Et eksempel fra STX 3.g

Essay: Hjemstavn

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 4 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find det konkrete udgangspunkt: en oplevelse, en iagttagelse eller en tekst. Hvordan bliver det brugt videre?

  2. 4 min

    Følg tankegangen. Hvor skifter teksten retning, og hvad får den til at skifte?

  3. 4 min

    Læs slutningen. Ender teksten i en ny tanke, eller gentager den begyndelsen?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilken konkret scene starter din egen tekst i, og hvilket spørgsmål stiller den?

Skal du selv skrive et essay eller en reflekterende artikel? Se opbygningen her: Reflekterende artikel: struktur og eksempel

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Dansk A, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

[navn fjernet] 3.y17 Danskaflevering

Side 1 af 4

Hjemstavn

”Hjemstavn” har som begreb en dobbelthed. Vores billede af barndommen er ofte præget af nostalgi. Billeder, der viser en idylliseret opvækst i trykke og vante omgivelser. Hjemstavnen ses for mange, som det fysiske sted, hvor man er født og opvokset, og vi forbinder ofte det sted med tryghed og vane. Hjemstaven kan dog også opleves snærende, da den er fyldt med vaner og traditioner. En by, et land, en verdensdel har sine normer som ufrivilligt pålægges en, og ubevidst føler man sig nødsaget til at efterleve disse normer.

I gamle dage havde enhver egn sine individuelle historier og traditioner, men ifølge Anker Gemzøe, lektor og dr. Phil i Nordisk litteratur ved Aalborg Universitet, er traditionerne og rodfæstetheden omkring ens egn ved at forsvinde pga. den stigende globalisering. Globali-seringen forstærker nemlig en samfundstendens, hvor flere og flere flytter fra land til by. Den-ne urbanisering, mener han, er årsagen til, at hjemstavn er det foretrukne tema indenfor littera-turen i dag, hvor forfattere som Jens Smærup Sørensen, Erling Jepsen og Helle Helle, ifølge Anker Gemzøe, vil nå at beskrive en epoke, der er ved at ebbe ud: ”Forfatterne kigger tilbage på en hjemstavn og en rodfæstethed, der er på vej til at forsvinde. Og de må beskrive den pe-riode, før den er forbi”. Han paralleliserer dette med urbaniseringen i det moderne gennem-brud, hvor litteraturen som reaktion på urbaniseringen – ødelæggelsen af egnens historier og traditioner – skrev om de små samfund, som forfatterne kom fra.

Hjemstavn er som begreb mere end bare hvilken by eller landsdel, man kommer fra.

Ordet hjem er nemlig et værdiladet og subjektivt ord. De fleste kender til vendingen: ”Ude er godt, men hjemme er bedst”. At være hjemme forbindes ofte med en følelse, der handler om tryghed. Hjemmet er et af de få steder, hvor man har muligheden for at afskære sig fra omver-denen og den konstante påvirkning, den fører med sig, som specielt er aktuelt i nutidens glo-baliserede verden. Eksempelvis bliver grænsen mellem, hvad der forstås som arbejdstid og fri-tid mere snæver, fordi flere og flere får hjemmearbejdspladser. Man kan således anfægte sam-vittigheden ved at spørge, om det er tilstrækkeligt kun at arbejde 37 timer om ugen, eftersom der altid er et ekstra stykke arbejde, som mangler at blive lavet? Et menneske har brug for et rum, hvor det selv er herre over tiden. Hjemmet kan netop ses som dette rum. Her bestemmer man selv, hvem der må komme og gå, hvad man foretager sig, og hvornår man foretager sig dette. I denne form er hjemmet ofte forbundet med varme og positive følelser som afslappet-hed og ro. Der lurer samtidig en hvis ambivalens i vores forhold til hjemmet, idet det somme-

Side 2

[navn fjernet] 3.y17 Danskaflevering

Side 2 af 4 tider kan blive opfattet som statisk, præget af vaner og kedsommelige gøremål. Denne form kaldes ”hverdagen”, som forstås ved gentagelsen og trivialiteten.

Katrine Buchhave Andersen skildrer netop denne hverdag i sin novelle ”Fjellerad”, hvor en tilflytter til landsbyen Fjellerad forestiller sig, hvordan familien Poulsen fra landsbyen agerer indbyrdes inden et familiebesøg. Moderen er styret af alle de gøremål og normer, hun, som mor, må udføre i sit hjem, så hun knokler hele dagen for, at al maden kan blive færdig:

”Hun har lavet mad siden klokken syv i morges, men nu begynder det også at ligne noget med frisk kartoffelsalat og frikadeller og linsebøffer til Bentes nye og kyllingelår til børnene og to forskellige salater…”. For hende skal man gøre, som man bør gøre. Knivene ligger til venstre for tallerknerne, og ”Hun kunne da også nemt finde sytten andre ting, hun hellere ville lave i dag, men det er nu engang en tradition”. Hvor moderen er spidsborgeren, der er den pligtop-fyldende, er faderen æstetikeren, der er træt af hverdagens trivialiteter og uforståelig overfor konens gøremål: ”Han forstår det ikke, hvorfor det altid skal være så perfekt. Hvorfor skal hun stå der hele natten og stege linsebøffer, bare fordi Bentes nye kæreste er vegetar”. I ste-det drømmer han sig væk fra hverdagen og forestiller sig det spontane og forsimplede liv, hvor han kan gøre, som han har lyst til. Han tænker tilbage på dengang, da han selv var et barn med ”den nyhøstede halm” og kærligheden til ”hende fra klassen”. Drengen Asser er endnu for lille til at påtage sig de normer, som hjemstavnen kræver. Det trygge og rare sted i hjem-met er for ham ude i haven, hvor der er helt stille, for her kan han opdigte historier om hekse og flyvende koste uden at blive forstyrret.

Når vi kigger tilbage på oplevelserne fra barndommen, er det netop hverdagen, som vi har glemt. Vi husker en forsimplet tilværelse, hvor kun de sjove, spændende eller glædelige oplevelser huskes. Når vores hukommelse skal genskabe de trivielle oplevelser fra barndom-men, bliver det straks sværere. Som min far altid fortæller ved juletid, så sneede det altid jule-aften, da han var barn. En idyllisering som statistisk set kun har fundet sted et fåtal af gange i hans barndom. Trivialiteterne oplagres i den ubevidste del af hukommelsen, som Freud ville sige. Det er på samme måde et kendt psykologisk fænomen, at tragiske angstfremkaldende op-levelser fortrænges i vores hukommelse. Dermed husker vi normalt heller ikke disse oplevel-ser fra vores barndom, og tilbage står vi med selve anskuelsen af, hvordan hjemstavnsbegrebet opfattes: Et begreb, der knyttes til det sted, hvor vi er opvokset i trygge omgivelser med posi-tive oplevelser. Eller sagt på en anden måde: Man husker det gode og fortrænger det onde, og vores billede af en hjemstavn - hvis den opfattes som det sted, hvor vi er født og opvokset – er gennemsyret af positive erindringer og nostalgi. Hvis en sådan tolkning accepteres, kan man

Side 3

[navn fjernet] 3.y17 Danskaflevering

Side 3 af 4 se hjemstavnen som det uproblematiske og ubekymrede sted, hvilket passer godt med ens be-vidsthedshorisont som barn.

Imidlertid er det ikke så forenklet, da et menneske selvfølgeligt ikke kun husker posi-tive oplevelser. Desuden indbefatter begrebet som tidligere nævnt mere end et fysiske ele-ment, nemlig et værdiladet element. Et sted, en nationalitet, et kontinent, som vi har et specielt tilhørsforhold til. At litteraturen fokuserer meget på de små provinsområder som de danske hjemstavne, kan ses i lyset af, at man ikke må forglemme landsbyerne, inden de forsvinder.

Mange danskere har nemlig et særligt tilhørsforhold til disse efterhånden opløste småbyer.

Samtidig er denne form for litteratur en klar modreaktion på globaliseringens hektiske omstil-lingsparathed. I de små landsbyer, som dem vi ser i Morten Korch-filmene, går alt i tom gang, og alt hvad der foregår er meget forudsigeligt. Det er en statisk tilstand, hvor alt det gamle fastholdes. Det pirrer vores nationalitetsfølelse: Lad det være som det var dengang.

Selve tilhørsforholdet er vigtigt, fordi det fortæller, at man føler sig knyttet til et speci-elt sted. Mennesker, der rejser væk fra deres hjemland og bosætter sig andre steder i verden, samler sig ofte med andre landsmænd eller mennesker, der deler fælles værdier. I USA ligger den danske udvandrerby Solvang, hvor man kan finde kopier af vindmøller og sågar en kopi af rundetårn. Her har danske udvandrere samlet sig for at deles om det fællesskab og de vær-dier, som man kendte hjemme fra Danmark. Det giver blod på tanden at rejse ud i verden, men tilhørsforholdet til hjemstavnen er ofte så stærkt, at der på et tidspunkt vil opstå længsel efter trygheden og de sædvanlige omgivelser.

Hvor man kommer fra har stor indflydelse for andres opfattelse af ens identitet. Så det at have et tilhørsforhold til et sted, sender et signal til andre, om hvem du er. Alene i Danmark er der forbundet adskillige fordomme med hvilken by eller landsdel, man kommer fra. Stereo-typen ”fynbo” er en naiv ”fætter”, der godt kan lide at se fodbold og drikke kaffe. Han synes, at ”Fyn er fin”, og desuden undgår han helst d’er i sin udtale. På samme måde er københavne-ren gadedrengen, der er rap i replikken og snobbet af adfærd. Selv i en mindre by som Es-bjerg, ja, der lugter man pr. definition af fisk. I cykelsporten får mange professionelle cykel-ryttere kæle- og øgenavne, som ofte associeres med rytterens udseende og hjemstavn. Som ek-sempler kan nævnes ”kyllingen fra Tølløse” om Michael Rasmussen eller nuværende sports-direktør fra Team SaxoBank Bjarne Riis: ”Ørnen fra Herning”. Der er altså meget fokus på, hvor man kommer fra, og det signalerer i højere grad end man lige går og tror, hvilken identi-tet man har.

Side 4

[navn fjernet] 3.y17 Danskaflevering

Side 4 af 4

Man kan fundere over, hvilken betydning det vil få, hvis de små provinsbyer uddør og globaliseringen fortsat for lov at rase derudaf? Carsten Jensen sidestiller hjemstavn med be-grebet ”hjemløshed” i teksten ”Den europæiske hjemløshed”, hvor det, ifølge ham, er globali-seringen, der er den hovedansvarlige for denne sidestilling. I alle storbyer kan man købe de samme varer, gå i de samme forretninger, og skridt for skridt overtager vi mere af andre lan-des kultur. Som Carsten Jensen siger: ”I Danmark kan man f.eks. købe fransk vin, spise franks mad på franske restauranter og gå klædt i fransk tøj”. Det er blevet en mere homogen verden, hvor man kan få sine behov opfyldt, uanset hvor man befinder sig. Man behøver ikke længere, at være nervøs for at rejse til Norditalien, da man stort set kan gå ind i et tilfældigt supermar-ked og købe de eksakt samme varer, som der tilbydes herhjemme. På denne måde fjerner vi utrygheden ved at rejse ud i verden og væk fra vores hjemstavn. Nu er det næsten, som var man hjemme, uanset hvor i verden man befinder sig. Dette giver os en sikkerhedsfornemmelse i form af ro og tryghed. For Carsten Jensen er det ikke kun kontrasten til det hjemlige, som ”hjemløsheden” dækker. Hjemløsheden er også et tab af byernes historie og identitet, altså et kulturelt tab af et lands særpræg.

Omvendt kan man også se globaliseringen, som et opgør mod en traditionel og statisk forståelse af hjemstavnsbegrebet. Man kan forestille sig, at hjemstavnen i fremtiden vil blive integreret i en omstillingsparat verden, og dermed blive opfattet som et mere mobilt begreb, der følger med en, hvor end man opholder sig. Jo mere trygge vi føler os, når vi er ude i ver-den, jo nemmere vil det også være at føle sig hjemme, når man er ude i verden. Måske byder fremtiden på den nødvendige tryghed, således hjemstavnen fuldstændigt mister sin værdi for os mennesker?

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.