SSO om ungdomskriminalitet i Samfundsfag B

Side 1

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 1

__________________________________________________________________________________ Indhold:

Indledning…………………………………………………………...................................................

Årsager til kriminalitet blandt unge i Danmark……………………………………………….

Social arv og habitus…………………………………………………………....................................

Ændringer - ny ungdom?………………………………………………………................................

Albert Cohens teori…………………………………………………………....................................

Overblik over udviklingen i ungdomskriminalitet………………………………………………….

Diskuter om socialiseringen i det senmoderne samfund er anderledes end tidligere Ferdinand Tönnies om gemeinschaft til gesellscahft………………………………………….

Anthony Giddens om det senmoderne samfund…………………………………………………….

Jürgen Habermas………………………………………………………................................................

Giddens Kritik af Habermas…………………………………………………………...........................

Émile Durkheim…………………………………………………………................................................

Del konklusion over teorier…………………………………………………………................................

Egen vurdering…………………………………………………………..........................................

Social perspektiv………………………………………………………….........................................

Verificere tesen…………………………………………………………...........................................

Falsificere tesen…………………………………………………………..............................................

Konklusion………………………………………………..............................................

Litteraturliste…………………………………………………............................................

Resume………………………………………………….......................................................

Side 2

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 2

__________________________________________________________________________________ Indledning

Vi lever i dag i et samfund, som oplever en meget hastig og dynamisk udvikling. Der diskuteres blandt politikerne og den brede befolkning ungdomskriminalitet. Som oftest vil der i diskussionen indgå mange forskellige holdninger, hvilket vidner om at vi alle har forskellige syn på kriminalitet. Disse forskelle kan udspringe af at vi kommer fra forskellige miljøer, har haft forskellige vilkår for vores opvækst, etc. Udviklingen i det danske samfund, har afspejlet vi i sidste del af det 20.århundrede har oplevet vores samfund ændre sig fra landbrugssamfund over industrisamfund, til det vi kender i dag som det senmoderne samfund. Siden da er velfærdstaten kommer til, hvilket igen har ændret på vores tidligere patriarkariske kernefamilie, hvor manden var den dominerende i huset og var ham som skaffede mad på bordet. Det har for familierne betydet, at socialisationsfunktionen er stærk overtaget af institutioner og medier. Hele denne udvikling har sammen med den stigende materielle velstand skabt en samfundsmæssig ændring.

I denne opgave vil jeg redegøre for nogle forskellige årsager til ungdomskriminaliteten i Danmark, med udgangspunkt i tal fra statistikker over aldersgruppen 14-24 årlige, i perioden fra , med fokus på de seneste 10 år.

Herunder vil jeg komme ind på kriminalitetens art, gengangere og berøre de sociale forhold.

Dernæst vil jeg undersøge om socialiseringen har ændret sig i det senmoderne samfund, sammenlignet med det tidligere og om dette kan have indflydelse på ungdomskriminalitetens omfang. Dette vil jeg forklare via samfundsteorier fra bl.a.

Anthony Giddens, Ferdinand Tönnies, Pierre Bordiue, Albert Cohen, Jürgen

Habermas samt Emile Durkheim.

Sluttelig vil jeg diskutere om kriminaliteten kan forklares ud fra den enkeltes rolle og identitet i samfundet og give min mening om sagen.

Side 3

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 3

__________________________________________________________________________________ Årsager til kriminalitet blandt unge

Først vil jeg definere hvad er en ung, hvad dækker ungdomskriminalitet over og hvilke forbehold bør man tage i henhold til statistiske undersøgelsers konklusioner.

Socialgrupper defineres således: (Figur fra www.sfi.dk)

I denne opgave betragtes en ung som værende i aldersgruppen 14-24 år, der opdeles i 3 grupper:

15-17 årrige

18-19 årrige

20-24 årige

Ungdomskriminaliteten dækker over alle overtrædelser af straffeloven, begået af en ung, hvori denne person er fundet skyldig.

De statistiske undersøgelser giver os kun tallene for dømte personer, hvorved vi ikke får indblik i mørketal [1]. Når man ser på ungdomskriminaliteten, bør der desuden lægges vægt på antallet af unge, gengangere, karakteren af kriminalitet og de sociale forhold.

Social arv og Habitus

For at finde nogle årsager til at nogle bliver kriminelle, ser vi på begrebet “den sociale arv”. Udtrykket beskriver sammenhængen mellem generationer, at børnene i et vist omfang kommer til at ligne deres forældre, på mange områder.

Dette er gældende for både de genetiske forhold såvel som den sociale status. Det betyder altså at opvæksten har betydning for folks senere adfærd, og at social arv kan være med til at bestemme folks relative placering i samfundet. Dog er det ikke forudbestemt om man får et rigt eller fattigt liv. Bevis på den sociale arv tydeliggøres ved figuren herunder, som viser uddannelsesforløb for tre generationer pct.: (figur s. 115 i sociologi)

I forlængelse af den sociale arv, kan se på den “negative sociale arv”, som betyder at børn fra belastede familier, ofte selv ender op med samme status og genskaber

1

Den andel af uformel kriminalitet som ikke registres og den skjulte kriminalitet, politiet ikke har kendskab til.

Side 4

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 4

__________________________________________________________________________________ forældrenes sociale liv. Heriblandt er kriminalitet en af de årsager, socialforskningsinstituttet (SFI) kan pege på i deres undersøgelse “Vidensopsamling

om social arv”^{2}.

Den franske sociolog Pierre Bourdieu, bringer også habitus på banen som en del af den menneskelige identitetsdannelse. Han mener kroppen har en ubevidst evne til at lagre de erfaringer den har gjort sig via barndommen, som senere bliver den måde vi opfatter tilstedeværelsen på. Vores ubevidste handlingsmønstre er vanskelige at gøre op med, hvilket forklarer vi ofte kommer til at efterligne hvad vore forældre gjorde.

Endvidere kan en årsag være ændringen fra det traditionelle over industrisamfundet til det senmoderne samfund, hvor samfundet har ændret sig fra gemeinschaft til gesellschaft [3]. Dette bliver uddybet senere i opgaven, under pkt. “socialisering i det senmoderne samfund“.

Ændringer - ny ungdom?

Der tales om en “ny ungdom“^{4}, såvel som en samfundsmæssig ændring generelt,

med vægt på normændringer og selvopfattelsen. Ungdomskriminaliteten steg for alvor i 60’erne. Vi befandt os i en situation hvor der skete en ændring blandt de unge. De befandt sig nu i en periode hvor de blev betragtet som børn, men de mente selv de var voksne. Det er derfor en periode, hvor de unge har stor usikkerhed omkring hvem man selv er og hvem de andre er. En sådan identitets-usikkerhed kan øge risikoen for kriminalitet af flere årsager. Det kan blandt andet være pga. mediernes indflydelse for alvor spiller ind i 60’erne og dermed tror de unge, at man bliver voksen ved at kunne køre bil og drikke spiritus.

Hvis man ikke havde en bil, så kunne man jo stjæle en! Denne form for kriminalitet bunder i at en ung person, ønsker at vise overfor en gruppe, hvor modig man er for at opnå accept. Det medfører også, at en person ikke ved hvad andre tænker og derfor går ud fra, at man skal gøre visse ting for at blive accepteret. Det kan blandt andet være, at bruge euforiserende stoffer, udføre en voldshandling etc. Dette

2

Sociologi s. 123

3

Klassisk og moderne samfundsteorier. Ferdinand Tönnies teori, s. 60-63

4

Ny ungdom, kap 1 som baggrund for denne påstand.

Side 5

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 5

__________________________________________________________________________________ kaldes for flertalsmisforståelser: ergo, man tror at de fleste andre har nogle opfattelser og gør nogle ting, som de færreste af disse andre i virkeligheden faktisk gør.

Den sidste ting kan være, at man ikke føler man hører hjemme nogle steder og man derfor søger accept fra andre, dette kan opnås via kriminalitet og dermed bliver personen en del af denne gruppe.

Albert Cohen teori

Amerikaneren, Albert Cohen, har belyst udannelsessystemets mulige betydning for

                     5
især ungdomskriminalitet . Albert Cohen mener at uddannelsesstederne er stærkt

præget af middelklasse normer og værdier - dermed bliver det svært for en person af lavere klasse, at finde sig til rette og opfylde de forventede krav fra skolen. I stedet vil denne person reagere og søge kompensation for ny status, fx ved at opføre sig på en negativ og destruktiv måde. Dermed vil personen ødelægge undervisningen for de andre elever og begå uacceptable handlinger. Denne negative spiral kan i sidste ende udvikle sig til kriminalitet. Så faktisk mener han det er et udtryk for manglende respekt, for uddannelsens middelklasseværdier.

Denne følelse af at man ikke hører til i en klasse, kan også kaldes for en interaktionistisk teoriretning [6]. Den lægger vægt på at betragte den kriminelle som den sociale afviger - og den sociale afviger er hvad personen føler sig som.

Ovenstående kan bl.a. benyttes til at forklare mange indvandreres situationen i Danmark, da de ikke har nogle tilhørsforhold, de er ikke en del af en gruppe.

Begrebet er statusfrustration [7], det kan på mange måder kobles sammen med interaktionistiske teoriretning, da andengenerationsindvandrere ofte føler sig frustreret over ikke, at kan begå sig i det danske samfund. Dermed klarer de sig ofte dårligere i skolen, så er vi tilbage ved Albert Cohens teori omkring negativ og destruktiv adfærd.

Desuden kan der sættes spørgsmål ved rolleforventninger, hvorved måden en person i en given status forventer at opføre sig. På baggrund af samfundet her i

5

Ny ungdom, ungdomskriminalitetsteorier, s. 193-196

6 klassisk og moderne samfundsteorier, s. 200-201

7 den position som en person er placeret i indenfor et socialt system, fra klassisk og moderne samfundsteorier, s. 251

Side 6

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 6

__________________________________________________________________________________ senmoderniteten, forventes det man kan indtage forskellige roller i forskellige situationer. Dette giver anledning til bred identitet, men også en rolleforvirring hos den unge, som kan ende med identitetskrise [8]. En ung fra en svag gruppe med svigtende familierelationer, kan nemt skabe en kriminelbaggrund ud fra dette perspektiv, for at opnå en status og tilhørsforhold i en gruppe.

Overblik over udviklingen i ungdomskriminalitet

Hvis vi kaster et blik på statistikkerne over udviklingen og art af ungdomskriminalitet

, se bilag 1.A (justitsministeriets forskningsenhed, rapport december

2008) samt bilag 1.B (Den ungdom). Herudfra kan vi læse den samlede ungdomskriminalitet er forholdsvis konstant, set i perspektivet af man har formået at nedbringe den sammenlagte kriminalitet (alle aldre), kan tyde på ungdommen kræver en anden form for forebyggelse af kriminalitet. Desuden ses en forskydning af kriminalitetens art, med nedgang i berigelsesforbrydelse (biltyveri, indbrud, brugstyveri) - imens en stigende tendens ses indenfor vold, røveri og euroforiserende stoffer. Der tales om faldende autoritetstro blandt de unge og stigende intolerance.

Distancen mellem de lovlydige og kriminelle bliver desuden større, fra , ergo er der færre unge der begår kriminalitet, men de kriminelle begår til gengæld mere og grovere kriminalitet! Der er tale om en polarisering [9] af de unge.

Undersøgelsen, “den ungdom” fra 2006, bekræfter også tesen om den sociale arv.

Ergo de unge som fungerer dårligt i skolen og har det svært fagligt, har større chance for at begå kriminalitet, end en ung der er glad for at gå i skole. Herudover ser man et nyt fænomen blandt de unge, “de målrettede unge“, som er bevidste omkring deres liv og fremtid. De fravælger kriminalitet, da kender konsekvenserne deraf og ønsker ikke deres fremtidsmuligheder sat over styr. Dette er ny tendens fremkommet af rapporten fra 2006.

Sociologiske teorier:

8

Når der er konflikter i personens identitet grundet modstridende faktorer, bl.a. kultur, sociale normer,

morale og livsverden.
9

polarisering: at stille to modstridende standpunkter hårdt op mod hinanden (den store danske).

Side 7

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 7

__________________________________________________________________________________ De sociologiske teorier er dem, som finder størst anvendelse inden for kriminalitet i dag. Der eksisterer et hav af underteorier, og mange teoretikere har hver deres bud på dem. De sociologiske teorier bygger på et menneskes adfærd og handlinger i en gruppe. Det er altså ikke længere et spørgsmål om individniveau, men mere et spørgsmål om gruppeniveau. Grundlæggende bygger sociologien på internalisering.

Når man snakker om internaliseringsprocessor lægger man vægt på primærgruppernes betydning. Det er i primærgrupperne, at der er mest kontakt mellem gruppemedlemmerne og følelsesmæssige relationer spiller en stor rolle på individet. Det er i disse grupper, der opstår sociale normer, som bestemmer hvilken opførsel, der forventes af individet.

Ovenstående kan illustreres ved de sociale normer der opstår i forbindelse med udøvelsen af en sportsgren, hvor det handler om at være et team, og hvor hver spiller har en bestemt plads. Det er derfor også nemt, at forstå, at en person, som handler forkert i en given situation bliver stærkt upopulær i gruppen.

Internaliseringen sker allerede fra vi er små; først i vuggestuen, så børnehaven, skolen, fritidsklubber, kammeraterne, og i takt med man bliver større sker der en fortsat socialisation på arbejdspladsen. For ikke at nævne medierne som præger vores hverdag på alle tænkelige måder. Nogle af disse normer tager en person til sig og gør dem til sine egne og danner dermed sin egen personlighed.

moralforklaringen: Man hører tit blandt befolkningen at de kriminelle har en lav moral, men dette udsagn man bruger fordi man ikke ved nok omkring kriminalitet – for den forklarer jo ikke noget. Man konstaterer blot, at de har lav moral, men man fortæller ikke hvordan og hvorfor de har en lav moral. Hvis man sætter moral-forklaringer overfor kriminalitetsforklaringer kræver det at man definerer moralen. Hvis man slår moral op i en ordbog står der følgende”: moral [moZrHOl] subst. -en

1. opfattelsen af hvad der anses for rigtigt med hensyn til menneskets handle- og tænkemåde

- en persons disciplin og handlekraftxii

Det vil altså sige, at en person, som ikke ejer særlig meget har større tilbøjelighed til at stjæle uden at føle nogen form for kvaler. En sådan person kan let føle, at det er

Side 8

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 8

__________________________________________________________________________________ mindre alvorligt, at forgribe sig på andres ejendele så længe de er velhavende.

For det andet kan det også skyldes, at vi i dag har forsikringer. En person, som ikke ejer så meget og dermed stjæler kan bagefter se, at familien han har stjålet fra bare har fået et nyt fjernsyn. For det tredje kan det også skyldes, at vi i dag ikke har den samme kontakt til folk. Fx har vi i dag store supermarkeder i stedet for små købmænd. Derfor har man ikke de samme følelsesmæssige relationer til ejeren af butikken, som man havde til den lokale købmand tidligere.

Den kriminalitet vi ser i dag skyldes den tilstand samfundet er i. Set i historisk perspektiv har vi haft svingende økonomiske konjunkturer og især under de to verdenskrige har vi haft lavkonjunktur og efterfølgende højkonjunktur. Det har vist sig, at kriminaliteten falder i takt med den økonomiske konjunktur stiger. Det kan blandt andet skyldes, at arbejdsløsheden som oftest falder når vi er i højkonjunktur, og dermed er det lettere for samfundets lave social grupper at få et arbejde og måske starte på en frisk. Hvis vi ser på udviklingen i dag, passer det imponerende.

Diskuter om socialiseringen i det senmoderne samfund er anderledes end tidligere For at verificere eller falsificere tesen om en samfundsændring, fra det traditionelle samfund over industrisamfundet, til det senmoderne samfund - kigger vi på forskellige forhold som påvirker os mennesker. Dette ses via Hans Gullestrups kulturmodel (Bilag 1.C). Hvis man først kigger på de økonomiske institutioner og sociale institutioner, ser man en klar ændring fra det traditionelle samfund. Der er sket en ændring fra familie til staten, forstået på den måde at staten har overtaget mange opgaver, som familien før i tiden stod for. Dette gælder fx børnepasning, hvor det er bevist vi får tillagt mange ting via vores rollemodeller - børnene får altså ikke længere kun opdragelsen, normer, vaner og livssynet fra forældrene. Desuden er det nære familiebånd svækket, da staten har fået den overordnede “forældre rolle” for os alle, vi har alle staten til at redde os via statens økonomiske omfordeling. Vi føler ikke det samme medansvar som der formentlig har været tidligere, blandt familiemedlemmer, hvor man sørgede for hinanden. Et andet interessant punkt i kulturmodellen er ideologi, set i forhold til det gode samfund og vores placering

                                                          10
samt rolle i dette. Samfundet har ændret sig fra overleverede værdisæt ,

10 betydningsfulde områder, normer og værdier man vælger at videregive egen efterkommere.

Side 9

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 9

__________________________________________________________________________________ autoritetstro og den faderlige patriotisme [11]. Til det senmoderne samfund, hvor ideologien er meget individuel og familien kun viderelevere et minimal omfang af normer og værdisæt. Dette skred i den generelle samfundsholdning, kan sættes i forbindelse med den faldende autoritetstro blandt unge, både overfor deres forældre såvel som lærer, politiet etc. Denne tendens kan herudover give os forklaringen på ændringen i opfattelsen hos individet, af hvad det gode samfund er, da fokus er flyttet fra en gruppe til individet. Der er altså tale om en ændring fra

“hvad der er bedst for os” til “hvad der er bedst for mig”.

Et andet fokus er en udviklingen hos de unge, de unge er blevet langt mere selvstændige og spejler sig i mange rollemodeller hver dag. De har ikke længere deres forældre som forbilleder, de spejler sig i højere grad i kammeraterne, såvel som modeller, heltefigurer og andre idoler. Der et tale om en ændring i socialiserings

arenaerne, Figur 2^{b}:

Den tertiære socialisering ( betragtes som en ny del af socialiseringen): via fællesskab, venner, gruppestyret.

Den sekundære socialisering: via institutioner, kammerater, arbejdspladsen.

Den primære socialisering: via forældre, inden skolealderen.

Individet i midten: Danner identitet og socialiseres udfra ovenstående grupper.

Der er altså sket en ændring i form af opløsning af de sociale arenaer. De unges primær socialisering forgår ikke længere kun i hjemmet, denne forskydning i arenaerne i det senmoderne samfund, betyder socialisering i høj grad også sker fra den sekundære og den nye tertiære gruppe. En årsag til dette kan findes ved kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, karrierebevidstheden, statens overtagelse af mange opgaver, der tidligere blev indenfor familien - mange børn og unge tilbringer mere tid i institutionerne frem for med forældrene. Derfor sker denne naturlige overgang mellem socialiserings grupperne, der er nu en flydende overgang og man kan i et vist omfang betragte de 3 grupper som en helhed.

Denne påstand underbygges via undersøgelsen fra DKR^{12}, Citat af Flemming Balvig:

11

overhoveder/lederen i en gruppe eller familie.

12

Det kriminel præventiveråd, undersøgelse fra 2006 ”Den ungdom” udarbejdet af professor Flemming Balvig. Bilag 1.B.

Side 10

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 10

__________________________________________________________________________________

“Undersøgelsen viser også, at blandt de unge, der deltog i 2005- undersøgelsen, var der for første gang et flertal, der mente, at vennernes mening som regel betød mere end forældrenes. Hvilken klasse, man går i, hvordan klassen fungerer, og hvordan de unge trives i den, har derfor stor betydning for, om de unge begår kriminalitet.”

Ferdinand Tönnies om gemeinschaft til gesellscahft:

Den tyske sociolog taler om samfundet har ændret sig fra gemeinschaft til gesellschaft, han beskriver de to samfundsmæssige tilstande således. Det organiske fællesskab, præget af følelsesmæssige relationer mellem mennesker, stærke traditioner og en naturlig statusforskel i befolkningen. Med vægt på familieværdierne, solidaritet og omsorgsfølelse for sine medmennesker - dette kaldes gemeinschaft. Tönnies mener samfundet har fået karakter af gesellschaft, som også betragtes som det mekaniske samfund. Relationen mellem mennesker er ikke længere baseret på følelser, men derimod på effekten af personen, hvad denne person kan bidrage med til fordel for mig selv. Det er udelukkende på det økonomiske og arbejdsmæssige forhold, som har afløst familieværdierne, såvel som de stærke bånd og solidariteten mennesker imellem. Det senmoderne samfund har

retning mod statsmagt^{13}.

Tönnies forholder sig også til forskellen på landsby (traditionelle samfund) og storby samfundet (moderne samfund), citat s. 126, sociologi og modernitet:

“I det nære, lokale fællesskab sikredes solidariteten af fælles levemåder, fælles skikke og trosopfattelser. Fællesskabsfølelsen var ifølge Tönnies og Simmel langt stærkere og mere levende på landet end i byen. I land livet

14 fandt de ægte og vedvarende sociale livsformer, der stod i kontrast til den upersonlige og materialisme, der karakteriserede bylivet”.

Anthony Giddens om det senmoderne samfund:

Fremlægger en teori om modernitet, globalisering og politik, hvor fokus især har

13

Statens indflydelse og magt, styrer samfundet i høj grad. Den enkelte borger får mindre

selvbestemmelse og handlefrihed.
14

George Simmel, tysk sociolog

Side 11

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 11

__________________________________________________________________________________ været modernitetens indflydelse på det sociale og private liv. Han taler om ændringen over tid, afstanden mellem to generationer antages til 30 år. Giddens

mener følgende forhold har indflydelse og beskriver det senmoderne samfund^{c}:

Globaliseringen:

De lokale samfund erstattes med verdensmarkedet. Vi er ikke længere afhængige af hinanden eller vores familier - men er derimod afhængige af staten. Vi er blevet individualister, samt forholdene mellem alder og køn er blevet udvisket.

Opbrud i traditionelle værdier:

Opbruddet i traditionerne, betyder man ikke længere afspejler sig familien, men i det uopnåelige. Vi ligger vægt på os selv og egne behov. Vi stiller os kritiske overfor overleverede værdisæt og traditioner. Vi har ikke længere praktisk brug for hinanden.

Individualisering og viden:

Der er sket en eksplosiv videns udvikling, men uden et fælles videns grundlag. Vi har bevæget os fra det “følelsesmæssige” til det “rationelle”. Vi bliver specialiserede på områder, frem for bred viden og funktion, som i det traditionelle samfund. Der er

fokus på “mig” i samfundet, mine følelser og hvad jeg syntes er bedst =

individualisering. Dette er i konflikt med autoritetstro.

Valg og refleksivitet: konsekvenserne af manglen på stabile rollemodeller og normer, kommer til udtryk på livsområdet. Vores samfund er præget af valg og refleksivitet, vi skal tage stilling til alt og træffe et valg. Vi er bevidste omkring os selv, vi har et billede af det perfekte, som vi gerne vil opnår. Derfor spejler vi os ikke længere i vore forældre, men i idoler og magtfulde mennesker.

Tiltagende differentiering og polarisering:

Vi mennesker har ikke samme baggrund i det mekaniske samfund, derfor opfatter vi verden og hinanden forskelligt. Det understreger igen individualismen, enten følger

man med strømmen eller bliver “udstødt” = polarisering blandt befolkningen. I

forhold til det traditionelle samfund, er vi langt mere selvrealiserende og selvcentrede.

Giddens ser også på identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. Denne viser

Side 12

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 12

__________________________________________________________________________________ ligeledes en tydelig adskillelse fra det traditionelle samfund, teorien omfatter følgende:

Adskillelse af tid og rum: Vi er ikke længere bundet til et område, en kultur eller et netværk.

Udlejring af sociale relationer: Staten dækker flere områder i hverdagen, som tidligere var familien varetægt. Tabel fra statistisk årbog 2007 [15], viser en stigning fra , på børn i alderen 0-5 år der bliver passet i institutioner. En stigning på ca. 10%.

Reflektivitet: Individualiseringen giver anledning diskussion. En reaktion på dette findes via dels afhængighed og dels fundamentalisme [16], opstået i mangel på normer og traditioner.

Jürgen Habermas:

Den tyske sociologs teori omfatter en ændring fra familie fællesskabet til familien nu bare danner de ydre rammer for individet og dets selvrealisering. Han mener vores livsverden har ændret sig til systemer. Definitionen af livsverdenen: præget af det følelsesmæssige sammenhæng mellem mennesker, hvor man kan slappe af og handler ud fra hjertet. Definition af systemet: Upersonlige sammenhæng, præget af fornuft, effektivitet, baseret på strategi uden følelser. Han viser dette via figuren: samfundstrekanten, (fra s. 56, sociologi)

Hvor han påviser en kolonisering [17] af samfundet, som er peger i samme retning som teorien Tönnies fremlagde, omkring udviklingen i samfundet, ergo staten påtager sig roller som familien tidligere udførte - hvilket medfører folket bevæger sig fra fællesskabet solidaritet til individualismen. Forstået på den måde i forhold til det afbilledet: at staten og marked indtager største delen af trekanten og civilsamfundets del af trekanten, er minimal.

Giddens Kritik af Habermas

15 hentet fra kultur og samfund s. 98

16 insisterer på kun én absolut sandhed i religiøs, politisk eller national sammenhæng.

17 at systemerne overtager livsverdenen, vi behandles ens og ikke individuelt.

Side 13

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 13

__________________________________________________________________________________ Tesen omkring koloniseringen af samfundet, har Giddens en anden opfattelse af, nemlig at borgeren i civilsamfundet stadig er i dialog og ikke styret fra det offentlige.

Habermas anser systemerne for undertrykkende og den frie kommunikation, kan kun ske blandt individerne, ikke mellem individ og systemet. Ifølge Giddens teori ser Habermas altså samfundet som et urealistisk ideal.

Emile Durkheim

En anden teori omkring samfundet fremlagt af Emile Durkheim, der er gået fra mekaniske solidaritet, baseret på lighed og sammenhold. Det har ændret sig til organisk solidaritet, baseret på forskellighed og arbejdsdeling. Durkheim sammenligner samfundet med en krop: hver person har en funktion, men ikke alle er lige vigtige - nogle personer kan betragtes som overflødige i det senmoderne samfund. De personer som er overflødighedsgjorte, bliver dermed “taberne” i samfundet. Herudover fremhæver anomi [18] som et nyt fænomen i det senmoderne samfund. Da menneskene er blevet så frigjorte af traditioner og fællesskaber - han mener nemlig disse to ting er årsagen til et samfund, netop er trygt og skaber orden.

FIGUR 6,1 s. 196 sociologi og modernitet,

Del konklusion over teorier

Vi kan verificere tesen om en samfundsændring ved at sammenholde Giddens og Tönnies teorier, der peger i samme retning i form af en samfundsændring fra gemeinscahft til gesellschaft. Desuden forklarer Gullestrups kulturmodel ændringer i kulturen på en lang række punkter, der alle peger i retningen mod statsmagt, individualisering og udviskede traditioner. Konsekvenserne af vi opfatter samfundet ud fra os selv - frem for som en helhed, medfører over tid samfundsopfattelsen som utopi og samfundet vil sandsynligvis falde fra hinanden, såfremt vi bliver ved at tænke på os selv først. Denne nye epoke af folket, har en anden social karakter, som vi kan beskrive som narcissistiske [19]. Tönnies tese omkring forskelle på land- og bylivet, kan også vertificeres, via viden fra: ny ungdom, tabel 5.4 s. 85. Hvoraf man

18 normløshed, uklare eller manglende regler og normer.

19

Stor kærlighed til sig selv, karaktertræk som overdreven selvopfattelse og egoisme, føler sig bedre end andre.

Side 14

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 14

__________________________________________________________________________________ kan aflæse kriminalitetshyppigheden blandt unge, fordelt på områder og antal handlinger. Det viser entydigt, de unge fra landet ligger langt lavere end unge fra forstaden og byen. (Der er ikke taget højde for mørketal).

Bourdieus teori omkring habitus og den sociale arv, kan ligeledes overføres direkte til det statistikkerne viser os, ergo at den unge kriminelle ofte kommer fra en ressourcesvag familie og trives dårligt i skolen.

Egen vurdering

Set i lyset af de psykologiske og sociologiske samfundsteorier, er det muligt at påvise en række samfundsændringer der er sket over tid. Dette medfører også en række årsager til udviklingen blandt unge og forholdet til kriminalitet. Nutidens ungdom i det senmoderne samfund, har oplevet en anderledes opvækst, i forholde til tidligere generationer. At staten har overtaget en række opgaver, der tidligere blev udført familiemæssigt, medfører en naturlig overgang fra individuel behandling til general behandling.

Social perspektiv

Først og fremmest er der ting som er meget svære at bryde, nemlig den sociale arv og habitus, der er påvist har i en vis omfang har betydning for ungdomskriminaliteten. De betragtes som den svage gruppe af samfundet og har stor risiko for at fungere dårligt i skolen, mangle eller ikke benytte sig af fritidstilbud, samt i højere grad være i konflikt med forældrene. En ny gruppe kriminelle i det svage samfund, er de børn med kun én forældre, hvor man finder fleste gengangere, hvorimod man finder flest lovlydige unge der bor samen med både en mor og far.

Dette er en interessant iagttagelse, da netop de mange skilsmisses børn, er en konsekvens af den mere individualiserede modsat tidligere, hvor man blev nød til at holde sammen af fx økonomiske årsager. Det er blevet nemt at være individualist og det senmoderne samfund har tilpasset sig borgerens nye levevis og behov.

I takt med samfundsændringen, er det sket en forskydning i familien, den moderne familie har nemlig både mor og far på arbejdsmarkedet. Der er ikke længere en husmor derhjemme til at passe børnene, behandle dem individuelt, overlevere værdisæt og fremstå som en obligatorisk rollemodel for barnet.

Side 15

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 15

__________________________________________________________________________________ Figur 1.4 s. 48

Eftersom den primære socialisering ikke længere kun foregår i hjemme, oplever børn muligvis modstridende normer og værdier - der er tale om forskelligheden mellem institutionens værdsæt sammenhold med familiens egen. Dette stiller børnene overfor en udfordring, det kræver de tilpasser sig de forskellige verdener og den såkaldte dobbeltsocialisering finder sted. S. 31 i sociologi.

Verificere tesen

På den ene side kan vi hermed verificere tesen om kriminalitetens forklaring, på baggrund af svigtende og udlejede rollemodeller. Både i forhold til Habermas og Giddens opbrud i traditioner, hvor staten overtager den rolle. Den manglende rolleidenditet fra hjemmet har også andre konsekvenser, nemlig den faldende autoritets tro blandt unge. Ved opvækst i dobbeltsocialisering, har de ikke en fast personen de opfatter som den rigtige leder, sammenlignet med tidligere hvor der var patriotisme ledet af faderen i familien. Den svigtende autoritetstro bevirker den faldene respekt for normer, love og politiet, de unge er selvrealiserende og individualister, som i høj grad spejler sig i ligesindede venner. Ergo vil en ung med en svag eller ingen rollemodel i hjemmet, nemt kunne komme på afveje i retningen mod kriminalitet. De får pludselig en identitet og et tilhørsforhold til gruppen, hvor de føler de har en betydning og kan udrette noget. Et andet fokus i Giddens teori om det senmoderne samfund, er området refleksivitet, hvor man ikke længere bare accepterer normer og traditioner længere. Vi sætter nu spørgsmål ved disse, søger forklaringer og stiller os kritiske overfor dette - endnu konsekvens af individualismen.

Der er i langt højere grad også debat og demokrati om tingene, børn og unge indviedes i familiens anliggender, det kræves de forholder sig til situationen og tager stilling. På den ene side medvirker dette til selvstændige børn, på den anden side opdrages børn til diskussion og til at forholde sig til voksne ting, hvilket kan henføres til den svigtende autoritetstro. Der kan dog også peges på en positiv retning af den stigende individualisering, nemlig de unge bliver målrettede og undgår kriminalitet, da de er bekendt med konsekvenserne af kriminelle handlinger - som de gerne vil undgå. De er fokuseret på deres fremtid og muligheder, bevidste omkring karrieren og synes det er vigtigt at få en uddannelse.

Side 16

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 16

__________________________________________________________________________________ Falsificere tesen

På den anden side kan vi falsificerer tesen om forklaringen af ungdomskriminalitet i form af den enkeltes rolle og identitet i samfundet. Ud fra synspunktet at samfundet ikke har ændret sig i det omfang som samfundsteoretikerne fremlægger. Denne pointe kan underbygges af tal fra statistikken (Bilag 1.B) om antal ungdoms kriminelle, der viser antallet af lovlydige unge har udviklet sig positivt, over tidsperioden de sidste 20 år. Forklaringen på denne årsag er den udøvede kriminalitet, der beskrives som værende af stigende grov karakter, end tidligere, men stadig færre der udøver den.

Der er også tale om mønsterbryderne [20], der er bevidste om de vil bryde den negative cirkel de er opvokset i - de overførte sociale problemer som forældre overfører til deres børn, bliver i det senmoderne samfund, kun overført i samme grad til barnet i

1 et ud 10 tilfælde^{21}. Denne positive udvikling kan tilskrives den ”nye ungdoms”

levemåde og bevidsthed omkring identitet fremtiden. Den senmoderne ungdom beskrives som passioneret og ressourcestærke, i takt med samfundets svageste gruppe bliver mindre, vil der ske en naturlig forstærket polarisering. Den voksende forskel mellem samfundsgrupperne, bevirker også en forskel i livsopfattelsen og forringet kommunikation imellem disse. De svage grupper i samfundet, oplever i højere grad også ændringen fra gemeinschaft til gesellschaft - soldaritetsfølelsen og fællesskabet er i det senmoderne samfund ikke en mulighed for dem, at betragte en mere velstillet gruppe som en støtte. Ud fra dette er det tvivlsomt om hvorvidt denne gruppe kan formå at ændre deres sociale status. Uanset hvad, vil samfundet bestå af en stærk, mellem og svag gruppe i samfundet, selvom staten prøver udligne forskelle via omfordeling.

Udlejringen af børns socialisering, kan have konsekvensen, at den svage gruppe opnår en bedre værdisæt via institutionerne frem for hjemmet. Grundet den ensartede behandling på ligefod med andre børn, har de i hvert fald i en del af deres opvækst samme forudsætninger og regler som andre børn - nemlig i tidsperioden de

20

At en person bryder op med de sociale mønstre, han er vokset op i, ved rykke sig fra en socialgruppe

til en højere status end forældrene.
21

risikobørn, fra sociologi s. 117

Side 17

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 17

__________________________________________________________________________________ tilbringer i institutionerne.

Det er kompliceret at argumentere imod individets rolle i samfundet, der dels er forudbestemt på baggrund af forældrenes status, men også i betragtning af alle de individuelle valg personen træffer. Der skal ikke mange mindre gode valg til, før end en svag ung nemt havner i et dårligt selskab, som kan være begyndelsen på et kriminelt liv.

Side 18

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 18

__________________________________________________________________________________ Konklusion:

Når der skal drages en konklusion på ungdommen i det senmoderne samfund i henhold til kriminalitet, bør man se det i flere perspektiver. Statistikkerne viser et entydigt svar, i form af en faldende tendens, men samtidig er den udøvede kriminalitet blevet af grovere karakter. Derudaf kan vi konkludere der er kommet flere lovlydige unge, imens de kriminelle handlinger er blevet hårdere. Dette bekræfter også tesen omkring polariseringen, at de unge opdeles i grupper, der i større grad tager afstand fra hinanden.

Ser vi på den familiære baggrund, med henblik på habitus og den sociale arv, kan man verificere denne tese. Det er endnu engang bevidst det er svært at bryde den sociale arv og de egenskaber samt livssyn, vi får via habitus. Der ses dog en lille ændring, nemlig at børn af de belastede grupper, ikke i samme omfang bliver præcis som deres forældre - men at man oplever en lille fremgang. Børnene stiger en lille smule i socialgrupperne, man får måske en akademisk uddannelse, selvom ens forældre måske er ufaglærte. Det senmoderne samfund er spækket med muligheder

- men dermed også en række valg. Den familiemæssige situationen har også ændret sig fra det traditionelle over det industrielle til det senmoderne samfund, der nu bærer præg af egoisme, individualisme og aftraditionalisering. Det personlige livssyn,

har ændret sig fra ”hvad er bedst for samfundet/gruppe” til ”hvad er bedst for mig”,

dette skaber samfundsmæssige konflikter og samfundet har risiko for at bryde sammen. Samtidig har vi også en udlejning af socialiserings modellen, der er sket et skred i den primære og sekundære gruppe - børn bliver i høj grad socialiseret via institutioner, frem for forældrene. I sidste ende hvor vi sammenholder de mange faktorer, skaber dette baggrund for forståelsen af ændringen der er skete og hvilke konsekvenser det har medført. En ny ungdom er blevet født.

Side 19

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 19

__________________________________________________________________________________ Litteraturliste:

Bøger

Sociologi af Poul Brejnrod, forlag: Gyldendal, 1. Udgave, 2. Oplag 2008

Ungdomssociologi. Forlag: Columbus og forfatterne, 1. Udgave, 2. Oplag 2002 Ny ungdom af Britta Kyvsgaard, forlag: jurist- og økonomforbundets forlag 1992 Sociologi og modernitet. Forlag: Columbus og forfatterne, 1. Udgave, 5. Oplag 2000

Kultur og samfund, grundbog, forlag: systime A/S 1. Udgave, 1. Oplag 2009

Klassisk og moderne samfundsteori af forfatterne og Hans Reitzels forlag. 3.

Reviderede udgave, 1. Oplag, 2005.

Liv i Danmark 2. Forlag: Columbus og forfatterne, 1. Udgave, 1. Oplag 2009 Internettet www.denstoredanske.dk

www.dkr.dk - faneblad, børn og unge, den ungdom (2006) + ringstedforsøget (2005)

www.justitsministeriet.dk - faneblad, forskning, Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet www.sfi.dk - faneblad,

http://www.dkr.dk/det_kriminalpraaventive_raad/emner/undersaagelser/den_ungdom_2006_/composite

-522.chtm (Bilag 1.B)

Side 20

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 20

__________________________________________________________________________________ Resume:

The present study investigates Young offender in Denmark, there will at first be a report about different given caurses for the crime made by young people. Focus on the kind of crime, repeating and social conditions.

Aferwards, there would be a discussion about the changes from traditional society, to the modern society we live in today. Theories from various peoles sight at the society. Albert Cohen, about the possible education establishment influence at the young criminal. Antonhy Giddens and Ferdinan Tönnies explanation about the society, from “gemeinscaft“ to “gesellscahft“. Also the Pierre Bordeiue theory, on habitus. Besides the social heritagse and what effect that fator includes, compared to the extent of crime. The consequiense of identity made of several models - both from the parrents and the institusions.

Finally, my own opinion about the individual person’s part of the society, can explain the relation to crime for young people.

Side 21

[navn fjernet], VUC Kolding, SSO i Samfundsfag. 21

__________________________________________________________________________________ Bilag 1.B

http://www.dkr.dk/det_kriminalpraaventive_raad/emner/undersaagelser/den_ungdom_2006_/composite

-522.chtm (

Bilag 1.A

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED

DECEMBER 2008

Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet

Bilag 1.C

GULLESTRUPS KULTURMODEL b figur tegnet af mig selv i c

Sociologi af Poul Brejnrod. Kap. 7