Essay om krig i kunst og litteratur

Et bål af mørke

Litteraturens pen og kunstens pensel har igennem historien været en af de mest uafrystelige ledsagere, vi som menneskehed har haft ved vores side. Helt tilbage til de første hulemalerier, kan man spore menneskets naturligt og uforbederlige aggressionsdrift, der oprindeligt kan tillægges en artsbevarende funktion, som Sigmund Freud hævder vi alle besidder. Krig har altid både været fascinerende og frastødende på én og samme tid, og lige netop derfor er det også blevet behandlet og fortolket gennem kunsten, så længe mennesket har været i stand til at dokumentere sin gøren og laden. Men hvordan kan noget så grusomt og så livsfarligt være interessant for det enkelte menneske?

Krig er et af de allerældste temaer i litteraturens historie og skildringen deraf er blevet udført på uendeligt mange måder og på mange forskellige platforme. Skildringen prøver på at få os til at huske det, vi helst glemmer; den minder os om det, vi skjuler for os selv; den beskriver alt det, vi ikke snakker om til dagligt – sorgen, kampen, savnet, desperationen og ikke mindst: døden. Dog kan de også samtidigt fokusere på de værdier i samfundet, der er med til at skabe forskellige anskuelser og opfattelser af krig. Det kan handle om ære og stolthed, en forpligtelse til at passe på sine nærmeste, sin nation eller friheden. Under krigsakten øges den nationale følelse ofte, netop fordi der opstår en ny fælles identitet – og en ny fælles fjende – der binder folk sammen om kampen for fred, eller kampen for at få ret. Krig er håbet på det godes sejr.

Ordet ”krig” defineres i Den Store Danske som ”en voldshandling for at påtvinge modstanderen vor vilje”. Men kan sproget overhovedet magte at sætte ord på dette, eller kommer det til kort? Der er så endeløst mange facetter og påvirkede individer i en enkelt krigshandling, at det kan være svært at definere så enkelt. Ingen adjektiver er at finde i ordbogens definition – det er klinisk, sagligt og upersonligt. Men hvordan kan man være det, i forbindelse med noget så brutalt og livsomvæltende som krig? Der er, på trods af den måske mangelfulde beskrivelse i ordbogen, et helt semantisk skema med overskriften ”krig”, der er fyldt med sprogets allerværste, voldsomste og grusomste adjektiver. Krig er sammenstød mellem idéer, det er ødelæggende, det er individer, der skydes ud over sammenbruddets kant og forsvinder.