Et eksempel fra HTX 3. år
Bestemmelse af Ethanolindhold i Vin - Rapport i Kemi
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HTX 3. år i Kemi B og fylder 9 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Teori
- Princippet i destillationen og analysemetoden
- Alkoholers egenskaber
- Fremstilling af anvendelse af ethanol
- Formål
- Hypotese
- Apparaturliste
- Kemikalieliste
- Fremgangsmåde
- Fejlkilder
- Afvigelser
- Beregninger
- Konklusion
Uddrag fra opgaven
Teori
Princippet i destillationen og analysemetoden
Princippet i en destillation er at omdanne en væske fra noget til noget andet f.eks. kan havvand omdannes til drikkevand ved destillation. Man destillerer en væske. Produktet af destillationen kaldes for destillatet. Ved destillation adskiller man væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter. Denne adskillelse sker ved at opvarme blandingen i en beholder indtil et af stofferne fordamper. Stoffet som er blevet fordampet afkøles til fortætning og kondensatet opsamles i en separat beholder.
Når man har lavet destillationen kan man analysere destillatet. Har man destilleret vin kan man analysere destillatet og se hvor meget ethanol det indeholder. En ethanolanalyse baserer sig på at ethanol oxideres af dichromationer til eddikesyre. Reaktionen ser sådan ud: Cr O C H OH H Cr CH COOH H O Vi bruger et overskud af dichromationer så der kommer nogle rester af dem efter at al ethanolen er blevet oxideret til eddikesyre. For at finde ud af hvor mange dichromationer der er blevet brugt til oxidationen af ethanol laves der en anden reaktion, hvor overskuddet af dichromat bruges til at oxidere jern(II)-ioner til jern(III)-ioner. Reaktionen ser sådan ud: 6 14 2 6 7Cr O Fe H Cr Fe H O Reaktionen udføres som en titrering, hvor jern(II)-ioner (i form af ammonium jern(II)-sulfat) tilsættes fra en burette indtil omslagspunktet er nået. Ved omslagspunktet sker der farveskift. Der tilsættes nogle dråber af redox-indikatoren ferroin for at kunne se omslagspunktet.
Alkoholers egenskaber
En alkohols fysiske egenskaber er for eksempel dens smeltepunkt eller dens kogepunkt. Alkoholen har et meget højere kogepunkt end det carbonhydrid det kommer af. Som eksempel kan nævnes at ethanol (78˚C) har højere kogepunkt end ethan (-89˚C). Alkoholer med op til tre C-atomer er fuldstændig blandbare med vand. Denne vandopløselighed aftager dog hvis den hydrofobe del af molekylet bliver større. Alkoholer der kun indeholder en OH-gruppe er letopløselige i svagt polær eller upolær opløsningsmidler.
Hvis vi for eksempel tager alkoholen 1- Butanol som er vist herunder CH CH CH CH OH Ud fra denne kan der siges følgende. På disse molekyler er det altid OH-gruppen der bestemmer dens funktion, altså den kemiske egenskab og OH-gruppen bliver derfor også kaldt funktionelgruppen. Det vil sige at der sker en reaktion ved OH-gruppen og det C-atom som OHgruppen er bundet med. Resten af molekylet er meget lidt reaktionsdygtig da det er ligesom en alkan.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.