SSO: Mediernes magt og Helle Thornings valgkampagne 2015

Side 1

Mursal Samadi - kursistnr. [fjernet]

SSO – Samfundsfag

VUF – 6 /1 / 15

1 ud af 16

Større Skriftlig Opgave

Samfundsfag

Medier

1

1

Billedet er taget fra: http://politiken.dk/debat/ECE1772541/medierne-goer-

dansk-politik-til-paradise-hotel-for-voksne/

Side 2

Mursal Samadi - kursistnr. [fjernet]

SSO – Samfundsfag

VUF – 6 /1 / 15

2 ud af 16

Abstract

I want to know how the media affect our society. The method used in this study, are an explanation for the medias role in the society with focus on Spin.

After that I have analysed with help from what I have explained and articles I have found, what kind of position the medias have regarding Helle Thorning-Schmidts new election campaign. And at last I have discussed and considered if the media has the power too sustain the political agenda. I concluded that the media has a big role in the society. There is many opinions about Helle Thorning-Schmidts election campaign, depending on which ideological position they have. There are different ways of the media to act; they have the power to persuade the people by framing the reality in a certain way.

Side 3

Mursal Samadi - kursistnr. [fjernet]

SSO – Samfundsfag

VUF – 6 /1 / 15

3 ud af 16

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................... 2 Indledning ........................................................................................................... 4 Redegør for mediernes rolle i samfundet med fokus på spin ............................... 5 Medialisering ....................................................................................................................................................... 5 Pressen ................................................................................................................................................................... 6 Beslutningsrationalitet ...................................................................................................................................... 6 Politik og spin ...................................................................................................................................................... 6 Prime....................................................................................................................................................................... 7 Off the record-sessions og frame ................................................................................................................... 7 Tilbagevisning ..................................................................................................................................................... 8 Newspeak .............................................................................................................................................................. 8 Gould ...................................................................................................................................................................... 8 Forklar i forlængelse af ovenstående og med anvendelse af selvvalgt materiale, hvilken holdning medierne har til Helle Thornings nye valgkampagne ............. 10 Thorning – Schmidt ........................................................................................................................................ 10 Fokus på Helle Thorning-Schmidt ............................................................................................................. 12 Valgkampagnen er skudt i gang .................................................................................................................. 12 Har medierne magt til at fastlægge den politiske dagsorden? ........................... 14 Konklusion ........................................................................................................ 15 Litteraturliste .................................................................................................... 16

Side 4

Mursal Samadi - kursistnr. [fjernet]

SSO – Samfundsfag

VUF – 6 /1 / 15

4 ud af 16

Indledning

I denne opgave vil jeg undersøge hvilken magt medierne har over den politiske dagsorden og deres rolle i det senmoderne samfund. Opgaven vil tage udgangspunkt i hvordan Helle Thornings valgkampagne bliver vinklet i medierne. En ud af de mange metoder jeg har gjort brug af er fra Philip Goulds Kampagneprincipper. Jeg har også brugt nogle teorier angående borgernes beslutningsrationalitet. Der vil blive redegjort for mediernes rolle med fokus på spin og mediernes holdning til Thornings kampagne vil blive forklaret. Diskussionsdelen ser på spørgsmålet om medierne har magt til at fastlægge den politiske dagsorden.

Side 5

Mursal Samadi - kursistnr. [fjernet]

SSO – Samfundsfag

VUF – 6 /1 / 15

5 ud af 16

Redegør for mediernes rolle i samfundet med fokus på spin

Den uformelle magt og den fjerde statsmagt er medierne har en central rolle i samfundet, da de formidler information til offentligheden. De agerer som den fjerde statsmagt også kaldet den kontrollerende statsmagt. Med den uformelle magt menes der at det er den magt der begås imellem politikere, medier og samfundet, som er en vigtig del af det den politiske dagsorden. Det kan også beskrives som en magt der ikke er nedskrevet. Derfor kan privatfirmaer også være en uformel magt, da penge er

en magtressource.^{2}

Medialisering

Den fjerde statsmagt har en stor indflydelse på meningsdannelse, de kan fremstille politikere positivt eller negativt. De har en massiv indflydelse på marginalvælgerne, der skifter politisk holdning ved hvert valg. Medierne er med til at kontrollere, hvad der kommer i nyhederne, hvor vi får vores information fra. Der er gate-keepers, som er med til at filtrere og bestemme, hvilke nyheder og begivenheder der er værd at få på dagsordenen. Medierne bestemmer hvem og hvad der skal holdes øje med.

Samfundet bliver i højere grad afhængige af medierne, hvilket man kalder for medialisering (den redigerede virkelighed). Det vil sige at vælgerne danner en holdning ud fra det, de får fra medierne. Altså kommunikationen mellem politikere og vælgere foregår næsten alene gennem medierne. Da det er situationen, skal politikerne bruge deres sendetid fornuftigt så der sker en forenkling, hvor de sender noget der fanger brugerens opmærksomhed. Når det er sket, sker der en intensivering, hvor nyheden skal gøres mere intens, altså en nyhed med mere krudt i. Automatisk sker der en polarisering, hvor to modparter diskuterer en sag, så der opstår en konflikt.

Personificering sker også, hvor man kobler den enkelte politikers liv til

                  3
begivenhedens udfald.

2

https://www.youtube.com/watch?v=MlbO8kMMPgY

3

Magt. Boserup Skov, Bundsgaard, Oliver, Richard: I: B-bogen. 3. udg. Columbus og forfatteren, 2009.

side 61-66.

Side 6

Mursal Samadi - kursistnr. [fjernet]

SSO – Samfundsfag

VUF – 6 /1 / 15

6 ud af 16

Pressen

For at pressen skal fungere som den fjerde statsmagt, skal de være frie af politiske og økonomiske interesser. De skal være selvstændige, kritiske og velinformerede.

Medierne fungerer som offentlighedens ”vagthund” og gøer op hvis de formelle magter som er de tre andre statsmagter, den lovgivende, den udøvende og den

dømmende statsmagt, misbruger deres magt^{4}. Den formelle magt er den magt, der er

til at tage beslutninger i juridisk forstand, altså ud fra grundloven, dem som skal

håndhæve loven.^{5} Pressen kan have indflydelse på den diskurs der er omkring

politikere. Diskurs er en bestemt måde at tale om virkeligheden på. Det kan betyde at man ændre på ordene for at skabe en negativ eller positiv association.

Beslutningsrationalitet

Der er nogle teorier som giver et bud på hvordan medierne styrer borgernes beslutningsrationalitet. Den amerikanske forsker Harold D. Lasswell udviklede en teori, som hedder Kanyleteorien. Teorien handler om at borgerne æder det hele råt, de er forsvarsløse og medierne virker umiddelbart direkte ind på brugernes adfærd.

Borgerne får skudt det ind under huden, uden at være kritiske overfor medierne.

Opinionslederteorien hvor medierne videregiver information til nogle borgerne har tillid til, altså et familiemedlem, vennekredsen eller en autoritet som borgerne ser op til, de kaldes opinionslederen og borgerne bliver påvirket af dem. Borgerne påvirkes af dem de har tillid til. Den sidste teori hedder Markedsteorien, borgerne styrer medierne kort sagt. Da borgerne har så mange muligheder at vælge imellem, de bestemmer selv hvad de vil se, hører og læse. Så for at opretholde deres interesse, bliver medierne nødt til at give dem det de vil have.

Politik og spin

I politik og medier er spin en stor del af det senmoderne politiske samfund. Ordet spin betyder rotere, twiste, fordreje så man påvirker modtageren på en bestemt måde. Altså man får forbrugerne til at forstå og opfatte, visse ting, som man ønsker de skal.

4

Massemedier og kommunikation. Hansen Thorndal, Morten : I: Sociologi ABC. 1. udg. Columbus og forfatteren, 2008. side 138-140.

5

https://www.youtube.com/watch?v=MlbO8kMMPgY

Side 7

Mursal Samadi - kursistnr. [fjernet]

SSO – Samfundsfag

VUF – 6 /1 / 15

7 ud af 16

Politikerne har en spindoktor, som følger med i politikerens hverdag og som ordner deres aftaler og ”styrer” politikerne i den forstand at de skal sætte politikeren i et godt lys, så de får flest stemmer. Så det er igennem spindoktoren at alt med medier, bliver arrangeret, så når der er en historie, skal de ’spinne’ den, så det bliver en fordel for politikeren. Spindoktoren skal også have et særdeles godt netværk, da det kan være en kæmpe fordel for politikeren, hvis man skal have et budskab ud, på den måde at det bliver en fordel for politikeren.

Prime

Inden man fremlægger en dagsorden eller et budskab, snakker man god for det, man fjerner eventuel kritik eller kritikken forsvinder helt, det kalder man at prime. Altså man prøver på at påvirke hvad der skal på mediernes dagsorden. Det er en del af strategisk planlægning, hvor man fx også kan analysere hvad ens modstander svage og stærke sider er, så man kan lægge en plan for hvordan der skal handles, hvis

                                                       6
politikeren kommer ud for en situation, hvor der bliver brug for det.

Off the record-sessions og frame

Der er også off the record-sessions og det er hvor politikeren eller deres spindoktor indkalder deres stab til en uformel dialog om hvilken strategier og hvad der skal igangsættes i offentligheden i den kommende periode. Det gode ved de her off the

record-session er at politikeren og/eller spindoktoren kan sammen med deres stab,

frame et bestemt budskab. Framing blev præsenteret af Erving Goffman, det vil sige at vinkle en historie på en bestemt måde, eller måder man vil se verden på. Man kan godt sige at det er den måde politikerne ønsker at vælgerne ser på et emne, så det er

altså ikke kun hvad der tales om, men hvordan man taler om det.^{7}

6

Magt. Boserup Skov, Bundsgaard, Oliver, Richard: I: B-bogen. 3. udg. Columbus og forfatteren, 2009.

side 61-68.

7

Magt. Boserup Skov, Bundsgaard, Oliver, Richard: I: B-bogen. 3. udg. Columbus og forfatteren, 2009.

side 61-68.

Side 8

Mursal Samadi - kursistnr. [fjernet]

SSO – Samfundsfag

VUF – 6 /1 / 15

8 ud af 16

Tilbagevisning

Som politikere, oplever de tit at der kommer negative historier om dem, som kan skade deres troværdighed. Hvis det sker skal de reagere hurtigst muligt og tilbagevise, historien. Tilbagevisning kan foregå på to måder. Man kan gøre det på den objektive og fornuftige måde, hvor historien neutraliseres eller man kan kort sagt lave et tilbageangreb på personen. Så er der også en defensiv spinaktivitet, den handler om at man i skyggen af andre store begivenheder, prøver man på at snige negative historier

på dagsorden.^{8}

Newspeak

Newspeak eller nysprog handler om at lave pæne omskrivninger til noget og det bruges til at vildlede og forsvare det der ikke kan forsvares. Det blev introduceret i George Orwells roman ”1984” hvor newsspeak var et ”verbalt værktøj til at styre

folks tanker med.”^{9} Man bruger metaforer, eufemismer og omskrivninger til at dække

for sandheden. Så al politisk debat forsvinder, modargumenter bliver affejet og spørgsmål bliver uvæsentlige.

Gould

Phillip Gould forsøgte på at fremlægge en kommunikations -og kampagnestrategi for

hvordan et valg kan vindes. Han har ti kampagneprincipper^{10} Da Helle Thorning-
Schmidt præsenterede sin valgkampagne ”Det Danmark du kender”^{11} få dage efter
sin nytårstale, hvor hun sluttede af med ”Vi skal passe på det Danmark vi kender”^{12}

ikke nok med at hun har primet, som er en del af strategisk planlægning, men hun

brugte hun Goulds fjerde princip ”4. Campaigning is about message”^{13} i en

8

Politik og medier. Hansen Thorndal, Morten : I: Sociologi ABC. 1. udg. Columbus og forfatteren, 2008.

side 147-155.

9

http://en.wikipedia.org/wiki/Newspeak

10

Politik og medier. Hansen Thorndal, Morten : I: Sociologi ABC. 1. udg. Columbus og forfatteren, 2008.

side 153

11

http://www.detdanmarkdukender.dk

12

http://www.stm.dk/_p_14102.html

13

Politik og medier. Hansen Thorndal, Morten : I: Sociologi ABC. 1. udg. Columbus og forfatteren, 2008.

side 153

Side 9

Mursal Samadi - kursistnr. [fjernet]

SSO – Samfundsfag

VUF – 6 /1 / 15

9 ud af 16 kampagne er det vigtigt at ens budskab kommer frem klart og tydeligt, og det er anbefalet at det er blevet præsenteret i en fokusgruppe. Gould brugte fokusgrupper, så han kunne finde frem til hvilken emner der skulle fokuseres på for at vinde et valg og hvordan der skulle primes. Det vigtigste der var, var kontrakten som skulle skabe et tillidsbånd mellem politikerne og borgerne, hvilket den gjorde, da politikerne blev holdt ansvarlige. Kontrakterne skal være få, skarpe men let målbare temaer, så et godt valgresultat indebærer:

• ”Eksistensen af en kontrakt mellem parti og vælgere”

• ”Kontrakten er let målbar”

• ”Kontrakten indeholder højst 5-6 punkter”^{14}

Gould fokusere på at få et politisk budskab på banen, sammen med medierne.

Medierne skal have deres egen form for logik, så de lader os se virkeligheden. Så der

                                                           15
er nogle bestemt nyhedskriterier, som skal viderebringes til seerne det er:

• Aktualitet: hvor aktuelt er det.

• Intensivering: der bliver fokuseret på det vigtigste.

• Konkretisering: der bliver fokuseret på det faktuelle.

• Personificering: er en form for konkretisering. Indviklede situationer forstås som en konsekvens af enkeltpersoners handlinger.

• Identificering: modtageren skal kunne identificerer sig med budskabet.

• Det narrative princip: I en god historie er der altid en offer og skyldig.

• Stereotyper: Der bruges klicheer til at formidle budskabet.

• Vinkling: Der bliver ikke givet et helhedsbillede af historien, bare en bestemt vinkel.

• Visualisering: Nyhederne fokusere mere på at visualisere virkelighedsopfattelsen.

14

Politik og medier. Hansen Thorndal, Morten : I: Sociologi ABC. 1. udg. Forlaget Columbus og forfatteren, 2008. side 147-155.

15

Politik og medier. Hansen Thorndal, Morten : I: Sociologi ABC. 1. udg. Forlaget Columbus og forfatteren, 2008. side 152

Side 10

Mursal Samadi - kursistnr. [fjernet]

SSO – Samfundsfag

VUF – 6 /1 / 15

10 ud af 16

Forklar i forlængelse af ovenstående og med anvendelse af selvvalgt materiale, hvilken holdning medierne har til Helle

Thornings nye valgkampagne

Valgkampagnen er skudt i gang, i Helle Thorning-Schmidts nytårstale fremlægger hun sin vision om hvordan hun i fremtiden vil lede landet. Hun har mistet mange vælgere til DF, som hun skal prøve på at få tilbage. Måden artiklerne bliver framet på er forskelligt grundet mediernes ideologiske baggrund og de personlige holdninger fra de interviewede personer.

I mit selvvalgte materiale har jeg valgt tre artikler. Den ene artikel er fra Politiken som er en rød avis, og hvor flertallet af deres læser ligger til venstre på en højre-venstre skala. Den anden artikel er fra Berlingske, som regnes for at være en blå avis,

                                   16
men kalder sig selv partipolitisk uafhængig.

Den tredje artikel er fra Danmarks

     17                        18
Radio der er en statsejet virksomhed.

Thorning – Schmidt

                               19
Overskriften på artiklen fra Berlingske

lyder ”Virker Det Danmark, du kender?”

hvor der henvises til Helle Thornings-Schmidts valgkampagne, som hedder ”Det

Danmark du kender”^{20}. De har bedt deres faste panel om, at vurdere Helle Thorning-

Schmidt valgkampagne, hvor der bliver stillet tre spørgsmål.

Erik Meier Carlsen som er journalist og forfatter, mener at Helle Thorning skal tage det fulde ansvar for den politik der er blevet ført. Ved det kan socialdemokraterne erhverve sig de vælgere der er medgørlige i forhold til nedskæringer og eventuelle valgløfter omhandlende velfærdsstaten. Thorning siger i sin kampagnefilm: ”Jeg blev statsminister i 2011. Og jeg ved godt at ikke alt har været lige populært. Men jeg står

16

http://da.wikipedia.org/wiki/Berlingske

17

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/01/02/142505.htm

18

http://da.wikipedia.org/wiki/DR#cite_note-3

19

http://www.politiko.dk/nyheder/virker-det-danmark-du-kender

20

http://www.detdanmarkdukender.dk

Side 11

Mursal Samadi - kursistnr. [fjernet]

SSO – Samfundsfag

VUF – 6 /1 / 15

11 ud af 16

ved mine valg. Ansvaret er mit”^{21}. Der gør hun det, som Erik Meier Carlsen mener

vil være optimalt, for at få vælgerne tilbage, hun indrømmer at det ikke er gået godt, og at hun tager det fulde ansvar.

Mark Ørsten, professor i kommunikation, journalistik og social forandring på RUC, påstår at Socialdemokraterne kører en Tryghedskampagne, som DF er kendt for. Han siger også at de er begyndt at tale til deres kernevælgere igen, men det er muligvis for sent, da tilliden og deres troværdighed er blevet brudt gang på gang. Med det mener han, at S har svigtet deres kernevælgere, med den politik de har ført som for eksempel at skære i dagpengene, SU og kontanthjælpen. Deres kernevælgere forbinder reformer og nye tider med nedskæringer. Det at de kører en tryghedskampagne, som vi kender DF for, kunne betyde at de gerne vil have vælgere tilbage fra DF, altså vælgere fra den blå blok.

Per Rystrøm som er direktør i Operate, siger at der er tre mål i valgkampagnen. At Thorning skal have skabt en forbindelse til de vælgere der er blevet tabt til DF. Det er også nr. 7 i Goulds 10 kampagneprincipper, som hedder ”7. Campaigning is about

trust”^{22} der omhandler at tilliden mellem vælgere og politikere er det mest

betydningsfulde. Hvis man først har mistet den, er det næsten umuligt at opnå den tillid igen. Vælgerne tror ikke på planer, men på resultater. Derfor skal man udarbejde en kontrakt med vælgerne. Så mener han også at der skal primes, så et angreb på Venstre kan blive muligt. Venstre ønsker nulvækst indenfor den offentlige sektor, det vil betyde at S kan bruge det argument til gavn for dem selv, da nulvækst vil føre til at Danmark vil blive ”sat over styr”. Han mener også at det er rigtigt at styrke Statsministerens image, og at Socialdemokraterne skal have et område hvor

”vælgerne er på deres side”. Til sidst mener han at S skal have en plan for fremtiden og at de ikke skal holde så meget på det gamle Danmark. Helle Thorning-Schmidt siger også i hendes valgkampagne at ”Vi bor i verdens bedste land – det skal vi bevare. Men verden forandrer sig. Og vi må ikke stå stille. Jeg arbejder videre for det Danmark, du kender” her henviser hun også til, at vi også skal følge med i

21

http://www.detdanmarkdukender.dk

22

Politik og medier. Hansen Thorndal, Morten : I: Sociologi ABC. 1. udg. Forlaget Columbus og forfatteren, 2008. side 153

Side 12

Mursal Samadi - kursistnr. [fjernet]

SSO – Samfundsfag

VUF – 6 /1 / 15

12 ud af 16 forandringen, men hun sørger for at komme tilbage til ”det gamle Danmark”. Så vi skal bevæge os, men ikke for meget, ud af danskernes komfortzone.

Fokus på Helle Thorning-Schmidt

                           23
Overskriften på min anden artikel

fra Politiken hedder ”Thorning satte rekord i fokus på sig selv”. Artiklen kommer ind på at Thorning-Schmidt sagde ”jeg” 37 gange hvilket er en rekord. Artiklen vinkler nytårstalen meget positivt. F.eks. bliver hun rost gennem artiklen for hendes måde at træde i karakter. Talen bliver analyseret, med fokus på hendes brug af ”jeg”. Da det er klart at Politiken framer hende i et positivt lys, da de deler samme ideologiske baggrund. Christian Kock synes at Thorning-Schmidt træder ind som leder ved at bruge ”jeg” og at hun førhen trådte for lidt i karakter, hun markerede sig ikke tydeligt nok, som en statsminister burde. I artiklen er der også et modargument fra Anders Samuelsen, som er formand for Liberal Alliance, der mener at Thorning-Schmidts stil er for voldsom, han mener at det er et fællesprojekt og at Thorning-Schmidt virker for ego-centret. Ifølge Olfert Rahbek har Thorning-Schmidt ” optonet krigerstilen” ved at bruge ordet ”jeg” hvilket er naturligt da hun, som statsminister naturligt skal tage ansvar og hun nu træder i karakter.

Valgkampagnen er skudt i gang

I den tredje artikel ”Thorning går i offensiven; Lancerer største kampagne siden

valget”^{24}. Socialdemokraternes politiske ordfører Ole Hækkerup svarer på nogle

spørgsmål i artiklen. Artiklen handler om at de mener at statsministeren har primet, da

                                                              25
vi kan genkende nogle af de ting i hendes valgkampagne fra hendes nytårstale . Ole

Hækkerup siger at Thorning-Schmidt har bevaret den røde tråd fra nytårstalen, da der bliver snakket om bedre sundhedspleje, ordning på økonomien, nye arbejdspladser, ingen lette løsninger og der skal ikke eksperimenteres med velfærden. Hun afsluttede sin nytårstale med præcis de ord ”Det Danmark du kender”. Man kunne også forvente at hvis hun sendte en valgkampagne ud, havde det noget at gøre med det

23

http://politiken.dk/indland/politik/ECE2500021/thorning-satte-rekord-i-fokus-paa-sig-selv/

24

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/01/02/142505.htm

25

http://www.stm.dk/_p_14102.html

Side 13

Mursal Samadi - kursistnr. [fjernet]

SSO – Samfundsfag

VUF – 6 /1 / 15

13 ud af 16

Danmark man kender, ikke et nyt eller bedre. Men trygge og frie Danmark. I starten af valgkampagnevideoen er der et klip med hvor mellemfingeren bliver vist til Thorning-Schmidt, imens der i baggrunden blev sagt ”jeg ved godt at ikke alt har

været lige populært. Men jeg står ved mine valg. Ansvaret er mit”^{26} I den sætning gør

hun brug af punkt ni i Goulds 10 kampagneprincipper: ”9. Campaigning is about substance” det handler egentlig om at vælgerne gerne vil se bag facaden, og politikeren beundres hvis de tør tage svære beslutninger. Så hun reagere hurtigt ved at tilbagevise mellemfingeren , ved at sige hun ved godt at de valg hun har truffet ikke har været populære, men hun står ved dem.

26

http://www.detdanmarkdukender.dk

Side 14

Mursal Samadi - kursistnr. [fjernet]

SSO – Samfundsfag

VUF – 6 /1 / 15

14 ud af 16

Har medierne magt til at fastlægge den politiske dagsorden?

Medierne er et redskab for borgerne, til at forstå og udforske samfundet. For at vores samfund i dag skal fungere har vi brug for massemedier.

På den ene side kan man at mene, at medierne har stor magt over hvilke politiske emner der diskuteres i samfundet. Derfor er de også med til at bestemme, hvilke politiske beslutninger der bliver taget. Medierne går under navnet ”den fjerde statsmagt” hvilket vil sige at de er den kontrollerende magt i forhold til den dømmende, lovgivende og den udøvende magt.

Mediernes politiske magt fremgår af det faktum at politikerne bruger medierne helt bevidst i form af spindoktorer. Spindoktorerne skal overliste gate-keeperne så politikerne kan få deres budskab ud. I Kanyle teorien fremgår den magt massemedierne indflydelse har på borgerne. Opinionslederteorien mener der er en vi har tillid til, hvorfra vi får vores politiske holdning fra, det kan være en ven, familiemedlem sågar en autoritetsfigur eller en kendt person, hvorfra vi danner vores politiske holdninger.

Omvendt kan man også stille spørgsmål ved hvor meget medierne påvirker den politiske dagsorden. De traditionelle medier har ikke så meget magt længere, da vi kan få vores nyheder og holdninger gennem de sociale medier. Mediernes massive indvirkning fortæller os, hvor stor en indflydelse de har, men de er også underlagt politikerne og borgerne. Markedsteorien handler om at medierne er afhængige af os, da de er nødt til at bukke under for borgernes krav. Men vi kan også bruge opinionslederteorien her, da autoriteterne og de kendte bruger de sociale medier, som for eksempel Facebook og Twitter, til at ytre sig om deres politiske holdninger.

Politikerne kan komme i kontakt med den almindelige befolkning, uden at skulle igennem filteret af journalister.

Side 15

Mursal Samadi - kursistnr. [fjernet]

SSO – Samfundsfag

VUF – 6 /1 / 15

15 ud af 16

Konklusion

Politikerne kan ved hjælp af spin fordreje befolkningens opfattelse af forskellige hændelser. Det kan de gøre brug for at skabe positiv opmærksomhed på dem selv og derved enten blive i regeringen eller blive valgt ind. Pressen fungerer her som den fjerde statsmagt der kan holde politikerne på plads.

Der er delte meninger om Helle Thornings valgkampagne, afhængigt af hvilken ideologi man følger. De blå hælder til at kritisere valgkampagnen for at være for egocentreret og voldsom, mens de røde synes at det er positivt at hun refererer sig selv, tager ansvar og træder i karakter.

Det er medierne der formidler informationen til befolkningen, de bestemmer for hvad vi bliver eksponeret for. De kan vinkle historierne sådan så folket får en anden opfattelse af virkeligheden. Ifølge teoretikeren Harold D. Lasswell så bliver informationen fra massemedierne skudt ind under huden uden refleksion. Fra et synspunkt kan man argumentere for at det er befolkningen selv der styre medierne, da vi vælger særlige medier til og fra.

Side 16

Mursal Samadi - kursistnr. [fjernet]

SSO – Samfundsfag

VUF – 6 /1 / 15

16 ud af 16

Litteraturliste

Boserup Skov, Bundsgaard: B- bogen. 3. udg. Forlaget Columbus og forfatterne,

2013. (Bog)

Bruhn Jensen: Medier og samfund. 1. udg. Forlaget Samfundslitteratur, 2008. (Bog) Drotner, Bruhn Jensen, Poulsen, Schrøder: Medier og kultur. 1. udg. Borgens Forlag,

1996. (Bog)

Hansen Thorndal, Morten : Sociologi, ABC. 1. udg. Forlaget Columbus og forfatteren, 2008. (Bog)

Politiken. Udgivet af Nilas Heinskou, Rasmus Dam Nielsen, Morten Skærbæk.

Internetadresse:http://politiken.dk/indland/politik/ECE2500021/thorning-satte-rekord-
i-fokus-paa-sig-selv/ - Besøgt d. 1.2.2015 (Internet)

DR. Udgivet af Pia Glud Munksgaard.

Internetadresse: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/01/02/142505.htm- Besøgt d.

2.2.2015 (Internet)

Youtube. Udgivet af Lars Holdegaard 29.8.2012.

Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=MlbO8kMMPgY - Besøgt d.

(Internet)

Berlingske. Udgivet af Politiko.

Internetadresse: http://www.politiko.dk/nyheder/virker-det-danmark-du-kender -

Besøgt d. 1.2.2015 (Internet)

Det Danmark du Kender. Udgivet af Socialdemokraterne.

Internetadresse: http://www.detdanmarkdukender.dk - Besøgt d. 2.2.2015 (Internet)

Side 17

Mursal Samadi - kursistnr. [fjernet]

SSO – Samfundsfag

VUF – 6 /1 / 15

17 ud af 16

Statsministeriet . Udgivet af Helle Thorning-Scmidt .

Internetadresse: http://www.stm.dk/_p_14102.html - Besøgt d. 2.2.2015 (Internet)

Wikipedia. Udgivet af Wikipedia.

Internetadresse: http://en.wikipedia.org/wiki/Newspeak - Besøgt d. 2.2.2015 (Internet)

Wikipedia. Udgivet af Wikipedia.

Internetadresse: http://da.wikipedia.org/wiki/Berlingske - Besøgt d. 01.1.2015

(Internet)

Wikipedia. Udgivet af Wikipedia.

Internetadresse: http://da.wikipedia.org/wiki/DR#cite_note-3 - Besøgt d. 2.2.2015

(Internet)