Et eksempel fra STX 2.g
Synopsis om Arbejdsløshed
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Er det et spørgsmål, du kan diskutere til en mundtlig eksamen?
- 4 min
Find dispositionen. Står der stikord, man kan tale ud fra, eller hele afsnit, man kommer til at læse op?
- 4 min
Find de materialer, synopsen bygger på. Hvorfor er netop de valgt?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene pointe, du vil have censor til at huske fra din egen synopsis?
Skal du selv skrive synopsis? Opbygningen står her: Synopsis i samfundsfag
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Samfundsfag B, 2 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder samfundsfag giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Samfundsfag i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Sabrina Lawrence 2.Y Samfundsfag B-niveau
1
Arbejdsløshed
Overordnet Problemformulering: Hvad forstås der ved arbejdsløshed, og hvordan påvirkes det enkelte menneske såvel som samfundet af arbejdsløsheden i politisk-økonomisk og sociologisk retning?
Jeg arbejder med hovedemnet arbejdsløshed, og vil fokusere på og have svar på følgende spørgsmål:
Redegørelses-niveau
- Hvad er arbejdsløshed, og hvilke former for arbejdsløshed findes der i DK?
Undersøgelses-niveau
- Hvordan opstår arbejdsløshed, og hvordan påvirker arbejdsløshed den enkelte? Hvilke grupper indenfor samfundet bliver primært og som de første ramt af arbejdsløshed? Hvordan har den anvendte indenrigspolitik betydning for arbejdsløshedens størrelse?
Diskussions-niveau
- Hvad sker der, når man bliver arbejdsløs, og hvordan påvirkes det en rent økonomisk? Har det betydning for arbejdsløshedens størrelse at man har en socialistisk eller liberal regering? Hvad kan samfundet gøre for at formindske arbejdsløshed?
Besvarelse af de taksonomiske-niveauer:
Redegørelses-niveau
- Arbejdsløshed opstår når udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgselen på arbejde. Der findes mange former for arbejdsløshed, men de mest væsentlige arbejdsløshedsformer er konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed.
- Hvor konjunkturarbejdsløshed refererer til den økonomiske tilstand dels indenlands og dels globalt.
- Og strukturarbejdsløshed skyldes primært, at udbud og efterspørgsel indenfor bestemte
fagområder er i ubalance =”mismatch”. (For mange håndværkere eller for få
sygeplejersker).
Undersøgelses-niveau
- Der er mange årsager til at man bliver arbejdsløs. De mest almindelige årsager er:
• at virksomhederne ikke har råd til at have alle deres ansatte (ikke kan sælge deres produkter)
→ fyringer.
• Man kan også selv sige sit job op, fordi man er blevet træt af det gamle arbejde – prøve at finde et nyt arbejde.
• Man kan også godt blive fyret, hvis man ikke lever op til firmaets kvalifikationskrav.
- Det er forskelligt, hvordan det enkelte individ påvirkes af arbejdsløshed. Nogle føler sig nedværdiget og holdt udenfor samfundet grundet sin arbejdsløshed (”arbejde er identitetsgivende”), mens andre ser det som en udfordring til at foretage sig noget nyt.
Side 2
Sabrina Lawrence 2.Y Samfundsfag B-niveau
2
- Jo mere uddannelse man har, jo flere jobmuligheder er der til en, og er man modsat ufaglært vil der være færre jobmuligheder. Dette betyder at den ufaglærte har større risiko for at blive arbejdsløs end den faglærte. Det er en kendt sag at det kan være et problem at få et job, hvis
man har et ”forkert” / anderledes navn eller en ”forkert” hudfarve. Til gengæld er problemet blevet lidt mindre, men det er desværre stadigvæk aktuelt (flygtninge/indvandrer). Det er
stadig væk ret almindeligt at kvinder bliver fyret fra deres arbejde enten fordi arbejdsgiveren ved at hun er gravid, eller bare forventer at hun vil blive det.
- En liberal regering vil acceptere samfundet med en vis arbejdsløshed og tilhørende lave lønninger uden tendenser til inflation, mens en socialdemokratisk regering vægter lav arbejdsløshed med dertil hørende højere lønninger.
Diskussions-niveau
- Der bliver tale om en lønnedgang, som er forskellig fra person til person alt afhængig af dennes tidligere løn. Man går fra fast løn til dagpenge, som i dag er maks. 703,00 kr. pr dag.
- For nogen familier vil det være en økonomisk belastning at gå fra normal løn til dagpenge.
Dette kan fx medføre at familien må sælge sit hus og flytte i en billigere lejlighed.
- En liberal regering vil nok være tilbøjelig til at vægte et samfund med en vis arbejdsløshed og tilhørende lave lønninger uden tendenser til inflation, mens en socialdemokratisk regering vil vægte lav arbejdsløshed med dertil hørende højere lønninger.
- Når man taler om at løse et arbejdsløshedsproblem, er det en opgave for politikkerne:
1. Hvis der er høj arbejdsløshed, kan regeringen vælge at sætte afgifter og skatter ned, hvorved der bliver flere penge til forbrug.
2. Regeringen kan også sætte nye offentlige arbejder i gang → (ekspansiv finanspolitik).
3. Man kan også gøre det mere attraktivt at tage et arbejde frem for at gå arbejdsløs ved at sørge for, at der er større forskel mellem dagpenge og mindsteløn.
4. Man kunne også ændre på lovgivningen, så det blev svære at fyre en lønmodtager.
Overordnet problemformulering:
Hvad forstås der ved arbejdsløshed, og hvordan påvirkes det enkelte menneske såvel som samfundet af arbejdsløsheden i politisk-økonomisk og sociologisk retning?
Konklusion:
Man er arbejdsløs, når man ikke kan få et betalt job, hvilket vil sige der ikke findes et job til en arbejdssøgende person. Det er umuligt for et moderne samfund, som DK, helt og aldeles at undgå en vis arbejdsløshed, da udbud af arbejde og efterspørgsel på arbejdskraft globalt set aldrig vil kunne balancere 100 %. Omvendt må det altid være en væsentlig opgave for en regering at formindske denne arbejdsløshed mest muligt, da arbejdsløshed påvirker samfundet i økonomisk retning ligesom det også bliver en social og økonomisk belastning for den enkelte familie.
Kilde:
- Politik og økonomi – Gregers Friisberg
- Wikipedia.dk
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.