Et eksempel fra STX 2.g
To-punkts cykeltest | Konditionsmåling
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find testen eller træningsprogrammet. Står der, hvordan der blev målt?
- 4 min
Find resultaterne. Bliver de sammenlignet med normer eller med en måling fra før?
- 4 min
Find diskussionen. Hvilke fejlkilder bliver nævnt, og hvad betyder de?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad målte du i din egen test, og hvad vil du gøre anderledes ved næste måling?
Skal du selv lave test eller træningsprojekt? Metoden står her: Træningsprojektet i idræt B
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Idræt B, 13 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder idræt giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til idræt.
Dokumentets overskrifter
- Formål
- Teori
- Forsøg
- Bip-test
- To-punkts-cykeltest
- Vurdering/diskussion
- Konklusion
- Litteraturliste
- Bilag 1
- Bilag 2
- Bilag 3 (se vedlagt fil)
Uddrag fra materialet
Formål
Formålet med dette forsøg er at måle/beregne ens kondital ud fra en bip- og to-punkts-cykeltest.
Teori
Kroppens energiproduktion er vigtig mht. en persons kondition, da den maksimale iltoptagelse betegner ens kondition, pga. at kondition netop er et udtryk for kroppens evne til at optage, transportere og forbruge ilt. Energien kroppen har brug for, produceres ud fra anaerobe og aerobe processer (se længe nede i teoriafsnit). Ud fra denne energiproduktion, vurderes der hvor høj en arbejdsintensitet man kan klare, hvor en høj energiproduktion er lig med en høj arbejdsintensitet. Der er derfor en sammenhæng mellem arbejdsintensitet og iltoptagelseshastigheden – målt ved optaget ilt pr. minut, da jo større ens maksimal iltoptagelseshastighed er, desto bedre en kondition har man.
Sammen med at konditionen ændres, ændres ens kondital også. Ens kondital viser hvor god kondition man er i. Dvs. at jo højere kondital man har, desto bedre kondition er man i (se bilag 1). Konditallet er kroppens evne til at optage og forbruge ilt i forhold til kropsvægten, altså er konditallet forholdet mellem den maksimale iltoptagelse og kropsvægten (se figur 1). Maksimal iltoptagelse (liter pr. minut) Kropsvægt For at opnå et højt kondital, gælder det altså om at træne sin maksimale iltoptagelse og holde Den maximale iltoptagelse, og dermed konditallet, er individuel og afhænger bl.a. køn og alder (se bilag 1). Jo højere kondital man har, desto bedre kondition er man i. Kvinder har i gennemsnit et kondital der er lavere med omkring 15-20 i forhold til mænds (se bilag 1). Dette skyldes at kvinders maksimale iltoptagelse ca. er 25 % lavere end mænds, pga. at kvinder bl.a. har en større fedtprocent, samt mindre muskelmasse end mænd. Desuden har kvinder et mindre hjerte end mænd, og har dermed også en mindre blodmængde. Dette betyder at kvinders evne til at optage, transportere og forbruge ilt er knap så god som mænds.
Derudover påvirker alderen også den maksimale iltoptagelse, som netop forringes jo ældre man bliver. Dette skyldes at max-pulsen, og dermed også minutvolumen (den volumen, der strømmer gennem kredsløbet pr. minut) falder med årene. Vha. træning kan den maksimale iltoptagelse dog forbedres, hvilket kan give en ældre, trænet person et bedre kondital end en yngre, utrænet person Under træning får musklerne tilført energi vha. aerobe og anaerobe processer, som netop har til formål at danne ATP (energi) ud fra ADP og P.
Energiomsætning, der kræver ilt, kaldes aerob proces, som er den proces …
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.