Kondital ved Åstrands to-punktstest og Watt-max test | Rapport

Kondital test - Rapport

Formål

Formålet med dette forsøg er at teste to forsøgspersoners kondital ved anvendelse af Åstrands to punkts test og en watt max test

Teori

Konditallet er et tal for, hvor god ens kondition er. Det er et udtryk for hvor effektiv ens krop er til at optage ilt. Dvs. hvor gode lungerne er til at ilte blodet, hvor effektivt hjertet kan pumpe blodet rundt i kroppen, samt hvor gode muskelcellerne er til at optage ilten og udnytte den til energiproduktion. For at kunne sammenligne personer af forskellige størrelser uafhængigt af hinanden måles konditallet i mLO /min./kg.

Drenge i alder 15-19 års alderen har i gennemsnit et højere kondital end piger. Det skyldes bl.a., at drenges gener koder til at blive bygget med et lidt større hjerte, lidt mere blod, større muskler og lidt mindre fedtdepoter end piger gør. Det kan også skyldes at drenge i ungdomsårene generelt er mere aktive end piger. Derudover er hæmoglobin koncentrationen, som er af betydning for ilttransporten i blodet, lavere hos kvinder end den er hos mænd.

Et middelkondital for unge mennesker ville ligge mellem 40 og 55, mens nogle eliteidrætsudøvere ligger helt oppe i 90’erne, bl.a. lagrend løbere der har de højeste, da hele kroppen er i brug konstant over lang distance og der kræves derfor konstant et højt iltindtag for at kunne opretholde energien i musklerne. Sådan et højt kondital er ikke nødvendigt blandt fx 100-meter løbere, vægtløftere og spydkaster, for der er der nemlig tale om anaerob arbejde. Anaerob træning betyder ”ikke iltkrævende” træning, det skyldes at når der skal arbejdes 100 % kan den normale ilttilførsel til musklerne ikke følge med. Derfor har musklerne nogle alternativer til at sikre sig energi til genopbygning af ATP via processer, der ikke kræver ilt. Kreatinfosfat (KrP) ligger lagret i muskelfibrene som en alternativ energikilde. Når KrP spaltes, frigøres energi, som bruges til genopbygning af ATP. Processen forløbes således: KrP + ADP → ATP + Kr Når musklerne stopper med at arbejde bliver KrP genopbygget ved, at processen forløber i den modsatte retning. Ved maksimal intensitet, med KrP som eneste energikilde, er der energi nok til at man kan arbejde i ca. 6 sekunder. Dog vil den situation aldrig forekomme i praksis, da der altid vil være andre former for energikilder, fx glykogen som også er lagret i musklerne. Ved få sekunders arbejdes vil denne form for energi især blive anvendt.