Et eksempel fra STX 3.g

Essay med reflektion over kønsroller

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 3 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find det konkrete udgangspunkt: en oplevelse, en iagttagelse eller en tekst. Hvordan bliver det brugt videre?

  2. 4 min

    Følg tankegangen. Hvor skifter teksten retning, og hvad får den til at skifte?

  3. 4 min

    Læs slutningen. Ender teksten i en ny tanke, eller gentager den begyndelsen?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilken konkret scene starter din egen tekst i, og hvilket spørgsmål stiller den?

Skal du selv skrive et essay eller en reflekterende artikel? Se opbygningen her: Reflekterende artikel: struktur og eksempel

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Dansk A, 3 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Side 1 af 3

Essay-Kønsroller

Slår man ordet Kønsrolle op i den danske ordbog får man følgende definition af ordet:

Forestilling om den adfærd som er typisk for kvinder eller mænd i et givet samfund og derfor regnes for acceptabel. Kønsrollerne har ændret sig markant i gennem tiden, da kvinderne har overtaget typiske adfærdsmønstre fra manden, hvilket ligeledes kan siges om manden. Mænd laver mad, og går på barsel, samtidig med det så er der kvinder i militæret samtidig med at de besætter chefposter, som normalt var domineret af mænd. Debatindlægget ”Frigør man kvinden ved at nedgøre manden?” fra www.information.dk, d. 12. august 2014. af Jeppe Oute & Christian van Randwijk kommenterer på Susan Liebes kronik ”Hold nu kæft, hvor er jeg træt af drengerøve”, som indeholder en skarp kritik af manden som uansvarlig og styret af sit begær. Hun beskriver samtidig kvinden som det omvendte, hvor der altså opstilles en klar feministisk kritik af den ellers så metroseksuelle mand. Spørgsmålet er altså, hvor denne kritik af manden stammer fra, og hvorvidt det er rigtigt, at kvinden frigøres ved at nedgøre manden?

Manden beskrives ofte som uansvarlig og familiemæssigt uengageret, imens kvinden beskrives som det modsatte, men bør der overhovedet være tale om disse fasttømrede kønsroller? Der sættes i debatindlægget en skarp kritik af denne tankegang, hvor de går så langt og adspørg, om man frigør kvinden ved at nedgøre manden. Susan Liebe er i artiklen en kønsrolle specificerende debattør, som i sin kronik ”Hold nu kæft, hvor er jeg træt af drengerøve” tegner et nedgørende billede af manden og det omvendte af kvinden. Hun opstiller altså kønsrollerne og deres forskelligheder igennem en kritik af manden og en ”ros” til kvinden. Manden bliver skildret som et fordrukkent individ, som der udelukkende drives af sit begær. I vores senmoderne samfund, hvor lighed er et centralt begreb i forhold til kønsroller virker Susans udmeldinger snævresynet. Der er selvfølgelig tvetydige meninger i forhold til hvorvidt mænd er mere styret af sit begær end kvinder, men direkte at sige, at kvinden er et idyllisk individ uden begær, ja uden begær er eventuelt lidt tvivlsomt. Om mænd har et større begær end kvinder kan diskuteres, men den forskel som bliver nævnt i Susans kronik er gennemsyret af en feminists nedgørende syn på mænd.

Helt generelt bliver mænd mere og mere metroseksuelle. Helt tilbage i tiden gik mændene på jagt, og kvinden passede børnene og lavede mad. Dette har ændret sig markant, mændene laver mad, passer børn og går endda på barsel. Forskellen mellem kønsrollerne er blevet minimeret i forhold til adfærd, ikke bare i forhold til mændene, men også kvinderne. Kvinderne er på arbejdsmarkedet, og der ikke bare tale om serviceringsbranchen. Flere og flere kvinder besidder store chef roller med

Side 2

Side 2 af 3 ansvar for store virksomheder. Der er kvindelige betjente og kvinder i militæret, så alt i alt så har kvinderne minimeret uligheden mellem kønnene markant. Ud fra det ses beskyldningen om, at mændene skulle være familiemæssigt uengageret helt ud i hampen. I de fleste familier arbejder mand og kvinde lige meget, og har altså den samme familie tid. At mændene så ikke skulle være engageret i deres familie, når børnene eventuelt kommer hjem fra børnehave, men i stedet bare vil ud og ”knalde løs”, som Susan ifølge artiklen nævner i sin kronik virke usandsynligt. Selvfølgelig er der tilfælde, men at sætte alle mænd under en kam, er bestemt ikke fair.

Kampen om ligestilling startede for længe siden. kvinderne er nået langt i kampen omkring ligestilling, men spørgsmålet er så bare, om det har taget overhånd?

Debatten startede igennem litteraturen allerede i det moderne gennembrud (1870erne). Nærmere i forhold til Sædelighedsfejden, som var den store omfattende debat om kønsmoralen i samfundet.

Kvindernes stilling i samfundet var i forhold til manden underordnet. I det moderne gennembrud kæmpede kvinderne for moral, sædelighed, uddannelse, ligestilling, bedre mål og ikke mindst skilsmisse og den seksuelle dobbeltmoral. Kampen for "de svages” og de undertryktes rettigheder var en kæmpe inspiration for kvinderne i deres kamp for ligestilling, som når man kigger tilbage virker surrealistisk.

Et eksempel på litteraturen, som sætter ligestillingen under debat er Bjørnstjerne Bjørnsons drama En Handske fra 1883. Han kritiserede den sædvanemæssige ulighed, hvor mænd havde adgang til en erotisk udfoldelse før og uden for ægteskabet, som var kvinderne forment.

I forhold til lighed er der altså sket en markant udvikling, hvor man kan begynde at snakke om mænd og kvinder som lige. Den nuværende debat omkring mændene som ”sexafhængige” og usympatiske kan altså på flere måder tolkes som en hævn fra kvinderne. Når der kigges tilbage i tiden kan denne fortolkning sagtens begrundes, men efter kvinderne er blevet mere og mere indflydelsesrige i samfundet kan man sige, at kvinderne delvist er ved at overtage mandens rolle.

Dette ses f.eks. ved at flere mænd end nogensinde tager på barsel, og at mændene ligeså tit som kvinderne laver mad i huset. Samtidig kan en kvinde ligeså godt være utro i et forhold som en mand, så derfor er spørgsmålet ”frigør man kvinden ved at nedgøre manden?” Enormt centralt i forhold til den nutidige debat, da kvinderne har opnået den ønskede lighed på f.eks.

arbejdsmarkedet, men bibeholder deres kritik af mandens begær, som klart er inspireret af tidligere adfærd.

Side 3

Side 3 af 3

Efter min mening virker ”angrebet” mod mændene som snævresynet. I det samfund vi lever i kan man ikke snakke om et ”perfekt” og et ”udeligt” køn. Slet ikke når man tager højde for den enorme lighed, hvor det er begrænset hvor mange ting, som begge køn ikke har mulighed for. Samtidig er f.eks. utroskab på grænsen til at være en norm, og at give mændene skylden for dette er fejldelagtigt. Det kan godt være at procentdelen er større hos mændene, men at tro kvinder er hellige, og ikke kan være utro er utopi. Kvinden har ændret sig markant, da den har fået overført vaner fra manden, da man aldrig vil kunne snakke om utroskab fra kvinden tilbage i tiden. De to kønsrollers adfærd er nu så tæt op af hinanden, at man ikke kan snakke om det ene køn som en modsætning af den anden.

Alt i alt er denne kritik af manden i det senmoderne samfund snævresynet. Kritikkens grundlag kan kobles til tidligere adfærdsmønstre fra manden, hvor man sagtens kunne kritisere mandens adfærd.

Denne enorme ulighed er formindsket, og derved er kritikken af det ene køn i forhold til det andet yderst tvivlsom. Argumenterne i forhold til kritikken af manden er i hvert fald enormt præget af feminisme, da nøglebegreber er begær og nedprioritering af familie. Ud fra Susan Liebes meninger er spørgsmålet om kvinden frigøres ved at nedgøre manden Centralt. I forhold til feminisme er spørgsmålet oplagt, da den klare nedgørelse af manden ses i Susans udmeldinger. Ud fra artiklen bliver kvinden altså frigjort af at nedgøre manden, hvilket kan forklares ud fra den tidligere underminering af kvinderne som f.eks. kritiseres i Bjørnstjerne Bjørnsons drama En Handske fra

1883. Kønsrollerne vil foreviget blive diskuteret. Derfor mener jeg at det er central at spørge, hvad du mener om kønsrollerne. Er de overhovedet eksisterende i det senmoderne samfund? Eller er mænd og kvinders adfærd mere eller mindre smeltet sammen? Kan man snakke om det ene køn, som drevet af begær, imens det andet har et undertrykt begær i et samfund, hvor der på det adfærdsmæssige plan er så mange ligheder mellem kønnene?

7513 tegn mm.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.