Synopsis om Danmarks medlemskab af EU i Samfundsfag B

Side 1

Prøveksamen i EU [navn fjernet] Gymnasium & HF

Samfundsfag 2.d 26.04.15

1

EU OG ØKONOMISK POLITIK – DISPOSITION TIL PRØVEEKSAMEN

____________________________________________________________________________________________________________ INDLEDNING:

• Danmark blev medlem af EF (europæiske fælleskaber), via en folkeafstemning. Ved denne folkeafstemning stemte et flertal på 63,4% ja og 36,7% nej til medlemskabet – og siden 1. januar 1973 har Danmark været med i EF og senere EU (europæiske union).

• Siden medlemskabet trådte i kraft har Danmark været til stemmeurnerne seks gang i forbindelse med ændringer af traktater, som alle angiver rammerne for vores samarbejde med EU.

• Disse traktater: Folkeafstemningen om EF-pakken - 27. februar 1986,

Folkeafstemningen om Maastricht-traktaten - 2. juni 1992, Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen - 18. maj 1993, Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten - 28.

maj 1998, Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta - 28.

september 2000^{1}.

• Danmark har i dag fire forbehold overfor EU – rets, forsvars, unions – og euroforbehold.

Disse fire forbehold fik Danmark diskuteret sig frem til, idet flertallet af befolkningen stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992.

• Retsforbehold: Danmark deltager ikke i det overstatslige samarbejde på rets – og politiområdet.

• Forsvarsforbehold: Danmark deltager ikke i afgørelser eller auktioner på forsvarsområdet.

• Unionstatsborgerskabet: Danmark vil ikke skifte dansk statsborgerskab ud med unionstatsborgerskab.

• Euroen: Danmark er ikke en del af fælleseuropæiske mønt – euroen.

PROBLEMFORMULERING

Hvordan påvirker det danske medlemskab af EU Danmark, og hvilke løsninger kan der være på vores EU-skepsis?

UNDERSPØRGSMÅL:

1. Hvad er EU og hvad går medlemskabet ud på?

• Seks lande – Frankrig, Belgien, Holland, Luxembourg, Italien og Vesttyskland – slog sig sammen og etablerede i 1951 Det Europæiske Kul – og Stålfællesskab. De seks lande ønskede at handle sammen for derved at forebygge krig. Deres idé var, at varer og folk frit skulle kunne krydse landegrænser; Det som vi i dag kalder fri bevægelse af varer, serviceydelser, arbejdskraft og kapital.

1

http://danmarkshistorien.dk

Side 2

Prøveksamen i EU [navn fjernet] Gymnasium & HF

Samfundsfag 2.d 26.04.15

2

• Ved Rom-traktaten i 1957 blev de seks oprindelige medlemslande enige om at udbygge samarbejdet. Det udbyggede samarbejde fik navnet Det Europæiske Fællesskab (EF).

• Det gik godt for EF og de havde fået et godt samarbejde op at køre. Dog blev samarbejdet sat lidt i stå, da vi ramte ind i den verdensomspændende økonomiske krise i 1970’erne. Det hjalp heller ikke på integrationen, at to så EU-skeptiske lande som Storbritannien og Danmark blev medlemmer i 1973.

• I 80’erne skete et opsving i samarbejdet. Kommissionen fik overbevidst medlemslandene om, at fællesskabet skulle færdiggøre de primitive ideer om et fællesmarked kaldet ”Det Indre Marked”.

• Det indre marked blev gennemført i 1992 og er siden blevet en af grundpillerne for EU.

Formålet ved dette skulle være at fjerne hindringer for den frie bevægelighed af varer, serviceydelser, arbejdskraft og kapital – samt at fremme mobiliteten, konkurrenceevnen og innovationen.

• Fri bevægelse af varer 🡪 Skal være nemt at importere og eksportere varer, fx fødevarer osv. uden told.

Fri bevægelse af serviceydelser 🡪 Sælges som viden.

Fri bevægelse af arbejdskraft 🡪 At man kan arbejde på tværs af landene.

Fri bevægelse af kapital 🡪 Overførsel af penge på tværs af landene – uden det koster

noget/penge flyder frit indenfor Europa. Der er ingen begrænsninger.

• Efter Berlin-murens fald og de kommunistiske styrers sammenbrud i Østeuropa, blev medlemslandene enige om Maastricht-traktaten. Den nye traktat omdøbte EF til Europæiske Union (EU). Formålet med det var at ændre EF fra at være et økonomisk

samarbejde til også at være et politisk samarbejde – en politisk union^{2}.

• EU består af 27 medlemslande, med tilsammen 500 millioner indbyggere.

• Selvom EU ikke er så synlig, har det stor betydning for vores dagligdag.

• EU beskæftiger sig med mange forskellige ting, såsom at fjerne grænser mellem medlemslandene, håndtere klimaproblemer samt at gendanne vækst efter denne

              3
finansielle krise .

• Medlemskabet går ud på at hjælpe hinanden på tværs af landene. Fx er det godt for Danmark at være med i EU, da vi kan opnå resultater, som vi ikke ville kunne realisere alene.

2. Hvilke fordele og ulemper om Danmarks medlemskab af EU, ses i de tre artikler?

• Artiklen ”Danskerne vil have mindre EU” – bragt i Altinget - har lavet en statistik over danskernes umiddelbare brede uenighed om Danmarks EU-medlemskab.

• 24,3 procent af vælgerne ønsker en dansk udmeldelse af EU og en handelsaftale som den norske, mens 33,7 procent trods alt vil blive i EU, men ønsker at EU bestemmer mindre

2

SamfNU s. 232

3

SamfNU s. 232

Side 3

Prøveksamen i EU [navn fjernet] Gymnasium & HF

Samfundsfag 2.d 26.04.15

3 end i dag. 23,1 procent foretrækker, at EU-medlemsskabet fortsætter på samme niveau

                                                                    4
som i dag, mens 18,9 vil have fuld EU-integration og alle danske forbehold skrottet .

• En ny tendens viser, at EU-skeptikere blandt danskere, stiger markant. Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor ved KU og ekspert i dansk og europæisk historie, siger at dette skyldes den økonomiske krise samt den aktuelle debat om dagpenge og børnecheck til EU-borgere.

• I artiklen ”Blå ungdomspartier: Vi skal følge briterne ud af EU” siger de fire formænd for Venstres Ungdom, Konservativ Ungdom, Liberal Alliances Ungdom og Dansk

Folkepartis Ungdom, at enten skal danskerne følge med briterne ud af EU eller for

alvor at kræve en slankning af EU^{5}.

• De mener ikke, at vi kan klare os i EU uden støtte fra Storbritannien. Storbritannien har de samme forbehold som Danmark har og hvis Storbritannien ryger ud af EU, så er Danmark de eneste der har disse forbehold – det vil blive en hård kamp for Danmark, da der ingen støtte er.

• I modsætning til de to overstående artikler, peger ”EU's indre marked kan øge velstanden markant” i en mere positiv retning.

• Hvis der bliver gjort mere for at forbedre det indre marked i EU og få sat flere skub i frihandel, så vil det medføre, at vi kan høste enorme gevinster på det økonomiske område.

• EU’s indre marked har mulighed til at skabe en højkonjunktion, hvor inflationen er høj og arbejdsløsheden lav – også til danskerne.

• Med de rette initiativer kan EU’s bruttonationalprodukt (BNP) stige med så meget som fem til otte procent over de næste 15 år. Det vil dog kræve både bedre implementering af de nuværende regler, og at der gennemføres forbedringer og udvidelser af det indre marked. Det vil give et permanent løft af velstanden på mellem 650 og 1.000 milliarder euro frem mod 2030 og en stigning i beskæftigelsen på seks til ti millioner job på

europæisk plan^{6}.

• Herhjemme vil et bedre fungerende indre marked i bedste fald kunne generere mellem

77.000 og 124.000 flere arbejdspladser over de næste 15 år.

3. Hvilke løsninger kan der være på at få mindsket danskernes EU-skepsis?

• 41% af alle danskere synes, at der bliver snakket for lidt om EU i de danske medier. Så

en løsning kunne være større fokus på EU’s dagsorden i medierne^{7}.

• Borgerne ved for lidt og informationen kommer ikke rigtig ud – det er derfor svært at have den store interesse.

• Hvis borgerne får større indflydelse, kan interessen komme hos flere.

4

”Danskerne vil have mindre EU”, altinget.dk (10. marts 2014)

5

”Blå ungdomspartier: Vi skal følge briterne ud af EU”, BT (28. oktober 2014)

6

”EU’s indre marked kan øge velstanden markant” Business.dk (9. januar 2015)

7

Danskernes EU-skepsis er en myte”

Side 4

Prøveksamen i EU [navn fjernet] Gymnasium & HF

Samfundsfag 2.d 26.04.15

4

• Mere medbestemmelse blandt de politiske partier i EU.

KONKLUSION

• Det er godt for Danmark at være med i EU, da vi opnår resultater, som vi ikke ville opnå på egen hånd.

• En anden positiv ting er, at det indre marked skaber mulighed for Danmark. Vi er afhængige at kunne handle med vores nabolande – derfor er det godt for os med fri bevægelighed.

• Danmark har fået opbygget en god økonomi, med hjælp fra EU’s indre marked. Denne økonomi konstrueres fundamentalt på industriel eksport til andre medlemslande.

• Krisen i Grækenland og finanskrisen har skabt en stigende skepsis blandt borgerne.

• Danskerne følger sig påvirket af medlemskabet af EU, da der ikke kommer nok information til folket.

• Dog er Danmark det land med flest positive EU-tilhængere, selvom tallet er faldende i Danmark.

• Medlemskabet for de østlige lande har skabt problemer på arbejdsmarkedet i Danmark

– der er ikke lige så mange job muligheder for danskerne.

• Generelt kan man se, at EU-tilhængere blandt danskerne daler meget. Flere og flere går fra at være tilhænger til at blive skeptiker. Dog mener folk, at Danmark stadig skal

være med i EU, men EU skal bare bestemme mindre + borgerne skal have mere

indflydelse.

PERSPEKTIVERENDE SPØRGSMÅL

1. Hvilken indflydelse ville det få på dansk økonomi, hvis Danmark trak sig ud af EU og ikke længere har mulighed for fri bevægelighed?

2. Hvilke konsekvenser har det for Danmarks pengepolitiske råderum, at Danmark fører ”fastkurspolitik” over for euroen?

3. Hvis danskernes EU-skepsis vokser mere og flertallet mener, at Danmark skal forlade EU, er det så muligt for Danmark at fastholde den velfærdsstat vi har nu?

4. Den udvikling som er sket inde for EU-landenes samarbejde om arbejdsmarked, er det en udvikling mod et mere overstatsligt samarbejde?

5. Hvordan kan medierne få en større rolle på danskernes til – og fraslutning til EU?