SRO om identitetsdannelse blandt latinoer i USA | Spansk A og samf B

Side 1

SRO: IDENTITETSDANNELSE BLANDT LATINOER I USA 9. april 2010

[navn fjernet], 2.a TG

1

Titelblad

Problemformulering til spansk og samfundsfag

Identitetsdannelse blandt latinoer i USA

1. Redegør for identitetsdannelse blandt etniske grupper og for problemstillinger for latinoer i USA.

2. Analyser digtet og sangen med henblik på latinoernes identitetsdannelse.

3. Diskuter løsningsmuligheder på ovenstående problemstillinger.

Studieretningsopgave i fagene Spansk og Samfundsfag

Vejledere: Rikke Andersen (RA – i Spansk) og Niels-Martin Vind (NV – i Samfundsfag)

Underskrift: _______________________

Side 2

SRO: IDENTITETSDANNELSE BLANDT LATINOER I USA 9. april 2010

[navn fjernet], 2.a TG

2

Identitetsdannelse

Blandt Latinoer i USA

-SRO i Spansk og Samfundsfag

[navn fjernet], 2.a

9. April 2010

Side 3

SRO: IDENTITETSDANNELSE BLANDT LATINOER I USA 9. april 2010

[navn fjernet], 2.a TG

3

Abstract

Identity is self-assuredness. It is what we answer when we are asked:”Who are you?” It is what we think about ourselves, and who we think we are and how we see and understand ourselves. It is therefore important that we have the best conditions for finding out who we are, because if we don’t have good conditions, we will get confused and we basically will not know who we are.

This paper is about identity formation among Latin American people. The paper investigates the Latin American people’s way of making their identity and how the way is different to people who has lived in the same country and where they come from for all their lives. With the starting point in the Mexican people who immigrates to the US, which the poem “Where you From” by Gina Valdés and the song “Frijolero” by Molotov also describes, it has come out, that the immigrants is having a hard time by finding their identity, because they are divided in two different cultures, and that makes it difficult to find your real identity and know in which of the two cultures you belong in.

When you have to find your true identity it is very important, that you know your roots. Your roots tell you where you come from, and if you don’t know your roots or where to belong, it is hard to know who you are at the moment.

The poem “Where You From” by Gina Valdés and the song “Frijolero” by Molotov both describes how it is for a Mexican man to move over the border but from two different aspects. Gina Valdés is telling about how it feels to be confused about the different cultures and in the poem the reader gets a feeling of being divided caused of the way English and Spanish are used. Molotov on the other hand describes the Americans reactions of the Mexican people and how unfair their treatment is to the Mexican. The way the song is presented gives the listener sympathy for the Mexican people.

Side 4

SRO: IDENTITETSDANNELSE BLANDT LATINOER I USA 9. april 2010

[navn fjernet], 2.a TG

4

Indhold side

Titelblad 1

Forside 2

Abstract 3

1. Forord 5

2. Redegørelse for identitetsdannelse 6

2.1 Identitetsdannelse blandt etniske grupper i USA 6

2.2 Problemstillinger for latinoer i USA 7

3. Analyse med henblik på latinoers identitetsdannelse 7

3.1 ”Where you from” af Gina Valdés 7

3.2 ”Frijolero” af Molotov 9

4. Diskussion af problemstillinger 11

5. Konklusion 12

6. Litteratur 13

Side 5

SRO: IDENTITETSDANNELSE BLANDT LATINOER I USA 9. april 2010

[navn fjernet], 2.a TG

5

1. Forord

Grænse: en linje som skiller to lande ad. Det der findes på den ene side af grænsen tilhører det ene land og det på den anden side det andet land, men hvad sker der når et træ vokser op på grænsen, med rødder på begge sider? Hvilket land tilhører det så?

Jeg vil i min opgave først redegøre for hvad identitet og dannelsen af denne. Jeg vil redegøre for forskelle mellem identitetsdannelsen af latinoer, særligt mexicanere, i USA og andre, som er født og opvokset i sit oprindelsesland. Jeg har valgt at fokusere mest på mexicanere, da begge bilag til problemformuleringen

(”Where You From” af Gina Valdés og ”Frijolero” af Molotov) omhandlede immigration fra netop Mexico.

Af materiale har jeg mest brugt internetsider, men bøger har også været inde over overvejelser omkring stoffet i opgaven.

Side 6

SRO: IDENTITETSDANNELSE BLANDT LATINOER I USA 9. april 2010

[navn fjernet], 2.a TG

6

2. Redegørelse for identitetsdannelse

Identitet betyder ”jegbevidsthed” eller ”selvbillede”. Identiteten er et individs svar på spørgsmålet: ”Hvem

er jeg?”^{1}. Det helt store spørgsmål er hvordan vi danner vores identitet, den er nemlig hverken medfødt,

eller selvbestemt. Identitetsdannelsen sker i socialiseringsprocessen, som er et samspil med omgivelserne, så det er vores omgivelser, der skaber, hvem vi er. Dvs. både vores familie og de institutioner vi omgiver os i, men også reklamer, tv-serier og musik. Alt dette skaber nemlig, hvem vi er, hvad vi godt kan lide og

hvad/hvem vi stræber efter at være. Dette er noget alle mennesker har til fælles, når de skaber deres

identitet, men hvordan er identitetsdannelse i forskellige etniske grupper, der emigrer til et andet land med andre kulturelle karakteristika, anderledes, som i tilfældet med latinoer, der indvandrer til USA?

2.1 Identitetsdannelse blandt etniske grupper i USA

Oprindelsessted er en vigtig del af dannelsen af identitet. Der kan opstå problemer, hvis man ikke længere bor i sit oprindelsesland. For at man herved kan videreudvikle sin identitet er det af stor betydning om

immigranterne bliver/får en integration eller assimilation. Integration: Det nye land man er kommet til

accepterer ens oprindelige traditioner, normer og værdier, og immigranten er selv åben overfor den nye kulturs, normer og værdier. Dette vil være en vellykket integration, og immigranten vil ikke føle de store problemer med at danne sin identitet, selvom den har rødder i flere kulturer. Assimilation: Derimod hvis det nye land, man er kommet til forventer at immigranten fuldstændig opgiver sin oprindelige kultur til fordel for den nye kan der opstå problemer. En vellykket integration vil være når latinoer kan beholde de største værdier fra deres gamle kultur, men samtidig acceptere og adoptere nogle at værdierne og normerne fra det nye land. En ting som fx er vigtig at tage til sig i et nyt land er sproget. Sproget er i den grad med til at skabe identitet. Køn, alder og sprog er alt sammen elementære vilkår, som et individ ikke kan sætte sig udover, og dette er afgørende for individets identitet [2]. Alle tre ting giver os selv en opfattelse af hvem vi er. Latinoer i USA skaber også identitet ud fra disse parametre, og for dem bliver der flere ting der spiller ind, inden for disse tre ting. De får nemlig indtryk af hvordan idealet for eksempelvis en kvinde i

20’erne bør være, se ud og opføre sig, både fra den amerikanske side og fx den mexicanske side. Dette giver anledning til en følelse af splittelse i forhold til identitet og dannelsen af denne. Den 20-årige kvinde oplever, at skulle vælge mellem to kulturer; den kultur hun er opvokset med, og den kultur hun er flyttet til og lever i.

1

Ole Hedegaard Jensen: Samfundsfag B&C, side 23

2

http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identitet d. 5/4-10

Side 7

SRO: IDENTITETSDANNELSE BLANDT LATINOER I USA 9. april 2010

[navn fjernet], 2.a TG

7

2.2 Problemstillinger for latinoer i USA

Når vi skal danne os vores identitet, spiller kultur en meget stor rolle, og herunder hvilke normer og værdier man har i sin kultur. Der kan derfor let blive skabt forvirring og frustrationer, for fx immigranter. Et eksempel på dette kunne være en mexicansk familie der immigrerer til USA. Børnene i denne familie risikerer at blive forvirret over, hvilken kultur de tilhører, og hvilke værdier de bør have. Fx fejres Halloween meget forskelligt i de to lande. I Mexico handler dagene om at fejre de døde. De dødes familier opholder sig på kirkegårdene hele dagen og aftenen, hvor de ’har kontakt’ med deres afdøde familiemedlemmer. I USA er Halloween efterhånden blevet til et lidt humoristisk og uhyggeligt karneval [3]. Hvis forældrene i den immigrerede mexicanske familie holder fast i deres traditioner, værdier og normer omkring, hvordan dette fejres og vennerne fra børnenes skole klæder sig ud og holder karneval opstår et problem. Børnene vil være splittet, fordi de ikke ved om de hører mest til deres gamle eller nye kultur, og de bliver dermed usikre på, hvem de er og hvor de hører til; usikre på deres identitet.

Sådanne splittelser vil næsten uden tvivl i højere eller mindre grad, ske for alle der flytter til et andet land, og jo mere flytteri, jo større er effekten og jo flere kultursammenstød oplever individet. Det vil også ske for voksne på bl.a. arbejdspladser.

3. Analyse med henblik på latinoers identitetsdannelse

I det følgende bliver digtet ”Where you from” af Gina Valdés og sangteksten ”Frijolero” af Molotov analyseret. Begge tekster omhandler latinoer i USA og det, ikke at høre til nogen steder. Dette gør teksterne relevante for opgaven.

3.1 ”Where you from” af Gina Valdés

Gina Valdés er født i Los Angeles, men tilbragte sin tidlige barndom i Ensenada i Mexico. Efterfølgende har hun flyttet nogle gange over grænsen og har boet i længere perioder både i Mexico og i Los Angeles [4]. Gina Valdés kender alt til at flytte over grænserne og følelsen af ikke at høre til nogen steder.

I digtet skriver Gina Valdés med en 1. person ental fortæller, og der er stor sandsynlighed for at fortælleren og forfatteren er den samme person. Den opvækst Gina Valdés har haft ligner i hvert fald til forveksling fortællerens og følelserne der beskrives i digtet svarer til de følelser man må forestille sig, Gina Valdés har haft gennem sin opvækst og stadig har i dag, ud fra det konkluderer jeg , at fortælleren må være en kvinde.

3

http://lotteimexico.blogspot.com/2009/11/dia-de-muertos-allehelgensdag-halloween.html d. 7/4-10

4

http://www.bookrags.com/biography/gina-valdes-dlb/ d. 7/4-10

Side 8

SRO: IDENTITETSDANNELSE BLANDT LATINOER I USA 9. april 2010

[navn fjernet], 2.a TG

8

Digtet handler om en kvinde, som er født i Los Angeles og opvokset dels i Mexico, dels i USA. Hun er både fra nord og fra syd [5], og føler, at hun hører til begge steder, og alligevel ingen af dem. Digtet beskriver, hvordan denne kvinde føler sig splittet mellem de to steder, og hun ved derfor ikke hvordan, hvor og af hvad hun må danne sin identitet ud fra. Gina Valdés beskriver den selv samme følelse og situation som mange latinoer i USA står i og føler. Hun er vokset op forvirret og desorienteret [6], og dette kan have stor indflydelse på, hvilket menneske der i sidste ende kommer ud af hende.

”Cruzando fron - teras crossing - San Andreas”^{7} hun fortæller i dette stykke, om hvordan hun har krydset

grænser, og det medvirker til forvirringen omkring, hvor hun egentlig hører til. Nævnelsen af San Andreas får læseren til at tænke på San Andreas-forkastningen. Det er et naturgeografisk fænomen, som findes ved San Andreas. Det er de to kontinentplader; Stillehavspladen og Den Nordamerikanske plade, som støder sammen. Dette vil på et tidspunkt føre til, at Californien vil blive revet væk fra resten af Amerika [8]. Gina Valdés bruger denne sammenligning til at vise, hvor splittet hun føler sig. At begge steder hun kommer fra, skubber hende væk, på samme måde som Den Nordamerikanske plade skubber en del af Californien væk, skubber hende hen til ’de andre’, men ’de andre’ skubber hende igen i modsat retning.

Digtet hedder Where You From, og det er der flere fornuftige grunde til, for spørgsmålet kan stilles på mange forskellige måder. Det kan selvfølgelig være amerikanerne der spørger hende, hvor hun er fra, på

grund af hendes hudfarve og evt. sprog. Men det kan også være Gina Valdés/fortælleren selv, der stiller sig

selv det spørgsmål. Fortælleren er tydeligvis forvirret, og i frustration prøver hun selv at finde, hvor hun egentlig kommer fra og hører til, og hvem hun egentlig er. En sidste mulighed er, at hun stiller andre det spørgsmål. Grundet fortællerens desorientering, kan det også være et sidste råb om hjælp. Gennem mange år er hun blevet så forvirret over sin identitet og baggrund, at hun til sidst spørger om det virkelig kan være rigtigt: ”Ved du måske hvor du kommer fra?”. Et forsøg på at normalisere sin følelse af ikke at høre til.

Sproget i digtet er en blanding af engelsk og spansk. Dette bidrager til at gøre læseren forvirret og give

læseren oplevelsen at være splittet mellem to sprog/nationaliteter.

Gina Valdés sagde engang:

”Hay tantísimas fronteras que dividen a la gente, pero por cada frontera existe también un puente”

9

5

Gina Valdés: Where You From, linje 14-15

6

Gina Valdés: Where You From, linje 16-17

7

Gina Valdés: Where You From, linje 18-20

8

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Tektonik/San_Andreas-forkastningen d. 8/4-10

9

”Der findes mange grænser, som skiller folk, men til hver grænse er der også en bro” –Gina Valdés http://books.google.dk/books?id=heFtmZYz-
sQC&pg=PA1&lpg=PA1&dq=gina+vald%C3%A9s+Hay+tant%C3%ADsimas+fronteras+que+dividen+a+la+gente,+pero+por+cada+frontera+existe+tam
bi%C3%A9n+un+puente&source=bl&ots=2ZB0NNnhqZ&sig=jKg5UGAg9VOtrG7iiJID9l3Uj1Y&hl=da&ei=TLa9S4SxCc6TOOy04OAJ&sa=X&oi=book_res

Side 9

SRO: IDENTITETSDANNELSE BLANDT LATINOER I USA 9. april 2010

[navn fjernet], 2.a TG

9

Gina Valdés mener, at selvom der findes grænser, som skiller folk ad, findes der samtidig altid en bro der kan føre dem sammen igen. Denne bro kan dog også ses som et symbol. Broen er det sted hvor latinoerne i USA befinder sig; ikke helt i USA, ikke helt i deres oprindelsesland, men et sted lige midt imellem.

3.2 ”Frijolero” af Molotov

Bandet Molotov består af 4 medlemmer hvoraf 3 er mexicanere og 1 er amerikaner. Deres tekster kritiserer som regel på en humoristisk måde regeringer og andet. Teksterne er provokerende, og der bliver brugt mange skældsord i teksterne og sangen ”Frijolero” er ikke en undtagelse.

Ordet frijolero, eller beaner som også bliver brugt i sangen, kan oversættes til ’bønneæder’. Det bruges nedsættende om mexicanere af amerikanere. Ordet kommer af, mexicanernes berømmelse for at producere mange forskellige slags bønner. Sangen handler om mexicanerne, som føler sig uretfærdigt behandlet af amerikanerne, og om at mexicanerne er trætte af at blive kaldt frijolero, med alt hvad det indebærer [10]. De er trætte af at blive set ned på af amerikanerne og trætte at det amerikanske grænsepolitis racistiske behandling af mexicanske immigranter.

Molotov bruger en hel del pathos i sangen. Det vil sige, at de taler til tilhørernes følelser, og det gør at tilhørerne føler med dem, som Molotov vil have os til at føle med. I sangen her er det mexicanerne der er staklerne og amerikanerne der er de onde. ”Podrás imaginarte desde afuera – ser un mexicano cruzando la frontera – pensando en tu familia mientras que pasas, dejando todo lo que conoces atrás” [11]. Dette er et helt klart eksempel på brugen af pathos i sangen. De fortæller om hvor svært det er for de mexicanere der må krydse grænsen på grund af fattigdom, og hvem kan ikke sætte sig ind i at det må være hårdt at forlade sin familie og sine venner på den måde og på dette grundlag. For ganske mange af de mexicanske immigranter er det netop på grund af fattigdom, at de må flytte til et andet sted, for at kunne tjene penge, som de så kan sende hjem til familien i Mexico. I den spanske film ”María full of grace” ender en colombiansk 17-årig pige, med at bo i USA, for at tjene penge, som hun kan sende hjem til familien [12].

Problemet opstår, fordi amerikanerne ikke vil have dem ind i landet. For sammen med arbejdskraft medbringer immigranterne også en hel del kriminalitet.

ult&ct=result&resnum=9&ved=0CEUQ6AEwCA#v=onepage&q=gina%20vald%C3%A9s%20Hay%20tant%C3%ADsimas%20fronteras%20que%20divid

en%20a%20la%20gente%2C%20pero%20por%20cada%20frontera%20existe%20tambi%C3%A9n%20un%20puente&f=false d. 8/4-10
10

Det at være ’frijolero’ indebærer også at amerikanerne behandler en dårligt, det kan være svært at få arbejde mf.

11

På dansk: Udefra kan man forestille sig, at være mexicaner, mens man passerer grænsen, tænker på din familie, alt imens du efterlader alt hvad

du kender, Molotov: Frijolero, side 2 linje 21-24
12

Joshua Marston : María – Full of grace, HBO 2004

Side 10

SRO: IDENTITETSDANNELSE BLANDT LATINOER I USA 9. april 2010

[navn fjernet], 2.a TG

10

Sangen er sunget i et blandet sprog; nogle passager er engelske, nogle er spanske og nogle er spanske,

sunget med engelsk accent. Sangen fungerer som en battle mellem mexicanerne (frijoleros/beaners) og det

amerikanske politi (gringos [13]). Først synges der på spansk, men med den såkaldte gringo-accent, som altså gør grin med amerikanernes måde at tale spansk på. Det første spanske vers handler om, hvordan mexicanere føler sig dårligt behandlet af amerikanerne og hvordan amerikanerne bruger løs af mexicanernes ressourcer, men ikke accepterer det mexicanske folk. De kommer amerikanerne i forkøbet, ved at sige, at de måske øger importen og salget af stoffer, men at det er vigtigt at huske, at det er amerikanerne der køber og bruger det [14]. Omkvædet bliver sunget på engelsk og det skal forestille (også i musikvideoen) det amerikanske politi der synger her, men repræsenterer hele den amerikanske befolkning.

De siger at mexicanerne ikke skal kalde dem skældsord, hvor efter de selv kalder mexicanerne skældsord.

Dette medvirker til forståelsen af at amerikanerne ikke behandler immigranterne som ligeværdige.

Immigranterne må nemlig ikke kalde amerikanerne for noget dårligt, men det omvendte er tilladt, man får en fornemmelse af at amerikanerne siger: ”det er jo bare immigranter” det vil sige: Mexicanerne/ latinoerne er altså mindre værd end dem selv.

Sidst i omkvædet synger mexicanerne på spansk og sender mange skældsord efter amerikanerne [15].

2. vers er både engelsk og spansk. Det er sunget på originalt engelsk og originalt spansk, uden nogle accenter. Dette vers handler mest om at tilhøreren skal have medfølelse med mexicanerne, fordi de må flytte til andre lande, for at kunne tjene nok penge til overlevelse.

Linje 31-36 er ganske interessante. De fortæller nemlig hvorfor mexicanerne ikke mener at amerikanerne, har ret til at behandle dem som de gør. At havde det ikke været for den mexicanske præsident Santa Ana, der afstod en del af Mexico til USA i 1848 ville områder som Arizona, Californien, New Mexico og Texas og dele af andre stater, være mexicanske.

De to tekster omhandler begge mexicanere og amerikanere og hvordan det er at flytte over grænsen.

Where you from af Gina Valdés går dog mest på det enkelte individ og hvordan man har det og hvordan man føler sig splittet af to delte kulturer. Frijolero af Molotov går mere på hvordan man som immigrant bliver behandlet og hvordan det er at flytte. Man kan sige, at Frijolero beskriver hvordan det er at flytte over grænsen og hvordan man bliver modtaget af USA. Where you from beskriver de følelser man har efter man er flyttet og har fået en almindelig hverdag op at stå. Hvordan ens identitet bliver splittet. På denne måde beskriver begge tekster samme emne, men fra to forskellige vinkler.

13

Gringo: Nedsættende om amerikaner, og kan oversættes med ’yankee’, brugt af mexicanere om amerikanere.

14

Molotov: Frijolero, side 1 linje17-20

15

Molotov: Frijolero, Culero: røvhul, side 2 linje 7 – Pinche: lorte, side 2 linje 9 – gringo: yankee, side 2 linje 9 – puñetero: fæhovede, side 2 linje 9

Side 11

SRO: IDENTITETSDANNELSE BLANDT LATINOER I USA 9. april 2010

[navn fjernet], 2.a TG

11

4. Diskussion af problemstillinger

For at skaffe latinoerne af med deres problemer med identitetsdannelse, er vi nødt til at kigge på integrationen, for er tilflytterne integreret godt, har vi ikke problemet.

Anthony Giddens^{16} teori om ‘tid og rum’, mener at verdenens identitet ligner hinanden mere og mere. Han

mener, at vi skaber vores identitet ved at kopiere andre, og fører deres kendetegn over på os selv. Fx ved hjælp af fjernsynet, hvor de samme tv-serier og tv-programmer bliver sendt over alt i verdenen. Hvem kender fx ikke ‘Friends’, ’The Simpsons’ eller ‘Beverlyhills’. Også ved hjælp af reklamer, musik og modeller bredes en ’fælles’ identitet. Disse giver både et indre og ydre skønhedsideal til helt verdenens befolkning:

hvordan en mand/kvinde bør se ud og opføre sig, i særlige aldre. Hvis denne teori er sand, hvorfor kan

landene imellem så ikke hjælpe hinanden, i stedet for at behandle folk efter hvilken side af grænsen de kommer fra? Vi er jo alligevel alle sammen ens efterhånden?

Nationalisme kan være en del af svaret på dette spørgsmål. Mennesket har som tidligere nævnt, brug for at høre til, og føle sig som en del af et fællesskab. Er man ikke medlem af nogle foreninger eller klubber, kan man altid føle en form for fællesskab i sin nation, og mange føler en direkte stolthed, ved at være statsborgere i deres nationer. Men man bliver åbenbart ikke bare en del af en nation, bare fordi man har statsborgerskab der. Det viser opgaven her også. Amerikanerne kan ikke vide om de oprindelige mexicanere har statsborgerskab i USA, men vurderer, at de ikke er en del af nationen, og dermed heller

ikke velkomne, ud fra hudfarve og sprog/accenter (racediskrimination).

Den oplagte løsning på latinoernes problemer i USA, og for øvrigt andre lignende situationer andre steder i verdenen, ville være at hæve grænserne. Der vil dog opstå konflikter mellem de forskellige civilisationer, som Samuel P. Huntingtons teori fortæller om. Huntington deler verden i dag op i 6-7 civilisationer,

                                                                             17
deriblandt en Vestlig/kristen civilisation, en islamisk, en hinduistisk, en konfusiansk, med flere . Hans teori

er kort fortalt, at man før i tiden gik i krig på grund af ideologier, fattigdom og ønsket om magt, men at man

                                                               18
i fremtiden vil gå i krig over fundamentale religiøse og kulturelle forskelle

. Han ’forudså’ bl.a. at den vestlige og kristne civilisation ville komme i konflikt med den islamiske civilisation, den store iværksætter af dette kunne angives med 11. september 2001.

16 engelsk samfundsforsker

17

http://tidehverv.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=95 d. 8/4-10

18

http://www.dr.dk/gymnasium/emner/huntington/sammenstoed/huntington.asp d. 8/4-10

Side 12

SRO: IDENTITETSDANNELSE BLANDT LATINOER I USA 9. april 2010

[navn fjernet], 2.a TG

12

Et langsigtede og forholdsvis realistisk løsningsforslag på integrationsproblemerne i USA er offentlige tilskud til bedre integrationer. Sådan at immigranter fx kan gå i skole, lærer engelsk, og uddanne sig. Dette vil selvfølgelig koste nogle skattepenge af amerikanerne, men det hele vil komme tilbage igen i kraft af, uddannelse og jobs. Når immigranterne bliver bedre uddannet, kan de få bedre jobs, og selv betale mere i skat. De kan også på denne måde selv betale uddannelse til deres børn, og på denne måde vi det faktisk også gavne amerikanerne.

Det vigtigste når en løsning på problemet skal findes, er at Latinoerne ikke bliver fremmedgjort i USA.

Amerikanerne er simpelthen nødt til at se dem, som god arbejdskraft og ikke udstøde dem som samfundets

belastning. Når de bliver det, samles de i grupper/Ghettoer, og bliver ikke integreret fordi man i ghettoen

har de samme normer og værdier. Så første skridt mod en løsning må være at amerikanerne skal være mere åbne, og udnytte mexicanernes arbejdskraft til noget positivt, og mexicanerne må udvise større interesse for det land de faktisk selv har valgt at flytte til.

5. Konklusion

Som afrunding kan konkluderes, at der findes problemer i USA i forhold til integrationspolitik, og de er store.

Det er svært at vokse op i to forskellige kulturer, og særligt, når de er så forskellige som USA og Mexicos kulturer er. Forskellene mellem de to lande, som den sproglige barriere og den sociale ulighed gør, at mange immigranter må vælge mellem to kulturer. De føler sig splittet mellem hvad deres familie ønsker for dem, og hvad de selv ønsker.

Det er også et problem med den store illegale masseindvandring, der foregår fra Mexico til USA, for dette gør at immigranterne i USA får sværere ved at integrere sig, når de samler sig i grupper. Det skubber de to befolkningsgrupper i hver sin retning, og gør vejen mellem dem endnu længere. Begge lande har forskellige indgangsvinkler til problemet, og begge lande mener, at de andres måder er forkerte. Men hvad sker der i fremtiden? Indvandringen fra Mexico stopper nok ikke lige med det samme, med mindre Mexico får betydelig økonomisk vækst, og det vil uanset hvad tage mange år, før dette vil have en effekt på udvandringen. Eftersom de to landes folk stadig skubber hinanden længere og længere væk, bliver det stadig sværere for de, som prøver at balancere mellem de to kulturer. Hvordan får vi brudt op med konflikterne blandt de to nationaliteter? Svaret ligger måske gemt i fremtiden. For alle dem som står plantet mellem de to kulturer, håber jeg at svaret ligger gemt inden for en nærm fremtid.

Side 13

SRO: IDENTITETSDANNELSE BLANDT LATINOER I USA 9. april 2010

[navn fjernet], 2.a TG

13

6. Litteraturliste

Internet:

- http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identit

et

- http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Tektonik/San_An

dreas-forkastningen

- http://www.youtube.com/watch?v=8iJMOBcPQyg
- http://lotteimexico.blogspot.com/2009/11/dia-de-muertos-allehelgensdag-halloween.html
- http://www.dr.dk/gymnasium/emner/huntington/sammenstoed/huntington.asp
- http://tidehverv.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=95
- http://books.google.dk/books?id=heFtmZYz-
sQC&pg=PA1&lpg=PA1&dq=gina+vald%C3%A9s+Hay+tant%C3%ADsimas+fronteras+que+dividen+a+la+
gente,+pero+por+cada+frontera+existe+tambi%C3%A9n+un+puente&source=bl&ots=2ZB0NNnhqZ&sig
=jKg5UGAg9VOtrG7iiJID9l3Uj1Y&hl=da&ei=TLa9S4SxCc6TOOy04OAJ&sa=X&oi=book_result&ct=result&r
esnum=9&ved=0CEUQ6AEwCA#v=onepage&q=gina%20vald%C3%A9s%20Hay%20tant%C3%ADsimas%2

0fronteras%20que%20dividen%20a%20la%20gente%2C%20pero%20por%20cada%20frontera%20existe

%20tambi%C3%A9n%20un%20puente&f=false
- http://www.bookrags.com/biography/gina-valdes-dlb/

Bøger:

- Ole Hedegaard Jensen: Samfundsfag B&C, Forlag: Systeme

Film:

- Joshua Marston: María – full of grace, HBO 2004