SOP: Flexicurity eller Mobication i Teknologi og Samfundsfag

Side 1

Opgaveformulering

Nogle af de argumenter, der fremføres i den offentlige debat handler meget om de økonomiske modeller og perspektiver. Er der god økonomi i velfærd? Er velfærd det samme som velstand. Ideer og kampagner giver mange bud på det, men hvad er det rigtige billede egentlig?

- Hvad er Flexicurity og Mobication?

- Hvilke ligheder og hvilke forskelle er der på de to modeller?

- Analysér og diskutér samspillet mellem velfærd og arbejdsmarked i de to modeller.

- Find eller opstil selv en simpel case, hvor du belyser modellerne og hvor du ligeledes påpeger

fordele og/eller ulemper ved disse (gerne med beregninger, hvis det er muligt).

- Giv en kort redegørelse for de væsentligste samfundsmæssige konsekvenser ved modellerne.

- Giv med baggrund i dine analyser og casen et begrundet bud på, hvilken model, du mener er bedst.

Du forventes desuden at benytte redskaber og metoder fra begge deltagende fag.

Side 2

Flexicurity eller

Mobication?

Morten Thornelius

Område: Flexicurity eller Mobication?

Teknologi A og Samfundsfag B

Vejledere: Kurt Greis og Janus Tange Wald

EUC’s Højere Teknisk Eksamen i Køge 2011

Side 3

Abstract

There are today a lot of discussions in the political debate about how to deal with the economical crisis.

This project will try to figure out if there could be a link between a generous welfare system and the strong private sector. To solve this dilemma, there will be included two different competition models. There are in Denmark today both in consideration for the best viable way of structuring the financial system. There will also be included a discussion of the relations between welfare and the free market, in contexts to the two models. After this there are made a simple comparison case between two different working classes

benefits and/or consequences. This illustration is also in context to the two models. The consequences that

these two models can have to society, will also be explained in this project. Through these descriptions of the two models, I have chosen the model called "mobication" to be my choice of the most appropriate to the Danish economy infrastructure. In my project, I can conclude based on the analysis and observations that there is good wealth and prosperity in having a high rate of taxation policy in Denmark. Without the high taxation, the unemployment rate will rise and the school system will experience a decrease of financial

support. That would/could have a bad influence on the education of the Danish people, which will affect

the Danish economy badly, but also weaken our competitive position.

Side 4

Indholdsfortegnelse

FLEXICURITY ELLER MOBICATION? ..................................................................................... 2 Abstract ................................................................................................................................................ 3 Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 3 Indledning ............................................................................................................................................ 5 Metodeafsnit......................................................................................................................................... 5 FLEXICURY .......................................................................................................................................... 5 MOBICATION ....................................................................................................................................... 6 REDEGØRENDE OPSAMLING FOR MODELLERNE ................................................................................. 7 Fra Flexicurity til Modication .............................................................................................................. 7 Velfærd og arbejdsmarked ............................................................................................................... 8 Case omkring to forskellige samfundsniveauer indenfor modellerne ........................................... 9 Direktøren ............................................................................................................................................ 9 En socialassistent ............................................................................................................................... 10 Modellernes mulige konsekvenser for samfundet ......................................................................... 11 Mit eget bud på den rigtige model at føre i Danmark .................................................................. 13 Konklusion ........................................................................................................................................ 14 Kildeliste ....................................................................................................................................... 14-15

Side 5

Indledning

Samfundsøkonomi er i dagens Danmark blevet en meget stor betegnelse indenfor den politiske verden, som der jo hele tid bruger ordet i den offentlige debat. Det som denne rapport går ind og besvarer, er om der kan være en sammenhæng mellem velfærd og velstand. For at kunne besvare dette spørgsmål, vil der blive inkluderet to arbejdsmodeller som hedder flexicurity og mobication.

Der vil ud fra disse modeller blive analyseret og diskuteret omkring velfærdssystemet og arbejdsmarkeds samspil i Danmark. Efter at grundlaget for modellerne er blevet lagt, vil der blive belyst omkring lønmodtagernes fordele og ulemper i en case, hvori de to modeller vil blive belyst.

Der bruges til det formål to forskellige økonomiske erhvervspersonligheder, som henholdsvis er på det højere og det lavere lønningsniveau. Derefter vil der blive lavet en redegørelse for de

væsentligste samfundsmæssige konsekvenser modellerne ”teoretisk/redegørende” kan skabe i

samfundet. Til sidst vil der på baggrund af besvarelserne af problemstillinger i opgave-formuleringen, blive givet et begrundet svar på hvilke af disse to modeller, der er bedst ført i Danmark. Konklusionen vil så afrunde problemfeltet, om der kan være vækst og velstand i velfærd.

Metodeafsnit

I denne opgave følges den teknologiske fremgangsmåde ” Kortlægning”, som har en katalogisk fremgangsmåde. Det vil sige, at det først er det mest relevante, der vil blive beskrevet efterfulgt af sekundære felter indenfor teknologien. Man opdeler vigtigheden af de teknologiske aspekter teknologien har, så fordybelse af et bestemt fagområde indenfor teknologien vil kunne blive beskrevet. [1] Opgaven vil også følge en kvalitativ metodefremgang, da de omtalte konkurrence-modeller ikke kan måles på nogen kvantitative måder. Man kunne godt have inkluderet statiske målinger i teksten, men eftersom der er flere variabler, der medvirker i modellerne, har jeg valgt at skrive subjektivt i forhold til de forskellige modellers virke. Det er jo lidt svært på baggrund af ukonkluderende statistik, at kunne konkludere et dokumenteret resultat. Dette vil så påvirke min fjerde problemstilling, som gerne må indeholde beregninger hvis muligt. Da projektet er en blanding mellem fagene teknologi A og samfundsfag B, så vil der i den samfundsmæssige del af opgaven blive skrevet i modellen Logisk empirisme (Positivisme) [2], som tager udgangspunkt i det beskrevne i teknologi A (kortlægningsmodellen) er korrekt empirisme.

1

Dannemand Grundnotat, p 5, 6

2

Samfmetode, p Logisk empirisme (Positivisme)

Side 6

Flexicurity

Flexicurity er en konkurrence-velfærdsmæssig model, som der blev skabt af Hans Andriaansen i

1995. Hovedpunktet i modellen er at man igennem offentligt sikkerhed kan understøtte individets

tilbagegang/indtrædelse til arbejdsmarkedet. Dette kræver et højt skattetryk, som kan betale for

sikkerheden i form af sundhedsvæsen, uddannelse, aktivering osv. Disse ordningers primære funktion er at kunne hjælpe med til et konkurrencedygtigt samfund, som erhvervslivet kan trække på i sidste ende. Man opnår både et højt fagligt niveau i erhvervet samt en lavere arbejdsløshed, når man betaler skat til statens ”forberedelser til arbejdslivet”. Flexicurity fokuserer også meget på numerisk fleksibilitet, som i det store billede lader virksomheder ansætte og afskedige folk på baggrund af manglende ledighed eller faldende efterspørgsel på serviceydelsen. Det er på denne måde, at man opnår et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der kan tilpasse sig produktivt. Det er så erhvervslivet, der kan belønne folk med jobsikkerhed (kontrakter) og arbejdstidsfleksibilitet

(overarbejde, deltid og større indkøbskraft), der kan medvirke til at gøre arbejdslivet mere attraktivt end aktiveringsunderstøttelse. Man skaber et bærende samfund, hvori de beskæftigede bidrager gennem skatten til at få folk tilbage - eller udlært, til udfordringerne på arbejdsmarkedet. Så teorien er en sammenkobling af både et sikkerhedsnet for den enkelte i offentligheden, men også et frit udbud og efterspørgsels erhvervsmarked. Dette betyder at arbejdskraften får en funktionel fleksibilitet, som gør, at der kommer konkurrence for arbejdsbyrden i det private samt det offentlige. Det er folks integritet i uddannelsesprocessen og innovative evner på arbejdsmarkedet, der bestemmer lønniveauet i forhold til efterspørgslen på ens kompetencer. Dette giver en sikkerhed for enkeltpersonens beskæftigelse, da en eventuel fyring eller et sygdomsforløb kun vil betyde en videre omstilling på arbejdsmarkedet efter inaktiviteten. Man skaber dermed en hurtigere indtræden tilbage på arbejdsmarkedet for individet, samtidig med at man opretholder et effektivt velfærdsystem, der kan aktivere, helbrede, uddanne og understøtte folk til en fortsat eller

                           3
begyndende lang arbejdskarriere.

4

3

Arbejdsmarkedets og den danske flexicurity-model, p 13

Institutionel komplementaritet mellem velfærd og arbejdsmarkedet, p 44, 46, 47

Viden er det pureste guld i vor tid, p 15, 25
4

Andersen, Søren K. Fra flexicurity til mobication, p 3

Side 7

Mobication

Mobication er en konkurrence-velfærdsmæssig model, skabt af Søren Kaj Andersen og Ove Kaj Petersen. Modellen er udviklet fra flexicurity modellen, hvori forskellige dele er blevet modificeret.

Det første som er blevet omlagt i modellen, er uddannelsesapparatet, så det kan blive nemmere at kunne viderekvalificere sig. Hermed forstås, at arbejdskraften skal have nogle mere fleksible muligheder for at kunne tilpasse sig. Der er derfor blevet løsnet en lille smule op for de specifikke uddannelseskrav for de enkelte erhverv, samt lagt vægt på kurser og livslæring for individet. Så når folk kommer ud på arbejdsmarkedet skal deres sikkerhed ikke bestå så meget i en tilbagefaldende betalingsunderstøtningsordninger, men i stedet for et sikkerhedsnet af nye mulige uddannelses-potentialer indenfor deres ekspertiser. Man kan derved sikre at arbejdsløsheden falder, da man konstant tilpasser arbejdskraften til nye udfordringer i erhvervslivet. Beskæftigelsen af individet vil derfor ikke blive hæmmet, men derimod optimeret gennem fornyelse af fagkyndighed. Dette vil også give en større efterspørgsel på arbejdskraft, da kvalifikationsniveauet på arbejde stiger.

Sikkerheden på arbejdsmarkedet er derved også blevet forbedret af ændringerne, dog på bekostning af jobsikkerheden (mindre sikkerhed for individet for at kunne beholde sit faste job).

Konkurrenceevnen vil blive skubbet fremad, da markedet vil indrette sig endnu bedre efter en fri markedsøkonomi. Så modellen lægger meget vægt på, at Danmark ikke har en ærlig chance for at konkurrere med udlandenes produktionsomkostninger, men fokuserer i stedet for på mobiliteten og deri konkurrenceevnen, der vil kunne fremhæve dansk økonomi via uddannelse og innovative arbejdsomlægninger (inkludere et geografisk, miljømæssigt og teknologisk aspekt), så man kan skabe større motivation, kvalifikationer og bedre omstillingsmuligheder inde og ude af

           5
erhvervslivet.

”[…]Mobication understreger at koordineringen mellem arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik

                                                    6
bliver altafgørende for virksomhedernes konkurrenceevne […]”

7

5

Viden er det pureste guld i vor tid, p 2.16

De nordiske landes konkurrencedygtighed fra flexicurity til mobication, p 4,5,6,7,8
6

Andersen, Sørensen K. Viden er det pureste guld i vor projekt. p 28

7

Andersen, Kaj Sørensen. Fra flexicurity til mobication. p 10

Side 8

Redegørende opsamling for modellerne

Fra Flexicurity til Modication

Grundstenen for modicationsmodellen er flexicurity-teorien. Dog udskiller modicationsmodellen sig på uddannelsesområdet, idet modellen koncentrerer sig mere omkring at optimere arbejdsbyrden gennem uddannelse, end at understøtte arbejdskraften gennem betalingsordninger. Der ligger dog det samme principielle velfærdsfundament i begge arbejdsmodeller, at de beskæftigede skal opretholde velfærden. Velfærden er også et principielt vigtigt grundlag for konkurrenceevnen i begge teorier, dog med to forskellige filosofier. Flexicurity handler om, at man gennem skatten kan skabe en sikret og velbalanceret offentlig sektor, som bringer folk tilbage eller ind i arbejdslivet.

Dette gøres ved hjælp af grundlæggende uddannelser samt ordninger, som f.eks. kontanthjælp med aktiveringsprogrammer. Man kan derfra motivere folk til at opsøge arbejdsmarkedet, på baggrund af manglende økonomisk købekraft (livskvalitet). Modicationsteorien går stort set ud på det samme, men her er der fokuseret på arbejdskvalifikationerne, der skal aktivere og motivere arbejdskraften.

Derved har man skabt et arbejdsmarked, hvori en livslang karriere bliver en nødvendig. Man har dermed taget jobsikkerheden fra lønmodtageren, og omplaceret sikkerheden i uddannelse. På den

måde får virksomhederne større tilbøjelighed til at kunne uddanne/finde bedre kvalificeret

arbejdskraft til bestemte funktioner. Så flexicurity handler om, hvordan man kan opretholde et samfundsvelfærd gennem offentlig hjælp til arbejdsmarkedet. Men også at det er lønmodtageren, der skal have mulighed, for at stille højere krav til jobsikkerhed ved trepartsforhandlingerne.

Mobication går ind og ødelægger dette forhold, sådan at det er uddannelsessystemet, der vil stå mere for beskæftigelsessikkerheden for individet på arbejdsmarkedet.

Flexicurity

• Velfærden/beskæftigelse opløfter hinanden

• Sikkerhedsnet i velfærden

• Større jobsikkerhed for individet på arbejdsmarkedet

• Mindre magt i forhold til mobication for udvælgelse af kompetence blandt ansatte

• Fokuserer mindre på konkurrenceniveauet mellem arbejdspladserne end mobication

• Lader markedet kontrollere sig selv

Mobication

• Velfærden/beskæftigelse opløfter hinanden

• Sikkerhedsnet i velfærd og videreuddannelse

• Mindre jobsikkerhed for individet på arbejdsmarkedet

• Større magt i forhold til flexicurity for udvælgelse af kompetence blandt ansatte

• Fokuserer mere på konkurrenceniveauet mellem arbejdspladserne end flexicurity

• Prøver på at forbedre det frie marked gennem videre uddannelsestiltag

Side 9

Velfærd og arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet og velfærden er som beskrevet i de tidligere afsnit (flexicurity, modication og redegørende opsamling for modellerne) en vigtig anskuelse i modellerne, som er i symbiose med hinanden. Man kan altså ikke bare skabe et ekstremt lavt skattetryk, da det efter teorierne vil hindre Danmarks konkurrenceevne gennem forringelser af vores uddannelsessystem. Arbejdsløsheden vil også risikere at stige markant, da understøttelser som kontanthjælp og sygedagpenge vil have mindre effektvirkning på grund af mindre finansiering. Man skal dog heller ikke balancere det den anden vej, som f.eks. det at skabe et for stort skattetryk, da det i princippet kan ødelægge privat-sektorens finansering. Teorierne er nemlig fastbundet til, at det er arbejdsmarkedet, der supplerer til velfærden gennem skattetrykket. Men hvis skattetrykket kulminerer konkurrenceevnen rent økonomisk på grund af f.eks. udenlandsk konkurrence, vil der til sidst ikke være nogen penge at opretholde velfærden for. Man kan altså ikke skabe et velfærdssystem ved at lave understøtnings-ordninger, som er mere attraktive end selve livet på arbejdsmarkedet. Man er nødt til at finde ud af hvad landets ekspertise på det frie arbejdsmarked skal være, og derefter specialisere sig i det for at være konkurrencedygtige. Flexicurity-modellen er den model, der bygger arbejdsmarkedet op på

forskellige samfundsklasser gennem uddannelsen, der aktiverer/hjælper folk tilbage til deres

beskæftigelse, når de har brug for det. Mobication modellen ødelægger dette forhold i flexicurity-modellen til arbejdsfordelingen, sådan at det er arbejdsmarkedets mangler der dikterer videre-

uddannelse/kvalifikationer for individet. Men et fælles fundament i begge modeller er, at det er

velfærden, der skal bære den danske økonomi fremad. Derved er der diskussion omkring hvordan samfundets velfærd og arbejdsmarkedet skal indrette sig, så de bedst kan imødekomme den nye finanskrise. Skal man ofre jobsikkerheden for individet på arbejdsmarkedet, for derimod at sikre

folks arbejdsbeskæftigelse gennem nye kvalifikationer/uddannelse? Eller skal man lade

erhvervslivet opretholde bedre ansættelseskontrakter for den individuelles sikkerhed på arbejdsmarkedet, for så at sikre lønmodtageren et mere sikkert indkomstgrundlag? Vil videre-uddannelse virkelig kunne hjælpe Danmarks økonomiske problemer, eller vil det kun dræne ressourcer fra hjælpsomme midler som f.eks. aktiveringsprogrammer? Kan en mulig omstilling af erhvervslivet ikke også have en negativ effekt, eftersom folk som har taget en specifik uddannelse ikke længere har så stor sikkerhed for vedligeholdelse af deres stillinger? Eller vil den nye mobicationsmodel hjælpe Danmark til at udgøre en forøget konkurrenceevne, som dermed kan redde danske virksomheder, fra ikke at blive udkonkurreret af udlandet?

Så velfærd og arbejdsmarkedsbaggrundene i modellerne bygger begge to på at kunne fremhæve dansk økonomi. Spørgsmålet er så bare hvilken af disse to modeller, der bedst kan skabe grundlaget for vækst i Danmark.

Side 10

Case omkring to forskellige samfundsniveauer indenfor modellerne

Denne case er et indblik i hvordan de to forskellige modeller, både har negative og positive indvirkninger på arbejdsmarkedets høje og lave lønningsniveauer. Modellerne er skrevet ud fra to enkelttilfælde, som fremgår som en socialassistent der er på et lavt lønningsniveau og en ny direktør med eget firma som er på en startløn. Erhvervserfaringen i begge tos eksempler ligger på 2 år, dog varierer de i alder et år fra hinanden.

Direktøren

Løn Alder Erfaring Køn Sektor

35.000 kr 37 år 2 år Mand Privat

8

Flexicurity for direktøren

Flexicurity er en meget god velfærdsmodel for direktøren, da han er ekstremt afhængig af uddannelsessystemet, der er Danmarks must for konkurrencedygtighed. Aktiveringsprogrammer, lave understøttelsesordninger og et godt sundhedsvæsen giver ham også en bedre mulighed for at få arbejdskraften tilbage eller ind i virksomheden igen, som dermed omdannes til kapital. Dog kan han ikke lide at skatten bliver for høj, da han så risikerer at miste konkurrenceevnen i forhold til udlandenes lønningsniveau. Så flexicurity-modellen er for hans firma et paradoks, som balancerer på en tråd mellem innovativ skabelse, beskæftigelse og arbejdsomkostninger.

For ham selv som individ på arbejdsmarkedet er modellen ikke særlig hensigtsmæssig. Han kan få understøttelse, hvis hans firma går ned økonomisk, eller hans helbred svigter. Men da arbejdsmarkedet i dag er meget presset af den økonomiske krise og dermed har et højere konkurrenceniveau om stillingerne, risikerer han at blive for specialiseret inde for et bestemt område, som kan sætte ham lidt i stå i forhold til markedets svingende efterspørgsel på innovative ledere.

Mobication for direktøren

Mobication er for hans virksomhed en fantastisk velfærdsmodel, som giver ham en bedre mulighed for faglig kompetence blandt virksomhedens medarbejdere. Mobication giver ham altså en løbende uddannelse og et motiverende læringsprogram for hans arbejdsstyrke, som gavner hans firmas innovative evner på konkurrencemarkedet. Det vil også blive lettere for ham at ansætte og afskedige folk, da lønmodtageren ikke længere kan finde nær så meget sikkerhed i arbejdskontrakten. Dette vil også betyde, at det faglige niveau bliver højere, idet konkurrencen for højt kvalificeret arbejdspladser stiger.

8

Lønstatistik.dk over direktør, p 1

Side 11

Mobication er også et ekstremt brugbart redskab for hans egen karriere, idet finanskrisen har svækket hans egen sikkerhed på arbejdsmarkedet. Men via et overbyggende uddannelsessystem kan han videreuddanne sig inde for subjektive jobstillinger indenfor hans hovedkvalifikationer.

En socialassistent

Løn Alder Erfaring Køn Sektor

22.000 kr 36 år 2 år Kvinde Kommunal

9

Flexicurity for socialassistenten

Flexicurity er for socialassistenten et rimeligt godt velfærdssystem, som kan hjælpe hende med

understøttelse i tilfælde af fyring/sygemelding. Det er så den model der sikrer hendes jobsikkerhed

bedst, idet der ikke er nær så meget konkurrence omkring arbejdskraften fra arbejdsgivernes side end mobicationsmodellen. Flexicurity er også bedre for den inaktive uddannelsesbevidste socialassistent, idet der så ikke vil blive taget for mange penge fra det offentlige system til uddannelser for højere ledere. Dette er fordi at den uddannelsesinaktive, vil kunne få en bedre

understøttelse/sygebehandling, da pengene vil blive brugt mere på uddannelsesområdet.

Mobication for Socialassistenten

Mobication er faktisk en god model for socialassistenten, hvis hun udnytter den rigtigt. Hun vil gennem mobication få store chancer for at kunne videreuddanne sig inde for sit eget erhverv. Dog vil modellen have modsat effekt, hvis hun f.eks. ikke videreuddanner sig. Hun vil nemlig igennem denne her model miste endnu mere af sin jobsikkerhed, da hendes arbejdsgiver kan vælge at være mere kræsen ved ansættelser. Det vil betyde for hende, at hun vil blive dårligere stillet i forhold til dem som benytter denne nye mulighed. Men hvis hun benytter sig af det nye uddannelsesaspekt, vil hun også kunne forbedre sin chance for at kunne blive på arbejdsmarkedet. Så i hendes situation er modellen både et plus, da hun kan finde bedre uddannelsesmuligheder i den, men også et minus da hun vil få sværere ved at konkurrere med bedre kvalificerede kollegaer om de samme stillinger.

Mobication er også meget godt for hende, da ideen med mobication er at kunne vedligeholde danske arbejdspladser igennem konkurrence og arbejdsomlægninger. Det vil gå ud over den offentlige sektor, som hun er i, hvis den danske stat mister indtægter gennem den private sektor.

Hun vil så risikere at blive en af dem der bliver fyret via nedskæringer.

9

Lønstatstik.dk over socialassistent, p 1

Side 12

Modellernes mulige konsekvenser for samfundet

Flexicuritymodellen har gennem de sidste par år, været anvendt i det danske system. Men problemerne med finanskrisen har skabt større konkurrence med udlandenes omkostningsniveauer, som danske arbejdspladser ikke kan konkurrere med. Det er derfor vigtigt at man får skabt nye produktive virksomheder, som kan bære det danske velfærdssamfund. Uden fornuftige redskaber i den private sektor, vil man risikere, at arbejdspladserne flytter til udlandet. Dette kunne betyde for beskæftigelsen at den vil falde, og at den danske statskasse ikke får inddrevet så meget skat til de offentlige systemer. Det kunne give katastrofale følger for de kommende generationer i erhvervslivet, da skatteindtægter har en stor betydning for kommende generationers fagligheds-niveau. Arbejdsomlægningerne i mobicationsmodellen, vil teoretisk kunne redde danske virksomheder gennem innovative kurser og livslæring, men også være med til at ødelægge den private sektors lavtlønnedes jobsikkerhed. Jobsikkerhedsforringelserne kan give arbejdsgiverne

mere magt/udvælgelse over de ansatte, som vil betyde dårligere stillinger for nye/ufaglærte. Dette

kan medføre endnu større ujævnhed i klassesamfundet. Så hvis man indfører et højere uddannelses-

/kvalifikationsniveau og ikke kun for topstillinger, men også for lavt lønnede, så vil man risikere, at

Danmark bliver et endnu større ulig klassesamfund. [10]

10

Fra De nordiske landes konkurrencedygtighed, p 36

Side 13

Mit eget bud på den rigtige model at føre i Danmark

Det første jeg synes, at man skal prioritere, før man bare tilfældigt vælge imellem modellerne, er at det er vores velfærd der opretholdet samfundet, som så arbejdsmarkedet opretholder. Det er derfor vigtigt, at man tager højde for at følge den mest gavnlige model for dansk vækst i fremtiden. Derfor er mit bud mobication, da det er den model, som jeg ser mest fremgang i økonomien med.

Mobicationsmodellen tager nemlig højde for de højere arbejdslag af samfundet, som så muliggøre

deres viderekvalificering. Dette vil godt nok give den lavtlønnede sværere ved at få/holde fast i et

job. Men stramningen på uddannelseskravene synes jeg kun vil forbedre dansk konkurrence til udlandet, som så vil kunne betale for velfærden. Finanskrisen har også svækket det høje lag rent økonomisk, så virksomheder rundt i Danmark har været nødt til at lukke. Jeg synes at pengene til videreuddannelse efter indtrædelse på arbejdsmarkedet bliver bedre givet ud, end på overførsels-indkomster. Det er konkurrencen mellem arbejdsstyrken, som jeg godt kan lide i mobications-modellen, da det kun vil sikre en bedre økonomisk skatteindtægt ved vedligeholdelse af danske arbejdspladser. Jeg synes dog også, at der skal være en vis standard indenfor det offentlige system, da det er den der holder den lave arbejdsløshed nede. Det er også derfor at valget falder på mobication, da man jo skal være realistisk når det kommer til finanspolitik. Det nytter ikke noget at man forgælder sig for meget for at kunne oprette kvaliteten af velfærden. Dette vil i sidste ende skade den private sektor. Som beskrevet i mobicationsmodellen, er det skattevæsenet der skal betale for uddannelse og livslæring. Så mobicationsmodellen betyder ikke nødvendigvis et mindre skattetryk, idet den har en liberalistisk virkning, men i stedet en mulighed for at kunne imødekomme den seneste finanskrise. Finanskrisen har nemlig forøget konkurrencen med udlandenes omkostningsniveauer, som jo betyder at private virksomheder vil få det sværere ved at få afsat deres produkter i ind- og udland. Så det er den innovative arbejdsomlægning, der skal føre Danmark tilbage efter min mening, til at blive en af verdens rigeste lande igen. Det er så først efter at man har imødekommet konkurrenceudfordringer skabt af finanskrisen, at man kan overveje om den sociale omfordelingsforandring i den offentlige sektor, skaber et strukturel forbedring til konkurrenceevnen i Danmark.

Et andet synspunkt er, at Danmark er et ligestillingsland, hvor man forsøger at skabe så lille en klasseopdeling som muligt. Dette er flexicurity bedre til at efterleve, da det jo er sikring af de lavtlønnede modellen fokuserer på. Men ifølge min holdning, så er det den danske vækst der skal komme i første række. Som jo betyder at flexicurity efter min mening ikke kan leve op til de fundamentale forandringer for konkurrence på arbejdsmarkedet.

Side 14

Konklusion

Hvis man kigger på Danmark som et stort politisk billede, vil man opdage, at selv når den liberale regering sidder ved magten, at der er højere skatter i forhold til udlandet. Dette er ikke tilfældigt, men en absolut nødvendighed for at kunne opretholde samfundets konkurrenceevne. Så den offentlige debat omkring investeringer i velfærden er i realiteten også en skjult langtidsinvestering

for den individuelles beskæftigelse/færdigheder ved indtrædelse på arbejdsmarkedet. Så for et land

som Danmark, som jo er afhængig af veluddannede og lav arbejdsløshed ligger vores velstand i, at vi har et velfærdssystem, som supplerer til arbejdsmarkedet. Problemet er så i den politiske verden, hvordan man skal indrette velfærden for at kunne få optimal udbytte af den. Man kan nemlig godt styrke konkurrencedygtigheden ved at sænke skatten, idet at man så kan få en større udvidelse på arbejdsmarkedet. Altså det at virksomheder og lønmodtagere kan tjene mere, og deri udvide deres forretninger. Men så igen ved at sænke skatten, risikerer man at beskadige fagligheden på arbejdsmarkedet, samt skabe en højere arbejdsløshed.

Side 15

Kildeliste

1)Andersen, Per D og Jørgensen, Birte H:”Kortlægning”

Dannemand Grundnotat.pdf ? september 2001

http://153/rispubl/SYS/syspdf/dannemand_grundnotat.pdf ( )

2)Friisberg, Gregers ” Logisk empirisme (Positivisme)”

Samfmetode.htm Ukendt udgivelse

http://www.gf.dk/samfmetode.htm ( )

3) Sørensen, Christen. Arbejdsmarkedet og den danske model. 1.udgave. Academica, 2006

3)Klindt, Mads P ” Den danske flexicurity-model: System og funktionsmåde, Flexicurity-modellens dynamiske effekter” vb.auu.dk ? december 2009

http://vbn.aau.dk/files//Klindt_MP_2010_Institutionel%20komplementaritet%20mellem

%20velf%C3%A6rdsstat%20og%20arbejdsmarked.pdf ( )

3)Rosenberg, Anders H. Ohlsen, Britta og Hviid, Signe H ” Flexicurity og Mobication, The Golden Triangle” rudar.ruc.dk 21 Juni 2010

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/5298/3/Viden%20er%20det%20pureste%20guld%20i%20vor%2

0tid-Projektrapport.pdf ()

4)Andersen, Søren K. Fra flexicurity til mobication. 2010 Kilde:

http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:iZJF5HuRLxMJ:https://www.fanet.dk/Nyheder/Sidst
eNyt/Microsoft_PowerPoint_-
_Finanssektoren_flexmobi_01.09.10.pdf+Fra+flexicurity+til+mobication+s%C3%B8ren+kaj&hl=d
a&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEEShd8IPHz_-9cplqnCqFNwk5UclaDGW1-

HPyIHC0CE2iuth354mc8NqRef1qib8nHDp9oIp6wBMfkYgn4ToQ9mAm-

kJcfvw6egMMnXM2FrDJqXL6MvxK0_2eGSJ0C9ZrX3nTbnDL&sig=AHIEtbTqfep2HL4bzQRS

ZFZKL5fDQMX6_g FAOS, Københavns Universitet Dias 3

5) Rosenberg, Anders H. Ohlsen, Britta og Hviid, Signe H ”Mobication” rudar.ruc.dk 21 Juni 2010

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/5298/3/Viden%20er%20det%20pureste%20guld%20i%20vor%2

0tid-Projektrapport.pdf ()

5) Andersen, Søren K. Pertersen, Ove K ” Mobication hvad er det? Mobication- hvorfor? , Mobication – Muligheder, Mobication udfordringerne”

Faos.ku.dk ? Januar 2010

http://faos.ku.dk/pdf/forskningsnotater/forskningsnotater_2010/Fnotat_107.pdf/ ()

Side 16

6) Rosenberg, Anders H. Ohlsen, Britta og Hviid, Signe H ” Mobication. p 28” rudar.ruc.dk 21 Juni 2010

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/5298/3/Viden%20er%20det%20pureste%20guld%20i%20vor%2

0tid-Projektrapport.pdf ()

7) Andersen, Søren K. Fra flexicurity til mobication. 2010 Kilde:

http://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:iZJF5HuRLxMJ:https://www.fanet.dk/Nyheder/Sidst
eNyt/Microsoft_PowerPoint_-
_Finanssektoren_flexmobi_01.09.10.pdf+Fra+flexicurity+til+mobication+s%C3%B8ren+kaj&hl=d
a&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEEShd8IPHz_-9cplqnCqFNwk5UclaDGW1-

HPyIHC0CE2iuth354mc8NqRef1qib8nHDp9oIp6wBMfkYgn4ToQ9mAm-

kJcfvw6egMMnXM2FrDJqXL6MvxK0_2eGSJ0C9ZrX3nTbnDL&sig=AHIEtbTqfep2HL4bzQRS

ZFZKL5fDQMX6_g FAOS, Københavns Universitet Dias 10

8) Ingen forfatter,? Kilde: http://www.lonstatistik.dk/lonninger.asp?job=Direktor-4183 Dansk

lønstatistik.dk for direktører ()

9) Ingen forfatter? Kilde: http://www.lonstatistik.dk/lonninger.asp?filter=1 Dansk lønstatistik.dk

for socialassistenten ()

10) Peterson, Ove K. Andersen, Søren K og Lubanski, Nikolaj (Eksempel 2: Løbende kompetenceudvikling – samspillet mellem folk i arbejde og deres muligheder for at efteruddanne sig p 36)

Faos.ku.dk ? 2011

http://faos.ku.dk/pdf/boger/2011/De_nordiske_landes_konkurrencedygtighed_160811.pdf/

()

24578 tegn uden mellemrum, forside og billedetegn