SSO om SU-reformen i samfundsfag B HF

Indledning

Den økonomiske krise har sat sit præg på det danske samfund, og der skal spares penge. Fra regeringens side, er der lagt op til en reform af SU-systemet i løbet af foråret 2013. Regeringen har til formål med reformen at finde 2 milliarder kroner, samt at få de studerende hurtigere igennem deres uddannelse. Men kan regeringen overhovedet finde opbakning til at lave forringelser af SU’en, og hvem skal de i så fald lave dem med?

Partiernes stillingtagen

SU-debatten raser i Danmark, og inde på Christiansborg kæmper politikkerne med at finde en løsning, der kan sikre en SU-reform med en besparelse på 2 milliarder kroner. Regeringspartierne Socialdemokraterne (S), Socialistisk Folkeparti (SF) og Radikale Venstre (RV) har sat sig for at lave en reform af Statens Uddannelsesstøtte, som skal sikre en besparelse på 2 milliarder kroner samtidig med, at den skal få de studerende hurtigere igennem deres uddannelse. Regeringen har flere gange lovet ikke at forringe SU’en overhovedet, og så sent som for et år siden blev uddannelsesminister Morten Østergaard citeret for at sige: ”SU’en er en kanonsucces, og vi har i regeringsgrundlaget gjort det helt klart: Vi vil ikke vil beskære SU’en.”

Derfor lagde regeringen da også ud med en række bløde løsninger, som bl.a. mere studievejledning og halvårlig optagelse, som skal hjælpe de studerende hurtigere igennem uddannelsen. Ved at få de studerende hurtigere igennem, regner man i regeringen med stigende skatteindtægter, når de studerende kommer hurtigere på arbejdsmarkedet.

Regeringen må dog også sande, at man ikke finder 2 milliarder kroner, alene ved den slags løsninger, og uden forringelser på den ene eller anden måde, ligner det en umulig opgave. Dette har regeringspartierne måtte sande, og selvom det går imod regeringsgrundlaget og partiernes, specielt S og SF’s, grundprincipper, står vi i en økonomisk krise, hvor de ikke kan komme udenom forringelser af SU’en.

Én af de løsninger, der bliver arbejdet med, er en halvering eller afskaffelse af det ekstra studieår, som de studerende bliver tildelt på en videregående uddannelse. Som systemet er nu, kører man på et SU-klippekort, når man går på en videregående uddannelse. Klippekortet fungerer sådan, at ét klip svarer til én måneds SU. Når man starter på uddannelsen, får man det antal klip, som uddannelsen varer i måneder, plus 12 ekstra klip til forsinkelser. Da regeringens mål er både at spare penge og få de studerende hurtigere igennem uddannelsen, ligner det en oplagt løsning.