser udviklingen i den globale middeltemperatur (lufttemperatur ved jord- og havoverfladen) år for år siden 1860 i forhold til gennemsnittet for perioden Den sorte kurve er en udglatning af de samme data.

( http://dmi.mondosearch.com)