SSO om SU-reformen i samfundsfag B HF

Side 1

SSO: Større Skriftlig Opgave

Dansk Politik:

SU-reform

HF 2. år

Side 2

SSO

54903

Side 2 af 17

Abstract

The Danish parliament is home for the Danish democracy, and this is where all the big decisions about the influence of the society and development are taken by the elected politicians.

In this assignment, I wanted to focus on, how the big decisions are made, and with the upcoming reform of the state’s education welfare (SU) as the case. The goal for the government with this reform is to save 2 billion kroner, and to get the students faster trough, so they´ll be available for the labour market. In the assignment I’ve analyzed the process of the decision making in the parliament, out from the single parties meanings and opinions. In the process of analyzing, I´ve also focussed on the rhetoric and discourses in the debate.

At last, I´ve out of my own analysis, come to what I think will be the result of the negotiations.

After my opinion, the result is going to be a reform, with the three parties in the government, S, RV and SF, and the opinion parties, V and K. The result of the reform is going to be savings on the extra year, were the student is entitled to SU, and actions that will help the student finish the education quicker.

Side 3

SSO

54903

Side 3 af 17

Indhold:

Abstract ..................................................................................................................................... 2 Indledning .................................................................................................................................. 4 Partiernes stillingtagen............................................................................................................... 4 Retorik og diskurs ...................................................................................................................... 7 Regeringens hovedbrud ........................................................................................................... 11 Den endelige forhandling ......................................................................................................... 13 Konklusion ............................................................................................................................... 16 Litteraturliste ........................................................................................................................... 17

Side 4

SSO

54903

Side 4 af 17

Indledning

Den økonomiske krise har sat sit præg på det danske samfund, og der skal spares penge. Fra regeringens side, er der lagt op til en reform af SU-systemet i løbet af foråret 2013. Regeringen har til formål med reformen at finde 2 milliarder kroner, samt at få de studerende hurtigere igennem deres uddannelse. Men kan regeringen overhovedet finde opbakning til at lave forringelser af SU’en, og hvem skal de i så fald lave dem med?

Partiernes stillingtagen

SU-debatten raser i Danmark, og inde på Christiansborg kæmper politikkerne med at finde en løsning, der kan sikre en SU-reform med en besparelse på 2 milliarder kroner.

Regeringspartierne Socialdemokraterne (S), Socialistisk Folkeparti (SF) og Radikale Venstre (RV) har sat sig for at lave en reform af Statens Uddannelsesstøtte, som skal sikre en besparelse på 2 milliarder kroner samtidig med, at den skal få de studerende hurtigere igennem deres uddannelse.

Regeringen har flere gange lovet ikke at forringe SU’en overhovedet, og så sent som for et år siden blev uddannelsesminister Morten Østergaard citeret for at sige:

”SU’en er en kanonsucces, og vi har i regeringsgrundlaget gjort det helt klart: Vi vil ikke vil beskære SU’en.”

Derfor lagde regeringen da også ud med en række bløde løsninger, som bl.a. mere studievejledning og halvårlig optagelse, som skal hjælpe de studerende hurtigere igennem uddannelsen. Ved at få de studerende hurtigere igennem, regner man i regeringen med stigende skatteindtægter, når de

                                        1
studerende kommer hurtigere på arbejdsmarkedet.

Regeringen må dog også sande, at man ikke finder 2 milliarder kroner, alene ved den slags løsninger, og uden forringelser på den ene eller anden måde, ligner det en umulig opgave. Dette har regeringspartierne måtte sande, og selvom det går imod regeringsgrundlaget og partiernes, specielt S og SF’s, grundprincipper, står vi i en økonomisk krise, hvor de ikke kan komme udenom forringelser af SU’en.

1

Jessen, Chris Kjær (2013), Berlingske

Side 5

SSO

54903

Side 5 af 17

Én af de løsninger, der bliver arbejdet med, er en halvering eller afskaffelse af det ekstra studieår, som de studerende bliver tildelt på en videregående uddannelse. Som systemet er nu, kører man på et SU-klippekort, når man går på en videregående uddannelse. Klippekortet fungerer sådan, at ét klip svarer til én måneds SU. Når man starter på uddannelsen, får man det antal klip, som uddannelsen varer i måneder, plus 12 ekstra klip til forsinkelser. [2]

Da regeringens mål er både at spare penge og få de studerende hurtigere igennem uddannelsen, ligner det en oplagt løsning. Umiddelbart ligner det også noget, man kan blive enige om i regeringen, i hvert fald hos S og RV, mens SF er mere skeptiske.

Lisbeth Bech Poulsen, uddannelsesordfører for SF, var efterfølgende ude i medierne med krav til den kommende SU-reform fra SF’s side. SF kræver, at det stadig skal være muligt at modtage SU, selvom man bliver forsinket i studierne. Partiet vil heller ikke være med til at forringe mulighederne for at gennemføre en uddannelse, og man vil ikke forringe den sociale balance. [3] Dette blev udlagt, som ultimative krav fra SF’s side, men blev dog hurtigt trukket tilbage som ultimativt.

Det lader til, at S og RV er klar til at bide i det sure æble og lave forringelser i SU systemet, selvom det af mange kan ses som et løftebrud. Dermed viser de, at de er villige til at lave ofringer for at styre Danmark ud af krisen. Dette kan virke godt og ansvarsfuldt i befolkningen, men samtidig risikerer de at skyde sig selv i foden og ligge sig ud med de studerende, hvilket kan koste dem mange stemmer.

Derimod holder SF sig lidt tilbage og udstiller krav, som skal opfyldes for, at de kan være med i en reform af SU’en. Der er ingen tvivl om, at alle tre regeringspartier når frem til et fælles forslag til en reform, men ved at udtale sig kritisk i medierne om besparelser og forringelser, udstiller SF sig selv som det parti, der trækker regeringen i den rigtige retning i forhold til de studerende.

Derudover er der modstand mod regeringens planer om forringelser fra partiernes baglande og specielt de respektive ungdomsorganisationer. Bl.a. SF Ungdoms formand, Gry Möger Poulsen, som ikke mener, at regeringens plan om at få de unge hurtigere igennem uddannelsen, hænger sammen med at fjerne det ekstra studieår, og henviser til Norge og Sverige, hvor samme

2

SU-styrelsen (2013), SU.dk

3

Ritzau, 5. januar 2013 (1)

Side 6

SSO

54903

Side 6 af 17 fremgangsmåde ikke har hjulpet på problemet. Hun mener derimod, at man skal reformere

                             4
uddannelserne og ikke SU-systemet.

De samme holdninger og mistillid hører man også fra S og RV’s ungdomsorganisationer. Dermed må man også forvente, at toppen i de tre partier lytter lidt efter og er lidt forsigtige med, hvad de melder ud, for ikke at blive endnu mere uvenner med partiernes baglande.

Når regeringen er klar med et forslag til SU-reformen, skal resten af partierne, som var med til at indgå forlig om SU’en i 2006, indkaldes til forhandlinger. Dette er alle partier undtagen Liberal Alliance (LA) og Enhedslisten (EL), men da Enhedslisten er regeringens støtteparti, skal de også nok blive hørt.

Da Lisbeth Bech Poulsen var ude med de ultimative krav, blev de bakket op af Dansk Folkeparti

(DF). DF er imod på nogen måde at forringe i SU’en og bakker heller ikke op om forslaget om at beskære det ekstra studieår. Jens Henrik Thulesen-Dahl, forskningsordfører for DF, udtaler:

”På mange studier er kulturen, at man bruger et, to eller tre år ekstra i forhold til normeret tid. Dér

mener jeg ikke, vi skal slå de studerende i hovedet ved at skære i deres SU.”^{5}

Hvis den gamle VK-regering stadig havde siddet på magten, skulle DF nok have stået klar til at finde en løsning, og til sidst stemme for forringelserne, men da DF ingen interesse har i at støtte den nuværende regering, hvis de ikke selv får en stor del af deres politik gennemført, så er der ikke den store chance for, at DF holder særlig længe, når forhandlingerne indledes.

Enhedslisten var også ude og bifalde kravene fra SF. EL gik til valg på at forhøje SU’en betydeligt, og vil derfor på ingen måde være med at støtte forringelser på området. EL mener, at det vigtigste er, at alle kan få en uddannelse på tværs af social status, og ved at fjerne det ekstra studieår risikerer man at presse nogen studerende til helt at droppe ud, fordi de ikke længere har mulighed for at gøre det i deres eget tempo. [6]

I modsætning til regeringen står Enhedslisten fast på deres holdninger og løber ikke fra valgløfter.

Venstre (V) og De Konservative (K) er derimod med på at halvere eller helt afskaffe det ekstra studieår. Mads Rørvig, SU-ordfører (V) mener, at vi skal få de unge hurtigere igennem uddannelserne:

4

Poulsen, Gry Möger (2013), Politiken

5

Ritzau, 5. januar 2013 (2)

6

Dall, Casper (2012), Information

Side 7

SSO

54903

Side 7 af 17

”.. og i et samfund, hvor vi er i krise, er det rimeligt, at du kun får SU til den tid, som din

                             7
uddannelse er estimeret til at tage.”

Venstre mener dog, at der til gengæld stadig skal være mulighed for at opnå det ekstra studieår, hvis man har brug for det på grund af f.eks. sygdom, dødsfald i familien eller, som de selv siger, ”en

særlig god grund”. Dette bakkes desuden op af både K og RV.^{8} V og K går desuden stærkt ind for

en beskæring i SU’en til hjemmeboende, de såkaldte ”Café penge”. Dette har været et ønske fra V og K’s side i mange år, også tilbage fra de selv sad på regeringsmagten.

Retorik og diskurs

Debatten om SU-reformen er lidt groft sagt delt op i 2 grupper: På den ene side er der de partier, som er klar til at skære i SU’en for at få flere penge i kassen og få de studerende hurtigere igennem, og på den anden side dem, der mener, at der ikke skal ske forringelser i SU systemet, og at de unge skal have den tid, som de har brug for.

Én af de diskurser, der ofte bliver brugt fra den første gruppe, er ”Hvis vi fjerner det ekstra studieår, så den studerende kun kan få SU i den normeret tid for uddannelsen, kommer den studerende hurtigere igennem og står til rådighed for arbejdsmarkedet.”

Denne diskurs har man hørt fra rigtig mange regeringspolitikere, specielt fra S og RV. De står hårdnakket fast på, at hvis man indskrænker muligheden for at få SU til kun den præcise normeret tid for uddannelsen, så kommer alle hurtigere igennem, og er klar til komme i arbejde og levere skatteindtægter til staten. De forsøger at retfærdiggøre at skære i SU’en, ved at sætte løsningen op, som værende en ”win-win-situation”, da der både kommer penge i kassen fra to sider, ved at begrænse SU perioden og med skatteindtægter, og oveni kommer de studerende hurtigere igennem deres uddannelse. Forslaget går imod partiernes grundholdninger, og det er de udmærket klar over.

Derfor skal det pakkes ind på en måde, så det kan sælges overfor vælgerne. Om det lykkes er nok mere tvivlsomt.

Denne diskurs bliver også benyttet af V og K. Forskellen er bare, at det passer til deres partiprogram at have den mening, og lægger sig ikke ud med deres vælgere ved at have den holdning. Tværtimod, er det i hvert fald fra Venstres side, oplagt liberal politik, at der skal ændres i reglerne. Som SU-ordfører i Venstre, Mads Rørvig siger det:

7

Ritzau, 4. januar 2013 (3)

8

Ritzau, 10. januar 2013 (4)

Side 8

SSO

54903

Side 8 af 17

”Jeg mener sådan set ikke, at det kommer til at have nogen form for slagside, hvis man fjerner det ekstra års SU. Men der kan selvfølgelig være nogen, der har nogle specielle behov. Det kan være handicap eller dødsfald i den nærmeste familie. Dem skal man selvfølgelig tage hånd om. Men det må ikke være hovedreglen, at man skal have SU til mere, end hvad ens uddannelse er normeret

   9
til.”

At Mads Rørvig mener, at det ikke må være hovedreglen, at man skal have SU til mere end, hvad ens uddannelse er normeret til, er nærmest en selvfølge i liberale øre og derfor noget, som går hånd i hånd med partiets grundholdninger. Det at han først lige får sat fokus på, at der kan være nogen, som har specielle behov, og har brug for mere tid, viser bare, at man i Venstre også har nogle sociale holdninger og noget medmenneskelighed, som går ud over den rene liberale tankegang. Når man kigger på det udefra som vælger, kan det være svært at se, hvilke forskelle der i grunden er på f.eks. Venstre og Socialdemokraterne, og derfor kan der være en tanke med Rørvigs mere sociale retorik om at hjælpe med at hente stemmer over midten.

Ved siden af V står De Konservative (K). De er ofte enige om mange ting i de to partier, og også i denne sag. K mener også, at man skal fjerne det ekstra studieår, men retorikken ænder sig lidt i begrundelsen:

”Hvis det er helt indlysende, hvorfor man er blevet forsinket, så er det klart, at så skal vi tage højde for det. Vi skal have et system, der er medmenneskeligt,” siger Mai Henriksen, folketingsmedlem,

K.^{10}

Betydningen af begrundelsen er lidt det samme som Rørvig og V, men hun åbner op for nogen af de konservative dyder ved at bruge ordet ”medmenneskeligt”. I forhold til liberalismen lægger konservatismen mere vægt på samfundet frem for individet, [11] og ved at udtale sig på denne måde, gør hun det klart, at De Konservative først og fremmest tænker på, at alle stadig skal have en chance for at få en uddannelse.

I løbet at debatten i medierne har uddannelsesordfører for SF, Lisbeth Bech Poulsen været i medierne med noget, der startede som ultimative krav, og senere hen blev til principper. Hun startede med at udtale til politikken:

9

Ritzau, 10. januar 2013 (4)

10

Ritzau, 10. januar 2013 (4)

11

Mouritzen, Peter (2011), SamfNU, s. 170

Side 9

SSO

54903

Side 9 af 17

”Vi vil gerne være med til at omprioritere midler inden for SU-systemet, men vi vil ikke være med til at forringe nogens muligheder for gøre deres uddannelse færdig. Alle skal have en SU, som svarer til, at man på rimelig vis kan gøre sin uddannelse færdig, og så kan der opstå ting i løbet af et studieforløb, som gør, at man bliver forsinket” [12]

Det hun siger her, er jo, at SF ikke vil være med til at lave forringelser i SU systemet, hvilket jo nok vil gøre det svært at lave en aftale i regeringen sammen med S og RV. Til gengæld kan der ligge stemmer i det. Ved at komme med sådan en udtalelse ligger SF afstand til de andre regeringspartier, som snakker om forringelser og hurtigt igennem, og det virker tiltalende for mange af de vælgere, der føler sig svigtet af specielt Socialdemokraternes planer om besparelser. Hun sætter fokus på, at alle fortsat skal have mulighed for at tage en uddannelse og få SU imens, også dem der måske lige har brug for et år eller to ekstra. Det er noget, der vejer godt i, ikke bare SF’s bagland, men også henover S og EL, som mener, at forringelserne vil skærpe uligheden i samfundet.

Men den gode stemning holdte kun i nogle timer, da det i medierne blev lagt op som ultimative krav. Lidt efter skrev Poulsen i en mail til Ritzau:

                                                                         13
”Jeg har talt om principper, ikke krav. Det er ikke klogt at starte ud med ultimative krav.”

Det kan hun jo nok have ret i, men ikke desto mindre faldt opbakningen i medierne efterfølgende.

Folk var glade for at se SF endelig træde ud af skyggen af S og RV, og ikke bare lege nikkedukke for dem og glemme deres egne holdninger. Når hun efterfølgende trækker det tilbage, efterlader det SF tilbage i hullet af brudte løfter og manglende vælgere.

I sin snak om principper bringer Poulsen pludselig en ny diskurs på banen: Hvordan SU’en er med til at styrke ligheden i samfundet. I mailen til Ritzau fortsætter hun med at uddybe:

”Principper handler om, hvilke grundholdninger man drager beslutninger ud fra. Og der er det for eksempel vigtigt, at vi bevarer og udbygger den lighed i uddannelse, som SU'en giver mulighed for, så alle uanset deres familiebaggrund har råd til en uddannelse.” [14]

Lisbeth Bech Poulsen prøver at rede, at hun var kommet med ultimative krav, som ikke var udstykket af partiet, men kommer herfra ind på et nyt interessant element i debatten. Hun mener, at SU’en har den indvirkning at alle, uanset baggrund, har mulighed for at få en uddannelse, og ved at

12

Ritzau, 5. januar 2013 (1)

13

Ritzau, 5. januar 2013 (5)

14

Ritzau, 5. januar 2013 (5)

Side 10

SSO

54903

Side 10 af 17 lave forringelser risikere vi at miste den lighed. Det virker dog ikke til, at det er en problemstilling, der fylder særlig meget i resten af partiet eller i regeringen, og er ikke en officiel SF udmelding.

Det virker ikke til, at SF har lyst til at lave de forringelser, som der er lagt op til, men de bliver nødt til at gå ind i forhandlingerne og kommer sikkert til at bøje sig, da de jo er regeringsparti sammen med S og RV. Men måske de vil passe bedre ind i den anden gruppe, som ikke vil lave forringelser og mener, at der ikke han røres ved det ekstra studieår.

På den side står to partier helt alene: Dansk Folkeparti (DF) og Enhedslisten (EL).

Ingen af de partier vil på nogen måde skære i SU’en, og EL gik endda til valg på at hæve SU’en betragteligt.

Rosa Lund, som er SU-ordfører for Enhedslisten, er en af dem, der snakker højt i debatten for at undgå forringelser i SU’en. Hun følger i fodsporene på Lisbeth Bech Pulsen, og minder om, at man ikke må glemme SU’ens vigtighed, for at bryde den sociale arv:

”Regeringen skal huske på, at SU'en ikke er et redskab, der skal bruges til at få de studerende hurtigere igennem uddannelsen. Grunden til, at vi har SU, er, at alle skal have mulighed for at tage en uddannelse, uanset hvor mange penge deres forældre tjener, og om de har mulighed for at få et fritidsjob eller ej. At være med til at bryde den negative sociale arv er eksistensgrundlaget for

                                   15
SU'en. Det glemmer nogle politikere bare.”

Rosa Lund tager Poulsens diskurs videre til, at SU’ens hovedformål er at bryde den negative sociale arv, og prøver at rykke debatten til det, som de i EL synes er vigtigt. Det handler ikke længere bare om kroner og øre, og om at det skal gå så hurtigt som muligt. Det handler om et samfundsproblem, om dårligt stillede unge fra fattige familier, der også skal have en chance i forhold til dem, der er født med lidt bedre kort på hånden. Det er den rolle, Enhedslisten påtager sig i dansk politik - at værne om de svageste i samfundet og arbejder mod lighed for alle, og den tankegang går de aldrig på kompromis med. Det er samtidig en holdning, som mange mennesker kan forholde sig til og forstå, og det vil sikkert give god opbakning til EL, når de andre ”røde” partier samtidig lader til at svigte deres idegrundlag.

Dansk Folkeparti deler EL’s mening om, at der ikke skal ske forringelser i SU’en. De går dog ind til debatten med en anden holdning. DF mener ikke, det hjælper at stresse de unge igennem

15

Dall, Casper (2012), Information

Side 11

SSO

54903

Side 11 af 17 uddannelsessystemet, så man risikere, at de ikke får det optimale ud af uddannelsen eller i værste fald dropper ud. Forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, er manden i medierne for DF i debatten om SU. Han påpeger et andet problem på de videregående uddannelser:

”Det giver ikke mening bare at sparke til unge under uddannelse. Regeringen skulle hellere starte

med at se på systemerne og ikke mindst kulturen på de videregående uddannelser”^{16}

Et af de problemer han hentyder til, er at kulturen på de videregående uddannelser, er at man bruger nogle år ekstra end den normeret tid, og derfor skal der sættes fokus på, hvorfor at kulturen er sådan, og hvor i systemet man kan gøre det anderledes for at få de studerende hurtigere igennem.

Det hjælper ikke at presse dem ved at true med at fjerne deres SU, hvis de ikke bliver færdige til tiden.

Regeringens hovedbrud

Regeringen står overfor et dilemma, når de skal forhandle en ny SU-reform på plads. Det er regeringens klare mål at spare 2 milliarder kroner på SU-systemet, og man vil have de unge til hurtigere at færdiggøre deres uddannelse. Men samtidig ønsker regeringen ikke at lave forringelser, så nogen studerende kommer i klemme og i sidste ende ikke kan gennemføre uddannelsen.

Det er umuligt for regeringen at finde de 2 milliarder, uden at mange studerende vil blive sure. De røde partier har altid vist sig at have god opbakning blandt de studerende, så det kan blive hårdt for dem, hvis de ligger sig ud med alt for mange. Det kan dog næppe undgås. Pengene skal findes på den ene eller anden måde, og det kan være svært for regeringen ikke at blive beskyldt for løftebrud.

Hvis den endelige aftale ender med, at det ekstra studieår bliver halveret eller helt fjernet, vil regeringen komme ud fra forhandlingslokalerne og møde pressen med et stort smil og ”en god aftale”. Men de vil sikket ikke få meget ros fra dem, som helst skulle bakke dem op.

Enhedslisten vil være sure over alle slags forringelser på området, og de vil se fjernelsen af det ekstra studieår som at sparke til de unge og presse dem igennem uddannelsen. De vil ikke stå glade tilbage hos EL, og hvis de ikke er med i en aftale, betyder det så også, at regeringen endnu engang har valgt at lave en aftale med de borgerlige partier frem for EL, hvilket ikke gør forholdet bedre mellem regeringen og dens støtteparti.

16

Ritzau (6) (2013)

Side 12

SSO

54903

Side 12 af 17

I baglandet hos de tre regeringspartier vil der også være utilfredshed. Specielt hos de respektive ungdomsorganisationer, som ikke kan forstå, at lige deres parti kan gå med til forringelser for de studerende. Måske baglandet i RV ikke vil tage så hårdt på det, men S og SF skal hele tiden være opmærksomme på, hvordan der bliver reageret på de resultater, de laver på Borgen. S og SF har siden, de fik regeringsmagten sammen med R, skuffet mange af deres vælgere. De har brudt valgløfter og kørt en mere borgerlig og mindre social politik, end man vil kunne forvente af dem.

Det har de mistet mange vælgere på og for hver gang, der kommer sådan en sag her, hvor regeringen kommer med forringelser i velfærdssystemet, så mister de en lille portion mere. Det er noget, de skal være meget opmærksomme på, ellers ender det snart med, at Enhedslisten bliver set, som det eneste ”sociale” parti i Danmark.

Dermed kan det også vise sig at være en god sag for Enhedslisten. De står igen tilbage som en slags beskytter overfor den sociale lighed i samfundet. I modsætning til SF, som langt hen ad vejen mener, det samme som EL, og helst vil undgå at lave forringelser. Men SF er i regering, og bliver nødt til at tage ansvar og tage de hårde beslutninger. EL kan stå på sidelinjen og agere vagthund overfor velfærdssystemet. De har ingen at skulle stå til regnskab for, udover deres vælgere, så jo flere upopulære beslutninger regeringen tager, jo mere opbakning og flere vælgere kommer der til EL.

EL har også med succes været med til at dreje debatten hen i en retning, som fokuserer mere på det sociale, frem for kroner og øre. Når regeringen foreslår at halvere eller helt fjerne det ekstra studieår, kan det jo umiddelbart lyde som en god idé, når målet er at spare penge og få de studerende hurtigere igennem uddannelsen. Selv i ”røde øre” kan det måske lyde som en god idé, da man jo ikke kan komme udenom, at vi er i en krisetid, og der skal spares. EL kommer så med den diskurs, at eksistensgrundlaget for SU’en er at bryde den sociale arv, fordi alle så har mulighed for at få en god uddannelse. Det er måske ikke mange, der er enige i, at det kan sættes så hårdt op, men de kommer med den pointe, at hvis regeringen laver de forringelser, som de har lagt op til, så er det de i forvejen dårligt stillede unge fra svage familie, som bliver ramt og ikke får nogen uddannelse.

Igen en god sag for Enhedslisten.

Side 13

SSO

54903

Side 13 af 17

Den endelige forhandling

Det nuværende SU-forlig blev vedtaget helt tilbage i 1988 og blev senest ændret i 2004 ved vedtagelse af den gældende SU-lov. Forligspartierne fra dengang er V, K, DF, S, RV og SF. [17] Dermed skal en ny SU-reform som udgangspunkt forhandles på plads af disse partier.

Tilbage i 2010 ville den daværende VK-regering lave en SU-reform. Deres hovedmål var at få de studerende hurtigere igennem uddannelsen og for at opnå dette, foreslog de bl.a. at fjerne det ekstra studieår og man skulle kunne arbejde mere under sin uddannelse. Dengang var både S, RV og SF imod forslagene og mente bestemt ikke, at man kunne lave forringelser for SU’en. SF gik endda hele vejen til, at de ville nedlægge veto mod forslagene. [18]

Det var derfor umuligt for den daværende regering at lave ændringer sammen med forligspartierne. Så ville man lave en SU-reform, skulle det gøres med deres støtteparti, DF. DF var dog også dengang imod forringelserne, og reformen blev derfor aldrig til noget.

Nu står vi så i situationen igen. Regeringen ønsker at lave en reform af SU-systemet.

Hovedformålet er igen at få de studerende til hurtigere at blive færdige med deres uddannelse, men derudover skal der også findes besparelser på 2 milliarder kroner. Regeringen består nu af S, RV og SF. De samme partier, som for 2-3 år siden var lodret imod overhovedet at diskutere forringelser på området. Tiderne har skiftet og vi står midt i en krisetid, og så bliver man nødt til at tage ansvar, når man er i regering.

Det har de så sat sig for at gøre. S og RV vil finde pengene ved at lave forringelser, som samtidig får de unge hurtigere igennem uddannelsen og ud på arbejdsmarkedet, og SF må finde sig i at støtte op om dette.

I oppositionen står den gamle regering bestående af V og K, og de må gnide sig i hænderne af, at den nuværende regering nu bringer stort set de samme forslag på banen, som de selv kom med for et par år siden. Samtidig kan de skyde på regeringen i medierne og stille spørgsmålstegn ved, hvorfor partierne i den grad har ændret holdning i løbet af ganske få år.

Når forligspartierne inden længe bliver indkaldt til forhandlinger om en ny SU-reform, er det dog ikke sikkert, at de kan finde en løsning. For selvom fem ud af seks partier i forligskredsen stort set er enige om, hvad der skal gøres, sidder der stadig ét parti, som ikke vil være med til at beskære i

17

Frandsen, Aage (2010/2013), Åbenhedstinget.dk

18

Frost, Lasse Emil (2011), Aarhus Universitet

Side 14

SSO

54903

Side 14 af 17

SU’en, nemlig DF. DF vil ikke være med til at forringe de unges vilkår for at få en uddannelse, og da de står i oppositionen og ikke skal stå til ansvar for andre partier, ville de ikke have den mindste interesse i at have deres navn på et forlig, som medfører forringelser.

Dermed ser det ud til, at vil man lave en aftale, må man bryde det 24 år gamle SU-forlig og lave en ny forligskreds uden om DF.

Også andre partier kunne komme ind over det nye forlig, men det er dog ikke sandsynligt.

Enhedslisten vil på ingen måde kunne stå inde for at lave nogen form for forringelser på området.

De vil hellere stå på sidelinjen og kritisere alle forslag og resultater, som kommer ud fra forhandlingerne. Til sidst står der Liberal Alliance (LA). De har heller ikke den store interesse i at komme med ind i en SU-reform. De vil nok blive kaldt til forhandlinger, men vil forlade dem igen rimelig hurtigt, da de er for langt fra hinanden, og regeringen ikke er villige til at gå så langt som LA mener, er nødvendigt. Mest af alt tror jeg, at LA gemmer deres energi til den kommende kontanthjælps-reform, som er meget mere LA’s hjerteblod og her, hvor de virkelig har nogle meninger til debatten, med deres nye bulldog Joachim B. Olsen i spidsen.

Tilbage har vi så fem partier, som der sammen vil lave en ny SU-reform: Regeringspartierne Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF, det store oppositionsparti Venstre og deres små venner fra De Konservative.

Partierne lader ikke til at ligge så langt fra hinanden, så en løsning skal de nok kunne finde. Der hvor jeg ser det største problem, er at finde alle pengene. Regeringen går indtil forhandlingerne med det mål at finde 2 milliarder kroner, og her kan der opstå nogle problemer. Regeringen har før vist, at de regner med penge, der ikke er der. Det vil sige penge, som de forventer at få ind ved at ændre nogle små ting i systemet. F.eks. ville de nok komme ind til forhandlingerne med den idé, at hvis man kommer hurtigere igennem uddannelsen, kommer man hurtigere ud på arbejdsmarkedet, og så kommer der skatteindtægter. Det vil Venstre se på den måde, at det er indtægter, man ikke kan regne med, for hvad f.eks. med arbejdsløsheden? Det er jo langt fra alle, der får et job med det samme, de bliver færdige på universitetet. Sådanne ”besparelser” vil V ikke være med til. De vil have ”rigtige penge” på bordet, ellers kan de ikke gå med til det.

Dette er dog også, som jeg ser det, en af de største knaster, der skal slibes væk, før der ligger en endelig aftale. Partierne ligger derudover meget tæt på hinanden, så en aftale burde være indenfor rækkevidde.

Side 15

SSO

54903

Side 15 af 17

Ifølge min vurdering ender det med at blive de fem ovennævnte partier, Regeringen og VK, som i samarbejde kommer frem til nye SU-reform. Det ekstra studieår, som der er snakket så meget om, mener jeg, vil blive halveret, så man kun kan få et halvt års ekstra SU end den normeret tid. Man ville godt nok spare det dobbelte ved at fjerne det helt, men så langt vurdere jeg ikke, at regeringen, og specielt SF, er parat til at gå. Så forventer jeg at grænsen for, hvor mange penge man må tjene som studerende bliver sat op, da det direkte vil give flere skatteindtægter. Udover det må man regne med at der kommer flere forskellige små tiltag, som skal sørge for, at de studerende bliver hurtigere færdige med deres uddannelse. Det kunne f.eks. være mulighed for at gange sit gennemsnit op, hvis man færdiggøre til tiden, eller måske endda en økonomisk gevinst i form af ekstra SU-klip. Disse små tiltag kan være svære at forudsige, da men aldrig ved, hvad politikkerne kan finde på.

Én ting kan man dog være sikker på – i politik er intet sikkert.

Side 16

SSO

54903

Side 16 af 17

Konklusion

Den danske regering, som består af Socialdemokraterne(S), Radikale Venstre(RV) og Socialistisk Folkeparti(SF), har sat sig for at lave en SU-reform. Regeringen har 2 mål med reformen; der skal findes besparelser for 2 milliarder kroner, og de studerende skal hurtigere igennem uddannelsen.

Regeringspartierne har tidligere lovet ikke at skære i SU-systemet, og med planerne ligger de op til et løftebrud. En mulig løsning er at halvere eller helt at fjerne det ekstra studieår, som de studerende på de videregående uddannelser i dag har mulighed for at få SU i, udover den normerede tid for uddannelsen. Denne løsning er oppositionspartierne Venstre(V) og De Konservative(K) med på, da de selv kom med forslaget for et par år siden, da de selv sad i regering. Den gang kunne der dog ikke hentes flertal for forslaget, som derfor blev droppet. Men nu er SU’en på bordet igen, og i denne krisetid har regeringen indset, at der må en reform af SU-systemet på banen. Regeringens støtteparti, Enhedslisten(EL), er derimod fuldstændig afvisende overfor at lave forringelser i SU’en, og står dermed på linje med Dansk Folkeparti(DF), som også er imod. Jeg mener dermed, at det til sidst ender med at regeringspartierne S, RV og SF for forhandlet en ny SU-reform på plads sammen med V og K. Aftalen vil, ifølge min analyse, halvere det ekstra studieår, og der vil desuden blive indført andre små tiltag, som skal få de unge hurtigere igennem uddannelsen.

Side 17

SSO

54903

Side 17 af 17

Litteraturliste

Dall, Casper (2012): ”EL: SU skal bryde den sociale arv” Information, 28. december 2012, Artikel-id: e395ba84 (via InfoMedia)

Frandsen, Aage (2010, 2013): ”Politiske forlig” Åbenhedstinget.dk,

http://www.aabenhedstinget.dk/politiskeforlig_side/

Frost, Lasse Emil (2011): ”SU-reform i modvind” Aarhus Universitet,

http://www.au.dk/univers/arkiv/2010/artikler/nr16/sureformimodvind/

Jessen, Chris Kjær (2013): ”Regeringen slipper ikke for at skære i SU hvis den skal spare to milliarder kr. Men tør den?” Berlingske, 14. januar 2013, sektion: politiko side 4. (via InfoMedia) Mouritzen, Peter (2011): ”Politiske grundholdninger og ideologier”, fra SamfNU, STX og HF, B-niveau, 2. udgave, Systime

Poulsen, Gry Möger (2013): ”Fingrene væk fra SU’en”, Politiken, 14. januar 2013,

http://politiken.dk/debat/profiler/poulsen/ECE1867578/fingrene-vaek-fra-suen/

Ritzaus Bureau (1) (2013): ”SU-reform: SF stiller ultimative krav til aftale” Ritzau, 5. januar 2013, Artikel-id: e397dd9b (via InfoMedia)

Ritzaus Bureau (2) (2013): ”DF jubler over SF's ultimative SU-krav” Ritzau, 5. januar 2013, Artikel-id: e398067f (via InfoMedia)

Ritzaus Bureau (3) (2013): ”Venstre: Det er rimeligt at fjerne ekstra SU-år fra studerende” Ritzau,

4. januar 2013 Artikel-id: e397996b (via InfoMedia)

Ritzaus Bureau (4) (2013): ”De Radikale vil fjerne ekstra års SU for de fleste” Ritzau, 10. januar

2013, Artikel-id: e3999f1b (via InfoMedia)

Ritzaus Bureau (5) (2013): ”SF-ordfører: Alligevel ikke ultimative SU-krav” Ritzau, 5. januar 2013, Artikel-id: e3980992 (via InfoMedia)

Ritzaus Bureau (6) (2013): ”Avis: Regeringen vil halvere SU-fjumreår” Ritzau, 3. januar 2013, Artikel-id: e3977056 (via InfoMedia)

SU-styrelsen (2013): ”12 måneders ekstra SU-klip” SU.dk,

http://www.su.dk/SU/klippekortet/12ekstrasu/Sider/default.aspx