Et eksempel fra STX 1.g
Cracking af Paraffinolie - Rapport i Kemi
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 1.g i Kemi B og fylder 6 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Cracking af paraffinolie
Formål: At cracke blandingen af store alkaner til mindre molekyler ved høj temperatur, og ved hjælp af en katalysator. Derefter at lave undersøgelser af reaktionsproduktet Materialer: Kemikalier: 250 ml kolbe Perlekatalysator Trefod 10 ml paraffinolie Bunsenbrænder bromvand Glasrør Prop med 1 hul Slanger 2 reagens glas Porcelænsskål Teori: Råolie er den sorte, tyktflydende ubehandlede olie, som findes i jordens undergrund. Ved raffinering (en proces som skiller og behandler olien til bl.a. benzin) behandles råolien således at der opnås flere produkter.
Fællesbetegnelse for destillater af råolie med kogepunkt typisk mellem 180° og 400° C Når råolien kommer til olieraffinaderiet, sker der først en destillation. Ved destillationen opdeles olien på grund af alkanernes forskellige kogepunkter i en række fraktioner. Olien opvarmes, så de fleste af forbindelserne kommer på gasform. De skal igennem et system hvor temperaturen bliver lavere des længere de kommer, til de til sidst fortættes. Efter destilleringen gennemgår de forskellige fraktioner nogle processer, før de er klar til brug. De molekyler, som danner grundlaget for fremstillingen af benzin, udgør cirka 15 til 30 procent af råolien. Det er carbonhydrider med 5 til 10 carbon-atomer. Når man adskiller benzin fra olie, udnytter man altså råoliens kogepunkter. De fleste stoffer i råolie er carbonhydrider, de indeholder carbon- og hydrogenatomer. Fraktionerne skal omdannes for at blive til mere anvendelige produkter med forskellige funktioner og egenskaber. Der er to procestyper: Reforming, omdanner den indre struktur i molekylerne, hvorved der dannes andre stoffer, som har en større anvendelsesværdi. Der er altså tale om at reformere alkanerne i benzinen. Det forgår ved at fraspalte methylgrupperne hen over en platin ved høj temperatur.
Cracking, betyder nedbrydning af f.eks. alkaner med mange carbonatomer til færre carbonatomer.
Eks.
C H C H + C H + 2 C H Paraffinolie Ved craking vil kogepunktet, antændelsespunktet og soddannelsen under forbrændingen, plus evnen til at reagere med brom (halogen) adskille sig fra paraffinolie. Navngivningen af carbonhydrider forgår ved at man først finder ud af, om der er tale om alkaner, alkener eller alkyner. Dette kan hurtigt gøres ved at finde ud af, om der er enkeltbindinger mellem C-atomerne hedder de alkaner (C–C), hvis der er dobbeltbindinger kaldes de alkener (C=C) og tripelbindinger bliver kaldt alkyner (C≡C). Hvis temperaturen er lav (alkanen vil ikke ødelægge) eller hvis der ikke er nok O tilstede, vil forbrændingen blive ufuldstændig. Hvis dette sker, vil der dannes sod (frit carbon).
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.