Olie migration | Rapport | Geografi C

Side 1

Olie migration

2016

GEOGRAFI

CHRISTIAN BORCH NIELSEN, DANIEL MØGELHØJ NIELSEN, MARIA LERCHE

HF 1. år

S15C | Lære: [navn fjernet]

Side 2

[navn fjernet] og [navn fjernet]

28385, 28937, 28547, 27582 [navn fjernet]

S15C Olie migration

Side 1 af 4

Indhold

Formål .................................................................................................................................................. 2 Materialer ............................................................................................................................................. 2 Fremgangsmåde og beskrivelse ........................................................................................................... 2 Hypotese............................................................................................................................................... 2 Teorien ................................................................................................................................................. 2 Analyse................................................................................................................................................. 3 Konklusion ........................................................................................................................................... 3 Perspektivering..................................................................................................................................... 3

Side 3

[navn fjernet] og [navn fjernet]

28385, 28937, 28547, 27582 [navn fjernet]

S15C Olie migration

Side 2 af 4

Formål

At redegøre for teorien om oliedannelse og oliemigration, og vise oliens migration ved simpelt eksperiment samt diskutere verden aktuelle oliereserver.

Materialer

Et glas, 1 cm madolie, sand så det dækkede madolien, og 3 cm vand oven på sandet, i glasset.

Vi har brugt bogen ”Alverdens Geografi” side 223-232.

Udover bogen har vi brugt artiklerne: ”Frackingeventyret skaber dybe sprækker”, ”Skifergas kan hjælpe med at rede klimaet”, ”Den sidste olie” og ”Når olieproduktionen topper”.

Fremgangsmåde og beskrivelse

Vi startede med at hælde 1 cm madolie ned i et plasticglas. Derefter hældte vi forsigtigt sand oven i olien, indtil den var helt dækket af et rent sandlag. Så hældte vi forsigtigt 3 cm vand på toppen af sandet. Vi observerede forsøget i 60 min.

Hypotese

I vores forsøg vil vi ud fra teorien, kunne forvente at i vores plastic kop dannes der olie på toppen af vandet, samt at sandet vil ligge på bunden.

Teorien

Olie dannes af organisk slam, fortrinsvis i form af mikroskopisk planteplankton. I det organske stof findes især Kulstof, brint og ilt samt mindre mængder af kvælstof og svovl findes også i slammet.

Det er en lang proces for slammet at blive omdannet. Slammet bliver udsat for et højt tryk og høje temperature hvilket starter en kompliceret kemisk proces der frigøre ilt og brintforbindelserne. [1] F.eks. Kildebjergart indeholder de organiske betingelser der med tiden vil kunne omdannes til gas og olie. [2] Derudover er der reservoirbjergarter som i Danmark er dannet af sand eller kalk, som har en god porøsitet. Derfor indeholder reservoirbjergarter ofte større mængder af organisk brændstof,

                    3
deraf navnet ”reservoir”.

1

Alverdens Geografi side 225

2

http://www.geologi.dk/oliegas/e1/d11.htm

3

Side 4

[navn fjernet] og [navn fjernet]

28385, 28937, 28547, 27582 [navn fjernet]

S15C Olie migration

Side 3 af 4

En mindre del af kulstofatomerne stiger op sammen med de andre frigjorte stoffer i form af gas og hvis gassen møder et uigennemtrængeligt lag vil koncentrationen af gas, olie og vand stige i sådan en grad at det kan betale sig at bore efter råstofferne. Stofferne kan kun stige igennem sediment typer med en høj nok permeabilitet, dette kaldes også migration. [4]

Analyse

Efter det havde stået i 60 min, havde sandet dannet en bund, og der var dannet 3 mm olielag oven på vandet. Ud fra vores teori og forsøg, kan vi se at det stemmer overens, blandt andet med reservoirbjergarter, som i Danmark består af sand eller kalk.

Konklusion

Vi kan konkludere ud fra vores teori at olie migrere i sand, men i og med vi tilsatte vand, fremmede det olie migrationsprocessen. Derudover kan vi konkludere på teorien, at det ville have været meget rart at se processen efter 1 uge, da det ville give et godt indblik i hvordan olien ville migrere efter en uge, om der var mere olie end efter 1 time.

Perspektivering

Olien er i dag vores ubestridt vigtigste energikilde. Olie udgør op imod 35% af det samlede energiforbrug, specielt transportsektorer har en stor andel af dette og med en fortsat stigende efterspørgsel, er det ikke uforståeligt at mange frygter for dets opslip. kritikere spekulerer hvor lang tid vores nuværende olie reserver rækker, vil efterspørgslen stige, kan teknologien følge med, men det mest uklare spørgsmål er fortsat, hvilket acceptabel alternativ drager man til når det sidste olie er sluppet op? Et kontroversielt og yderst omdiskuteret alternativ er de ukonventionelle fossile

brandstoffer også refereret til som tjæresand/skifergas. Det der er med tjæresand/skifergas er de

skyhøje omkostninger det medbringer at hive olien op af sandet. For det første skal hele det omliggende areal nærmest jævnes med jorden, hvor der derefter hældes enorme mængder af vand samt opløselighedsmiddel ned i sandet for at gøre don kontroversielle olie flydende. Resultatet af

denne proces medfører ikke kun olie forurening, men også et energi/vand forbrug der svarer til at

overgå kuls. Mange embedes mænd, forskere og andre miljøfolk mener det er direkte uforsvarligt at bruge så mange ressourcer på fremstillingen af olie, men med et faldende antal af vores traditionelle

4

Alverdens Geografi side 225

Side 5

[navn fjernet] og [navn fjernet]

28385, 28937, 28547, 27582 [navn fjernet]

S15C Olie migration

Side 4 af 4 olie ressourcer samt en fortsat stigende efterspørgsel, er det ikke uforstående at mange af de store

olieselskaber vender deres forretning imod tjæresand/skfiergas. Mængderne af mulig olien fra

tjæresand bare i de canadiske reserver er helt op imod 173 mia. tønder kun over gået af Saudi Arabiens olie reserver, og det er kun de canadiske reserver, vi ved at der er utrolige mænger af

tjæresand/skifergas at hente, helt op imod 2000 mia. tønder siges der at være mulighed for. Derfor

kan det det ikke være svært at forstå hvorfor store olie firmaer som norske Statoil allerede har kastet sig og de ukonventionelle fossile brændstoffer. Reserver er en definition forudsæt at de omtalte reserver kan fremskaffes ved hjælp af den nuværende teknologi til en økonomisk profit. Samtidig er det en vigtig faktor at reserverne er beregnet og påvist via boringer, hvis en reserve ikke er påvist og beregnet vil den aktuelle reserve ikke blive medregnet. Der skelnes mellem 3 reserve former, beviste reserver (proven reserves), sandsynlige reserver (probable reserves) og mulige reserver

(possible reserves). Ved forudsigelsen af et ultimativt reserve overblik vil tre aktuelle faktorer forekomme, den øjeblikkelige reserve, den fremtidige forøgede indvinding, samt omfanget af nye fund, f.eks. hvis oliemængder forventes at være tilstede men endnu ikke er blevet anmærket klar til boring vil mængden blive anset som en potentiel ressource, ikke før der er blevet foretaget de nødvendige reservoirvurderinger samt borings anmærkninger og øvrige tests vil den omtalte oliemængde blive defineret som en reserve. Ressourcer er en definition der både omfatter de nuværende reserver, de kendte forekomster der endnu ikke er blevet anmærket boringsklar eller af årsager ikke kan udnyttes på nuværende tidspunkt eller med nuværende teknologi samt de forekomster der ud fra geologiske vurderinger forventes at være til stede. [5]

5

http://www.geologi.dk/oliegas/d2.htm