Dominant og recessiv nedarvning af egenskaber | Rapport

Baggrundshistorie: Når man diskuttere genetik, er der mange grundbegreber som man skal forstå, for at kunne gennemskue genetikkens verden. Genetik kommer fra det græske genesis som betyder skabe. Genetik hører stadig under udviklende forskning, den startede med Mendel og darwins undersøgelser i 1800 tallet. Ordet genetik kom dog først i 1905, hvor William Bateson skabte videnskaben. Genetikken der kunne forklarer hvorfor vi så ud som vi gør, kommer i denne tid i kontrast til det kristne syn om mennesket skabt i guds billede. Derfor har genetikken mødt stor modstand, og der er stadig steder i dag hvor man ikke underviser i evolutionsteorien (Darwin). Trods den korte tidsperiode, har genetikkens videnskab ændret hele verdensbilledet.

Figur 1. En oversigt over cellen kromosomet  DNA streng’s opbygning.

Genetik

Formål: At undersøge nedarvningen af nogle let iagttagelige egenskaber i familiegrupper. Teori: Genetik betyder arvelæren. Altså det biologiske arvesystem. Det der bestemmer vores udseende, kommer fra generne. Vi kan arve hårfarve, fregner eller en skæv næse. Alle mennesker er forskellige (dog ikke enæggede), og det er vi trods at genomet ser 99.9 pct ens ud. Det er den sidste lille del der gør os alle til unikke individer.

Generne sidder på kromosomerne, der er omkring 25 000 gener på et kromosom. Disse gener danner kroppens DNA. DNA’et kan beskrives som livets håndbog, det fortæller hvordan vi skal se ud. DNA er opbygget af forskellige baser, hver DNA sekvens er opbygget af de fire forskellige baser, thymin (T), Guanin (G), Cytosin (C) og adenin (A). Disse baser danner bestemte par, T sammen med A og C sammen med G. En række af disse baserpar bliver til en gen. For at holde styr på de lange kæder DNA, deler en triplet baserne op, som en starter og slutter på en DNA sekvens. - En triplet er tre baser der koder for en aminosyrer , og det er dem der bestemmer hvad genet koder for.

At sige der er 46 kromosomer i alle celler i kroppen er ikke helt sandt, i vores kønsceller (æg og sæd – celler) er der kun 23, men i resten af vores krop er der sandt. Inde i hver celler ligger kromosomerne, og på hver kromosom ligger en DNA streng, og på hver DNA streng ligger der 00 gener. S. figur 1. Kromosomet er opbygget af to kromatider, som sidder sammen med en centromer. Hver af kromosmet fire ender kaldes telomerer.