Et eksempel fra STX 2.g
Reality-programmer | Essay
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Dansk A og fylder 4 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Reality-programmer
Paradise Hotel, Singleliv, De unge mødre osv., er vidt forskellige reality-programmer, som dog har den ting tilfælles, at de er en hurtig vej til berømmelse for de medvirkende, og god underholdning for os som ser programmerne.
Men selvom vi dagligt kan få os et grin over de mange tåbelige kommentarer, som Amalie fra Paradise fyrer af, og Sidney Lee der uddeler en ”son of a bitch” til alle og enhver, så har denne fremstilling af disse personer og deres liv fra TV-medierne dog en negativ konsekvens for deltagerne, og ikke mindst for alle os unge mennesker, som dagligt morer os over deres dumheder, horen og hæmningsløse druk på TV. Der bliver givet en illusion om en verden der ikke eksisterer, og som unge mennesker febrilsk prøver at efterligne, for at passe ind i mængden, men er dette ikke negativ socialisering? Og hvad får deltagerne i disse programmer ud af at sælge deres sjæl til offentligheden?
Da det amerikanske reality-program Paradise Hotel for første gang gik over de amerikanske tvskærme i 2003, var der med det samme skabt en verdensomspændende succes blandt teenagere, da det havde alle de rigtige præmisser.
Da Paradise Hotel blev vist i Danmark for første gang, var reality-shows langt fra et nyt fænomen i Danmark, da programmer som Big Brother og Robinson Ekspeditionen havde haft kæmpe succes år inden, og derfor var danskerne allerede vilde med tanken om et program, hvor man kunne følge med i andres pinlige situationer, venskaber og ikke mindst forelskelser. Men Paradise Hotel brød dog med de normale gængse normer for reality-shows, da de har gjort begrebet reality-show mere udvisket, ved selv at skabe falske intriger, blandt deltagerne, og lave en falsk virkelighed. Men hvad vinder TV-stationerne og produktionsselskaberne ved at iscenesætte en falsk virkelighed? Som det jo tydeligt fremgår seertallene, vil unge meget hellere se Paradise Hotel og De unge mødre, end de vil sidde og se Spise med Price, og det skyldes til dels at vi unge er blevet mere og mere grænsesøgende, og det er netop dét, der er pointen med disse programmer. Meningen er at der skal udforskes nogle nye grænser, og så skal de nedbrydes.
Personligt kan jeg selv huske da Robinson Ekspeditionen blev vist for første gang i Danmark, og folk var fuldstændigt besatte af programmet, som har ændret sig meget i tidens løb.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.