Vejr og klima

3 | P a g e

Formål

Er at kaste forståelse over det overordnede globale vindsystem, og dettes påvirkning af det danske klima, med udgangspunkt i teorier fra teksten. Herudfra at kunne forklare de danske klimaforhold, set som en del af et globalt system.

Teori

Det er variationen i solens aktivitet der påvirker klimaet, men dog i et usikkert omfang. Hvad der i særdeleshed påvirker vores klima er solens lys- og varmesråling altså solens energiudsendelse. Mange teorier bygger på at der er sammenhæng mellem solplethyppigheden (solens magnetiske aktivitet) og jordens klimaudsving. Solpletter er, som ordet siger, pletter på solen. Disse pletter optræder som mærke områder på solen der ca. er lavere end solens øvrige overflade. Disse pletter udsender elektromagnetiske udladninger som styrker solens magnetfelt. Dette magnetfelt beskytter Jorden mod kosmisk stråling fra verdensrummet, hvilket vil sige at des stærkere solens magnetfelt er, jo mindre kosmisk stråler når Jordens atmosfære, og da kosmiske stråling fremmer skydannelsen via ionisering af aerosolerne (luftbårne partikler mindre end én mikrometer, såkaldte submikrone partikler, f.eks. sod, dråber og støv). Der er tale om opløste faste og/eller flydende bestanddele i en gasart), dvs. høj kosmisk stråling → øget skydannelse. Denne øgede skydannelse resulterer i større refleksion af solens stråler i atmosfæren og 4 | P a g e derved lavere temperatur på kloden. Derfor: perioder med få solpletter = lavere temperatur på Jorden. Endvidere: perioder med mange solpletter = stærkt magnetfelt omkr. Solen = svagere kosmisk stråling til atmosfæren = mindre skydække = højere global temperatur.

Solens kortbølgestråling opvarmer vores klode, der så (mest om vinteren og om natten hvor temperaturforskellen på land- og vandområder og atmosfæren er størst) afgiver varmen til atmosfæren. Jordens generelle varmeafgivelse desuden henholdsvis langbølget stråling og varmeledning. Denne opvarmning, varmeafgivelse og variation sætter vande og vinde i bevægelse, der så resulterer i vandstrømme og vinde. Figuren ovenfor viser at solens stråling mindskes mod polerne da den samme mængde indstråling fordeles på et større areal, samt at ved forårs- og efterårsjævndøgn er solens indstråling ved 60° bredde blot halvdelen af vad den er ved ækvator. Solstrålingen er størst på de områder der vender mod solen, hvilket er derfor indstrålingen ved ækvators områder er klodens mest intense. Hvad der ses af figuren ovenfor, er hvad der bestemmer temperaturen først og fremmest kombinationen af solhøjden og indstrålingstiden (dagens længde).