Et eksempel fra HF 2. år
Erhverv og Landbrug - Noter i Geografi C
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find overskrifterne. Følger noterne en bog, et forløb eller deres egen orden?
- 4 min
Vælg ét begreb og læs forklaringen. Kan du forklare det med et eksempel, noterne ikke giver?
- 4 min
Find det, der mangler. Hvilke spørgsmål ville en eksamen stille, som noterne ikke svarer på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilke tre begreber fra dine egne noter kan du forklare uden at kigge?
Vil du bruge noterne i din egen opgave? Faget har en samlet side her: Akademisk opgaveskrivning
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, Geografi C, 15 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Dokumentets overskrifter
- ERHVERV
- Beskriv og forklar Fourastiés model for erhvervsudviklingen
- Sammenlignet med Danmarks udvikling
- Hvordan har udviklingen været i ”arbejdsstyrken” og ”beskæftigede”?
- arbejdsløsheden?
- Hvad er BNP, og hvorfor er BNP ikke altid et godt mål for et ulands velfærd?
- Hvad er definitionen på produktivitet, og hvad påvirker produktiviteten i et land?
- LANDBRUG
- Landbruget
- Hvilke miljømæssige problemer giver denne udvikling af landbruget?
- Kom problemet til liv
- Forskelle på kunstgødning og naturgødning
Uddrag fra materialet
Erhverv
Beskriv og forklar Fourastiés model for erhvervsudviklingen
Fourastiés model beskriver erhvervsudviklingen fra 1800-tallets industrialisering i de vestlige lande frem til 1950. Herfra har han lavet en prognose, som viser den forventede erhvervsudvikling fra 1950 frem til 2100. Modellen beskriver hvordan urbaniseringen og de industrielle revolutioners gennembrud i omkring 1900-tallet medførte en ny æra indenfor erhverv, teknologi og livsstil. Fourasties teori var at alle lande i den vestlige del af verden, ville gennemgå en udvikling hvor landbruget og de primære erhverv blev erstattet af industrialisering og senere servicesektoren. Dette sker over tre faser, hvor hver sektor er dominerende i takt med samtidens teknologiske og praktiske udvikling. Før grafen kan blive beskrevet er det relevant at uddybe hvad de tre erhvervssektorer udgør: 1. Primære erhverv: De primære erhverv udgør alt der har med udvinding af råstoffer at gøre: Eksempelvis: Landbrug, fiskeri, minedrift, skovbrug, gartneri 2. Sekundær Erhverv: De sekundære erhverv udgør alt der har med bearbejdning af råstoffer at gøre: Eksempelvis: Håndværkere, industri, bygge/anlægsvirksomheder, offentlige sektorer.
3. Tertiære Erhverv: De tertiære erhverv udgør alt der har med fordelingen af det endelige produkt at gøre: Eksempelvis: Transport, Handel & omsætning, Privat/offentlig service (NB. Man snakker herudover om en 4. erhvervssektor, i form af ”Informationssektoren”. Dette segment tilhører de I-lande hvor samfundet er blevet videnssamfund og hvor det primære råstof kommer i form af nyheder, forskning, udvikling af teknologi, kommunikation og medier) Grafen viser en fordeling af arbejdsstyrken indenfor tre overordnede grupper; Tertiære, Sekundære og Primære Erhverv.
Selve grafen angiver tidsforløbet i intervallet [] langs x-aksen og den procentmæssige fordeling langs yaksen. Da der er tale om en 100 % fordeling (alle er i arbejde) forløber de tre kurver overlappende langs den sumeriske frekvens på y-aksen.
Gennemgår man grafen fra ende til anden, vil man se at i begyndelsen (1800-tallet) var der ca. 80 % af arbejdsstyrken, som var beskæftiget med primære erhverv, omtrent 19 % med Tertiære erhverv og 10 % med sekundære erhverv.
Der sker dog en radikal ændring henover 150 år, hvor især de sekundære erhverv og de tertiære erhverv udgør hhv. 38 % og 37 % procent af arbejdsstyrken, hvilket bringer de primære erhverv ned på sølle 25 % af den samlede beskæftigelse.
Dette hænger naturligvis sammen med industrialiseringen og urbaniseringseffekten, der især slog igennem i den vestlige verdensdel i dette tidsrum.
I 1950 opstillede Fourastiés denne model, hvilket gør den resterende del til en hypotetisk sektion.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.