Unge og kriminalitet | Samfundsfag B

Problemformulering

Hvilke former for kriminalitet begår de unge, og hvorfor og hvordan bliver de unge en del af det kriminelle miljø.

Kriminalitet i Danmark Kriminalitet er begåede ulovlige handlinger. Der findes mange forskellige former for kriminalitet, de typiske eksempler på overtrædelser af straffeloven er tyveri, røveri, vold, voldtægt og mord. Det er svært at vide omfanget af kriminalitet, da mange overtrædelser aldrig opdages. Da de ikke kan opklares, ikke bliver registreret, eller er skjulte. Medierne fortæller ofte de mest opsigtvækkende, som viser billeder af konfrontationer mellem politi og forbryder. Det kan være bankrøveri med anvendelse af vold eller trusler om vold efterfulgt af dramatiske politijagter. Det kan være voldtægter, som har frygtelige bivirkninger for de kvindelige ofre, som ofte er meget unge. I slutningen af 1999 i hele Danmark er der registreret omkring 30 gadebander med ca. 900 medlemmer. Derud over kan man regne med en masse medløber som deltager i de forskellige aktiviteter, der mest består i tyverier, røverier, vold og hærværk på åbengade. Der sker en stor del kriminalitet i hverdagen, som er vanskelige at få øje på. Som færdselsovertrædelser og skatteog moms, som foregår på mange måder.

Teorier for kriminalitet Der er i tidens løb blev formuleret biologiske, psykologiske og sociologiske redegørelser for hvem der bliver kriminelle og hvorfor.

Biologiske teorier: Den italienske læge Cesare Lombroso påstår at forbrydere adskiller sig fra de andre mennesker via fremtrædende fysiske kendetegn, som kunne måles og iagttages. Hans teori opterede med datidens fremherskende positivistiske videnskabssyn, hvilket betyder at der blev lagt vægt på, at kendsgerninger, tilvejebragt ved iagttagelser, måling og vejning skulle være baggrunden for al videnskab. Han forsøgte yderligere at definere særlige forbrydertyper ud fra målinger af bl.a. kraniets form og størrelse. Specielt fastgjorde han individer med lille kraniekapacitet, lav vigende pande, fremspringende ansigtstræk og overudviklet kæbeparti.

Med videre prøvede han at sammenligne med Darwins teorier, at fremhæve kriminalitet som et arveligt tilbageskridt, en såkaldt atavisme.

Psykologiske teorier: Her tager man udgangspunkt i individets psyke og individets personlighed. Man formoder at visse individer begår kriminelle handlinger og at de har tendens til at gøre det, idet de er psykisk disponerede for det. Den østrigske nervelæge, Sigmund Freud udformede en personlighedsteori som var delt op i 3 lag: Det(id), jeg og over-jeg.