Identitet: At iscenesætte sig selv | Aflevering i Samfundsfag B

Side 1

Gabija Juskaite samfundsfag aflevering

T17 Identitet

STX 2.g

Identitet

1. Delopgave: Hvad kendetegner identitetsdannelsen i det senmoderne samfund (inddrag

begreber/teorier fra undervisningen) ca. en 1 side.

Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund er i høj grad præget af frihed og individualisering. I det traditionelle samfund var identiteten ofte på forhånd fastlagt af bl.a. af normer, socialarv og fællesskaber.

Dvs. at man i det senmoderne samfund som individ har mulighed for mere selvbestemmelse hvad angår ens eget liv og identitet. Denne udvikling kalder sociolog Thomas Ziehe for kulturel frisættelse, idet mennesket anses som individ, fremfor en del af en kollektiv gruppe. Sociologerne Peter Berger og Ulrich Beck anser det senmodernes menneskes livsløb som et projekt hvorved mennesket via dets selvbestemmelse bevidst kan planlægge dets fremtidige livsløb, og dette fører til at man samtidig udvikler og vælger sin identitet. Denne grad af individuel frihed er et kendetegn for det senmoderne samfund, og sociologen Anthony Giddens taler også om identiteten som et refleksivt projekt. Individualiseringen i det senmoderne har medført at individet selv har ansvar og mulighed for at udvikle selvforståelsen

(selvidentiteten), dvs. den øgede frihed (den kulturelle frisættelse) fører bl.a. til en refleksion over følgende spørgsmål: hvem er jeg? Og hvem vil jeg gerne være? Giddens opererer desuden med begrebet

STX 2.g arv. Den øgede refleksivitet er bl.a. en konsekvens af de mange valgmuligheder der findes i det senmoderne. Det enkelte individ optræder ofte på mange forskellige arenaer, hvor det skal tilpasse sig og ofte har forskellige roller. For at kunne jonglere med de mange roller, samtidig med at bevare en fast selvidentitet, har individet brug for en ontologisk sikkerhed, som er en generel tillid til verden. Dette er et begreb Giddens operer med og er baseret på bl.a. psykoanalytikeren Eriksons udviklingsteorier. Denne ontologiske sikkerhed bliver dannet tidligt i barndommen og sørger for at individet har tillid til bl.a. de anbefalinger de mange eksperter i det senmoderne kommer med og har mulighed for at reflektere over de mange valgmuligheder individet bliver stillet overfor i forbindelse med dannelsen af det Erikson kalderjegidentiteten og planlægningen af livsforløbet. Den kulturelle frisættelse og den øgede individualisering betyder dog ikke at individet har 100 % frihed til at fastsætte sin egen identitet, idet der stadig er gældende love og normer, samt de forventninger andre måtte have til individet. Individet er desuden også nødt til at se de konsekvenser i øjnene som selvrealiseringen, valg af livsforløb og dannelsen STX 2.g øgede frihed også kan føre til usikkerhed hos individet, idet denne måske ikke kan leve op til samfundets forventninger omkring selvrealiseringen.

Side 2

Gabija Juskaite samfundsfag aflevering

T17 Identitet

Identitetsdannelsen er dog ikke udelukkende et individuelt projekt idet de sociale relationer vi indgår i også i høj grad har indflydelse på den måde vi opfatter os selv. Selvom det senmoderne menneske måske ikke går i forældrenes fodspor betyder det ikke at socialisationen med andre mennesker bl.a. forældrene ikke har indflydelse på identiteten. Mennesket spejler sig i høj grad i de personer det omgås med og den respons de får fra bl.a. nære venner og familiemedlemmer har i høj grad betydning for individets selvforståelse. Der findes grundlæggende tre forskellige perspektiver på identiteten: den personlige identitet (den måde mennesket opfattes af sit personlige netværk fx familie og venner), den sociale identitet (den måde samfundet umiddelbart opfatter mennesket på: køn, socialklasse, udseende osv.) Og selvidentitet (den måde individet opfatter sig selv på). Et menneske vil ofte gennem kommunikationen med sit netværk overtage netværkets opfattelse af dem, dvs. selvidentiteten ofte overtager dele af den sociale identitet. Teorien om at visse dele af identiteten er dannet af betydningsfulde personer i et individs omgangskreds er udviklet af socialpsykologen George Herbert Mead. Man kan altså konkludere at den kulturelle frigørelse har gjort individets identitetsdannelse mere uafhængig af ydre faktorer som bl.a. den sociale arv, og de mange muligheder i det senmoderne har medført en øget refleksivitet hvad angår individets livsforløb og identitetsdannelse, men på trods af denne meget individualiserede måde at se på identitetsdannelsen på, kan man ikke udelukke at fx nære relationer til familie og venner ikke også har væsentlig indflydelse på identitetsdannelse. Identiteten er i det senmoderne i høj grad en flydende størrelse, og menneskets identitetsdannelse stopper aldrig, men de mange valg som det senmoderne samfund forventer at mennesket tager stilling til er gennem hele livet med til at forme menneskets identitet.

2. Delopgave: Lav mindst 2 spørgsmål (i alt) til artiklerne. I svarene på spørgsmålene, kan du med^{med længden☺}

fordel bruge din viden fra første delopgave.

Hvilke konsekvenser har de mange valgmuligheder og identitetsdannelsen i det senmoderne samfund for det enkelte individ?

Det at individet selv har ansvar for at iscenesætte sig selv og udvikle sin egen identitet, lægger et stort pres og ansvar på det enkelte menneske. Individet skal kunne have mange bolde i luften på en gang, da det ikke er nok at have succes i gymnasiet, man skal nemlig også helst have et godt parforhold og arbejde ved siden af, og dette pointeres også i artiklen ”Årets studenter jager nye identiteter”. De unge agerer i mange forskellige arenaer (fx på Facebook, i Gymnasiet, på arbejde og på Instagram) og de skal tilpasse deres adfærd til disse arenaer, og for at være et succesfuld individ skal de unge være gode til at jonglere med disse mange roller. I artiklen mener Kristian Engberg at han selv ikke ville kunne klare at udøve så mange roller, men at dette ikke er et problem for de unge, de tilpasser sig nemlig bare til det senmoderne Kommentar [RBB1]: Et rigtig godt velstruktureret afsnit, men pas på

Kommentar [RBB2]: +

Side 3

Gabija Juskaite samfundsfag aflevering

T17 Identitet samfund. Man kan altså sige at Engberg er enig med psykologen Kenneth Gergen i at identiteten er en flydende størrelse og at de unge ikke har problemer med at tilpasse sig til den identitetsdannelse i det

senmoderne, som indeholder mange valgmuligheder, roller og arenaer. Gergen mener ikke at disse faktorer^{teori}

bør føre til bl.a. identitetsforvirring, og dette giver Engberg ham ret i, så på denne måde kan man sige at det senmoderne samfund stiller højere krav til det enkelte individ, men disse krav har ikke nogen udprægede personlige konsekvenser for individet. Dette stiller artiklen ”Ungdommen på briksen” dog i høj grad spørgsmålstegn ved, idet denne artikel påpeger at der i højere grad nu end tidligere findes unge med alvorlige psykiske lidelser. Det stemmer meget godt overens med Eriksons udviklingsteori at det netop er de unge der har brug for psykolog hjælp ift., det store pres de sættes under ift., deres identitetsdannelse da det er netop i denne livsfase at man udvikler sin identitet. Dvs. at ifølge denne artikel er det faktum at identitetsdannelsen aldrig er slut og at ”de unge aldrig kan klappe sig selv på skulderen og sige ”nu er det godt nok” med til at give nogle unge alvorlige psykiske problemer. Det at de unge selv er med til at danne deres egen identitet sætter dem under et større pres end tidligere generation, idet disses identitet ofte var bestemt af den sociale arv. Dette pres fra omgivelserne og det faktum at identitetsdannelsen er et evigt projekt ifølge Giddens gør at nogle unge vil have en tendens til at udvikle psykiske lidelser som konsekvens af identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. De to artikler kan ikke give noget entydigt svar på om de mange valgmuligheder og den individualiserede identitetsdannelse i det senmoderne har mange negative konsekvenser, idet det lader til at menneskene er tilpasningsdygtige ligesom Gergen påpeger men de mange valg kan også føre til alvorlige psykiske lidelser, som evt. kan være en konsekvens af manglende ontologisk sikkerhed som allerede bliver skabt i barndommen, som Giddens ville påpege.

Kan det diskuteres om det enkelte individ overhovedet har større frihed til at danne sin egen identitet i forhold til tidligere?

Det kan i høj grad diskuteres om individet i det senmoderne samfund rent faktisk har en større grad af frihed end fx i forhold til det traditionelle samfund. I det traditionelle samfund var individets identitet og livsforløb ofte bestemt af ydre faktorer som fx. social arv. Sarah Edwardsen og Sten Jacobsen som er forfattere af kronikken ”Individualismen er et mentalt fængsel”, mener at samfundets forventninger til individets selvrealisering indskrænker det enkelte individs frihed i meget høj grad. Friheden i det senmoderne er ifølge forfatterne illusorisk, for mennesket har kun indirekte mulighed for at danne sin egen identitet, idet der på forhånd er bestemt hvordan det gode menneske skal være og hvordan det gode liv ser ud. Der nævnes bl.a. at man skal være sund, klog og model tynd og man kan på mange måder argumentere for at dette begrænser individet i lige så høj grad ift. Fx den sociale arv i det traditionelle samfund. Friheden til at danne sin egen identitet bliver også presset yderligere af de psykiske lidelser der er en konsekvens af Kommentar [RBB3]: Husk at bruge teoretikere vi har brugt i undervisningen, men godt du bruger

Kommentar [RBB4]: +

Kommentar [RBB5]: Det gode ved denne besvarelse er at du bruger artikler og kobler teori på

Kommentar [RBB6]: +

Side 4

Gabija Juskaite samfundsfag aflevering

T17 Identitet det enorme pres der er konsekvens af identitetsdannelsen og de mange valgmuligheder i det senmoderne.

Om friheden omkring menneskets identitet og livsforløb er større eller mindre i det senmoderne samfund er ikke til at svare entydigt ja eller nej til, det er dog sikkert at det er andre parametre der gør sig gældende i det senmoderne (som fx ideen om det perfekte liv og samfundets forventninger) ift., tidligere hvor det især var de traditionelle normer og ideer der fastsatte individets livsløb. Forfatterne påpeger desuden at der er tale om slags falsk frihed, fordi mennesket sættes under et meget stort pres som konsekvens af denne frihed, men friheden og dens negative følger tages ikke op til debat.

Kommentar [RBB7]: Et fint afsnit du må gerne gå lidt mere i dybden

Karakter: 10-12