Essay om forurening af naturen

Naturen forsvinder Naturen er et idyllisk, uberørt, sagligt og behageligt sted. Det er en vigtig del af ens liv, hvor man kan afstresse eller gå på opdagelse. Den er forskellig rundt omkring i verden. I Danmark har vi grønne skove, nordpå har de store kolde bjerge og sydpå har de varme jungler og regnskove. Der er natur til enhver smag, og det er et sted med plads til alle, hvor man kan være helt sig selv. Mennesket har jo desuden været en del af naturen siden dets oprindelse, men er kommet længere og længere væk fra den. Naturen har været en stor del af menneskets udvikling, men er der nu mest bare for pynt og adspredelse. Det er dog alligevel ikke længere en særlig almen ting at tage på en vandretur, eller sove i den frie natur, simpelthen bare fordi man har lyst.

Naturen er et almindeligt udtryk for ren-, ægt- og selvfølgelighed. Man hører eksempelvis tit sætninger som: ”Det ser helt naturligt ud” og ”han har naturligvis erfaring nok”. Det fungerer altså som et slags blåstempel.

Desværre er mennesket skyld i forurening af naturen og, på beklageligvis, i stor stil. Det ødelægger den generelt, men fjerner også den uberørte, uskyldige og idylliske del af naturen. Det naturlige. Det ødelægger, for det første, dens blåstempeleffekt, men det er også utroligt bedrøvende at vandre dybt ind i en frodig skov, for at finde tomme slikposer og udbrændte engangsgrille. Det samme gælder, når man nyder udsigten og den urørte pulversne, når man står på ski, bare for at få det ødelagt af en enkelt ubetænksomt frakylet sodavandsflaske. Vi har brug for naturen, og den har brug for, at vi behandler den ordenligt. Den hyppigt sete forurening giver desværre en accepterende mentalitet overfor forureningen, hvilket gør, at flere forurener, og flere er generelt ligeglade med forureningen. Poul Anker Bechs oliemaleri ”Herlig en sommernat” fra 2005 forestiller et stykke natur, i form af et lille ø-lignende græsstykke tæt på en skov og et hus i et natligt sceneri, hvilket umiddelbart er blevet beklumret med skrald, en vaskemaskine, en trailer, noget der ligner et afbrændingsbål og tilsyneladende også en flishugger. Der er desuden ganske tåget/diset, men eftersom dette er meget lokalt begrænset til omme bagved græsøen, minder det egentligt mest af alt bare om røg.

Det er meget karakteristisk for Bechs malerier at være uden facit og have ironiske elementer.