Besvarelse af opgave om det økonomiske kredsløb og boligmarkedet | Samfundsfag A

Side 1

[navn fjernet] 2.e Samfundsfag Afleveres d. 19/2-2016

1

Samfundsfagsopgave – økonomi

Det økonomiske kredsløb og boligmarkedet

Opgave 1

Redegør i hovedtræk for det økonomiske kredsløb, herunder for, hvilke pengestrømme der er mellem de forskellige sektorer i kredsløbet.

http://gymportalen.dk/sites/lru.dk/files/columbus/figur10.3.jpg

*der mangler en pil mellem ”husholdninger” og ”udlandet”

Det økonomiske kredsløb består af 5 hovedsektorer. De 5 hovedsektorer er virksomhederne, husholdningerne, den offentlige sektor, den finansielle sektor og udlandet.

Virksomhederne kan i Danmark være eksempelvis Lego eller Mærsk. Deres rolle i det økonomiske kredsløb er, at ansætte arbejdere fra husholdningerne til at udføre et stykke arbejde. De ansatte bliver belønnet med en løn, som udbetales af virksomheden. Virksomhederne udbetaler også penge til andre virksomheder for at købe råvarer, halvfabrikata og maskiner til deres produktion.

Indtægterne i virksomhederne kommer fra deres salg. Det kan være af varer eller tjenester.

Udgifterne i virksomheden er udgifter til arbejdskraft, råvarer og kapitalapparat. Når virksomhederne får overskud af produktionen, altså profit, går pengene til ejerkredsen eller investering i nyt produkts apparat. Hvis virksomheden er personligt ejet, og virksomheden får profit, så går profitten til ejeren og til forrentning og eventuelt pensionsopsparing.

Husholdningerne er borgerne og arbejderne. Det er dem, der betaler for at modtage en virksomheds varer eller tjenester. Køb af varer kræver, at husholdningerne har penge på lommen, hvilket de får for at arbejde for eksempelvis virksomhederne.

Den offentlige sektor er staten, kommunerne og regionerne. De producerer tjenester til husholdningerne og private erhverv. Disse tjenester er i Danmark eksempelvis bygning af skoler, sygehuse og derudover også ældrepleje og politi. De sørger for at udbetale løn til de ansatte, som de, som nævnt tidligere, bruger på varer og tjenester i den private sektor. Den offentlige sektor udbetaler også indkomstoverførsler til husholdningerne og giver tilskud til private erhvervsvirksomheder. Der bliver i den offentlige sektor modtaget penge fra husholdningerne og virksomhederne i form af skat og afgifter. Sidst men ikke mindst giver den offentlige sektor husholdningerne offentlig service og infrastruktur såsom veje, kloakker, vand og el forsyning.

Den finansielle sektor er banker og kreditorer. Den finansielle sektor er ikke særlig stor i forhold til resten af økonomien målt på ansatte, men den har dog en stor betydning for hvordan det samlede økonomiske kredsløb fungerer. Hovedparten af virksomhederne og husholdningernes opsparing placeres i den finansielle sektor. Omvendt har virksomheder og husholdninger mulighed for at

Side 2

[navn fjernet] 2.e Samfundsfag Afleveres d. 19/2-2016

2 låne penge i den finansielle sektor, hvilket de investerer i eksempelvis en bolig, bil eller maskiner.

Hvis man placerer sine penge i den finansielle sektor, får man renter og skal afgive sin likviditet.

Udlandet er virksomheder og husholdninger, der befinder sig uden for landets grænser. Danske virksomheder køber ofte deres råvarer og halvfabrikata i udlandet, og danske husholdninger køber importerede forbrugsvarer. Dette kan ske via importører. Omvendt omhandler det også eksport af danske varer til udlandet. Når en dansk virksomhed eksporterer varer til udlandet, modtager de en betaling. Det er ikke kun virksomhederne, der handler med udlandet men også husholdningerne, der enten sætter ting til salg eller køber ting på internationale hjemmesider såsom Ebay.

Pilene i det økonomiske kredsløb kan være flere ting. Det kan både være tjenester, altså det en sektor får eller giver ved enten at få eller betale penge, men i det økonomiske kredsløb florerer der selvfølgelig også penge rundt. Pengene kan både være lånte, betalte penge og skattekroner.

Opgave 2

Forklar udviklingen, der beskrives i artiklen (bilag 1) ved hjælp af det økonomiske kredsløb: Tag udgangspunkt i husholdningens situation og vurder, hvad det vil betyde for pengestrømmene mellem husholdningerne og de øvrige sektorer i det økonomiske kredsløb, at boligpriserne stiger.

Der bliver taget udgangspunkt i år 2014, hvor der var en gennemsnitlig stigning på boligmarkedet på 3,5 procent. Dog afhænger væksten på boligmarkedet af, hvor i landet ejendommen er beliggende, og hvilken type ejendom der er tale om. Det opdelte boligmarkedet har noget at gøre med, hvor i landet ejendommen ligger, da en ejendoms værdi har meget at gøre med dens beliggenhed. Joachim Borg Kristensen udtaler, at fremgangen er begyndt at brede sig som ringe i vandet. Væksten er nemlig stor i områder som København og de omkringliggende bydele, hvilket gør, at der er en enorm prisstigning på lejligheder i disse områder. Efterspørgslen er enormt stor, da København er et vækstområde. Hvis renten falder, vil huspriserne stige, men hvis derimod renterne stiger, så vil huspriserne også falde. Han omtaler også fartblindhed hos boligejere, hvilket har noget at gøre med, at boligejerne bliver ved og ved med at låne grundet lav rente – i nogen sammenhæng grundet friværdi.

Friværdi er hvis man køber et hus for eksempelvis 900.000 kr. I løbet af nogle år vil husets værdi enten stige eller falde på baggrund af flere faktorer. Faktorerne, der vil sænke husets værdi, kan eksempelvis være dårlig vedligeholdelse, og faktorer, der vil få husets værdi til at stige, kan være hvis der i byen bliver bygget flere virksomheder, hvilket skaber arbejdspladser, som vil gøre området og dermed huset mere atraktivt at bo i. Hvis husets værdi så stiger fra 900.000 kr. til 1,1 millioner kr., så får huset en friværdi på 200.000 kr. Friværdi er altså den værdi, man får ud af huset, hvis husets pris stiger. Friværdien er de penge, som boligejeren kan låne og bruge på eksempelvis en bil. Dette gavner virksomhederne i samfundet, da deres omsætning forøges.

Friværdi forudsætter dog, at man har taget et lån for at købe boligen. Man kan sige, at friværdi er en bonus for, at ejeren, eller faktorer ejeren ikke har noget med at gøre, at få ejendommens værdi til at stige.

Side 3

[navn fjernet] 2.e Samfundsfag Afleveres d. 19/2-2016

3

Renteniveauet eller ranteudgifterne har stor indflydelse på, hvorvidt man har lyst til at tage et lån eller ej. Hvis renteniveauet er lavt, er det enormt attraktivt, da man ofte vil blive fristet til at låne flere penge. Når man låner flere penge, bruger man også flere penge, hvilket gavner hele det økonomiske system.

Den påvirkning udviklingen af boligmarkedet har på husholdningerne i forhold til det økonomiske kredsløb er mange. Hvis en familie ønsker at flytte, kommer det meget an på hvor i landet og hvilken form for bolig familien ønsker at flytte til. Det afhænger også af, hvor attraktiv og efterspurgt deres nuværende hjem er. Hvis familien vælger at flytte ind i en ny bolig, uden at have solgt den gamle, står familien med store boligudgifter. Dernæst vælger familien at låne penge i banken for at kunne have råd til den nye ejendom. Disse lånte penge skal tilbagebetales til banken. Oveni at de lånte penge skal tilbagebetales, skal låneren også betaler renterne af lånet.

Dette kan blive enormt dyrt for familien. Hvis familien får problemer med at få tilbagebetalt lånet, og generelt med at få familiens økonomi til at hænge sammen, kan familien vælge at nedsætte deres forbrug. Det kunne for eksempel være, at de valgte at droppe deres sommerferie eller den bil, de havde drømt om. Når husholdningerne nedsætter deres forbug, altså køber færre varer og tjenester af virksomheder, falder virksomhedernes indtjening. Når virksomhedernes indtjening falder, vil virksomheden ofte vælge at mindske produktionen, og når produktionen bliver mindsket, får virksomheden brug for færre medarbejdere. Dette leder til fyrringsrunder i Danmarks virksomheder, hvoraf en af dem kunne være familiens far. Nu sidder familien med gæld i begge huse, og det er svært at finde job og på denne måde tjene penge, så de kan tilbagebetale gælden. Faderen bliver ved og ved med at søge job, uden held. For pludselig er resten af Danmark begyndt at tænke som familien: ”hvad nu hvis vi ikke kan betale dit og dat – lad os beholde pengene i lommen”, hvilket leder til, at Danmark pludselig har en masse arbejdsløse danskere.

Disse arbejdsløse danskere, skal have noget at leve for, nu hvor de lydigt har betalt skat gennem størstedelen af deres liv. Familiens far og resten af de arbejdsløse danskere får dagpenge.

Dagpengene kommer dog ikke ude af den blå luft. De kommer nemlig fra den offentlige sektor, nemlig staten, der udbetaler en masse dagpenge til alle de arbejdsløse. Arbejdsløsheden stiger og flere og flere skal have dagpenge, men pludselig er statskassen tom, hvilket leder til finanskrise.

Opgave 3

Diskuter hvilke fordele og ulemper, der kan være ved at priserne på boliger stiger – inddrag i den forbindelse det økonomiske kredsløb, og din viden om udviklingen på det danske boligmarked op til krisen i 2008.

Fordelene er, at hvis pristigningerne sker i et jævnt opadgående tempo, er det godt, fordi at de, der har købt et hus med lånte penge, får friværdi. De får på denne måde så at sige en indtjening på huset

Side 4

[navn fjernet] 2.e Samfundsfag Afleveres d. 19/2-2016

4

Når priserne på boligerne stiger, stiger ejendomsværdien også. Når ejendomsværdien stiger, skal boligejerne betale en højere ejendomsskat. Kommunerne får på denne måde flere penge i kassen, hvilket betyder, at de kan gavne husholdningerne. Kommunen kan eksempelvis bygge skoler, sygehuse med mere.

På den anden side, så er erfaringen, at hvis priserne stiger, vil de falde igen på et tidspunkt, og hvis priserne stiger i meget hurtigt tempo, vil de også falde drastisk og hurtigt igen. Så ligeså meget som priserne stiger, lige så meget vil de falde igen.

Når der er prisfald på boliger, vil det være fristende at købe en ny bolig, da man sparer en hel masse penge. Det er bare vigtigt, at man er sikker på at blive boende i huset, for som tidligere nævnt, er der erfaring for, at så snart boligpriserne stiger, vil de på et eller andet tidspunkt falder igen. Når dette fald indtræffer, og man gerne vil af med boligen igen, kommer man ved salget til at miste en masse penge på boligen, da den ikke har samme værdi mere. Dermed ender husholdningerne med at stå i gæld til deres bolig.

Der vil muligvis også opstå fænomenet insolvens. Insolvens betyder, at man har en manglende evne til at fyldestgøre forpligtelser overfor kreditorer. Det kan både være virksomheder ligeså vel som husholdningerne. Hvis en virksomhed bliver insolvent, kan den ikke tilbagebetale deres kreditorer eller bank. Hvis flere og flere virksomheder i Danmark bliver ude af stand til at tilbagebetale lån til banker, vil banken i sidste ende gå konkurs og lukke, da pengene er tabte. Det var blandt andet det, der skete i krisen i 2008. Mange banker måtte dreje nøglen om, da de, de udlånte penge til (om det så var virksomheder eller husholdninger), ikke kunne tilbagebetale pengene. Det kan både være fordi, at banken har vurderet låneren forkert, eller fordi låneren uden varsel blev fyret fra arbejde, som det ofte skete i løbet af krisen.

Når priser stiger, kan fænomenet prisboble også opstå. En prisboble er en fase, hvor der sker en prisstigning på varer og ydelser. Det vil altså sige, at priserne på boliger vil stige, til trods for, at boligen ikke er det værd, som den sælges for. Det er netop derfor, fænomenet er beskrevet som værende en boble, altså fordi en boble nok kan være stor, men den er fyldt med luft og ikke rigtigt andet, fylder den ud. Når boblen så brister får det store konsekvenser for samfundsøkonomien.

Folk vil nemlig ikke længere købe huse til overpris, da de ved prisboblens bristelse, finder ud af, at husene langt fra er det værd, prisen er blevet sat til.