Psykisk sygdom i Danmark samfundsfag

Side 1

[navn fjernet] N og [navn fjernet] F SAMF – projekt

Side 1 af 10

Psykisk syge i Danmark

Problemformulering:

I hvilket omfang kan den danske velfærdsstat håndtere det stigende antal psykisk syge i Danmark?

Problemstillinger:

1. Redegørelse for definitionen på psykisk sygdom og for udviklingen indenfor denne.

2. Undersøgelse af mulige årsager til det stigende antal psykisk syge i Danmark.

3. Diskussion af løsningsmulighederne på det stigende antal af psykisk syge.

Indholdsfortegnelse

1 indledning

2 Redegørelse for definitionen på psykisk sygdom og for udviklingen indenfor denne.

2.1. Psykisk sygdom og diagnosticering

2.2 Udviklingen indenfor psykisk sygdom

3 Undersøgelse af mulige årsager til det stigende antal psykisk syge i Danmark.

3.1 Udviklingen fra det traditionelle til det senmoderne samfund

3.2 Thomas Ziehe

3.3 Anthony Giddens

3.4 En opsummeret årsagsforklaring

4 Diskussion af løsningsmulighederne på det stigende antal af psykisk syge.

4.1 Vi er nået langt – men ikke langt nok

4.2 Hvad koster det staten

4.3 Det senmoderne menneske

4.4 Ventetider

4.5 Mangel på forskning, mindsker udviklingen af forebyggelsen

4.6 Forebyggelse

5.1 konklusion

6. kilder

Side 2

[navn fjernet] N og [navn fjernet] F SAMF – projekt

Side 2 af 10

1. Indledning

Der er i de sidste hundreder år sket store forandringer i det danske samfund. Hvordan disse teknologiske, økonomiske og sociale ændringer har forandret og påvirket individet, kan man undersøge gennem sociolo-gien og de forskellige sociologiske teoretikere. Vi vil i denne opgave undersøge og definere psykisk sygdom i Danmark og udviklingen indenfor denne. Vi vil, som nævnt, anvende sociologien til at undersøge mulige årsager til psykisk sygdoms opståen. Afslutningsvis vil vi diskutere behandlingen af sygdomme og det øko-nomiske aspekt ved prioritering og behandling i det danske samfund.

2.1. Psykisk sygdom og diagnosticering

De fleste med en psykisk sygdom, har en medfødt sårbarhed og at man er kommet ud for en traumatisk oplevelse, som så på denne måde udløser sygdommen. Ifølge psykoanalytiske teorier grundlægges mange psykiske sygdomme allerede i barndommen. Men det er ikke kun medført sårbarhed og traumatiske ople-velser der kan være forudsætning for en psykisk lidelse, men også en fysisk sygdom kan være medvirkende til en psykisk sygdom, der er eksempelvis stor risiko for en depression hvis man har fået en hjerneblødning.

Der findes både lettere og sværere psykiske sygdomme, de lettere psykiske sygdomme er for eksempel stress, udbrændthed og lettere depressioner – disse lettere psykiske sygdomme er sammenhængende med det moderne samfunds høje krav og den øgede effektivitet.

Når en psykisk sygdom skal diagnosticeres starter man med en samtale hos sin praktiserende læge, under denne samtale vil lægen lægge mærke til hvilken grundstemning man er i, samtidig med den følelsesmæs-sige kontakt under samtalen, det vil sige om personen smiler naturligt og svarer hurtigt på de stillede spørgsmål.

I nogle sammenhænge vælger lægen også at foretage en blodprøve, dette gøres ikke for at diagnosticerer den psykiske sygdom men for at undersøge om der er tale om en fysisk sygdom, som i større eller mindre grad kan forklarer den psykiske lidelse. Sommetider vælger lægen også at foretage en scanning, ved scan-ning kan det vises om der er tale om demens eller hvilke områder i hjernen der er aktiv, det vil sige at der ved en scanning heller ikke som sådan konstateres en psykisk sygdom.

Dog menes det at det er vigtigt at der bliver stillet en diagnose, for at den psykisk lidende kan få den bedst mulige behandling. En diagnose er en beskrivelse af hvad man fejler, og når denne diagnose er stillet kan man få et muligt skøn over hvordan sygdommen vil udvikle sig – også kaldet en prognose. Udover at det kan give den psykisk lidende en form for ro at kende prognosen, bruges denne også til sygemeldinger, for-sikringsspørgsmål og pensionssager. Den diagnose som psykisk syge får stillet bygger udelukkende på det personen selv og dets pårørende fortæller lægen, fordi der som regel ikke er undersøgelser eller prøver som kan vise hvilken psykisk lidelse man har.

Indenfor psykisk sygdom findes der forskellige behandlingstyper. Psykiske sygdomme kan oftest behandles med medicin eller med psykoterapi, og i nogle tilfælde kombineres disse behandlingstyper. Hvilken behand-

Side 3

[navn fjernet] N og [navn fjernet] F SAMF – projekt

Side 3 af 10 ling der er den bedste mod psykisk sygdom afhænger af hvilken psykisk sygdom man lider af og dels hvor-dan man selv har det med at få enten medicin eller psykoterapi.

Derfor er det en nødvendighed indenfor den medicinske behandling at afprøve forskellige typer af medicin.

Dog foretages der en del undersøgelser indenfor den medicinske behandling, disse undersøgelser foretages via de psykisk lidende ved at udlevere snydepiller, placebo, til nogle af patienterne og på denne måde un-dersøges det om medicinen virker bedre end placebo. Ved at gå i psykoterapi er det mening at man skal tilegne sig mere viden omkring ens psykiske tilstand, og sine tankemønstre. På denne måde får patienter mulighed for at ændre på de mønstre som ikke er hensigtsmæssige.

2.2 Udviklingen indenfor psykisk sygdom

Ifølge en undersøgelse fra Aalborg Universitet lever 25 til 30 procent af befolkningen op til kriterierne for mindst en psykiatrisk lidelse. Der skrives i rapporten at dette tal virker meget opsigtsvækkende, hvilket det også må siges at gøre da det tal udgør en fjerdedel og lidt derover af den danske befolkning.

Dette kan dog forklares ud fra udviklingen i samfundet, da vi i dag lever i samfund hvor der i langt højere grad kræves meget af befolkningen og det enkelte individ. Og dermed har vi fået en befolkning der i langt højere grad er plaget af en lettere psykisk lidelse som eksempelvis stress.

Netop denne udvikling forklarer de meget høje tal, og der siges netop i rapporten at vi i dag har svært ved at skelne mellem de psykiske lidelser som kræver behandlinger og de ”almindelige” problemstillinger et-hvert menneske bliver udsat for. Og der nævnes dertil også i rapporten at vi i langt højere grad har sværere ved at tackle modgang og svære situationer, og derfor i disse pressede situationen ønsker behandling med det samme.

3.1 Udviklingen fra det traditionelle til det senmoderne samfund

Der findes både biologiske, psykologiske og sociologiske årsager til psykisk sygdoms opståen. Vi vil i denne samfundsvidenskabelige opgave beskæftige os med de sociologiske årsager, hvorfor det er relevant at ana-lysere udviklingen fra det traditionelle til det senmoderne samfund og individets rolle heri.

Traditionssamfundet, som varede indtil industrialiseringen omkring år 1750, var kendetegnet ved hårdt fysisk arbejde, manglende stabilitet og en stor afhængig individerne imellem. Ægteskabet og familiedannel-sen var en praktisk foranstaltning, der sikrede alle medlemmernes overlevelse og slægtens videreførelse.

Familiemedlemmerne fik tildelt forskellige roller og dertil svarende arbejdsfunktioner i arbejdet på gården, der fyldte alle dagens timer. Familien og slægten kom i fokus, da der ikke eksisterede sociale ydelser, såle-des at denne var individets eneste sociale sikkerhed. Det var et determineret samfund, hvor bl.a. erhvervet var bestemt på forhånd, da man overtog faderens position og dermed blev socialiseret ind i traditionerne.

Den tunge og krævende arbejdsbyrde, de dårlige transportmidler og den ikkeeksisterende undervisning, gav individet en begrænset horisont, hvilket forklarer den manglende individuelle stillingtagen og evne til at reflektere over tilværelsen. Individet var fællesskabsorienteret, styret af ydre normer, i stand til at tilpasse sig de normer, som blev fastlagt af omverdenen, af traditioner og af samfundets adfærdsetik. En sådan

Side 4

[navn fjernet] N og [navn fjernet] F SAMF – projekt

Side 4 af 10 uselvstændig mennesketype symboliseres ved ”myren”, da denne flittigt, og uden selv at tage stilling, følger traditioner, befalinger og adfærdsregler ovenfra.

Det moderne samfund, der varede fra ca. , var derimod karakteriseret ved effektiviseringer i industrien og på arbejdsmarkedet. Vi fik langt større kontrol og viden omkring udnyttelse af naturen samti-dig med, at der skete en voldsom vækst i landbrugets produktivitet. Velfærdsstaten opstod og overtog nog-le af familiens opgaver, hvilket, kombineret med bedre infrastruktur og undervisning, resulterede i øget velstand og levestandard, tryghed, personlig frihed og i, at slægten mistede betydning for individet. Indu-strialiseringen resulterede desuden i det tydeligt opdelte klassesamfund, der medførte en fremvækst af politiske ideologier og partier. ”Kernefamilien” med mor, far og børn bundet sammen af stærke følelses-mæssige bånd opstod som erstatning for traditionssamfundets ide om familien som det praktiske arbejds-fællesskab. De arrangerede ægteskaber forsvandt, således at pardannelsen baseredes på grundlag af sek-suel og følelsesmæssig tiltrækning. Det enkelte individ gik ikke nødvendigvis i forældrenes fodspor og måtte derfor selv skabe sig en plads i livet ved at tilegne sig egne værdier og holdninger. Individet i dette samfund var stærkt, selvstændigt, ansvarsfuldt og ”indrestyret”. Denne mennesketype symboliseres ved ”sneglen”, som lever i en verden på et grundlag af den etik, som findes i dens sneglehus, der fyldes op gennem barn-dommen. Sneglen er selvstændig og ansvarsfuld og kan derfor ikke fralægge sig ansvaret og videregive skylden, hvis noget mislykkes. Med denne mentalitet fulgte derfor en stigning i antallet af psykiatere, psy-kologer og andre terapeuter.

Det senmoderne samfund er foranderligt og har den teknologiske udvikling, internationaliseringen og glo-baliseringen i centrum. Nationen mister, som konsekvens af globaliseringen og handlens ophævelse af grænserne, sin betydning og isolerede ret til fuld selvbestemmelse. Kernefamilien er under pres og den primære socialisation svækkes, da denne, pga. lange arbejdsdage, overlades til de forskellige institutioner.

Denne overdragelse af sociale relationer skyldes ydermere, at den stigende individualisering har gjort par-forholdene mindre stabile og skilsmisserne flere – individerne vil ikke længere finde sig i at indgå kompro-misser. Udviklingen medfører nye familietyper som f.eks. enlige selvforsørgende mødre. Den grundlæggen-de utryghed og de mange konstante indtryk medfører et rodløst og gruppestyret individ, der søger andres accept og bekræftelse gennem ydre symboler . Denne omtales som ”kamæleonen”, der for egen overlevel-se kamuflerer sig og tager farve af sin omverden ved at tilpasse sig normer og adfærd i det givne fælles-skab.

Samfundsændringerne har altså medført en udvikling fra det fællesskabsorienterede individ i en verden af ”stødpudezoner”, hvor pladsen i livet var forudbestemt, til et individ i frihed med alle muligheder foran sig.

Udviklingen og konsekvenserne af denne beskæftiger flere sociologer sig med i deres sociologiske teorier.

3.2 Thomas Ziehe

Thomas Ziehe er en tysk sociolog med speciale i ungdomsforskning, der i sine teorier karakteriserer det senmoderne samfund og beskriver dettes påvirkning på det enkelte individ.

Thomas Ziehe beskæftiger sig med individualiseringen, der er resultatet af de mange valgmuligheder og det store ansvar, og som medfører et behov for at optræde i et fællesskab for at opnå tryghed og sammenhold og i et forsøg på at genetablere faste normer og værdier - de såkaldte stødpudezoner, der er de faste nor-

Side 5

[navn fjernet] N og [navn fjernet] F SAMF – projekt

Side 5 af 10 mer og retningslinjer i forhold til religion, seksualitet osv., der eksisterede tidligere. I forlængelse af den kulturelle frisættelse opstår en tendens hos det moderne menneske kaldet refleksivitet. Ordet betyder genspejling og hentyder til måden hvorpå det moderne menneske konstant spejler sig i sine omgivelser.

Udviklingen sætter derudover krav til individet om at omstille sig, tilpasse sig og reflektere over egne hand-linger, tanker og personlighed.

Han omtaler og analyserer den menneskelige frisættelse, der har fundet sted siden 1950’erne. Mennesket blev tidligere kontrolleret og bestemt af faste holdepunkter i livet såsom sted, slægt, religion og køn, hvor-fra normer og holdninger blev dannet og videregivet fra generation til generation. Man gik i forældrenes fodspor i forbindelse med arbejde, men også rent kulturelt, socialt og følelsesmæssigt. I dag er man ikke længere styret og har ikke nogle fastlagte og udefra bestemte normer, værdier og holdninger at følge. Man har i stedet alle muligheder foran sig og har derfor selv ansvaret for at træffe sine egne valg. Denne udvik-ling medfører en ambivalens, da frisættelse på den ene side er positiv pga. den forandring den muliggør og pga. frihed det giver individet for at skabe sin egen tilværelse, identitet, rolle og liv. På den anden side er det en belastning, da sikkerhedsfølelsen forsvinder og kravene til det enkelte individ stiger , hvilket videre kan føre til usikkerhed, indre splid og en følelse af tomhed. Dette kan ydermere give nogle forstyrrelser for socialisationsprocessen samtidig med, at kravene til det enkelte individ øges, da dette skal mestre omstil-lingsparathed, tilpasningsevne, evnen til at reflektere og evnen til at træffe selvstændige beslutninger for at kunne begå sig i samfundet.

3.3 Anthony Giddens

Anthony Giddens er en britisk sociolog, der beskæftiger sig med udviklingen i samfundsteori samt sociologi-ske analyser af det senmoderne samfund.

Giddens opererer i sine teorier med begrebet risikosamfundet, som dækker over det samfund, der er resul-tatet af den stigende internationale afhængighed, som er eksisterende i det senmoderne samfund. Dette skaber risici, som individet og den enkelte stat ikke har indflydelse på. Nogle ser dette samfund som en mulighed, mens de mere traditionelt tænkende ser det som en udfordring. Risici og uvidenhed omkring handlingernes konsekvenser gør, at flere rådspørger sig hos eksperter også kaldet de ”ansigtsløse relatio-ner”.

Derudover behandler han modernitetens dynamiske effekter, hvoraf den første er adskillelse af tid og rum.

Denne adskillelse skyldes den teknologiske udvikling og dens opfindelse af telefoner, internet, fax osv., som gør, at vi ikke længere er nødsaget til at befinde os på samme geografiske placering, som vedkommende vi kommunikerer med. Vi er altså blevet uafhængige af det rum og det sted, vi opholder os. Disse tekniske medier kan have en isolerende effekt på befolkningen, som kan være medvirkende til at styrke den voksen-de usikkerhed hos individerne yderligere. Han omtaler også aflejringsmekanismer, der refererer til ekspert-systemer; vi er i stigende grad begyndt at læne os op af personer med viden, da vi grundlæggende er mere uselvstændige end tidligere og behøver folk til at rådgive os selv på hverdagsplan. Han behandler, ligesom Ziehe, også den øgede refleksivitet i samfundet.

Side 6

[navn fjernet] N og [navn fjernet] F SAMF – projekt

Side 6 af 10

3.4 En opsummeret årsagsforklaring

Ser man bort fra samfundsudviklingens positive konsekvenser, som bl.a. Thomas Ziehe opererer med i sine teorier, er det senmoderne samfund kendetegnet ved et rodløst, usikkert og uselvstændigt individ, der har behov for anerkendelse og bekræftelse. Denne dybdeborende usikkerhed og uselvstændighed medfører behov for ekspertviden, hvilket forklarer den tidligere nævnte stigning i erhverv som psykiatere, psykologer og terapeuter. Uden faste holdepunkter og værdier bliver individet tildelt en større grad af ansvar. At der samtidig stilles langt højere krav til det enkelte individ dels på arbejdsmarkedet, men også i privatlivet, hvil-ket i et stort omfang dikteres af den stigende medie – og forbrugskultur, kan føre til, at en stadig større del af befolkningen bliver ofre for en psykisk lidelse i mere eller mindre grad.

4.1 Vi er nået langt – men ikke langt nok

Gennem de sidste 50 år har behandlingen af psykisk sygdom i Danmark udviklet sig kolossalt. Mere præcise diagnoser, ny medicin, større viden om hvordan man doserer den korrekt og nye terapiformer har givet mulighed for at behandle psykiatriske patienter hurtigere og mere effektivt end før. Meget er altså udrettet på kort tid, alligevel er der langt igen, hvis velfærdssamfundet skal være lige for alle. For som billedet ser ud i dag, er samfundets ressourcer og opmærksomhed i høj grad koncentreret om fysisk sygdom. Det betyder,

at mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende ikke får den optimale hjælp.^{1}

Jo bedre man har det med sine omgivelser, desto bedre kan man klare psykiske problemer. Mange isolerer sig, når de får det psykisk dårligt og en ond spiral kan udvikle sig. Man bliver ikke optaget af andet end ens egne problemer, så de let ”vokser en over hovedet”, og man bliver opslugt af en verden, som slet ikke lig-ner den virkelige. Vi har alle brug for daglig kontakt med andre mennesker. Kommer man ud for en social katastrofe (f.eks. som flygtning, fyring, økonomisk uføre, skilsmisse) eller bliver man socialt isoleret, er man i stor risiko for at få psykiske problemer, der kan udvikle sig til en psykisk lidelse. Det er meget sjældent at en psykisk lidelse kun er udviklet på grund af kun én af de nævnte årsager. I næsten alle psykiske lidelser

                                                                                     2
ligger der såvel biologiske, psykologiske og sociale årsager til grund for, at lidelsen har kunnet udvikle sig.

4.2 Statens udgifter

Forsigtigt anslået koster behandling og pleje af psykisk syge inklusive medicinudgifter det danske samfund ca. 5 mia. kroner årligt. Plus 5 mia. som bruges til sociale ydelser som bistandshjælp, understøttelser, dag-penge og pensioner. Men man skal lige huske på at for at få et indtryk af den samlede økonomiske byrde bør der til disse 10 mia. lægges et formentlig lige så stort beløb, der udtrykker det tab af samfundsproduk-

                                                  3
tion, som psykisk syges fravær fra arbejdsmarkedet medfører.

1

Psykiatri i verdensklasse

2

http://psyknet.dk/index.php/Hvordan-opstar-en-psykisk-lidelse-2/hvordan-opstar-psykisk-lidelse.html#p1

3

KAPITEL 12 • DE PSYKISK SYGE OG SAMFUNDET

Side 7

[navn fjernet] N og [navn fjernet] F SAMF – projekt

Side 7 af 10

4.3 Det senmoderne menneske

Professor ved AAU, Svend Brinkmann, mener, at Danmark er ved at udvikle sig til et diagnosesamfund.

Brinkmann udtaler, at det er opsigtsvækkende, at 25-30 pct. af befolkningen lever op til kriterierne for mindst én psykiatrisk lidelse. Han påpeger, at der er sket et skred i vores forståelse af, hvad psykisk lidelse er. Vi kan ikke længere skelne mellem de alvorlige tilstande, der kræver behandling og de helt almindelige problemer, som alle mennesker oplever i hverdagen. Han påpeger, at vi er mindre villige til at acceptere

besvær, modgang og ubehag i løbet af vores liv, og at vi derfor udnytter, at vi kan behandle det.^{4} Men vi

håber på at kunne komme til og blive ”behandlet” lige med det samme, men det er der ikke ressourcer til, og en klient vil bare blive opstillet som et tal i systemet ud af de andre tusinde tal. Efterhånden som sam-fundet er blevet mere mekanisk, og vi oftere kaldes på vores personnummer i et behandlersystem end vi kendes på vores efternavn i familierne, så bliver vi syge. Sådan kan vi ikke leve frit og stærkt. Indtil folk be-

                                                               5
gynder at tage ansvar for sig selv og sine nærmeste igen, bliver det kun værre.

Alt for mange står på vente-listerne med problemer, der burde kunne løses ved at man kæmpede noget mere for det, og ved at vi fik talt ud om tingene. Vi tror og håber, at livet er en leg, og hvis noget går galt, opgiver vi alt, og fralægger os alt ansvaret.

4.4 Ventetider

Forsøg med tidlig opsporing og intensiv behandling, har vundet stærkt frem i de seneste år, fordi forsknin-gen har vist, at jo længere sygdommen har varet og jo alvorligere har symptomerne udviklet sig, jo dårlige-re er prognosen. Men det kan bare være svært hver gang at leve op til de krav. Tal fra regioner viser, at

2.697 børn og unge stod på venteliste midt i februar 2009. Ventetiden udgør et markant problem for bør-ne- og ungdomspsykiatrien, og er et markant problem for den familie, det barn eller den unge, som venter

                                  6
på en udredning eller et behandlingstilbud

"Hvis man bliver fundet og behandlet med den metode inden det første år, bliver 54 procent fuld-stændig raske," forklarer Morten Birket-Schmidt.» Er vi oppe på fem år, inden man bliver behandlet, er der kun 1 procent, der bliver raske. Man kan derfor ikke tøve ret meget med de mennesker«, siger

ha.^{7}

Siden 1997 er der sket en stigning i andelen af børn og unge, der venter på en ydelse fra børne- og ung-

domspsykiatrien, og samtidig er der kommet flere børn og unge, som venter mere end 3 måneder.^{8} Folke-

skolelærere, pædagoger og forældre er blevet meget mere bevist om at opspore psykisk sygdom hos børn og unge. Man kan sige, at opsporingen næsten er for god, for selvom det er godt at så mange bliver opda-get, er der bare ikke ressourcer og viden nok til at få behandlet alle effektivt. Jo længere man går i uvished uden at få en diagnose, jo værre bliver ens helbred. Men det er selvfølelig nemt nok at sige, at der bare skal flere penge til, når de allerede får omkring 10 mia., men systemet skal udvikles for det er bare ikke godt nok

4

http://vbn.aau.dk/da/clippings/vi-drukner-i-diagnoser(6a93dc81-7b9b-4caf-89b2-8f0fbb6bf562).html

5

http://forsker.net/node/10150

6

Sundhedsministeriet rapport om - Henvisningsprojektet i børne- og ungdomspsykiatrien

7

http://forsker.net/node/10150

8

Sundhedsministeriet rapport om - Henvisningsprojektet i børne- og ungdomspsykiatrien

Side 8

[navn fjernet] N og [navn fjernet] F SAMF – projekt

Side 8 af 10 at have 2.697 børn og unge til at stå på venteliste med en så alvorlig sindssygdom. Det er svært med be-handlingerne at patienter med psykiske sygdomme, ingen er ens, så derfor er diagnosticeringen også det sværeste i forløbet.

4.5 Mangel på forskning, mindsker udviklingen af forebyggelse

Det der skal til, er mere forskning. Under 1 % af psykiatriens budgetter benyttes i dag til forskning og kvali-

           9
tetsudvikling. Vejen til at mindske antallet af psykisk syge er tidlig behandling, men hvordan? Psykiatrien er

et stort og bredt område, som skal dække over mange mennesker. Det er meget sjældent at en psykisk lidelse kun er udviklet på grund af en enkelt årsag. Forskningen skal derfor være mere fyldestgørende, for den skal dække over de mange sygdomme, og de forskellige sygdomme er ikke engang ens, to mennesker med skizofreni har jo ikke nødvendig vis brug for de samme, som fx to mennesker med et brækket ben har.

Psykiske sygdomme er nemlig så forskellige, ingen er stort set ens, forskning på området kræver derfor alt for mange ressourcer end hvad der er til rådighed.

4.6 Forebyggelse

Selvfølgelig er der mange, der har brug for behandling. Men forebyggelse af psykiske lidelser er ikke mulig med den manglende viden vi i dag har om sygdommenes årsager. Arv spiller er stor rolle som årsag til man-ge psykiske sygdomme, men forskningsresultaterne indtil videre tyder på, at flere forskellige gener spiller sammen, når sårbarheden anlægges og at endnu flere faktorer, biologiske, psykologiske og sociale har be-tydning for om en psykisk sygdom udvikler sig hos personen. Det forekommer ikke muligt i overskuelig fremtid at eliminere de psykiske sygdomme, men forebyggende foranstaltninger er langt fra udsigtsløse.

Rådgivning i højrisiko familier med mange syge, vil vinde frem i takt med, at vi opnår øget viden om defekte gener og sygdommenes arvegang. Endelig er det muligt at opnå gode resultater med mere målrettede fo-rebyggende indgreb overfor udvalgte risikogrupper. En sådan er indsatsen over for mennesker, der har forsøgt selvmord. De løber en stor risiko for at et nyt forsøg både vil forekomme og lykkes. De bør derfor henvises til særlige klinikker for selvmordsforebyggelse eller til psykolog eller psykiater med henblik på

                           10
samtalebehandling og rådgivning.

For at få mindsket ventelisterne har regionernes børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger øget antallet af børn og unge i behandling med 12 %, at det kunne lade sig gøre, skyldes primært to ting. For det første er der tilført mere personale, da der er kommet ressourcer fra bl.a. SATS-puljen. For det andet arbejder regio-

nerne løbende med at forbedre struktur og arbejdsgange^{11}

9

KAPITEL 12 · DE PSYKISK SYGE OG SAMFUNDET

10

KAPITEL 12 · DE PSYKISK SYGE OG SAMFUNDET

11

Ventelister skrumper for psykisk syge børn og unge

Side 9

[navn fjernet] N og [navn fjernet] F SAMF – projekt

Side 9 af 10

5. Konklusion

Vi ved på nuværende tidspunkt ikke nok om behandlingsformer for psykisk syge. Der skal bruges flere pen-ge på forskning, så de mange penge der i forvejen bruges på psykisk syge bruges korrekt og mest hensigts-mæssigt. Det bør desuden være muligt at få mindsket ventelisterne, for få behandlingen skudt i gang hur-tigst muligt. Ifølge Ziehe sætter den samfundsmæssige udvikling krav til individet om at omstille sig, tilpasse sig og reflektere over egne handlinger, tanker og personlighed. Det er der en stor del af befolkning, der ikke kan håndtere. Ifølge en undersøgelse fra Aalborg Universitet lever 25 til 30 procent af befolkningen op til kriterierne for mindst en psykiatrisk lidelse. Det er bl.a. fordi vi gerne vil have i diagnose på alt, og hver gang vi møder lidt modgang, vil vi have det behandlet. Livet fører både medgang og modgang med sig, så derfor er man nødt selv til at kæmpe for ens eget liv. Sagt med andre ord er vi nødsaget til at ændre det senmo-derne samfunds dominerende tendens, således at de hårdeste ramte får en korrekt og omfattende behand-ling, så vi på længere sigt forhåbentlig kan komme den eksplosive udvikling til livs.

6. Kilder

Side 10

[navn fjernet] N og [navn fjernet] F SAMF – projekt

Side 10 af 10

Christoffersen Nygaard Mogens, Yvonne Mørck og Kjeld Mazanti Sørensen ”Ungdomssociologi”, 2001, 2.

oplag, Columbus, Danmark

En psykiatri i verdensklasse

http://www.regioner.dk/Psykiatri/~/media/Publikationer/Social%20og%20psykiatri/Psykiatri%20i%20verde

nklasse%20vision_net.ashx besøgt d. 12. maj

Jacobsen Benny, Søren Juul, Erik Laursen og Klaus Rasborg ”Sociologi og modernitet”, 1998, 1. udgave,

7.oplag, Columbus

KAPITEL 12 • DE PSYKISK SYGE OG SAMFUNDEThttp://forlag.fadl.dk/sample/6-
2/KAP.12Depsykisksygeogsamfundet.pdf besøgt d. 12. maj

Derfor stiger antallet af psykisk syge http://forsker.net/node/10150 besøgt d. 16. maj

Psykiske lidelser - Hvad er en psykisk lidelse - Hvordan opstår en psykisk lidelse

http://psyknet.dk/index.php/Hvordan-opstar-en-psykisk-lidelse-2/hvordan-opstar-psykisk-lidelse.html#p1

besøgt d. 16. maj

Psykisk sygdom http://www.tabu.dk/Forside/Psykiske+problemer/Psykisk+sygdom besøgt d. 15. maj

Sundhedsministeriet rapport om - Henvisningsprojektet i børne- og ungdomspsykiatri-

enhttp://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Publikationer/~/media/Filer%20-
%20Publikationer_i_pdf/2008/Henvisningsprojektet.ashx besøgt d. 12. maj

Ventelister skrumper for psykisk syge børn og unge

http://www.regionmidtjylland.dk/files/Psykiatri%20og%20Social/BUC/Ventelister%20skrumper.pdf besøgt

d. 13. maj

Vi drukner i diagnoser- Presseklip - Svend Brinkmann

http://vbn.aau.dk/da/clippings/vi-drukner-i-diagnoser(6a93dc81-7b9b-4caf-89b2-8f0fbb6bf562).html

besøgt d. 15 maj

Thorndal Morten Hansen ”Sociologi ABC”, 2008, 1. oplag, Columbus, Danmark

Årsager til psykisk sygdom http://www.netpsykiater.dk/htmsgd/overblik.htm besøgt d. 16. maj

Winding Jørgen ”basissamf.dk”, 2008, 3. udgave, Systime