Essay om unge, stress og konkurrencestaten

Side 1

Anders Ravnsholt Riis – 2.x Dansk

Unge og stress og presset fra konkurrencestaten

Tårnhøje forventninger er noget, især unge kan associere sig med. Når stadig mere aldrig bliver nok, er det forventningsskruen uden ende, eller som 12-talspigen beskriver det ”hamsterhjulet”.

Det moderne højhastighedssamfund sætter stadig større mentalt pres på den enkelte. En paternalistisk tilgang til fremtidige beslutninger har skabt en fremmedstyring, der for mange unge ender ud i underpræstationer. Spørgsmålet ligger i, hvorvidt unge i dag i det hele taget er rustet til at have den indre robusthed, der skal til for at kunne modstå det pres, de kommer ud for i en verden, hvor bombardementet af indtryk har nået et niveau uden fortilfælde i verdenshistorien. Men, hvorfor er hastighed blevet et mål i sig selv? Og hvorfor sætter en forstærket udviklingstvang mennesket i skak? Lever vi i en hamsterhjulskultur?

Ræset starter allerede fra barnsben af. Børn bliver presset til at tage beslutninger om, hvad de ønsker at være, når de 15 år ude i fremtiden skal på arbejdsmarkedet. Allerede fra de mindste klasser ”mindes” børn på at skulle præstere godt til eksamen. Kampen om karaktererne og opmærksomheden fra lærerne er et fænomen, de fleste unge kender fra de videregående uddannelser. Konkurrencen har taget et skridt imod et højere niveau. Individet bliver målt og vejet på karakterer, løn, profession osv. Børn bliver i en alt for tidlig alder introduceret til tårnhøje karaktergennemsnit, som er med til at lægge et pres. Dette er en indikation på, hvordan konkurrencestaten påvirker mennesket allerede fra en tidlig alder. Netop i den fase af deres liv, hvor det i høj grad handler om at styrke barnets karakterdannelse. Per Schultz Jørgensen opfordrer i sin bog ”Styrk dit barns karakter” forældre til at løfte blikket fra tidens stress og sætte barnets karakter i centrum. Den bedst mulige måde at styrke børn til verden i morgen er ved at udvikle deres personlige dømmekraft og deres livsmod og have tiltro til, at en robust og ansvarlig karakter er holdbar. Børn vokser i dag op som små individualister, som langt hen ad vejen selv skal finde ud af deres liv under påvirkning af medier, marked og den sociale omgang. Dette modvirker den dannelsesproces, hvor en stabil indre selvforståelse udvikles. Unge i særdeleshed har i dag den forestilling, at mennesket har alle muligheder, hvilket i realiteten er en illusion, hvorfor det for unge er naturligt at bebrejde sig selv for ikke at have slået til. I realiteten lever det unge individ i en paternalistisk verden, hvor deres selvforvaltning bliver mere og mere ydrestyret. Dette munder ud i diagnoser som angst, depression, anoreksi, stress, hvilket kan opfattes som kulturelle sygdomme.

Side 2

Anders Ravnsholt Riis – 2.x Dansk

Svaret på, om børn bliver udrustet til at kunne klare disse konstante omskiftninger og kunne forholde sig kritisk til de muligheder, de bliver stillet overfor, hælder til et nej. I dag prædikes og opfordres der til, at man konstant tænker i baner af muligheder, men de gamle stoiske tænkere anbefaler, at man erkender og glædes over de begrænsninger, man har. Med dette menes der, at man skal stå fast i nuet, da man er begrænset i den ukontrollerbare fortid og fremtid. Her tilføjer Jørgensen det holistiske begreb integritet, hvor børn i større grad skal rustes igennem deres opvækst. Offentlige institutioner skal i højere grad være med til at forebygge konkurrencestatens indvirkning på børns karakterdannelse. Heldagsskole med plads til styrkelse af børns karakterdannelse og fremtidige robusthed overfor hamsterhjulskulturens hurtige omstruktureringer.

Hertil kræves forældrenes opmærksomhed, fordybelse og accept overfor barnet. Børn skal lære at være resistente overfor de udfordringer, de senere hen vil møde. Jørgensen forudsætter ved begrebet autonomi, at selvstændigheden omfatter modenhed, ansvarlighed samt frihed. ”Den udviklingstvang, som præger vores kultur, gør os blinde for de væsentligste ting i livet som pligtfølelse, værdighed og sindsro,” skiver Svend Brinkmann. Kun, hvis du kan sige nej, er du et modent menneske med et vist mål af integritet.

Det konstante pres bliver i sidste ende katastrofalt højt, og her bliver deres mangel på værdier grunden til, at deres holdepunkt ender ud i at være nytteløst og ligegyldigt. Det unge individ er vokset op i en verden, hvor man er plaget af et konstant rampelys, hvor der ikke er mulighed for at trække sig tilbage ”backstage”. Psykosomatiske lidelser viser sig allerede i en meget tidlig alder, hvilket ikke kun skyldes konkurrencestatens pres, men derudover også den medialiserede verdens konstante up-front - tilværelse. Sociale medier såsom Facebook og Instagram sætter unge i konstant overvågning. Unge er i dag online døgnet rundt, og samtidig skal de kunne fordybe sig. Vi er i dag kommet i en afhængighedstilstand, hvor mennesket lader til at være afhængige af livstilvejledere, sundhedsguruer osv. Vores accelererende kultur byder på en konstant optagethed af fremtiden.

Igennem mindfullnes og meditation forsøger vi at finde tilstedeværelse i nuet, hvorpå vi bliver mere rustet til fremtiden. Konsekvensen af den accelererende tilstedeværelse ender i sidste ende med, at man må bukke under for psykosomatiske lidelser.

”Lær at være til stede i nuet” sådan lyder budskabet ofte i en verden, hvor man helt kan miste orienteringen og tidsfornemmelsen, når alting accelererer. Mennesket tenderer til i dets hysteriske fokus på nuet og fremtiden at lade muligheden for frihed gå forbi. De fleste mennesker haster så

Side 3

Anders Ravnsholt Riis – 2.x Dansk stærkt efter nydelse, at de haster forbi den. Ved langsomheden er mulighederne mangfoldig, og man opnår på denne måde en større fordybelse. Langsomheden kan herved være med til at skabe en fordybelses- og opmærksomhedskultur, som er et modsvar til hurtighedens dæmoni. Herved bliver det kvaliteten af vor opmærksomhed, der afgør graden af livskvalitet. Kunsten bliver at skynde sig langsomt. For hvad ønsker man at lægge vægt på i livet? Hvilke værdier hæver vores livskvalitet?

I spurten mod toppen af karakterstigen, falder nogen fra. De personer, der falder fra må tabubelagt bukke under for konkurrencestatens pres. Vi lever i en kultur, hvor en hel generationens konkurrencementalitet er cementeret fast. Prestigefyldte uddannelser med karaktergennemsnit på

12,2, fungerer som en dørstopper for unges mentale udvikling. Løsningen kunne være at få indført en langsomhedsmentalitet, der skaber en større fordybelse. Det unge menneske skal i højere grad lære at håndtere presset, da presset i den sidste ende kan sætte en alvorlig stopper for deres ambitioner.

Litteraturliste:

”Stå fast” – Svend Brinkmann – Gyldendal Business

”Styrk dit barns karakter” – Per Schulz Jørgensen – Kristelig Dagblads forlag.

Reel elevtid: 5 timers afbrudt arbejde.

Retter igennem: Ja

Stavekontrol: Ja

Ordbog: Ja

Synonym ordbog: Ja