Synopsis om kriminalitet og straf i Samfundsfag B

Side 1

Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

STX 2.g

2.e samfundsfag B

Side 1 af 9

Kriminalitet og straf

Problemformulering:

Er det muligt at skabe et samfund uden kriminalitet?

Underspørgsmål:

Hvilke strafformer findes?

Hvorfor begår mennesket kriminalitet?

Hvorfor straffer vi kriminelle handlinger?

Undersøg hvordan en passende straf udmåles?

Hvilken strafform virker bedst i forhold til at bekæmpe kriminalitet?

Indledning:

For 150 år siden fik Danmark sin første samlede straffelov. Siden da har måden vi straffer på ændret sig mange gange; fra dødsstraf, udstødelse, skamstraf og isolation til de mere civilise-rede former for straf, vi kender til i dag. Og selvom samfundet altid har arbejdet for at be-kæmpe kriminalitet, er det aldrig lykkes at skabe et Danmark uden kriminalitet.

Kriminalitet og straf udgør en stigende andel af den offentligt og politiske debat i Danmark.

Hvad gør mennesker kriminelle, og hvordan forebygges og bekæmpes kriminalitet? Holdnin-gerne er mange og spænder vidt på tværs af befolkning og politikere.

Hvilke strafformer findes?

Ifølge FN’s børnekonvention, som Danmark støtter, må unge under 18 år ikke fængsles sam-men med voksne over 18. Straffeformen afhænger derfor af den kriminelles alder.

I Danmark er den kriminelle lavalder 15 år. Unge mellem 15 og 18 kommer ikke i deciderede fængsler, men på såkaldte lukkede institutioner. Her er de fysiske forhold bedre end i de al-mindelige fængsler, og der er pædagoger til stede.

Ungdomssanktionen er et middel i forhold til unge med personlighedsmæssige og sociale problemer. Dette være sig unge, der er udad reagerende og har en aggressiv adfærd. Denne form for sanktion kan idømmes, hvis den unge normalt ville få mellem 3 måneder og et års ubetinget fængsel.

Side 2

Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

2.e samfundsfag B

Side 2 af 9

Sanktionen bygger på en struktureret og kontrolleret socialpædagogisk behandling i 2 år. De første tre måneder tilbringer den unge på en lukket institution, hvor pædagoger og psykolo-ger forsøger at finde frem til årsagen til den kriminelle handling. Om nødvendigt påtvinges den unge psykiatrisk behandling. Efter at have været på den lukkede institution tilbringer den unge ca. 1 år på en åben institution, hvor behandlingen af den unge fortsætter, dog under me-re åbne forhold. De sidste 9 måneder tilbringes uden for en institution på et pensionat for un-ge. Her forberedes den unge på at komme tilbage til det ”almindelige” samfund igen.

En anden type sanktion er Ungdomskontrakten, som er en kontrakt mellem den unge, foræl-dre, kommune og politi. Formålet er her aktivt at involvere den unge, og få denne til at indse alvoren i den kriminelle handling. Den unge skriver her under på at overholde nogle aftaler samt indgå i nogle bestemte aktiviteter. Sanktionen anvendes i stedet for en betinget dom el-ler tiltalefrafald med vilkår.

Tiltalefrafald med vilkår gives ved mindre alvorlig kriminalitet. Den unge bliver ikke tiltalt for at begå noget kriminelt, men skal derimod undergive sig hjælpeforanstaltninger, der er be-stemt af kommunen. Forholdet kommer ikke på straffeattesten.

Måden at straffe på er anderledes, når det gælder kriminelle over 18 år. Her kan den kriminel-le idømmes ubetinget fængselsstraf, betinget straf, samfundstjeneste eller fodlænke.

Idømmes den kriminelle en ubetinget straf, skal straffen afsones i et fængsel. Dette kan være i et arresthus eller i et åbent eller lukket fængsel. Arresthuset anvendes til varetægtsfængslin-ger samt afsoning af korte straffe. I modsætningen til det lukkede fængsel er der i det åbne fængsel mulighed for udgang.

Hvis man idømmes en betinget dom, betyder det, at man ikke skal afsone straffen i et fængsel medmindre man begår ny kriminalitet eller overtræder de betingelser, dommeren beslutter.

En betinget dom er ofte på et eller to år. Begår den dømte ny kriminalitet inden for denne pe-

riode, idømmes han/hun en straf for både den nye og den gamle kriminalitet. En betinget dom
gives ofte med krav om behandling og/eller tilsyn.

Samfundstjeneste gives ofte til folk, der har begået enten tyveri, indbrud, spirituskørsel og lignende, såfremt det er personens første dom. Ved denne form for sanktion skal den dømte arbejde gratis for samfundet i et vist antal timer. Det samfundsnyttige arbejde skal foregå i

Side 3

Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

2.e samfundsfag B

Side 3 af 9 fritiden. Omfanget af arbejdet strækker sig fra 30 til 240 timer. Ved denne strafform kan ger-ningsmanden bibeholde sit arbejde og sin hverdag.

Fodlænke er et alternativ til en fængselsdom på max 5 måneder. Her overvåger politiet, vha.

fodlænken, den dømtes bevægelser. Hjemmet forlades kun efter aftale. For at kunne afsone med fodlænke skal der opfyldes en række krav, bl.a. skal man være i job og deltage i et krimi-nalitetsforebyggende projekt.

Alle straffeforhold kommer på den dømtes straffeattest, hvor forholdet står i x antal år alt af-hængig af straf og forbrydelsens grovhed.

Hvorfor begår mennesket kriminalitet?

Som udgangspunkt er man kriminel, hvis man begår en handling, der strider imod lovgivnin-gen. Det kan være svært at komme med en enkelt forklaring på, hvorfor mennesket begår

kriminalitet. Forklaring kan ske ud fra et aktørperspektiv og/eller et strukturperspektiv.

Ser man kriminalitet i et aktørperspektiv ligger en af forklaringerne fokus på det nytteorien-terede menneske. Mennesket begår således kriminalitet, hvis det er rationelt at gøre. Vurde-res det, at fordelene er større end ulemperne, udføres den kriminelle handling. I denne forkla-ring ligges der også vægt på i artiklerne ”Forbrydelse og straf - et spørgsmål om den rette pris” og ”Sådan straffer vi, så kriminaliteten forsvinder helt”. Mennesket anses som værende rationel og i stand til at bedømme de risici, der er ved en bestemt handling. Er der derfor ikke store omkostninger ved at begå kriminalitet samt lav grad af social kontrol, vil der ifølge den-ne forklaring være mere kriminalitet.

Som modstykke til dette argument findes forklaringen om, at mennesket er irrationelt og slet ikke er i stand til at foretage de avancerede beregninger, den rationelle model forudsætter.

Menneskets kognitive evne rækker således ikke til at kunne overskue den nødvendige mæng-de information og derefter analysere og bruge den. Altså argumenteres der her for, at menne-sket besidder en begrænset rationalitet, og derfor også handler irrationel, hvorfor det begår kriminalitet.

En anden forskning peger på, at mennesket begår kriminalitet, fordi situationen er til det. Ge-nerelt set fortrækker mennesket at være vellidt blandt andre, hvilket kan få os til at ændre adfærd for netop at blive anerkendt. Dette kan føre til en adfærd, der af samfundet ses for at

Side 4

Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

2.e samfundsfag B

Side 4 af 9 være uacceptabel. Anonymitet og autoritet er to faktorer, der giver plads til den uacceptable adfærd. Kender vi ikke offeret, er konsekvenserne for denne ikke synlige, og vi vil derfor begå en grovere form for kriminalitet, end hvis vi havde en relation til offeret. Mennesket har som udgangspunkt tiltro til en autoritet, hvorfor vi vil være mere tilbøjelige til at følge instrukser fra en autoritet, selvom vi ikke er tilpas ved situationen.

Den sidste forklaring ud fra aktørperspektivet er, at mennesket også handler ud fra, hvilke sammenhænge det indgår i, dets roller og andres forventninger. Således ligges der i denne forklaring også fokus på miljøet. Når en gruppe ikke kan leve op til det omgivende samfunds normer med legitime midler opstår en subkultur. For at opnå de normer om succes, som sam-fundet tilskriver, bliver løsningen at forkaste samfundets normer om, hvad der er legitimt, for at kunne skaffe sig eller opnå samfundets normer på anden vis (jf. kriminalitet). I forlængelse heraf peger nogle teoretikere på, at kriminalitet er samfundsskabt. Forbrugssamfundet over-beviser borgerne om, at det er nødvendigt at eje og forbruge for at være lykkelige. Konse-kvenserne er, at ikke alle borgere har mulighed for at realisere disse normer, hvorfor de bliver nødt til at finde andre metoder for at kunne opnå disse. Det er altså samfundsstrukturerne, der gør, at kriminalitet bliver nødvendigt.

Hvorfor straffer vi kriminelle handlinger?

Der fremhæves normalt fire grunde til, hvorfor samfundet straffer kriminelle handlinger: gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse og resocialisering.

Gengældelse sker på baggrund af samfundskontrakten mellem borger og stat, hvor borgeren opnår beskyttelse fra staten mod at overholde lovene. Gengældelse handler altså om fra sta-tens side at genetablere den forstyrrede balance i samfundet, således at selvtægt undgås.

Afskrækkelse bruges som en måde at forebygge kriminalitet på. Formålet er dels at skabe en almenpræventiv effekt, hvor den almindelige borger afskrækkes, og dels at skabe en special-præventiv effekt, hvor den, der straffes afskrækkes fra at begå en ny kriminalitet. Det handler altså om at have så høje omkostninger, at det ikke kan betale sig at begå kriminalitet (jf. det rationelle perspektiv). En af de almenpræventive midler, der bruges for at forhindre krimina-litet, er straffeattesten.

Uskadeliggørelsen består i, at forhindre en person i at begå kriminalitet i en periode. Det kun-ne f.eks. være fængselsstraf.

Side 5

Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

2.e samfundsfag B

Side 5 af 9

Ved resocialisering gælder det om at socialisere den kriminelle i det almindelige samfund, f.eks. ved uddannelse eller job.

Sociologen Émile Durkheim mener, at straf er et vigtigt led i sammenhængskraften, som for-stærkes, når syndebukken udpeges. Ved at straffe den skyldige bekræftes de fundamentale værdier i samfundet. Han mener dermed, at kriminalitet er en nødvendighed i et samfund for at vedligeholde og styrke sammenhængskraften og samfundets værdier.

Ifølge den neomarxistiske teori er formålet med straf at fastholde en undertrykkelse af un-derklassen, da de fleste kriminelle kommer fra et lavere socialt lag. Straf ses ydermere som et middel i forhold til at disciplinere underklassen.

Der er altså mange formål med at straffe den kriminelle. Man kan ikke sige, at det ene formål med at straffe udelukker det andet. De nævnte formål spiller ofte sammen for at forhindre ny kriminalitet. Det diskuteres dog ofte, hvilken eller hvilke formål er mest effektiv i forhold til at bekæmpe kriminalitet.

Undersøg hvordan en passende straf udmåles

Hvilken straf, der anses for at være passende afhænger til dels af, hvilket syn man har på den kriminelle.

Når en straf udmåles er det vigtigt ikke at krænke den almindelige borgers retsfølelse. Borge-ren skal have en følelse af, at den kriminelle bliver straffet på et retfærdigt grundlag således, at straffen stemmer overens med forbrydelsen. Det er dog svært at ramme en straf, der får alle til at føle en retfærdighed. Dermed straffer samfundet i høj grad på offerets vegne.

Under udmålingen af en straf ser dommeren på, om der er nogle skærpende eller formildende

omstændigheder, der kan have indflydelse på strafform og/eller straffens længde. Dette gøres

ligeledes for at imødekomme ofrets ønske om gengældelse og hævn.

Netop retsfølelsen og gengældelsen er udgangspunktet i artiklerne ”Forbrydelse og straf - et spørgsmål om den rette pris” og ”Sådan straffer vi, så kriminaliteten forsvinder helt”, hvor der argumenteres for, at straffen virker hvis ”forholdet mellem forbrydelse og straf anskues som en rent økonomisk mekanisme”. I den forbindelse opstilles en formel for, hvordan den passende straf udregnes. I denne udmåling indgår ofrets tab og forbryderens forventede sandsynlighed

Side 6

Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

2.e samfundsfag B

Side 6 af 9 for at blive opdaget. Straffen er således passende, når den forventede gevinst ved at begå kri-minalitet er nul. I denne udmåling ligger en opfattelse af, at mennesket tænker rationelt og ved hjælp af en formel er i stand til at udregne om det kan betale sig at begå kriminalitet. På den måde skal straffen være så høj, at der ikke vil være en gevinst ved at begå kriminalitet således, at al kriminalitet i teorien vil forsvinde. Straffen vil derfor have en afskrækkende ef-fekt, både en almenpræventiv effekt og en specialpræventiv effekt. Ved at have ofrets tab som en del af ligningen opnås også en gengældelse, og dermed opretholdes samfundskontrakten samt borgerens retsfølelse.

Problemet med denne måde at opstille straf og kriminalitet på er, at mennesket ikke altid tænker rationelt og derfor ikke evner at gennemskue, hvilke omkostninger og konsekvenser en handling kan have. Derudover er det svært at beregne ofrets tab. Denne økonomiske måde at tænke på ligger op til, at den eneste anvendelige straffeform er fængsel, da denne er meget konkret at forholde sig til. Det kan derfor diskuteres om der tages nok hensyn til den krimi-nelle, der, som det også nævnes i artiklen, kan have nogle karakterbrud.

Ud over at imødekomme ofrets behov om hævn, skal straffen, for at være passende, også fore-bygge kriminalitet. For at idømme en straf, der tager hensyn til dette, er det nødvendigt også at se på den kriminelles behov. Derfor må straffen også indeholde et element, der sikrer reso-cialisering af den kriminelle, da forskning viser, at netop dette er vigtigt i forhold til forebyg-gelse af kriminalitet.

For at sikre, at der også tages hensyn til den kriminelles behov, beskikkes den tiltalte en for-svarer, der skal vurdere anklagemyndighedes materiale ud fra den tiltaltes synspunkt og un-der den forudsætning, at den tiltalte er uskyldig. Derved sikres den tiltalte sin retssikkerhed.

Det kan altså være svært at sige præcist, hvordan en passende straf udmåles, da der skal tages hensyn til både offer, den kriminelle og samfundet.

Hvilken strafform virker bedst i forhold til at bekæmpe kriminalitet?

Et af problemerne ved udelukkende at straffe på ofrets vegne er, at det ofte vil føre til et ønske om så hårde straffe som muligt, hvilket også pointeres i artiklen ”Hvor meget hjælper det at straffe?”. Og netop hårde og strenge straffe skaber ifølge undersøgelser øget kriminalitet. For at mindske kriminaliteten må der derfor tages fat i de såkaldte ”bløde” strafformer som bl.a.

Side 7

Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

2.e samfundsfag B

Side 7 af 9 betinget dom med behandling og behandlingsdomme, der giver det laveste recidiv (2008).

Hvis man tager konklusionerne fra artiklen ”Hvor meget hjælper det at straffe?” for gode va-rer, tyder al forskning på, at afsoning i hjemmet (jf. fodlænke, samfundstjeneste og betinget straf) indebærer lavere risiko for recidiv end afsoning i et fængsel. Jo større kontakt med om-verdenen den dømte har des større chance er der for at undgå tilbagefald. Dette resultat kan dog have at gøre med, at de, der idømmes ubetinget straf ofte er dem, der har begået grove former for forbrydelse og derfor hyppigere vender tilbage til det kriminelle miljø.

For at finde den bedste strafform i forhold til at bekæmpe kriminalitet kan det være en idé at se på grunden til, hvorfor den dømte har begået kriminalitet. På denne måde findes årsagen til den kriminelle handling, hvorefter den rette behandling kan sættes i gang for at komme årsa-gen til livs. Selvom denne metode vil komme til at kræve mange ressourcer her og nu, vil det på den lange bane højst sandsynligt give det bedste resultat i forhold til bekæmpelse af krimi-nalitet. Denne måde at anskue den kriminelle på baseres ud fra, at al forskning som nævnt viser, at behandling og resocialiserende tiltag giver det laveste recidiv.

Ser man forebyggelse af kriminalitet i forhold til samfundsstrukturer handler det måske i vir-keligheden ikke om at straffe, men om at ændre netop samfundsstrukturerne. Sociologer og teoretikere peger på, at det er forbrugssamfundet, der har skabt behovet for at begå krimina-litet, fordi man ikke på en legitim måde kan skaffe midlerne til at være en del af samfundet og dets normer. Kriminalitet er således et resultat af den materielle ulighed i et samfund, og kan - set fra denne vinkel - kun bekæmpes, hvis uligheden bekæmpes. Dette kan bl.a. gøres ved at give øget støtte til økonomisk og socialt svagt stillede familier. På denne måde forbedres bl.a.

børnenes forhold til skolen, hvilket er med til at mindske risikoen for kriminalitet senere i livet.

For at bekæmpe kriminalitet bedst muligt skal der i stedet for udelukkende at tage hensyn til ofrets og befolkningens retsfølelse i højere grad også tages hensyn til personen, der har begå-et kriminalitet. Dermed ikke sagt, at den kriminelle skal gå fri, men derimod, at der i højere grad skal anvendes behandlingsdomme og andre resocialiserende tiltag, da disse er mest ef-fektive i forhold til forebyggelse af kriminalitet.

Samtidigt er det vigtigt at sætte fokus på præventive foranstaltninger, så incitamentet til at begå kriminalitet mindskes. Dette gælder både generelprævention og specialprævention.

Side 8

Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

2.e samfundsfag B

Side 8 af 9

Konklusion:

Årsagerne til kriminalitet er mange, og det er umuligt at komme med en eksakt årsag til, hvor-for nogle mennesker begår kriminalitet og andre ikke. Meget tyder dog på, at det er sam-fundsstrukturerne, der er årsag til, at nogen begår kriminalitet. Miljøet har således en stor betydningen for, hvor lovlydig man er.

For at bekæmpe kriminalitet handler det ikke bare om at fjerne symptomerne med straf, hvad enten det er fængselsstraf eller samfundstjeneste, men også om at bekæmpe årsagerne til kriminalitet. Det handler om hele tiden at håndhæve samfundets værdier om, hvad der er ac-ceptabelt, og hvad der er uacceptabelt. Dette skal hovedsageligt ikke ske gennem straf, men gennem socialisering. For at dette skal kunne lykkes er det nødvendigt at bekæmpe de sub-kulturer, der modstrider sig samfundets norm om, at kriminalitet er uacceptabelt.

Således er det altså nødvendigt at ændre samfundsstrukturerne så uligheden bekæmpes, hvorved de sociale og økonomiske forhold bliver bedre for udsatte socialgrupper, da forsk-ning viser, at kriminalitet er nært forbundet med fattigdom, dårlig uddannelse og arbejdsløs-hed. Alle faktorer, der gør, at man ikke kan leve op til samfundets normer om velstand og pre-stige. Lykkes dette, vil det sandsynligvis reducere en væsentlig del af samfundets nuværende kriminalitet

Ydermere er det, set ud fra forskningsresultaterne, vigtigt også at se individuelt på den krimi-nelle, og derigennem finde årsagen til den kriminelle handling. På denne måde kan den rette behandling sættes ind for at forebygge ny kriminalitet. Denne metode vil komme til at kræve mange ressourcer, men vil højst sandsynligt give det bedste præventive resultat på den lange bane.

På trods af dette, er det formentligt utopi at kunne skabe et fuldstændigt volds- og kriminali-tetsløst samfund, da mennesket som nævnt kun besidder en begrænset rationalitet. Dette be-tyder, at uanset, hvor mange præventive tiltag, der laves, så vil der altid være mennesker, der vil handle irrationelt og derved begå kriminalitet.

Side 9

Mariagerfjord Gymnasium 17/4-2016

2.e samfundsfag B

Side 9 af 9

Materialer:

Calusen, Tage. ”Forbrydelse og straf - et spørgsmål om den rette pris”, Jyllandsposten, Kerrn-Jespersen, Rasmusen. ”Sådan straffer vi, så kriminaliteten forsvinder helt”, Viden-skab.dk,

Langsted, Lars Bo. ”Hvor meget hjælper det at straffe?”, Jyllands-Posten,

Bramsen ,Trine. Kriminalitet skal bekæmpes med både hårde og bløde tiltag”, Piopio.dk, Justitsministeriet. ”Ny viden om effekten af straf og resocialisering”,

http://www.b.dk/kronikker/droemmen-om-det-voldsloese-samfund
http://www.dkr.dk/kriminalitet-og-forebyggelse

Smith, Eva. ”Kriminalitet og retfærdighed”, Columbus

Okkels, Anne. ”Kriminalitet og straf”, Gyldendal