SSO om integration

Side 1

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

1

Indledning

Man hører ofte i medierne og blandt den danske befolkning, at integrationen er mislykket og at indvandrere og flygtninge ikke er integreret nok på det danske arbejdsmarked og i uddannelsessystemet. Da jeg selv er flygtning vil det være interessant at undersøge hvordan indvandrere og flygtninge fra ikke-vestlige og vestlige lande klarer sig på arbejdsmarkedet.

Jeg vil starte med at definere de forskellige integrationsformer og fortælle om, hvad forskellen er mellem indvandrere og flygtninge. Jeg vil også behandle visse dele af integrationsloven i Danmark. Derefter vil jeg diskutere hvilken hindring, der kan være for integration på arbejdsmarkedet og hvad der kan gøres for at løse disse forhindringer?

Side 2

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

2

Definition af integrationsformer

For at danne et billede af indvandreres integration i Danmark, skal man først prøve at forstå begrebet integration. Ifølge ”Politikens retskrivnings og betydnings ordbog” er definitionen på integration ” det at forene forskelligartede dele til en helhed”, det vil sige at forbinde eller samle de forskellige grupper til en fælles enhed. Der skelnes mellem 4 former for integration: assimilation, segregation, pluralistisk og smeltedigel-integration.

Kulturel integration^{1} er når udlændinge beholder dele af deres kultur, mens de samtidig

prøver på at tilpasse sig den danske kultur. Der opstår en meget tæt kontakt mellem danskere og indvandrere og der dannes fælleskulturelle [2] grundlæggende værdier og normer.

Social integration er, når minoritetsgrupper får den samme tilknytning til arbejdsmarkedet, til uddannelsessystemet og til det politiske liv og opnår samme indflydelse som majoritetsbefolkningen.

Assimilation [3] betyder at gøre indvandrere fuldstændige til danskere, det vil sige at indvandrere forkaster deres egen kultur og prøver på at blive så danske som mulig. Man kan assimilere sig frivilligt eller under tvang, som Ole Hammer skriver i ”90érnes Mennesker & samfund” side 158. Assimilationstilhængere mener, at man skal forsøge at blive dansk som overhovedet muligt, når man vælger at bo i Danmark. Som det danske

                                 4
ordsprog siger ”skik følge, eller land fly!”

Det betyder at indvandrere, som bor i Danmark, skal tilpasse sig det danske samfund, og tage den danske kultur til sig eller forlade Danmark.

1

( social integration, kulturel assimilation og kulturel integration) Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand

Jacobsen ” Velfærdsstaten og dens mange liv” side 105
2

Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand Jacobsen ”Velfærdsstaten og dens mange liv” side.105

3

(assimilation, pluralistisk integration og smeltedigel integration) Ebbe Hansen + Benny Jacobsen”90ernes

Mennesker & samfund” side 158 -159.
4

Ebbe Hansen + Benny Jacobsen ”90érne Mennesker & samfund” side 158

Side 3

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

3

”Økonomer taler alene om assimilation i økonomisk forstand med henblik på ” at blive lig med” den øvrige befolkning for så vidt angår beskæftigelse, indkomst, uddannelse mv., jf.

              5
Nielsen(2002c).”

Økonomer mener, at indvandrere skal assimileres økonomisk, at udlændinge skal bidrage til samfundsøkonomien og dermed betale skat, at udlændinge skal have muligheder for at komme på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Der er ikke tale om kulturel lighed, men kun økonomisk lighed.

Kulturel assimilation betyder at indvandrere opgiver deres egen kultur og overtager den danske kultur og er fuldt kulturelt integreret i det danske samfund [6].

Segregation [7] er, at indvandrere og danskere lever adskilt og indvandrere integrerer sig ikke i det danske samfund, men bevarer deres egen kultur fuldstændig. Inden for segregation findes fire former for segregation: etnisk segregation, socioøkonomisk segregation, boligsegregation og demografisk segregation.

Etnisk segregation betyder, at man adskiller de forskellige kulturer, racer og religioner.

Man adskiller for eksempel indvandreres kultur fra den danske kultur, og indvandrere kan bevare deres kultur, men har meget begrænset kontakt med den danske kultur.

Socioøkonomisk segregation betyder, at der er stor afstand og adskillelse mellem personer, der har forskellige indkomst – og mellem erhvervsgrupper. Konsekvensen er at den sociale og økonomiske ulighed øges mellem indvandrere og danskere i samfundet [5].

Boligsegregation er, hvor beboelsesforholdene mellem indvandrere og danskere er meget forskellige, og dermed for dannelse af ghettoer [8]. Svage og problematiske familier defineres som familier der har svært ved at håndtere hverdagsproblemer og repræsenterer en besværlighed for omgivelserne. [5] Ole Hammer [9] siger, at ghettoer i Danmark ikke er det samme som under Sydafrikas apartheidsystem [10]. I Danmark er der tale om sociale ghettoer, altså hvor både danskere og indvandrere med sociale problemer bor i det samme

5

http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/publikationer/rapporter/2002/integrationsforskning2002/integrationsbe

grebet.htm + Nielsen, H. S (2002c) er en kilde, som de har brugt på hjemmesiden.
6

Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand Jacobsen ”Velfærdsstaten og dens mange liv” side.105

7

(segregation, Etnisk segregation, socioøkonomisk segregation og boligsegregation)

http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/publikationer/rapporter/2002/integrationsforskning2002/integrationsbeg

rebet.htm afsnit 2.2.3
8

ghetto betyder at bosætningsområde der bor folk med etiske baggrund eller har fælles interesser, uden

kontakt med de øvrige i samfund.
9

Ebbe Hansen + Benny Jacobsen ”90ernes Mennesker og samfund” side 159

10

I Sydafrikas adskillelses politik, hvor man adskilte de sorte afrikaneres fra de hvide afrikanere.

Side 4

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

4 område. Men Ole Hammers modstandere er uenige i hans påstand. De nævner

Gjellerupparken som eksempel på et område hvor 40 % [11] af lejlighederne bebos af udlændinge.

Demografisk segregation forstås som en opdeling mellem alder og køn.

Pluralistisk integration betyder, hvor indvandrere kan bevare noget af deres kultur, men

også tager noget af den nye kultur til sig. Indvandrere/flygtninge kan deltage aktivt i deres

nye kultur og kan dermed bidrage til det danske samfund. Efter nogle generationer vil den pluralistiske integration føre til assimilation, og dermed fører til kulturelle ændringer for danskerne. Som Ole Hammer skriver i bogen ”90érnes Mennesker & samfund” s. 159

Smeltedigel – integration er en proces hvor indvandrere med etniske baggrunde og danskers oprindelig kultur smeltes sammen, og der opstår en ny kultur.

”Billedlig talt tager man en stor gryde (melting pot), fyrer op under den, putter alle folk

ned i den og rører grundigt og længe rundt.”^{12}

Det vil sige at både majoriteternes [13] og minoriteternes [14] kultur gøres til en monokultur, der vil ikke være nogen kulturelle, religiøse eller sproglige forskelle mellem danskere og indvandrere.

”Den afgørende forudsætning for, at indvandrerne kan påvirke det nye samfund, er, at det

                                     15
nye samfund er villigt til at lade sig påvirke.”

Hvis vi vil have at indvandrere skal integrere sig fuld i det danske samfund, så skal man være åben for nye idéer og holdninger fra danskernes side. Det er ikke nok at indvandrere skal integrere sig i det danske samfund, men også danskerne skal lade sig integrere i indvandrernes kultur.

11

Ebbe Hansen + Benny Jacobsen”90érnes Mennesker & samfund” side 159

12

Ebbe Hansen + Benny Jacobsen”90erne Mennesker & Samfund” side 159

13

Flertal (danskbefolkning)

14

Mindretal (indvandrere og Flygtninge)

15

Ebbe Hansen + Benny Jacobsen ”90erne Mennesker & Samfund” side 159

Side 5

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

5

Forskel mellem indvandrere og flygtninge

I FNs flygtningekonvention fra 1951, defineres en flygtning som en person, der ”som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller –på grund af sådan frygt –ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse. [16] ”

Flygtninge kan få asyl i Danmark, hvis de opfylder FN´s flygtningekonventions. Men Danmark giver ikke asyl til de mennesker, der er flygtet på grund af fattigdom eller dårlige levevilkår. I de første syv år har flygtninge midlertidig opholdstilladelse, efter syv år vurderer udlændingeservice [17] og flygtningenævnet [18] om man skal rejse tilbage til hjemlandet eller blive i Danmark, det kommer an på, hvad situationen er i hjemlandet.

”Danmark har gennem internationale aftaler forpligtet sig til at tage imod flygtninge. Vi har også en lang tradition for at bære en del af det internationale ansvar, når det gælder

                                   19
flygtninge og andre humanitære indsatser.”

Danmark deltager aktivt, når det gælder internationale menneskerettigheder og påtager sig de internationale opgaver og har gjort det i mange år. Danmark kæmper for bedre vilkår og rettigheder for andre mennesker i verden.

Mens indvandrere rejser frivilligt til et land, for at få arbejde og kan vende tilbage til deres hjemland, når de vil eller har lyst. Indvandrere strømmede til Danmark i 60érne, fra Pakistan, Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. De blev kaldt gæstearbejdere. I den periode var der økonomisk højkonjunktur [20] og behovet for arbejdskraft var høj. Første indvandrestop kom i 1973 [21], men mange gæstearbejdere har fået deres familie til Danmark

16

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Viden_og_fakta _PDF/25_sporgsmaal_2007.pdf s. 6

17 udlændingeservice er en bestyrelse, der hører under flygtninge, indvandrere og integrationsministeriet.

Udlændingeservice træffer deres afgørelse ud fra de oplysninger, de har i rådelighed
18

Flygtningenævnt er statsinstitution, der tilhører under flygtninge, indvandrere og integrationsministeriet og

træffer afgørelse om afvist el. tildeling af asylansøgers ophold.
19

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Viden_og_fakta _PDF/25_sporgsmaal_2007.pdf side 8

20

Højkonjunktur: høj vækst, men lav arbejdsløshed. Ebbe Hansen og Benny Jacobsen ”90ernes Mennesker &

samfund” side 156
21

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Viden_og_fakta _PDF/25_sporgsmaal_2007.pdf side 8

Side 6

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

6 gennem familiesammenføring [22]. Indvandrere fra vestlige og ikke – vestlige lande kan få arbejdstilladelse i Danmark, hvis de har høje kvalifikationer.

Integrationsloven

Folketinget i 1998 har vedtaget ” Lov om integration af udlændinge i Danmark”^{23}. Lovens

hensigt er at:

▪ ”bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,

▪ Bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende

▪ Bibringe den enkelte udlænding en forståelse for danske samfunds grundlæggende

værdier og normer.”^{24}

Disse integrationslove er for at få indvandrere og flygtninge til at integrere sig på arbejdsmarkedet og forstå de danske værdier og normer som de møder til hverdag. Ifølge

integrationsloven har indvandrere/flygtninge de samme muligheder for uddannelse,

deltagelse i den politiske proces, i det sociale liv og på arbejdsmarkedet ligesom danskerne. Integrationslovens formål er at få fremgang i integration i Danmark.

Spørgsmålet er, om det lykkes at få indvandrere og flygtninge på arbejdsmarked efter indførelse af integrationsloven.

For flygtninge/indvandrere fra ikke – vestlige lande, der kommer til Danmark gælder nogle

faste regler og love, som der kaldes det treårige introduktionsprogram [25]. Formålet med det treårige introduktionsprogram er, at fordele flygtninge og indvandrere ligelig over hele landets kommuner og dermed formindske muligheden for ghettodannelse.

Under dette introduktionsprogram kan flygtninge ikke frit flytte til anden kommune, hvis de gerne vil flytte til anden kommune, kommunen skal godkende flytning ellers mister de

22

Familiemedlemmer som bor i Danmark, kan få sin familie til Danmark gennem bestemt regler og love.

23

Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand Jacobsen” Velfærdsstaten og dens mange liv”. Side 104

24

Benny Jacobsen og Janus Gaarsmand Jacobsen ”Velfærdsstaten og dens mange liv” side 104

25

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf side. 10

Side 7

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

7 enten deres kontakthjælp eller starthjælp. [26]

Kommuner spiller meget stor rolle når det gælder integration, kommunerne og regioner laver en aftale om fordeling af flygtninge og

                                                      18
indvandrere som dansk flygtningehjælp skriver i deres hjemmeside . Det treårige

introduktionsprograms hovedpunkt er, at hver enkelt flygtning skal deltage aktivt i det

danske samfund^{19}. Et treårigt introduktionsprogram består af danskundervisning, viden om

og forståelse af det danske samfund og samtidigt introduktions til arbejdsmarkedet gennem

        27          18
aktivering eller praktik . Alle flygtninge og indvandrere har mulighed for at komme på

det danske arbejdsmarked.

Efter tre år kan flygtninge og indvandrere stemme ved kommunalvalg og ved folketingsvalg gælder det at man er dansk statsborger, og har bestået danskuddannelse 3 med gennemsnitskarakter 4 [28]. Kommunerne har ansvar for at fremvise bolig til flygtninge

                                               29
/indvandrere og huslejen skal tilpasse den boliglovgivning .

Hvis man er alvorlig syg eller ikke i stand til at deltage i det treårige introduktionsprogram, kan man blive fritaget for en periode eller for evigt. Selvom folk ikke modtager introduktionsydelse [30], har de stadig mulighed for at deltage i introduktionsprogrammet, det skriver dansk flygtningehjælp. Hvis personen ikke deltager aktivt i introduktionsprogrammet som allerede nævnt kan man risikere fradrag kontakthjælpen.

Cirius [31] og de fem regionale Videnscentre for Kompetenceafklaring [32] der afklarer flygtninges erhvervs – og uddannelseskvalifikationer [33] ud fra ”Lov om vurdering af udenlandske [34] ”. Ud fra disse kvalifikationer tager de fem regionale Videnscentre for

26

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf
27

Aktivting er hvor man hjælper dem, som er arbejdsløse og er på kontakthjælp eller starthjælp tilbage på

arbejdsmarkedet.
28

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf side. 11
29

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf side.10
30

Offentlig ydelse det vil sige kontakthjælp eller starthjælp

31

Cirus er en bestyrelse i undervisningsministeriet, der har opgave til at styrke internationaliseringen af de

danske uddannelser ud i verden.
32

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf side. 11
33

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf side 11
34

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf side 11

Side 8

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

8

                 24        35
Kompetenceafklaring og Cirius stilling til ansættelse, optagelse i a-kasse og

uddannelser.

Formålet med danskuddannelse er, bedre integration af udlændinge og give dem nogle færdigheder, hvor de selv er i stande til at klare sig både økonomisk og socialt.

Hvis man efter det treårige introduktionsprogram ikke kommet på arbejdsmarkedet, kan

                    36                                24
man forlænge kontrakten indtil man har en varig opholdstilladelse . Kommunen står

stadigvæk til rådelighed for integration af udlændinge og arbejdsmarked og indsatsen foregår efter reglerne i Lov om aktiv socialpolitik og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.(De første år i DK s. 12)

”Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende og ydende medborgere på lige for

                                              37
med samfundets øvrige borgere. Integrationslovens § 1.”

Disse love og regler er, til fordel for udlændinge der kommer til Danmark. De skal arbejde, betale skat til staten og deltage aktivt i samfundet ligesom danskere.

Indvandrere/flygtninge har lige mulighed for at deltage i det danske samfund.

Undersøg hvordan flygtninge og indvandrere klarer sig på det danske arbejdsmarked sp.2

Definition [38] af arbejdsmarkedet er, at et marked hvor man sælger eller køber arbejdskraft, og arbejdere tilbyder deres arbejde til gengæld for løn. Arbejdsmarkedet er en meget vigtig del af integrationen. Et arbejde giver den enkelte indvandrer [39] og efterkommer [40] mulighed for at deltage aktivt i det danske samfund.

35

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf side 11
36

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf
37

http://flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/Saadan_hjaelper_vi_PDF/til_flygtninge_pdf/de_forste_aar_i_dan

mark.pdf side 4
38

http://da.wikipedia.org/wiki/Arbejdsmarked

39

Personen er født uden for Danmark.

40

Personen der er født i Danmark af forældre med udenlandske statsborgerskab.

Side 9

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

9

”Desuden kan udlændinge gennem arbejde opnå faglig udvikling, bedre danskkundskaber

samt øget viden om danske samfundsforhold, værdier og normer^{41}.”

På arbejdsmarkedet har indvandrere/flygtninge muligheder for at blive integreret og kan

samtidigt danne sig nogle erfaringer om det danske samfund. De kan komme i kontakt med danskere og dermed formindske fordomme og får bedre forståelse for de danske traditioner og værdier.

Siden 1996 [42] steg beskæftigelsen for indvandrere [43] fra ikke – vestlige lande [44]. I 2007 havde mere end hver anden indvandrere et arbejde. En stigning i beskæftigelse der svarer til 20 [45] procentpoint [46]. Beskæftigelsen er steg fra 33 procent i 1996 og til 53 [47] procent i2007 og i det samme tidspunkt steg beskæftigelsen for danskere fra 75 procent til 79 procent.

Indvandrere fra ikke – vestlige lande har bidraget positivt til at formindske arbejdsløsheden. Beskæftigelse [48] steg meget for indvandrere fra ikke – vestlige lande, da de kun har boet under 10 år i Danmark i 2007 det oplyser rapporten fra Ikke -vestlige Indvandrere & Arbejdsmarkedet. Uanset om der er stigende beskæftigelse, faldende i arbejdsløsheden, så er 40 [49] procent af indvandrere fra ikke vestlige lande er uden for arbejdsstyrken [50]. Indvandrere fra ikke – vestlige mellem 16 -64 år er på kontakthjælp er op på 27 [51] procent. Grunden til, at mange indvandrere med ikke – vestlige baggrund er på kontanthjælp [52], skyldes at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Indvandrere fra ikke – vestlige med 50 procent og 70 procent af danskere står til rådighed for arbejdsmarkedet, ifølge rapporten fra Ikke -vestlige Indvandrere & Arbejdsmarkedet.

Kommunerne spiller en vigtig rolle for integration på arbejdsmarkedet. Der er forskel på hvor mange indvandrere er der i arbejde på tværs af kommunerne. 49 [53] procent Indvandrere fra ikke – vestlige lande

41

http://www.nyidanmark.dk/resources.ashx/Resources/Publikationer/Rapporter/2006/udlaendinges_integrati

on.pdf”. Side 51
42

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf side 7

43

Udlændinge der er ikke født i Danmark.

44

De lande uden for Europa og den her sammenhængen indvandrere og flygtninge omfattes som ikke-

vestlige borgere.
45

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf side 7

46

Forskellen mellem to procenttal

47

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf side 7

48

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf side 8

49

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf side 9

50

Defineres som mængde af beskæftigede og arbejdsløse, dvs. folk som er i beskæftigelse og arbejdsløse.

51

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf side 10

52

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf

53

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf side 12

Side 10

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

10 er på arbejde i Hørsholm, mens kun 49 % af indvandrere på beskæftigelse på Lolland, hvilket har landes dårligst arbejdsbetingelser for indvandrere. Indvandrere fra ikke – vestlige lande der er på kontakthjælp er ca. 30 [54] procent. De er klar til at komme på arbejdsmarkedet og står til rådighed. Efterkommere [55] fra ikke – vestlige lande vil være

88.000 personer i 2040 og antal af indvandrere i den erhvervsaktive alder vil stige med

18.000 personer ifølge rapporten for Ikke -vestlige Indvandrere & Arbejdsmarkedet. Der oplyses yderligere at 47 procent af efterkommere fra ikke – vestlige lande mellem 30 -39 år har en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens for personer med dansk baggrund er 75 %.

Hvis man skal sammenligne indvandrere fra vestlige og ikke – vestlige lande og danskere, så bruger tabel 4.2 fra Tal og Fakta [56] fra den 1.januar 2008 på side 31 til at beskrive hvordan ser ud for indvandreres med vestlige og ikke – vestlige baggrund og danskernes tilknytning til arbejdsmarkedet og de tre grupper er opdelt efter alder 16 -64 år og køn. For bedre forståelse af tallene se i bilag.

Vestlige | Erhvervsfrekvens | Beskæftigelsesfrekvens | Arbejdsløshed

indvandrere

Indvandrer mænd | 70 % | 69 % | 2 %
Indvandrer kvinder | 63 % | 61 % | 3 %
Mandlige | 75 % | 73 % | 3 %

efterkommere

Kvindelige | 75 % | 73 % | 3 %

efterkommere

Ikke – vestlige | Erhvervsfrekvens | Beskæftigelsesfrekvens | Arbejdsløshed
Mænd | 67 % | 63 % | 7 %
Kvinder | 54 % | 49 % | 9 %
Efterkommere | 71 % | 67 % | 5 %
Kvindelige | 68 % | 65 % | 5 %

efterkommere

Dansker | Erhvervsfrekvens | Beskæftigelsesfrekvens | Arbejdsløshed
Mænd | 83 % | 82 % | 2 %
Kvinder | 78 % | 77 % | 2 %

54

http://www.da.dk/bilag/Rapporten%20i%20PDF.pdf side 12

55

Udlænding der født i Danmark af forældre udenlandske statsborgerskab

56

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/BA42D1B3-8F3C-4288-B9EB-
42716FA5C13B/0/tal_fakta_dec_2009.pdf side 31 Tabel 4:2

Side 11

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

11

Ude fra disse procenttal konkluderes at indvandrere og efterkommere med vestlige baggrunde har en høj erhvervsfrekvens, en høj beskæftigelsesfrekvens og en lav arbejdsløshed til sammenligning med indvandrere og efterkommere fra en ikke – vestlige baggrund. Mandlige indvandrere med vestlige og ikke – vestlige baggrunde har høj en beskæftigelsesfrekvens, en erhvervsfrekvens og en lav arbejdsløshed end kvinderne fra vestlige og ikke – vestlige lande. Både for danske mænd og kvinde har en høj beskæftigelse og en høj erhvervsfrekvens og en lavere arbejdsløshed end for indvandrere med vestlige og ikke vestlige baggrund.

Selvom der er fremgang af integrationen på arbejdsmarkedet og der er kommet flere indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet, er indvandrerne godt på vej til at blive integrerer i det danske samfund. Men alligevel er der stadigvæk flere indvandrere uden for arbejdsmarkedet i forhold til danskere. Det er nødvendigt at fokusere på efterkommerne således at de kan forsørge de ældre i fremtidens velfærdsstat. De skal have en bedre tilknytninger til arbejdsmarkedet og en bedre integration i uddannelsessystem og være bedre motiveret for deltagelse på arbejdsmarkedet. Der er et stykke vej til at indvandrere bliver økonomisk assimileret som danskere.

Diskuter hvilke forhindringer der kan være for integration på det danske arbejdsmarked – og hvad der kan gøres for at løse disse sp.3

Man hører tit at det er svært at få integrerer indvandrere med ikke vestlige baggrund, de er ikke vilje til at lade sig integrerer ligesom vestlige indvandrer. Men det er også umuligt at få indvandrere til at assimilere sig, når man ikke acceptere og respektere deres forskellighed. Der skal være plads til alle også forskellighed, folk med forskel kultur, værdier og normer er velfungerende mennesker. De har det samme påkrav på respekt og accept ligesom de øvrige borgere. Diskrimination og fordomme ikke vej til bedre integration, men den vil tværtimod skabe hade og intolerance i samfundet. Dermed skabes parallelt samfund, folk på begge sider volder med problemer uden at der findes løsning til det.

Side 12

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

12

Hans Lassen [57] henviser til Oxford Research der lavet undersøgelse i 2007, hvor det viser at en tredjedel af viden arbejdere(definition) synes at danskere er lukket og ikke imødekommende folkeslag. Udlænding der kommer til Danmark for uddannelse eller arbejde, forlader hurtigt og den udviklingen bekymrer Hans Lassen. Hvis Danmark vil være lidt åben og imødekommen vil det i 2020 være ”verdens bedste integrationsland” ifølge Hans Lassen. Hvis man får integration til at lykkes, så skal indvandrere og danskere skal vise åbenhed, tolerance og være imødekommende overfor hinanden. Mange veluddannede indvandrere finder sig i diskrimination, de ved at de har en god uddannelse og andre steder i verden værdsætter. Når de ikke føler at samfundet værdsætter deres kvalifikationer, så vælger de at flytte andre steder. En undersøgelse [58] viser at indvandrere oplever diskrimination forskelligt, mest udsat gruppe er somalierne der oplever diskrimination, og de ”ressourcesvage” og de ringe integrere flygtninge oplever mest diskrimination på arbejdsmarkedet i forholde til de øvrige indvandrere. Undersøgelsen der er forskelligt kønsmæssige, flest mænd oplever diskrimination end kvinder. I dagens Danmark har man det svært ved at acceptere forskellighed og der er ikke plads til de svage.

Betina Wolfgang Rennison siger at mange indvandrere accepterer forskelsbehandling og chikane som uvægerlige del af hverdag. Selvom forskelsbehandling er forbudt i Danmark, men alligevel føler mange indvandrere forskelsbehandle enten på grund af deres hudfarve, religion eller kulturelle baggrund. Diskrimination er det største problem for integration på arbejdsmarkedet, det ser ud til at indvandrer bøjer sig for diskriminerende holdninger end kæmpe for at forhindre diskrimination og fordomme i deres dagligdag. Men Direktør arbejdsgiverorganisation har en helt anden opfattelse, Han siger at problemet ikke er, man er indvandrere, men man har ikke nogen uddannelse. Hvis indvandrere får sig et bedre uddannelse så har de bedre mulighed for at komme på arbejdsmarkedet som danskere.

Mange indvandrere har den forestilling om at de bliver diskrimineret, men de skal tænke at der er spild af tid at tage en uddannelse, for de får alligevel ikke et arbejde senere hen og de skal ikke give op på forhånden, de skal vide med en uddannelse de har bredder mulighed for arbejdet.

”Jeg har boet i Danmark i 15 år (---) gæstfrit land, der havde overskud til mennesker, der kom udefra(---) jeg og mange af mine venner med etnisk minoritetsbaggrund oplever, på

57

Kronikken: Verdens bedste integrationsland; Berlingske Tidende

58

Betina Wolfgang Rennison ” Kampen om integrationen” side 34

Side 13

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

13 trods af gode uddannelser og job, diskrimination på grund af vores

                                                       59
oprindelse.”(Cand.scient.soc og socialrådgiver, Politiken 18.10.08)”

Det kunne være én af svarende på hvorfor mange udlændinge er bagud når det gælder integration på arbejdsmarked eller i uddannelsessystemet, at man mange indvandrere føler sig uvelkommen. Hvis man ønsker at få flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet, så skal danske virksomheder skal åben dør for indvandrere og bud dem velkommen til at deltage på danske arbejdsmarked. Men så enkelt er det. Men Børsens Nyhedsmagasin skriver at når virksomhed vil ikke ansatte indvandrere eller nydanskere, er fordi de er bange for indvandreres reaktion. En frygt for racistiske reaktioner fra medarbejder og kunder, og usikkerhed angående til sprog og kompetencer, utryghed over for fremme vaner og skik.

Virksomhederne vil gerne at ansatte nydanskere, men de tør ikke. Torben M. Hansen og

Hans Lassen^{60} mener at integration er blevet succesfuld på de seneste 10 år, at der kommet

flere med etniske baggrund på arbejdsmarkedet, i 1997 var ca. en tredjedel af ikke - vestlige indvandrere på arbejde, i dag mens det er steg fra 49.000 ikke vestlig udlænding på arbejde til 135.000 i 2008. Det er på tid at fejre succesen af integration på arbejdsmarkedet. Selvom det lykkes at får flere indvandrere på arbejdsmarkedet, men statistikerne viser at indvandreres ligger under niveauet for danskere, både når det gælder uddannelse og arbejdsmarkedet, så er det ikke lidt for tidligt for at fejre festen. Betina Wolfgang Rennison mener, at integration på arbejdsmarkedet er langt fra succes, selvom der er flere indvandrere på arbejdsmarkedet, men der er stadigvæk ikke nok for opråb til ”integrationsmirakel”, ”integrationsmirakel” bliver den dag, hvor alle indvandrere økonomiske assimileres [61]. Nikolai Langs undersøgelse der basiser på, danskeres mening og holdning til bedre integration af indvandrere. Danskere synes, at indvandrere skal lære danske sprog, en god tilknytning til arbejdsmarkedet, overholde love og det er vigtigt at indvandrere forstå danske humør. Undersøgelsen viser at 14 % af danskere synes at det er god ide at indvandrere kan danske national sang og hvor 61 % mener at kæresteforholde mellem indvandrere og danskere er vej til bedre integration. Nikolai Langs undersøgelse påpeger, at halvdele af danskere synes at det er politikernes og mediernes skyld, at der er fokus på indvandrere og det er vigtigt at indvandrere fra ikke – vestlige lande deltager skole-hjem- samtaler, skal deltage i det sociale arrangement såsom sportskonkurrencer og firmafester. Mens Betina Wolfgang Rennison siger at uddannelse og integration er to sider

59

Betina Wolfgang Rennison ” Kampen om integration” side 32

60

Artiklen er bragt i Politiken d. 7. november

61

Betina Wolfgang Rennison”Kampen om integrationen” side 10

Side 14

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

14 af samme sag – uddannelse er en vigtigt grundelage for at få et arbejde og blive integreret i det danske samfund både lokalt og nationalt. Flere efterkommere skal begynde på en uddannelse og gennemføre den. Jo mere viden har indvandrere og kompetence har indvandrere, jo bedre bliver de integreret i det danske samfund. Som sagt at viden er magt, og via den magt kan indvandrere får bedre kontakt, respekt og forståelse for det danske system. Betina Wolfgang Rennison henviser et citat fra Folketingsmedlem, hvor personen siger at indvandrere skal assimilere i det danske samfund, begrebet assimilation frem for integration er, når udlænding kommer til Danmark, for at blive her, så skal de assimileres, så er de loyal og sande borger. Danmark hører danskerne og som statsborger skal man leve under danske love og kultur og blive et barn af Danmark. Betina Wolfgang Rennison siger at et sundt og dynamisk samfund pr. definition er multikulturel, hvor man mødet mellem flere kulturer skaber flere betydningspunkter , dialoger og diskussioner og dermed flere måder at rykke også fremme ad. Assimilation og segregation giver problemer både for danskere og udlænding, første og fremmest det er svært at ligge sin kultur og baggrund til side og begynde på at blive danske. Man kommer til at føle sig tomme, man bliver hverken accepteret af sin egen kultur eller af det danske kultur, man bliver ikke danske ved at spise svinekød. Både indvandrere og danskere skal tage hensyn til hinanden kultur, respekter og vis forståelse. Det vil sige at man skal tage det gode både fra den danske kultur og sin egen kultur og prøve at få noget godt ud af det. Betina Wolfgang Rennison [62] siger at 69 procent af indvandrere følt sig bedre integrere i 2008 og 80 procent af de virksomheder som havde ansat indvandrere havde positive oplevelser med ansat indvandrere. OECD [63] (definition) har offentliggjord i starten af 2008, at Danmark er ét af de lande, som største fald i arbejdsløshed, når det gælder indvandrere på de seneste 10 år. I 1995 hvor arbejdsløsheden

                                                             64
var 20, 6 procent, den var i 2005 på 9,8 procent og den er altså faldet til 10,8

procentpoint. Årsager til den faldende arbejdsløshed blandt indvandrere er, den hårde udlændingepolitik, hvor der kommer færre indvandrere til landet, en stor del af herboende højtuddannede udlænding og flere minoriteter med tidsubegrænset opholdtilladelse og bortledt den forhøj beskæftigelsesfrekvens [65] samtidigt den voksende efterspørgsel på arbejdskraft. Men Lisbeth Knuden mener at knæk koden til arbejdsmarkedet er at indvandrere skal forstå og afkode det danske samfund, ved at tilpasse sig og

62

Betina Wolfgang Rennison ”Kampen om integrationen ” side 9

63

Betina Wolfgang Rennison ” Kampen om integration” side 10

64

Betina Wolfgang Rennison ”Kampen om integration” side 10

65

Betina Wolfgang Rennison ”Kampen om integration” side 10

Side 15

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

15 grundlæggende er at indvandrere forstå at her i Danmark er en anden arbejdskultur. At man bare ikke pludselig tager på ferie, deltager ikke opgaver for eksempel oprydning.

”Det handler om, at gøre plads og kunne kapere, at folk er forskellige, og ikke alle kan bidrage på fuld kraft.”

Et hvert menneske skal værdsattes, respekteres og accepteres, fordi vi er forskellige, derfor skal vi rumme forskellighed og giv plads alle. Mennesker ligesom dyr har svaghed og svaghed som gør dem anderledes og værdifuld. Vi har ansvar for hinanden, derfor skal vi tage sig af dem, der kan ikke klare.

Side 16

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

16

Konklusion

Ud fra denne opgave kan jeg se at der er mange forskellige holdninger, hvor man mener at det går godt for indvandrere, de er integreret på arbejdsmarkedet, behøver man ikke tage stilling til nye ideer, hvor man kan forbedre integration, mens de andre er lidt skeptiske med hensyn til integration af indvandrere på arbejdsmarkedet. Hvor de mener blandt andet at det er stadigvæk plads til forbedring. Der skal stadigvæk ligger arbejde for en succesfuld integration. Nogle mener at kulturel assimilation er den bedste løsning, og hvor andre mener at segregation er en løsning. Personligt mener jeg at segregation intet løser, da man bare skaber andre problemer, når man ikke accepterer forskelligheder i samfundet. Jeg synes hverken kulturel assimilation eller segregation er løsning til integration, det er umuligt at ligge sin kultur og baggrund til side, og prøve på at skabe ny kultur, det vil give problem på den personlige plane og man bliver udelukket af sine landsmænds fællesskab.

Den bedste form for integration i samfundet er den pluralistisk integration, hvor man tage de gode både fra den danske kultur og sin egen. For at flere indvandrere til på arbejdsmarkedet, så skal man respekter og acceptere deres baggrund og kultur og vis en forståelse for at de har forskellige kultur og det samme gælder indvandrere. Siden regering har strammet integrationsloven og indført introduktionsprogrammet er gået godt har fået mange indvandrere på arbejdsmarkedet.

Side 17

Hosai Zadran Integration i Danmark SSO januar 2010

17

Summary

It is about how immigrate how at the labour market and to find out how is going for immigrate to day. It look likes that more immigrate are in the labour market then in the past 10 years. But there still works to get more integrate to work. Even the investigation and statistics shows that immigrate are well done in the labour market but there is still problems to get the immigrate to work. There is still more immigrate do not have a work.

The reason can be the discrimination at the labour market. The way to better integration of immigrate can be educate the immigrate and and better connection to the labour market.