SSO om mediers fremstilling af kvinder | Diskursanalyse af "Ti stille kvinde"

Side 1

[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret

1

Abstract

I have researched how to make a good discourse analysis, and I have been looking at the different philosophers there are behind this way of analyzing a text.

In my assignment I have made a discourse analysis of the way journalists are talking about female politicians and debaters in newspaper articles. I have also made a discourse analysis about the way we treat women who take part in political debate on social media.

In the end, I have looked at the consequences this has for women who want to take part in the political debate, and how it affects women in general.

My conclusion states that there is a problem and that we need to do something to make sure women feel included and not violated when they engage in the debate. It has huge consequences for our society when we exclude such a big part of our society from having an equal part in the debate.

Side 2

[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret

2

Indhold

Abstract ......................................................................................................................................................... 1 Indhold ........................................................................................................................................................... 2 Indledning ...................................................................................................................................................... 3 Diskursanalyse – hvad er det? ....................................................................................................................... 3 Er det svært at være kvindelig debattør eller politiker? – en diskursanalyse ............................................... 5 Hvad nu hvis kvinderne ikke gad mere? ...................................................................................................... 12 Konklusion ................................................................................................................................................... 15 Litteraturliste ............................................................................................................................................... 16

Side 3

[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret

3

Indledning

At der er en forskel på mænd og kvinder, overrasker nok ikke nogen, mænd har noget mellem benene og kvinder har bryster, men når det bliver sværere at begå sig på de sociale medier, eller når aviserne fremstiller en som mindre intelligent, blot fordi man er kvinde, så er der noget, som ikke er helt, som det skal være. I min opgave vil jeg redegøre for, hvad diskursanalyse er, og hvordan vi kan bruge det til at få en forståelse for, den diskurs der er i samfundet. Jeg vil helt konkret lave en diskursanalyse på de skrevne mediers fremstilling af kvinder, og på tonen på de sociale medier. Jeg undersøger om, det er politikerne, der har skabt diskursen selv, eller om det måske er, fordi journalisterne har været smådovne og valgt den nemme vinkel på en historie. Jeg undersøger, om truslerne på nettet bare er frustrationer, som folk skal af med, eller om det er en diskurs, der afholder kvinder fra at deltage i den offentlige debat.

Rikke Andersen der er lektor ved Roskilde Universitet og debattør, siger i programmet ”ti stille kvinde” :

”Vi taber bare rigtig mange vigtige stemmer i vores samfund, hvis vi bliver ved med at debattere på den her

måde”^{1}. For hende er det helt tydeligt, at der er noget galt, og at der er en diskurs på nettet, som skaber

debatten, og nærmest kun er der for at gøre andre mennesker ondt.

Til slut diskuterer jeg, om diskurserne har betydning for ligestillingen og den måde, vi ser på kvinder i politik, er det sværere at være kvinde på den politiske scene, og hvilke konsekvenser har den diskurs, vi ligger for dagen? Har det nogen betydning for kvinder i alt almindelighed? Er diskursen så voldsom, at den afholder helt almindelige kvinder fra at deltage i debatten, og har vi under repræsentation af kvinder fordi man skal være så hårdhudet for at kunne deltage i den politiske debat? Er grunden til, at vi ikke har flere kvindelige politiske rollemodeller, end vi har, et udtryk for at folk ikke gider leve et liv, hvor trusler om voldtægt og mord er hverdagen?

Diskursanalyse – hvad er det?

Overalt i det skrevne og talte sprog findes der diskurser, diskurserne er udtryk for forskellige holdninger i samfundet. Når vi analyserer diskurserne i sproget, kaldes det en diskursanalyse, det vil sige, at vi analyserer, hvordan en bestemt gruppe mennesker fremstiller samfundet eller andre grupper på, derfor kigges der på hvordan sproget bruges. Et eksempel kunne være højrefløjens diskurs omkring SU’en, hvor den blev fremstillet som cafépenge. Indenfor diskursanalyse, findes der mange forskellige teoretikere og holdninger til, hvordan en diskursanalyse skal udføres. I bogen Diskurs en introduktion gives der udtryk for 3 tilgange, som har været med til at forme diskursanalyse. Det er strukturalistisk, hermeneutisk og marxistisk

1

Ti stille kvinde 2 (2014) 00:24:10-00:24:17

Side 4

[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret

4 tanketilgang, og den vigtigste af disse tilgange i forhold til tilblivelsen af diskursteori er den strukturalistiske

tilgang^{2}.

Samtidig findes der også meget kritik af diskursanalyser, et af kritikområderne er, at analytikerne bliver meget subjektive og ikke er i stand til, at forholde sig objektivt til den sag de analyserer, dette skyldes ifølge kritikerne, at de ikke er systematiske i deres data indsamling, og at de blot udvælger det, der for dem giver bedst mening. Ifølge forfatteren David Howarth, som har skrevet bogen, Diskurs en introduktion ”, er diskurs et godt redskab til at forstå samfundet, han formulerer det selv således, diskurs skaber i stedet, en nyttig analogi mellem sproglige og sociale systemer og frembringer dermed et effektivt middel til social og

            3
politisk analyse .

Når man snakker om den strukturalistiske del af diskursanalysen, så er den schweiziske lingvist, Ferdinand de Saussure, meget vigtig. Strukturalismen er vigtig fordi vi antager, at der er en sammenhæng mellem sprog og sociale relationer. I bogen: ”diskurs en introduktion”, forklares det sådan, Praksisser får deres betydning og bliver hermed muliggjort, når både deltagere og iagttagere er enige eller uenige om en række institutionaliserede regler. Snarere end at behandle sociale fænomener som adskilte og isolerede enheder , fremhævede Saussure kort sagt de overordnede sociale kontekster hvor handlinger finder sted og bliver

             4
gjort forståelige. Hegemonisk diskurs er når en bestemt opfattelse af verden anses for at være

                                                            5
selvindlysende – eller i hvert fald mere dominerede end andre opfattelser.

Tilslut er der den marxistiske tankegang, som handler om, at der i ideologien er stor vægt på hvordan forskellige ting, så som sprog kan påvirke samfundet og politik.

Grunden til at diskursanalyse kan anvendes i samfundsfag, er at det giver mulighed for at lave en systematisk fortolkning af en opfattelse af virkeligheden, som der bliver givet udtryk for. Diskursanalysen giver altså forståelse for politisk meningsdannelse, sociologiske identifikationsmekanismer og viden om forskellige økonomiske virkeligheder.

Indenfor diskursanalyse, bruges der forskellige begreber, jeg vil kort gennemgå dem her, for at give læseren beder forståelse, for den diskurs analyse jeg senere vil lave. Det første begreb der bruges er nodalpunkter som er særlige ord eller begreber der giver teksten en bestemt holdning. Nodalpunktet bliver altså det

2

Diskurs en introduktion (2000) side 22

3

Diskurs en introduktion (2000) side 25

4

Diskurs en introduktion (2000) side 34

5

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=3&ved=0CCsQFjAC&url=http%3A%2F%2Fwww.e

mu.dk%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2FDiskursanalyse%2520i%2520samfundsfag%2520-

%2520muligheder%2520for%2520anvendelse_0.pptx&ei=h6PQVKjNB8TlUpCEhIgB&usg=AFQjCNH2043BRIt-
j9K6AQWkc_PsBW0ypg&sig2=40847g2bTin6SPNZLWdhrw

Side 5

[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret

5 vigtige budskab i teksten. Nogle gange er nodalpunktet mere skjult, og skal nogle gange findes gennem ækvivalens – og diffrenskæder, som er kæder af ord, der ligger indenfor samme tema, og derfor kan give en forståelse for, hvad det er, teksten gerne vil sætte fokus på. Ækvivalent og diffrenskæderne står i modsætning til hinanden i en diskursanalyse, og fremhæver hver deres nodalpunkt i den samme tekst.

Derefter kan man analysere de flydende betegnere, som er de værdier, der er i diskursen, altså hvorfor det lige netop er det emne der er vigtigt at sætte fokus på. Men de flydende betegnere er også ord, som vi alle på forhånd er enige om er gode eller dårlige. Frihed er et udtryk, der i samfundet forbindes med noget positivt, så når det i en tekst benyttes til, for eksempel at forklare hvorfor resocialisering er bedre end hårdere straffe, så bliver resocialisering fremstillet positivt. De flydende betegnere kan sagtens indgå i både ækvivalenskæder, differenskæder og nodalpunkter. Nogle gange kan de være med til at gøre en ækvivalens- eller differenskæde, hvor ikke alle er enige om hvordan den skal opfattes, nemmere at forstå.

Til slut er det vigtigt at nævne begrebet antagonisme, som er modsætninger, for eksempel i en tekst om hårde straffe, kan nodalpunktet være at resocialisering skaber bedre borger. Det antagonistiske nodalpunkt som også skildres i teksten kunne så være, at vi straffer for at sikre retsprincippet, de to synspunkter eller diskurs står altså i modsætning til hinanden, og er derfor antagonistiske.

Udover ovenstående ting, så er det i en diskursanalyse også vigtigt, at kigge på hvem afsender og modtager er, og deres relation til hinanden. Vi kigger også på hvilke begreber der bruges, og om diskursen er hegemonisk eller ej.

Er det svært at være kvindelig debattør eller politiker? – en diskursanalyse

For hundred år siden fik kvinder stemmeret, og i 1919 kom den første lov om ligeløn. Selvom ligestilling og ligebehandling af køn har været et fokus område i så mange år, så er vi der ikke endnu, og så længe kvindelige debattører skal finde sig i kommentarer som møgfisse, luder og voldtægts trusler, så er der, set med mine briller meget langt.

Diskursen omkring kvindelige debattører er forskellig, alt efter om vi kigger på de sociale medier, hvor kvinder skal og må finde sig i en masse udfald mod deres køn fra politiske modstandere. I indledningen til dokumentarserien ”ti stille kvinde”, der lige netop sætter fokus på de kommentarer, kvindelige politiker og debattører må finde sig i, hver gang de ytre sig politisk på de sociale medier, siges der:

Side 6

[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret

6

”Der er kvinder som stikker snuden frem i Danmark, som mener noget, og er klar til at tage debatten, men

                                                              6
det har en pris, og den bliver ofte betalt i form af sexistisk chikane og trusler”

Men hvad er det for en diskurs kvinder oplever, og er det kun på de sociale medier, at det er svære at være kvinde? - Ifølge Ulrikke Moustgaards undersøgelser omkring mediernes fremstilling af henholdsvis mandlige og kvindelige politikere, så er konklusionen, at det er langt sværere? at være kvinde, men igen må vi spørge os selv, hvorfor? – Hvad er det for en diskurs der anvendes? Når Ulrikke Moustgaard indleder sin artikel på journalisten.dk, på følgende måde, så ses det tydeligt, at ja der er en forskel i den måde vi fremstiller mænd og kvinder på.

»Skal du så tage ham på pikken?« spurgte kæresten som det sidste, inden jeg forlod hjemmet den regnvåde mandag morgen. »Aldrig,« svarede jeg lidt for hurtigt. »Aldrig never ever. Det er moderne top-professionel top-journalistik, det her.« Selv om det sidste måske nok lød en lille smule overdrevet, så var der virkelig ikke noget pjat, da vi endelig nåede frem til Brian Mikkelsens kontor. Selvfølgelig ikke. Det er bare ligesom blevet den konservative politikers indgang til den bredere offentlighed. Brian er blevet temmelig identisk med sit udstyr.

Kan man forestille sig ovenstående som indledning til et portræt af Brian Mikkelsen i Berlingske Tidende?

Nej, vel? Ikke desto mindre var det sådan, avisen valgte at præsentere Lene Espersen i 2001. Pikken er bare

                                                                    7
udskiftet med ordet 'patter', udstyr med 'forlygter', foruden at navnene er byttet om.

Jeg vil starte med at beskrive, den diskurs vi har oplevet i medierne, først og fremmest hvad er det for nogle ord, journalisterne bruger om de kvindelige politikere, ord som patter, kønne, blondine og heks. Når kvindelige politikere beskrives i medierne, er det deres udseende og ikke deres personlighed, der er vigtig, sådan lyder konklusionen fra Ulrikke Moustgaard.

Fx beskrives kvinder i meget høj grad ved hjælp af deres udseende - og mænd på indhold. En sammenligning af Politikens udsendte journalisters dækning af SR-regeringens ministerrokade i 2000 viser, at de nye kvindelige ministre karakteriseres i kraft af deres tøj, ørenringe, hårfarve, smil og glimt i øjet, mens de nye mandlige ministre til gengæld karakteriseres i kraft af deres indre kvaliteter såsom humor, visioner og engagement.

                             8
Når jeg kigger på den diskursanalyse

, jeg har lavet over fremstillingen af de kvindelige politikerer i de skrevne medier, så er det de kvindelige værdier der fremstilles, men desværre resultere det også i at

6

Ti stille kvinde 1 (2014) 00:00:30-00:00:45

7

http://journalisten.dk/handtasken-heksen-og-de-blaojede-blondiner

Side 7

[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret

7 kvinder skal arbejde langt hårdere, på grund af den diskurs der er i samfundet. Diskursen findes alle steder, det er alt fra de store seriøse og landsdækkende aviser som Berlingske tidende, til tabloid aviserne som BT og Ekstra Bladet. Sexismen findes alle steder, og det er både de mandlige og kvindelige journalister der tager den vinkel på tingene, så hvorfor? – er det nemmere, er det fordi, historien ligger lige til højre benet?

Eller er det fordi, de kvindelige politikere har udnyttet deres køn og sexappel?

Diskursen at de kvindelige politikere selv skulle være skyld i, den fremstilling de oplever i artikler, fordi kvinderne har udnyttet deres sexappel, og fordi kvindelige politikere selv ønsker at blive fremstillet som kønne og tiltrækkende, bakkes op af nodalpunktet, at det er kvindernes eget ønske. Hun er glad for den opmærksomhed hun får på grund af sit udseende. Vi har set hvordan Nikita fra de konservative har optrådt kun i trusser til kommunalvalget i 2013, og hvordan Lene Espersen tilbage i 97 optrådte som kølerfigur henslængt på en bil. Når disse unge kvinder tilbyder sig selv på den måde, og fremviser deres skønhed, er det så ikke naturligt, at det også er der, pressen vælger at have deres fokus. For selvom Nikita har langt mindre tøj på end Lene Espersen, så er de begge, et udtryk for den sexappel kvinder har. Og de er begge to en del af, den udvikling der er i vores samfund, hvor sex bliver mere og mere tilladt i det offentlige rum.

                                                        9
Nodalpunktet skitseret ovenover, kan bekræftes med differenskæden bestående af følgende

differensbegreber, at kvinder invitere pressen med hjem. De kvindelige politikere viser deres børn frem i pressen, når de har født. Vi bliver som samfund inviteret til, at være en del af Lene Espersens fantastisk oplevelse af at blive mor, og det er derfor også kun naturligt, at vi spørger os selv, hvordan hun kan få det at være mor til at hænge sammen med et job som toppolitiker, endda en justitsminister post.

Kvinder har langt flere valgmuligheder når det kommer til tøj, skjorter findes i et hav af forskellige farver, mønstre, designs og materiale, og det samme gælder for blazer. Underdelen kan bestå af enten bukser eller nederdel i forskellige længder, og ind imellem skiftes skjorte og underdel ud med en kjole. Hos mændene er der langt mindre mulighed for at skille sig ud. Men bare fordi en kvindelig politikere gør noget ud af sig selv, og engang i mellem har tøj på med et lille kig til kavalergangen, er det ikke et udtryk for, at hun ønsker titlen som de talende bryster. Det er vel heller ikke en politikers tøj, der fortæller, om han eller hun er dygtig til deres job. Alligevel bliver det i diskursen præsenteret som om, at det er det, den kvindelige politiker har haft som hensigt helt fra starten af.

Sexet, det er vel noget, vi alle gerne vil være, og vi udnytter de muligheder, vi har fået fra naturens side.

Både mænd og kvinder udnytter deres sexappel, vi udnytter det, når vi tager i byen, når vi flirter, og

8

Bilag 2

9

Bilag 2 Differenskæde

Side 8

[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret

8 politikere udnytter også den tiltrækning vi har til hinanden, når de skal vække vælgernes tillid til dem som politikere, vi lever i en tid, hvor medianvælgeren er vigtig, og hvor det er forskellige mærkesager, der giver den enkelte vælger lyst til at stemme på en bestemt kandidat, vælgerne er issue-voters, og kandidaterne kæmper ikke kun sammen for et enkelt parti, men kæmper internt om muligheden for en af de 179 pladser.

Så at kvinder udnytter den sexappel de har, giver vel igen ikke journalisterne retten til at omtale for eksempel Lene Espersen som de talende bryster.

Vender vi derimod blikket den anden vej, og tager et kig, på den diskurs der mange gange har været kritiseret, og som kvinder har fundet meget sexistisk. En diskurs som 60 % altså langt over havdelen af kvinderne på Christiansborg finder sexistisk og intimiderende. En diskurs som præsenterer den holdning og nodalpunkt, at kvinder skal repræsenterer de kvindelige sider. En diskurs der gør det helt okay, at give kvindelige politikere øgenavne som isdronningen, blandt andet fordi man har valgt ikke at få børn.

Kvindelige politikkere har gang på gang måtte forsvare deres valg om ikke at få børn. Skatteminister Benny Engelbrecht der er 44 år og gift, og ingen børn har, har aldrig skullet forsvare sig selv, eller det valg som han har truffet.

Vi kan spørge os selv om det virkelig er en kvindes lod, at skulle være mor, og om det så ikke lige så meget er en mands, at skulle være far. Her ses der dog en tydelig forskelsbehandling i den måde journalister interviewer barnløse mænd og kvinder. Diskursen er meget tydelig, det er vigtigt at finde ud af, hvorfor kvinden ingen børn har, vigtigere end den politik hun står for. Hvis man vil forsøge at finde en forklaring på, hvorfor det er så vigtigt for os at vide, hvorfor en kvinde ikke ønsker at få børn, kan vi kigge på kønsrollerne, for kvinder afviger fra den identifikation, vi har med den kvindelige kønsrolle, hun afviger fra normen, og det er vigtigt for os at finde ud af hvorfor. Desværre skaber det bare en diskurs, hvor det er langt svære at være kvinde, fordi man først skal forsvare sig, før man får mulighed for at præsenterer sin politiske synspunkter.

Jeg har tidligere nævnt Lene Espersens øge navn, de talende bryster, ser man på det udsagn ud fra et andet nodalpunkt, kommer ækvivalensbegrebet til at virke meget negativt, når vi skal vurdere, hvilke politikere vi har mest tillid til, så er det dem der har styr på tingene, er kloge og velforberedte, og så kan hun set fra vælgernes side have nok så store eller små bryster, det fortæller ikke noget om hendes evne som politiker.

Men da Poul Nyrup i 2000 udnævnte to unge politikere, var det nærmest som en selvfølgelighed, deres udseende der blev beskrevet.

Side 9

[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret

9

At de to nye ministre - Anita Bay Bundegaard (R) og Lotte Bundsgaard (S) - var blonde, fotogene og kønne,

bemærkede man sig som en selvfølgelighed i de fleste danske dagblade.^{10}

Spørgsmålet er så, om det er fordi vi antager, at kvinderne er dummere end mænd, at de vurderes så meget på deres udseende, og om de kun bliver valgt til de større tillidsposter, fordi vi på den måde får det bedre med os selv, jeg håber personligt, ikke det er tilfældet, og jeg kender heldigvis selv mange dygtige kvinder, som jeg mener fuldt ud har fortjent de formandsposter, folketingspladser og politiskordførerskaber som de har.

Så måske skal grunden til, at vi vurderer kvinder anderledes end mænd findes i historien, måske handler det om ordsproget, kvinder skal ses og ikke høres, det samme gjaldt for børn og unge. Så måske er det derfor, vi har det så svært med specielt unge kvinder der ytre sig offentligt, politik er simpelthen noget for mænd, og det skal kvinder ikke blande sig i. Vi så det med omvendt fortegn, da mandlige pædagoger blev mistænkeliggjort, og fik forbud mod at skifte børn, have dem siddende på skødet osv. Fordi vi var bange for, at de var pædofile, heldigvis gjorde folk modstand, og FOA tog sine mandlige medlemmer i forsvar. Men hvor er politikernes fagforening, for selv om mange mennesker i samfundet siger fra, så er diskursen i dag, ikke meget anderledes end den var for ti år siden.

I dag foregår meget af hadet på de sociale medier, og et smædebrev er nemt at sende afsted over mail.

Hygge sexismen får frit løb, og råber man op som kvinde og siger fra, så kan man være sikker på, at mere af

samme slags er på vej ens vej, ellers er man jo bare en snerpe.^{11}

                                                                                 12
Som Johanne Schmidt-Nielsen siger, Vi bliver set som klynkene snerper, som ikke kunne tage en joke.

I programmet ”ti stille kvinde” bruger værten Michael Jeppesen begrebet hyggesexisme, et begreb som skal dække over alle de små hurtige kommentarer, som lille ven, smatso, luder, møgfisse, altså ord som bliver sendt at sted, måske i frustration, måske fordi det er så nemt, når man sidder gemt bag en skærm. Alligevel er det ord og begreber, som ikke bliver brugt om mænd, og da Michael Jeppesen besøger Brian René Nielsen, der faktisk er medlem af det konservative folkeparti, og var opstillet til kommunalvalget i 2013, så siger Brian René Nielsen da også selv, at den besked han sendte til Johanne Schmidt-Nielsen, hvor han

                                     13
skriver, ”der er meget du ikke fatter lille skat”

, i forbindelse med en debat omkring amning i det offentlige.

10

http://webmagasin.kvinfo.dk/artikler/koen-til-politik

11

Ti stille kvinde 1 (2014) 00:01:25-00:01:30

12

Ti stille kvinde 1 (2014) 00:02:00-00:02:05

13

Bilag 7

Side 10

[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret

10

Brian René Nilensen bliver spurgt, om han ville have skrevet det samme til en mand, og indrømmer, at det ville han nok ikke, han siger følgende: ”Nej det ville jeg nok ikke, jeg ville nok have formuleret det

anderledes”^{14}. På samme tråd kommenterer Kenni også, hans kommentarer har dog en noget voldsommere

                               15
tone, og tangere som voldtægtstrussel

. Kenni kan som sådan ikke se problemet, i det han skrev, det var jo bare nogle frustrationer, der skulle ud, han har ingen planer om at voldtage Johanne Schmidt-Nielsen. Som han selv siger, så kan det være svært at se, hvilke hensigter personen har, når det foregår på skrift, til nogen man ikke kender. Som Johanne Schmidt-Nielsen siger om Kennis forklaring, så er det her problemet skal findes, for selvom han ikke har tænkt sig at gøre hende ondt, så er det en voldtægtstrussel han har

sendt afsted.^{16} Kenni er altså med til at gøre en diskurs, hvor kvindelige debattører bliver udsat for

voldsomme angreb og trusler hver eneste dag legitim, for det var jo kun for sjov.

Som jeg allerede har nævnt, er der stor forskel på de kommentarer, man som kvinde skal ligge ører til, Zenia Stampe der er folketingsmedlem for det radikale venstre, forklarer de forskellige typer af kommentarer på følgende måde.

”Der er tre typer kommentarer som går på ens køn, der er de rigtig grimme ord om ens køn, som møgluder, so, ko. Så er der truslerne dem man bliver mest bange af som, jeg håber der kommer en flok indvandre drenge og voldtager dig, så du kan smage indvandringen på din egen krop. Til sidst er der dem som ikke bruger truende ord, men meget nedsættende ord, hvor man faktisk først sent, efter måske endda flere år

                               17
finder ud af, at det er kønsstereotypt”

Zenia har intet imod politisk modstand, hun ved, at der er en masse mennesker, der er enige med hende, og at der selvfølgelig også er en masse mennesker, der ikke er uenige med hende, men det værste hun har oplevet, var da hun modtog en mail. En mail som var meget personlig og ligefrem mente, at det var

                                      18
retfærdigt at hun mistede sit helt nyfødte barn.

Spørgsmålet er som om Zenia Stampe overreagerer, om hun måske bare er overfølsom og læser noget ind i mailen, som ikke var meningen, måske gør det kun ondt, fordi hun lige netop har mistet et barn. Jeg synes mailen er langt over grænsen, det hører ikke hjemme i en god debat, at bruge den personlige historie på så ondskabsfuld en måde som her. Det virker som om, manden kun har haft til hensigt at gøre Zenia ondt. Senere i udsendelsen finder vi ud af, at manden er meget træt af Zenia Stampe og de Radikales indvandre politik.

14

Ti stille kvinde 1 (2014) 00:12:13-00:12:17

15

Bilag 8

16

Ti stille kvinde 1 (2014) 00:25:08-00:25:15

17

Ti stille kvinde 2 (2014) 00:04:07-00:05:30

18

Bilag 9

Side 11

[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret

11

Jeg synes, Johanne Schmidt-Nielsen meget godt får sagt, hvorfor denne diskurs er så stort et problem for debatten.

”Det er jo vandvittigt, at man skal have så hård hud, for at kunne blande sig i den offentlige debat, altså det

kan jo ikke være meningen.”^{19}

Men måske er kommentarerne på facebook virkelig ikke andet end sure opstød, og måske er det de kvindelige debattører, der skaber et problem et sted, hvor der ikke er noget problem, jeg vil nu prøve at bevise et andet nodalpunkt nemlig, at de sure opstød blot er afløb for frustrationer. Det er ikke nogen hemmelighed, at der findes tosser i det her samfund, som nogle gang har brug for at komme af med deres frustrationer, som kan udtrykke sig meget voldsomt, uden at det betyder at man som offentligperson behøver frygte for sit liv. Johanne Schmidt-Nielsen mener, at filteret er sorteret fra, og at det er fordi man ikke er tvunget til at skulle ud at købe frimærke og ned til postkassen, det er blevet meget nemmere at

                  20
udtrykke sin holdning.

Der er faktisk slet ikke noget galt i de sexistiske kommentarer, for det er jo kunne hygge sexisme, og det er jo bare en del af debatten, sådan er samfundet, og man har ret til at sige hvad man vil. Ytringsfrihed, det har vi alle, og vi har lov til, at mene hvad vi vil, og sige hvad vi vil. Selvfølgelig er trusler om vold, mord og voldtægt ulovlige, og dem skal man holde sig fra, men alle kender det at debatten er i gang, man bliver meget oprevet, og har brug for at få tydeliggjort hvad man mener, så i kampens hede smutter der lige et lille luder med ind, lidt hygge sexisme.

Det er dog vigtigt at huske på, at hygge sexisterne jo ikke er farlige, og der skal være plads til os alle sammen, vi skal have muligheden for, at sige hvad vi mener.

I alle ovenstående analyser ses det tydeligt, at der er diskurser, som gør det svære at være kvinde på den politiske scene, uanset om man så mener, at det er politikernes eller journalisternes skyld, om man mener, det er okay med den grove tone på de sociale medier, eller at tonen er for hård. Så er alle diskurser, at kvinder ikke har de samme vilkår som mænd, kvinder møder kommentarer, der fremstiller dem som værende mindre værd end mænd, trusler om voldtægt og mord, er bare noget man skal finde sig i, for sådan er det jo.

Kigger man på det hele en smule overordnet, så ville man måske først tænke, at de mænd der kommer med de her kommentarer, er dem der er mindre uddannet, bevæger sig i nogle bestemte grupper, men kigger vi

19

Ti stille kvinde 1 (2014) 00:05:56-00:06:02

20

Ti stille kvinde 1 (2014)00:17:36-00:17:44

Side 12

[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret

12 på minervamodellen, og de typer som Michael Jeppesen finder frem til i ti stille kvinder, jamen så er der alt fra byrådskandidaten til rockertypen. Ikke engang aviserne kan pege fingre og sige det var dem. Berlingske har sin indledning om Lene Espersens bryster og Ekstrabladet har deres kommunalvalgsbabe afstemning. Så det er både, de traditionelle og mere moderne der har en hård tone, og uanset om man er idealist eller materialist, så får kvinderne indimellem rent besked.

Hvad nu hvis kvinderne ikke gad mere?

Når medierne fremstiller kvindelige politikere som tomme dåser, og kun fokuserer på deres udseende, så er det meget svært for dem at komme frem med deres egentlige budskab. Kvindelige politikere mister muligheden for at forklare, hvad det er de brænder for, og hvorfor det er så vigtigt for dem at være en del af det politiske liv. De skal derimod gang på gang forklare, hvorfor man ingen børn har, se sit navn kædet sammen med ord som blondine, storbarmet eller andre ting, som ikke forholder sig til den politiske debat.

Dermed mister kvindelige politikere lysten og modet til politik. Som Trine Bramsen skriver til spørgsmålet:

Har du nogensinde overvejet at trække dig som politiker på baggrund af de kommentarer du har fået?:

”Ikke på den korte bane. Der giver det mig ekstra meget lyst til at fortsætte og vise de typer, der skriver nedladende kommentarer, at de ikke vinder. Men det får nok betydning på den længere bane. Der er grænser for hvor lang tid, jeg orker at finde mig i at skulle kaldes skolepige eller læse

kommentarer om mine bryster i avisen..”^{21}

Trine Bramsen har taget en universitetsuddannelse og herefter arbejdet i 7 år som seniorkonsulent i Deloitte, før hun blev valgt til Folketinget for Socialdemokraterne i 2001. Hun må stadig finde sig i avisartikler, hvor hun bliver omtalt som en lille skolepige og medfølgende kommentarer om sit udseende.

Desværre er det sådan, at selvom kvinderne i år kunne fejre 100 år med kvinders stemmeret, og at det er

91 år siden, vi fik den første kvindelige minister, så må mange kvindelige debattører føle sig så forfulgt af aviser og af kommentarer på de sociale medier. Så forfulgt, at de stopper med at engagere sig i debatten. I ti stille kvinde, siger Mette Pabst:

21

Bilag 11

Side 13

[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret

13

”hvis man ikke kan debattere et eller andet på sådan en konstruktiv måde, så er det jo ikke meget værd, så jo jeg synes, at det er rigtig, rigtig ærgerligt, at jeg ikke kan tage debatten, som jeg kunne tidligere, men jeg

                                                                             22
bliver bare nød til at beskytte mig selv, og derfor er det ikke alle steder, jeg kan debattere mere”

I mit interview med Mette uddybede hun dette. Hun læser ikke længere kommentarsporerne, til de ting hun skriver, uanset om det er en statusopdatering på facebook, en kronik, læserbrev eller debatindlæg, som bliver lagt op af avisen. Hun ved, at hvis hun stadig ønsker at befinde sig på den politiske scene, og deltage i de politiske brændpunkter, så er hun nød til at beskytte sig selv. Desværre er Mettes beslutning ikke med til at stoppe de sure opstød i kommentarfeltet, og ydermere bliver hun afskåret fra en vigtig del af debatten, nemlig den vi alle sammen kan have med hinanden, uanset hvor vi er. Men så længe tonen er så hård, så bliver det uden Mette.

Jeg er selv politisk aktiv, og jeg har flere gange taget del i debatter både på min egen facebook, Twitter og på profilerede politikeres sider, og du møder de usaglige kommentarer alle steder. Folk der ikke kan finde ud af at snakke ordentligt til hinanden. Når man på baggrund af at ytre sin politiske holdning får at vide, at man skal blande sig uden om, at man er en uvidende lille blondine, at man burde skydes og det hurtigst muligt, eller som Nikita medlem KU (Konservativ Ungdom), får følgende besked.

”Jeg har ikke så meget andet at sige til dig din møgfisse, end at du nok får stukket et haglgevær op i fissen

                                                                                 23
for den artikel. Så held og lykke med den vrede ho der har lyst til at slå dig ihjel, mig selv inkluderet.”

Så er det ikke så svært at forstå, at nogle kvinder ikke har lyst til at være en del af debatten. Det har desværre bare store konsekvenser, for den debat vi så får, det betyder at debatten bliver mandsdomineret, at man som kvinde er nød til at kunne tilpasse sig et meget maskulint miljø. Selvom der i samfundet er lige stor del af mænd og kvinder der har stemmeret, og lige mange mennesker der så derfor må være valgbare, så er der desværre stor overvægt af mænd.

Efter at Nina Bang dør 1928, så skrev det tyske blad Vorwärts ”Endelig et mandfolk” om hende. Og tingene har ikke ændret sig meget siden, hvis du vil være politiker så er du nød til at være et rigtigt mandfolk. Det giver bare ikke den bedste debat, for vi ser tingene med forskellige briller, derfor har vi brug for at alle deltager i debatten, unge og gamle, akademiker og ufaglærte, rig og fattig og kvinder og mænd. For ellers så sker det som Rikke Andressen, forsker ved Roskilde Universitet siger:

22

Ti stille kvinde 2 (2014) 00:23:49-00:23:57

23

Ti stille kvinde 3 (2014) 00:00:12-00:00:18

Side 14

[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret

14

”Vi taber rigtig mange vigtige stemmer i vores samfund, hvis vi bliver ved med debattere på den her

måde”^{24}

Det har konsekvenser for alle kvinder i samfundet, vi har alle sammen brug for rollemodeller, og hvis de seje kvinder, der ønsker at tage debatten, hver eneste gang bliver mødt med modbydelige kommentarer, så er der til sidst ingen tilbage, og ingen der ønsker at tage kampen op. Samtidig så varetager de kvindelige debattører og politiker selvfølgelig også mærkesager, som har en mere kvindelig vinkel, som for eksempel sager om ligeløn, altså det løn gab, der stadig er mellem mænd og kvinder.

Selvom der er mænd, der mener at ligeløn, ligestilling og mangfoldighed er det vigtigste i verden, så er det et fåtal, der har det som deres absolutte mærkesag, og jeg frygter, at en af de konsekvenserne mediernes fremstilling af kvinder kan have, er at vi ikke vægter, debatter der har en klar kvindelig agenda nær så højt, fordi vi lige nu i vores samfund ikke vægter de kvindelige debattører nær så højt, eller at vi i hvert fald får fremstillet kvinderne som svage og mindre værd. Det betyder også, at når vi diskutere ligestilling i dag, så er det tit på mands præmisser. Er du som kvinde en smule feministisk, så bliver du set, som hende der bare vil hold manden nede. De sager vi gang på gang møder i ligestillingsdebatten i dag er spørgsmål som øremærket barsel til faren. Selvom det er vigtigt for at mindske uligheden i løn mellem mænd og kvinder, så er de argumenter man møder meget mandsdominerede. Det er argumenter som, far har lige så meget ret til at være hjemme ved det nyfødte barn, og barnet bliver stærkere af at have tid med både mor og far, selvom de argumenter er helt korrekte, så er der er masser muligheder for, at den kvindelige debattør kan udfolde sig, og tage kampen op for at sikre sig selv ligeløn.

Vi bliver altså nød til at få ændret på diskurserne både i de skrevne og sociale medier, for ingen kvinder skal vige fra debatten på grund af sexistiske kommentarer.

24

Ti stille kvinde 2 (2014) 00:24:10-00:24:15

Side 15

[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret

15

Konklusion

Diskursanalyse er en rigtig god måde at undersøge forskellige holdninger i samfundet, hvilken retorik og argumenter der bliver brugt for at sikre sig selv og sin holdning.

Diskursanalyse bygger på tre tanketilgange, den strukturalistiske, den hermeneutiske og den marxistiske, af disse tilgange er den strukturalistiske den vigtigste i tilblivelsen af diskursanalyse. Når man laver en diskursanalyse bruger man forskellige begreber. Nodalpunktet er den holdning som teksten giver udtryk for, den bakkes op af ækvivalensbegreber, som sluttes sammen i en ækvivalenskæde. I modsætning til nodalpunktet står det antagonistiske nodalpunkt, som er den modsatte holdning, der oftest også er at finde i teksten, denne holdning bakkes op at differensbegreber, som igen sluttes sammen i en kæde. I begge tilfælde kan der optræde flydende betegner, som er, ord vi alle sammen på forhånd er enige om betydningen af, som at egoisme er negativt, og det kan være med til at forklare betydningen af resten af kæden.

I min diskursanalyse, fandt jeg frem til, at der er en tydelig diskurs i samfundet, hvor kvinder bliver mødt med små sexistiske kommentarer, den såkaldte hyggesexisme. Indimellem bliver det dog langt værre, og trusler om mord, voldtægt og overfald, er også at finde blandt de kommentarer, mails og personlige beskeder som kvindelige politikere og debattører modtager hver eneste dag. I de skrevne aviser står det ikke meget bedre til, selvom der ingen trusler er, så er fokus stadig sexistisk og kvinder vurderes ud fra udseende, bryster og spørgsmålet om barnløshed gentages gang på gang.

Det har store konsekvenser for samfundet, at kvinder bliver behandlet sådan, når de prøver at være en del af den offentlige debat, for vi tvinger kvinder til at indgå på mandens præmisser, kvinder må tilpasse sig en mands domineret verden, hvor tonen kan tvinge kvinder væk fra debatten, sådan at vores debat bliver langt mindre interessante og brede, og vi mister en masse vigtige synspunkter, som gør at nogle debatter kan virke mindre vigtige end andre.

Side 16

[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret

16

Litteraturliste

• Howarth, David: Diskurs en introduktion. 1. udg. Hans Reitzels forlag, 2000. (Bog)

Rasmussen, Morten: Overvældende seriøs. I: Kristeligt dagblad, , s. 1. Internetadresse:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/overv%C3%A6ldende-seri%C3%B8s Besøgt d.

(Artikel)

• Diskursanalyse - Analyseskema, centrale begreber og model. Udgivet af Rysensteen gymnasium.

Internetadresse: http://historiskmetode.weebly.com/diskuranalyseskema-centrale-begreber-og-

model.html - Besøgt d. (Internet)

• Model for selvstændigt arbejde med diskursanalyse. Udgivet af Rysensteen gymnasium.

Internetadresse: https://docs.google.com/document/d/1ec9xRa18RTg14__elk4ejcsA-
qb6l2BsIu11itYoo7w/edit - Besøgt d. (Internet)

• Ti stille kvinde 1. 2014. Instruktion: Fie Ottesen. Internetadresse:

http://cfuuclweb.dantekdrift.dk/libraryWeb/DantekSilverlightPlayer.aspx?copyDanNumber=03141

1062130 - Besøgt d. (Film)

• Ti stille kvinde 2. 2014. Instruktion: Fie Ottesen. Internetadresse:

http://cfuuclweb.dantekdrift.dk/libraryWeb/DantekSilverlightPlayer.aspx?copyDanNumber=03141

1132130 - Besøgt d. (Film)

• Ti stille kvinde 3. 2014. Instruktion: Fie Ottesen. Internetadresse:

http://cfuuclweb.dantekdrift.dk/libraryWeb/DantekSilverlightPlayer.aspx?copyDanNumber=03141

1172130 - Besøgt d. (Film)

• Rasmussen, Emile Kleding: Kønsekspert: Mænd er truet af kvinder og slår igen på nettet. I:

Politikken, , s. 1. Internetadresse:

http://politiken.dk/forbrugogliv/ECE2445281/koensekspert-maend-er-truet-af-kvinder-og-slaar-
igen-paa-nettet/ Besøgt d. (Artikel)

• Wind-Friis, Lea: DR 2-program chokerer >>HVORFOR ER FOLK SÅ NEDEREN????<<. I: Politiken,

, s. 1. Internetadresse: http://politiken.dk/kultur/ECE2446692/dr-2-program-chokerer-
hvorfor-er-folk-saa-nederen/ Besøgt d. (Artikel)
https://www.youtube.com/watch?v=eC887Q30D7o. Udgivet af YouTube - Doceye ApS.
Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=eC887Q30D7o - Besøgt d.

(Internet)

• Nielsen, Karsten Østergaard: DIN MENING: Hvor hårdt må du tale til en politiker på Facebook?. I:

DR.dk, , s. 1. Internetadresse: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/11/13/135909.htm Besøgt

d. (Artikel)

Side 17

[navn fjernet] HF kursus 2.S – kursistnummer [fjernet] vejleder MKO afleveret

17

• Nielsen, Karsten Østergaard: Jeppesen om 'Ti stille kvind': nervepirrende at møde mændene bag trusler.. I: DR.dk, , s. 1. Internetadresse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/11/13/124926.htm Besøgt d. (Artikel)

• Rasmussen, Morten: Når medierne møder håndtasken og heksen. I: Kristeligt dagblad, ,

s. 1. Internetadresse: http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/n%C3%A5r-medierne-

m%C3%B8der-h%C3%A5ndtasken-og-heksen Besøgt d. (Artikel)

• Moustgaard, Ulrikke: For køn til politik. I: Kvindfo, , s. 1. Internetadresse:

http://webmagasin.kvinfo.dk/artikler/koen-til-politik Besøgt d. (Artikel)

• Moustgaard, Ulrikke: Håndtasken, heksen og de blåøjede blondiner. I: Journalisten.dk, ,

s. 1. Internetadresse: http://journalisten.dk/handtasken-heksen-og-de-blaojede-blondiner Besøgt

d. (Artikel)

• Sproget i samfundt. Darger, Birgitte m.fl.: I: Begreb om dansk litteratur, sprog og medier. 1. udg.

Dansk lærer foreningens forlag, 2009. side 109-117. (Afsnit i bog)