Essay om overvågning

Overvågning

Jeg kan godt lide at besøge Strøget i København. Det er et hyggeligt sted på langt de fleste tidspunkter af året. Der er altid liv, folk som ønsker at vise noget, og folk, som man kan mærke, har en historie på hjertet. Jeg nyder gåturen fra Rådhuspladsen og til Kongens Nytorv, og vader den ugentligt, som jeg har gjort det i 20 år. Frem og tilbage, frem og tilbage. Iagttager hvad der sker omkring mig, beskuer de interessante ting, som hænder. Normaltvis er det mig, der indtager den passive rolle som tilskuer til strøglivets herligheder og spændende historier, mens alle mine medmennesker fungerer som skuespillere i mit eget lille univers. Men noget har ændret sig de seneste år. Rollefordelingen er stadig præcis den samme mellem mine små skuespillere og mig. Det vælger jeg suværent selv, at den skal være. Der er bare kommet en ny rolle i hele dette lille strøg-skuespil. En ny tilskuer, der skubber mig ned fra sædet og sender mig fra passiv beskuer til beskuet skuespiller. Endda beskuet fra alle mulige og umulige vinkler. Overvågningskameraerne ser nemlig alt.

I den seneste periode er jeg begyndt at reflektere mere og mere over det samfund, som vi lever i, befinder os i, gebærder os i og forsøger at forstå. En muslim med en kuffert på en menneskefyldt plads skaber i dag en helt anden fornemmelse blandt menneskemængden end tidligere. Verden blev bange da militante islamister for år tilbage viste deres terrormetoder. Og siden terrorangrebet på World Trade Center i 2001 er antallet af overvågningskameraer, telefonaflytninger, visitationer og mailafslæsninger mangedoblet. Krigen mod terror begyndte sin endeløse cirkel, da flyene ramte højhusene. Sidenhen blev den intensiveret ved de efterfølgende terrorangreb i Madrid og London. Terroristerne havde vist deres styrke, og den vestlige verden var rådvilde. Hvad i alverden skulle man stille op? At udrydde de hundredetusindvis af militante islamister var næppe en mulighed, så man opbyggede i stedet et overvågningssamfund. Man fyldte storbyerne i den vestlige verden med flere overvågningskameraer, end der er bogstaver i denne tekst. København blev omdannet til et overvågningsmekka, PETs omfang og muligheder blev kraftigt intensiveret og før man så sig om, var der ikke noget, som længere hed fortrolige oplysninger.