SSO om Globalisering ifølge Giddens og Beck

Indledning

Globaliseringen er en proces hvorigennem samfund forbindes med hinanden på en sådan måde, at begivenheder og tilstande i én del af verden, i stigende grad har konsekvenser for befolkninger og samfund langt borte.

At vi ”lever i en globaliseret verden” er gængs tale, men hvad ligger der egentlig bagved dette begreb?

Til at redegøre for hvad globalisering betyder for os som borgere, har jeg valgt først at forklare den historiske kontekst, for derefter fokusere på Anthony Giddens. Giddens er en sociolog fra England, der bl.a. har været med til at definere globaliseringen ved hjælp af sin strukturationsteori. Denne teori dækker bl.a. over et samspil mellem ekspertsystemer, borgere (Giddens kalder disse for agenter) og handlinger i et samfund, som han kalder senmoderne.

Hovedkilden til dette kommer fra interviewbogen ”Samtaler med Anthony Giddens - At forstå modernitet”, som er skrevet af Christopher Pierson i samarbejde med Anthony Giddens. Bogen forklarer de Giddenske begreber og desuden rummer den tidligere udgivende artikler.

Herefter har jeg analyseret risikosamfundet, som indgår i hvad den tyske sociologi Ulrich Beck definerer som ”det andet moderne”; pendanten til Giddens’ senmoderne samfund. Forskellen ved de to Herrers teorier består i, at deres fokus på, hvilken betydning de refleksive menneskers handlinger har på de strukturer, de indgår i, er forskellige. Hvor Giddens ser muligheder, ser Beck et net af risici, som jeg har knyttet til den historiske kontekst, ved at kigge på, hvordan det forventes, at ekspertsystemerne reagerer og agerer i forhold til borgernes forventninger.

”Samtaler med Ulrich Beck - Frihed eller Kapitalisme”, der er skrevet af Johannes Willms i samarbejde med Ulrich Beck, har dannet rammen for mit fokus i analysen af Ulrich Becks opfattelse af risikosamfundet.

Min opgave ender ud i en diskussion af, hvilke udfordringer der kan være ved afhængigheden af ekspertsystemer i risikosamfundet, der skal imødekomme den dynamiske udveksling af kapital, varer, ideer, information og mennesker, hen over landegrænser og kontinenter, og den deraf følgende stadig mere vidtgående gensidige afhængighed lande og folk i mellem.

Til at kortlægge udfordringerne har jeg valgt at inddrage Jürgen Habermas og Rune Lykkeberg, der hver giver deres indspark til hvordan ekspertsystemernes magt, eller mangel på samme, kan forhindre løsninger og skabe konflikter i en globaliseret verden. Dette har jeg gjort ved hjælp af artiklerne: Habermas: ”Europa har kurs mod overfladisk demokrati”, der blev bragt i dagbladet Information og Lykkeberg: ”Latterligt at kræve demokrati overalt”, der blev bragt på raeson.dk.

Globaliseringens …