Skader i Badminton | Rapport

Side 1

1

Forord:

Jeg har valgt at skrive om idrætsskader i Badminton, da jeg selv spiller en hel del selv, og dermed selv har oplevet fejlbehandling på en af de lidt større skader. Badminton er meget præget af skader, så dette ville være den ideelle mulighed for at hjælpe andre og mig selv med at forarbejde skader.

Indledning:

Badminton er meget præget af skader, og mange ved ikke hvordan eller hvornår behandlingen af

skaden/ skaderne skal påbegyndes. Derfor kan det i nogle tilfælde forvrænge situationen for

idrætsudøveren, eller i værste tilfælde helt ødelægge deres mulighed for at genoptage idrætten.

Andre gange kan det også være at den tilsynsførende har været på nogle kurser for lang tid siden og ikke rigtig kan huske hvad der skal gøres, og prøver sig så frem, på bedst mulig måde.

Badminton er en meget fysisk krævende sport der kræver, at man har en god kondition og er forholdsvis fysisk stærk.

Denne opgave vil komme ind på Badmintons bevægelse samt arbejdsanalyse, med udgangspunkt i det bevægelsesmønster der er forbundet med badminton. Generelle idrætsskader med udgangspunkt i badminton. Hvordan kan man forhindre eller forbedre træningen så man ikke kommer ud for længere varende skadesperioder, og hvordan man kan forbedre sit badmintonspil fysisk og psykisk, teknisk og taktisk.

Side 2

2

Arbejdskravanalyse:

En arbejdskravanalyse er en analyse af hvilket krav idrætsgrenen stiller den idrætsudøvende, samt hvilke præstationer den enkelte kan præstere.

Analysen omfatter følgende områder:

1) Fysiske og psykiske krav.

2) Tekniske og taktiske krav.

I badminton er arbejdsanalysen et meget vigtig hjælpemiddel, den er hovedsagelig opbygget af den fysiske del. Elitespillerne for som regel lagt sådanne et program [1], af for eksempel, Team Danmark eller DBF [2] selv, da det er med til at forbedre deres præstationer. Det fysiske i badminton er også meget relevant. Badminton er en meget fysisk krævende sport da man bevæger sig maksimalt i de

20 til 30 sekunder en duel varer. Man kan se hos badmintonspillerne at de har en langt bedre restitutionstid end i andre sportsgrene for eksempel fodbold og håndboldt. Hvis man for eksempel har en god fysik, er den så med til at bevarer koncentrationen og overblikket. Badmintonspillere har også meget store benmuskler da det er fysisk hårdt at bevæge sig fra side til side hele tiden.

Der findes to typer for arbejdskravanalyser:

Den ene arbejdskravanalyse består hovedsageligt af de fysiske krav eller præstationer under spillet.

Men det er svært at lave disse undersøgelser, da det er en større maskine [3] der skal påmonteres på forsøgspersonen.

fig. 1

4

Som man kan se på billedet er Poul-Erik Højer iført en ilt måler, der gør det svære at bevæge sig.

Tallene bliver derfor ikke helt præcise da udstyret påvirker idrætsudøverens spillerytme og bevægelse, hvilket gør at iltoptagelsen ikke er maksimal.

Et andet problem er at spillerens returneringer ikke sker under de samme forhold og de samme steder på banen.

Det tredje problem går udover målinger af muskelstyrke under stemskridt [5] til nettet, uanset om man bruger kraftplatform eller filmteknisk metoder. Et andet problem er teknik, for eksempel kan en god

1

Ifølge DBF tlf.:

2

Dansk Badminton Forbund

3

Douglassæk-metoden = ilten optages I en stor sæk på ryggen,

der måles bagefter.
4

Fra bogen: Fysisk træning.

5

stemskridt = højre fod glider mod nettet med maksimal kraft

Side 3

3 taktik være til god nytte, da man kan aflæse modstanderens taktik og derfor bevæge sig mindst muligt, og selvfølgelig også omvendt.

fig. 2.^{6}

Figuren viser at tekniske også spiller en afgørende rolle, da det tekniske viser hvor meget man får ud af de taktiske, fysiske og psykiske evner. Som man kan se i midten er det det tekniske der grundlæggende i badminton, som påvirker de forskellige områder.

Bevægelser:

Badminton består af en lang række afsæt og stemskridt og bevægelser, men kræver ikke de helt store bevægelses færdigheder som for eksempel Gymnastik. Dog er der en vis smidighed der gerne skulle kunne opfyldes, da man i presset situationer let kan presse kroppen til det maksimale, som man gør mange gange. I en badmintonkamp er det meget normalt at den individuelle idrætsudøver bruger flere hundrede næsten maksimale muskelkontraktioner [7] i løbet af kampen.

Badmintonspillerens bevægelser er indlærte eller ren refleks, og er derfor ikke noget man tænker så meget over.

Bevægelserne styres fra hjernebark og rygmarv og koordineres af de dybe hjernekærner og af lillehjernen. Hvis en badmintonspiller kom en smule ude af balance og var ved at falde forover for eksempel. Ville idrætsudøveren i løbet af en tiendedel af et sekund udløses en stillingsrefleks fra hjernestammen, som forhindrede faldet. Først ved at aktivere musklerne på bagsiden af underbenet og derefter knæets bøjemuskler på lårets bagside, hvorved kroppen blev rettet op [8].

6 fra bogen: fysisk træning

7

Det neuromuskulære system skaber muskelkontraktioner

og efterfølgende bevægelser.
8

fra bogen: fysisk træning

Side 4

4

Idrætsskader:

Skader er noget som opstår i forbindelse med fysiske aktiviteter. De fleste skader er som regel mindre skader, der ikke er det helt store problem i dagligdagen. For Eliten og motionister kan selv den mindste skade få betydelige følger. Dette kan være med til at nedsætte idrætsudøverens præstationer samt fysisk aktiviteter i hverdagen.

De hyppigste idrætsskader og behandlinger:

Du hyppigste idrætsskader i badminton såvel som løb og boldspil [9]:

Fod og Ankelskader:

• Forstuvning.

• Akillessenen.

Knæskader:

• Sideledbånds skader.

• Overbelastning.

• Menisken.

• Korsbånd.

Skulderskader:

• Overbelastning.

• Tennisalbue.

Muskelskader:

• Fibersprængning.

9 fra bogen idrætsskader (lægens bord)

Side 5

5

Fod og Ankel: Den forstuvede fod er den mest almindelige eller hyppigeste skade der findes i idræt [10]. Den udgør ca. 20 % af alle idrætsskader og som rammer fodens ledbånd for det meste [11].

En forstuvning er når der i forbindelse med et vrid i anklen opstår en skade på ledbåndet/ ledbåndene. Dette ledsages som regel af større eller mindre hævelser samt smerter ved støtte på foden. Smerterne ved en større forstuvning kan vare fra 1 til 4 uger, alt afhængig af skadens størrelse. Der kan i visse tilfælde være gener ved rigtig store belastninger [12] i op til 3 måneder. Med ordentlig genoptræning vil der i langt de fleste tilfælde ikke være vedvarende gener. Nogle få kan være så uheldige at få vedvarende smerter eller have en fornemmelse af en løs fod, som kræver nærmer undersøgelse. Grunden til at man får en forstuvet for er at man i de fleste tilfælde vrider rundt på foden i en indadvridning. Det er så ledbåndene på ydersiden der tager skade, og omvendt med en udadvridning. En ting man skal tage højde for, er at det ikke altid er smerternes størrelse der giver udtryk for skadens omfang. Nogle gange kan der godt gå et stykke tid før at smerterne tager til. Når man så vrider om på foden er det vigtigt at man benytter sig af RICE-modellen [13].

1 Stop al sport

2 Foden/ Ankelen skal køles ned hurtigst muligt.

3 Der skal lægges en forbinding.

4 Foden/ Ankelen skal løftes op over hjerte højde.

Hvis foden hæver meget hurtigt er dette et tegn på at der er tale om en alvorlig skade og man bør opsøge sig egen læge. Den alvorlige skade forekommer rimelig tit i badminton, da det er de små hurtige opbremsninger og stop der forsager dette.

Akillessene skade: Akillessene skaden er en af de mest forekommende seneskader der er i idræt, som hovedsageligt går ud over løbere, tennis og badmintonspillere. Der kan være tale om inflammation [14], partielle overrivninger eller heleoverrivninger [15]. Ved overrivningsskader bruger

man ligesom Fod/ Ankel, RICE-metoden, som skal bruges ved alle akutte skader på skadesstedet.

Ved inflammationsskader kan det være en god ide at bruge hæleindlæg i skoen de første par uger.

Der skal derfor også trænes fornuftigt med styrketræning af det skadet område, men man skal også

10 fra bogen idrætsskader (lægens bord).

11 fra bogen idrætsskader (lægens bord).

12

Se bilag 3.

13 se side I opgaven.

14

Inflammation = en slags betændelse uden bakterier.

15 se bilag 1.

Side 6

6 passe på at man ikke overtræner og gør skaden være end den er. For så kan man ende med en heleoverrivning af akillessenen.

Knæ skader: i knæet er der flere forskellige skader man kan komme ud for i forbindelse med forkerte vrid. Det drejer sig om sideledbånd, overbelastning, menisk og korsbåndsskader.

Sideledbåndsskader: Man har et sideledbånd på hver side af knæet, altså yder og inderside, som også kaldes collateraler ligamenter [16]. Sideledbånd kan være delvist revet over, da det ikke bare bestå af et enkelt tyndt ledbånd, men af mange små. De går på kryds og tvær af hinanden og danner et større et, derfor kan knæet stadig virke rimelig stabilt selvom man har revet et eller flere af dem over. Hvis ledbåndet bliver beskadiget kan der ske alt fra en lille revne i et af de små ledbånd, til en total overrivning af hele det indvendige eller udvendige sideledbånd. En ledbåndsskade kan i nogle tilfælde være ledsaget af en større eller mindre hævelse af knæet. Ledbåndsskader opstår ofte, når der kommer en belastning ind på knæet, belastningen kan enten komme fra indersiden, men som regel fra ydersiden. Det kan ske ved at man går ud til nettet og støtter på det ene ben, hvor det andet slæbes efter. Når man pludselig sætter af på det bærende ben, så vil det andet pludselig tager over med belastningen. Vist neden for.

Stemskridt til nettet [17]. Man anbefaler at man bruger RICE-metoden når der opstår sådanne en skade [18]. Lægen vil så derefter undersøge om der er hævelse i knæet, hævelsens udvikling og størrelse kan eventuelt fortælle noget om skadens omfang. Lægen vil så derefter undersøge om der er ømhed langs sideledbåndene, eller der hvor de sider hæftet på knoglerne. Til sidst vil lægen så

16

Oplysninger fra idrætslæge Poul Lange.

17

Her kan man se at han går ud til nettet med den anden fod efter sig.

18

Siger tilknyttet idrætslæge til Team Danmark Per Aagård telefonisk.

Side 7

7 undersøge, om der er nogle form for sideløshed. Dette undersøges ved, at knæet bevæges forsigtigt fra side til side. Dels med knæet let bøjet, og dels med knæet helt strakt.

Overbelastning: overbelastningsskader er skader som kan forekomme i for eksempel, skinnebenet, akillessenen, armen, skulderen og til dels ryggen. Overbelastningsskader er skader som sker på grund af forkert belastning og træning igennem længere tid. Man mærker først skaden efter et stykke tid, for eksempel efter en kamp eller træning, som smerter, ømhed, hævelser eller nedsat bevægelighed. For at undgå svære gener, skal man gerne kende til overbelastningssymptomerne, så man kan forbygge at disse eventuel bliver kronisk. Hvis man for en overbelastning sker der det at kroppen udløser en inflammatorisk tilstand [19], i sene, muskelfæste, slimsække, og knoglehinder.

Overbelastningsskader kan forhindres ved at lytte til kroppen, og ikke presse den for meget.

Inflammation er en overbelastningsskade som tit sker i idrætssammenhæng, inflammation tyder på at der er en vævsskade [20]. Behandlingen efter en overbelastning er meget vigtig, da man skal sikre

sig at der ikke dannes ardannelser, som kan give permanente/ kroniske gener. Man kan behandle det

skadet område ved at aflaste det skadet område, for ikke at skabe unødvendige smerter. Hvis man ikke begynder på den nye træningsform, risikere man at tilstanden bliver kronisk og man kommer

ind i den ”onde cirkel”^{21}

På billedet ser man at når man får en overbelastning, er den eneste løsning for at genoptage træningen igen er at lade den får hvile. Hvis man ikke gør dette ender man i smerte feltet og der går længere tid før at man kan genoptage idrætten [22].

Menisken: I knæleddet findes der to halvmåneformede bruskskiver, som ligger fast oven på skinnebenet. Disse brusskiver kaldes menisker. Den ene ligger i den del af knæleddet, som vender væk fra det andet ben altså en udvendig menisk, og en indvendigmenisk ligger i den modsatte side af benet. Meniskens funktion fungere som en støddæmper , som tager af belastningen fra knoglerne ved gang, løb og hop. Menisken er også med til at give en vis stabilitet i knæet. Der er ingen tvivl hvis man har en meniskskade, hvis man har en meniskskade låser knæet fast og der forekommer hævelser. De klassiske symptomer viser sig ved, at såfremt benet har været bøjet for eksempel i forbindelse med hugsiddende stilling, så låser knæet fast, så knæet ikke kan rettes ud igen. Dette skyldes, at der er kommet en revne i menisken, så noget af den vipper ind i leddet og kommer i klemme. Man kan så i nogle tilfælde lirke lidt med knæet og få det til at strække ud igen.

19

Lokal irritation/ betændelse kroppens naturlige reaktion på skaden.

20

Se bilag 4.

21

Fra bogen idrætsskader, idrætstræning

22

Den onde cirkel, den såkaldte smertecirkel.

Side 8

8

Korsbånd: Der findes to korsbånd i knæet, et forrest og et bagerst. Disse er sammen med menisker, yder ledbånd og muskler med til at sikre stabiliteten i knæet. Ved overrivning af det forreste korsbånd, vil knæet blive ustabilt, således at skinnebenet kan skride fremad i forhold til aktiviteter.

Ustabilitet kan opleves i forbindelse med vridbevægelser.

Ved overrivning af det bagerste korsbånd, vil skinnebenet kunne glide bagud i forhold til lårbenet.

Dette sker ikke så tit da det er det forreste korsbånd det som regel går ud over. Overrivning af det forreste korsbånd opstår oftest, hvor man er i en situation hvor underbenet står fast i forhold til lårbenet. I badminton opstår skaden ved et vrid og det kan også nemt gå udover menisk eller ledbånd samtidig. Man ved hurtigt hvis man river et korsbånd over, man kan fornemme et smæld i knæet, efterfulgt af smerter. Knæet vil hæve kraftigt op på grund af blødning fra korsbåndet, der vil være smerter og hævelser i knæet de efterfølgende par uger. Derfor er det vigtigt at man benytter sig af RICE-modellen, da det er med til at forbygge eventuelle længere skades perioder.

Skulderen: der kan være mange grunde til at man har smerter i skulderen, de hyppigeste skulderskader hos unge idrætsudøvere, er det man kalder funktionssmerter [23]. Disse former for skulderskader kalder man også for impingement, de hyppigeste af disse er:

1 Indeklemning på grund af instabilitet af skulderleddet.

2 Funktionel instabilitet af skulderbladets funktion. En meget almindelig årsag til nedsat funktion og smerter i skulderregionen er læsioner eller skader på de små styremuskler i skulderen [24].

Den funktionelle instabilitet er den hyppigeste skulderskade, som forekommer i mange idrætsgrene.

Grunden til denne skade sker er, at musklerne der styre skulderen [25] udtrættes eller at der er sket en skade på nervesystemet. Smerterne skyldes enten let eller svær inflammation, som opstår når den skadede Rotatorcuff støder sammen med undersiden af skulderens knoglebro [26]. Behandlingen af sådanne en skade foregår igennem træning. Dvs. at man skal styrke de små styremuskler i skulderen, samt optræning af udholdenhed. Behandlingen af eventuelle inflammationer kan ske med hjælp af smertestillende piller.

23

Fra bogen Idrætsskader (lægens bord)

24

Rotatorcuffen.

25

Rotatorcuffen.

26

Fra bogen Idrætsskader (lægens bord)

Side 9

9

Tennisalbue: De muskler som strækker fingrene og håndleddet, udspringer fra et lille knoglefremspring på albuens yderside. Ved en tennisalbue har man smerter i dette område.

Smerterne går langs underarmens yderside og op af overarmen. Smerterne skyldes små bristninger i det bindevæv, der holder musklerne ned til knoglen. Vævet bliver irriteret og der opstår inflammation, smerterne opstår af overbelastning af vævet i området. Tennisalbue, rammer ikke kun tennisspiller, hvis man tror det. Det er generelt idrætsgrene der har de samme ensformige bevægelser der for tennisalbue. Hovedårsagen til denne form for skade skyldes, at man bøjer albue samtidig med, at hånden holder hårdt eller fast om en ketcher for eksempel. Ved denne form for skade er det eneste man kan gøre er delvis at bruge RICE-Metoden. Men det er så kun med Ice og Ro.

Muskelskader: muskelskader udgør ca. 30 % af alle idrætsskader. Muskelskader kan opstå ved direkte vold eller ved overbelastning. Disse skader viser sig enten som overrivninger eller blødninger, eksempler på disse kan være følgende:

1 Fibersprængninger.

2 Slagskader mod muskelvæv^{27}.

Ved skader af denne art kan der opstå mindre eller større blødninger, men dette afhænger dog af skadens omfang. Man skelner mellem total muskeloverrivning eller delvis muskeloverrivning [28].

Fibersprængning: fibersprængninger forekommer tit i idrætsgrene hvor der stilles store krav til eksplosive bevægelsesmønstre, som i badminton. Smerterne opstår pludseligt i for eksempel forlåret, baglåret eller læggen. Fordi muskelspændingen overskrider bevægelsesgrænsen, hvilket så medføre overrivning. Ved denne form for overrivning ligger blødningen oftest overfladisk [29].

Behandlingen af sådanne muskelskader, skal være akut behandling med RICE-Metoden, hvilket skal begrænse blødningen og dæmpe smerterne. Da men på den måde hurtigere kan komme i gang med at dyrke sportsgrenen igen. Bliver skaden ikke akut behandlet, pumpes der blod ud i det skadet område, som så medfører en øget mængde af arvæv og hermed en forøgelse ar restitution.

Eksempler på inflammationsdæmpende medicin, de såkaldte NASID eller gigtpiller. Brufen er nok et af de bedst kendte, men der findes mange forskellige medicin der har den tilsvarende virkning.

Fenylbutazon ”OBA” Confortid Confortid Retard

27

Se bilag 2

28

Se bilag 2

29

Fra bogen Idrætsskader Idrætstræning.

Side 10

10

Indocid | Indometacin “DAK” | Cilinoril
Tolectin | Diclodan | Diclogea
Diclon | Difenet | Diklofenak “NM”
Modifenac | Voltaren | Voltaren Rapid
Voltaren Retard | Voster Retard | Todolac
Barcan | Arthrotec | Arthotec Forte
Brexidl | Felden | Pirkam
Pirom | Piroxicam ”NM” | Piroxigea
Tilcotil | Xefo | Mobic
Apain | Brufen | Brufen Retard
Ibumetin | Ibumetin Retard | Ibuprofen “NM”
Ibuprofen “UNP” | Ibureumin | Ipren
Solparflex | Alpoxen | Bonyl
Daprox | Daprox Entero | Miranax
Naprosyn | Naproxen “NM” | Naproxen-E “NM”
Ketoprofen “NM” | Orofen | Orofen Retard
Orudis | Flurofen Retard | Surgamyl

Hvordan imødekommer man idrætsskaden:

Man kan imødekomme idrætsskader ved hjælp af:

1 Opvarmning.

2 Udstrækning.

Opvarmning: Opvarmningen spiller en meget vigtig rolle, ved at forebygge idrætsskader. Det er derfor meget vigtigt at varme op før hver eneste træning eller konkurrence, for at smidig og blødgøre musklerne. Hvis musklerne er kolde og stive, når idrætsaktiviteten påbegyndes er der en stor risiko for bløddelsskader, såsom fibersprængninger og ledbåndsskader. Opvarmningen er også med til at forberede en både fysisk og psykisk til idrætsaktiviteten. Opvarmning efter de normale principper er unødvendige for børn i 12 års alderen. Den væsentligste effekt af opvarmning i denne aldersgruppe er at øge motivationen, hvilket kan gøres gennem legeprægede øvelser , som sagtens kan indeholde øvelser for udholdenhed og en anderledes påvirkning af muskler og led. Når man varmer op, stiger musklerne og kroppens temperatur. Muskelarbejdet ved for eksempel badminton

Side 11

11 kræver energi. Men ikke al energi går til selve muskelarbejdet. Det meste bruges til at varme musklerne op, hvorefter musklerne afgiver en del af varmen til hele kroppen. For at sikre at musklernes og kroppens temperatur stiger meget, skal man i opvarmningen arbejde med store muskelgrupper. Et ordentlig opvarmnings program bør vare ca. 20-30 minutter med en langsom start og efterfølgende stigende aktivitet. Grundopvarmningen bør vare 15-20 minutter og specialopvarmningen 10-20 minutter.

Et grundopvarmningsprogram bør indeholde følgende:

1. Der skal være flere forskellige former for løb, så man starter langsomt og får så varmen.

2. Bevægelighedstræning, der sigter man efter at bevæge større led, igennem alle retninger og udspænde større muskelgrupper.

3. Kredsløbsøvelser, som hovedsagelig består af løbe og hoppe øvelser.

4. bevægelsesmønstre, man skal lave nogle øvelser der ligner idrætsaktivitetens.

5. Udspænding, man skal bevare musklernes elasticitet/spændstighed.

1 Specialopvarmningen bør indeholde følgende:

1. Opvarmning med idrætsgrenen redskaber, for eksempel skyggebadminton med en ketsjer, med langsom stigende belastning og stigende sværhedsgrad

2. Træne flere og flere kamplignende situationer

3. Det er vigtigt at man venter med at træne de mest belastende øvelser til sidst, man venter altså med smash til sidst i specielopvarmningen.

2 Udstrækning:

Efter en hård træning bliver de mest anvendte muskelgrupper man har brugt forkortet. Dermed mindske bevægeligheden i området, større , ikke kun i de overbelastede muskler og scener, men også i leddene. Da deres normale bevægelsesmønster ændres. Der er også en øget risiko for at få fibersprængninger, da musklerne ikke vil være elastiske nok, ved hurtige bevægelser. udstrækning er derfor en almindelig del af ethvert nedvarmningsprogram. Udstrækningsøvelser kan også medvirke til, at udøvere bliver mere bevidst om sin egen krop og musklernes tilstand. Ved at tage hensyn til kroppens signaler om træthed, muskelømhed og smerte, kan man forebygge mange akutte overbelastningsskader. Ved opvarmning er udstrækningens formål at sikre leddene fri bevægelighed. Ved nedvarmning er udstrækningens formål at forebygge muskelforkortning.

Side 12

12

Strækøvelser skal undgås hos børn, indtil puberteten, da man kan risikere at udvikle overbevægelighed. Man kan dog godt lave nogle af øvelserne, så det bliver en naturlig del af træningen til senere hen, når de selv skal bruge dem.

Hvordan forbedre man badmintonspillerens spil:

For at opnå en større forbedring af en eller flere egenskaber, er det vigtigt at kroppen udsætte for en større belastning, end den er van til. Hvis en badmintonspiller ønsker en forbedring af han eller hendes kondition, skal de ilttrasporterende og iltforbrugende organer belastes mere. Dvs. mere end hvad den bliver til de daglige aktiviteter og træning. Man kan for eksempelvis løbetræne en gang om ugen, eller gå i styrkecenter. På den måde vil kroppe så gradvis tilpasse sig den nye, øgede belastning med bedre iltoptagelse. Hvis man så gør dette i en længere periode, vil kroppe så finde det naturligt at for eksempel løbe den ene gang ekstra og er kun en vedligeholdende effekt. Hvis man så atter vil øge konditionen må man for eksempel, så løbe en gang mere og ugen. En anden mulig hed er at træner i længere tid ad gangen, og træne med en højere intensitet. Det er meget vigtigt at træningen bliver tilpasset og planlagt efter spillerens træningstilstand og de fysiske krav.

Alt dette er for at opnå den optimale træningseffekt og undgå overbelastningsskader. Hver enkelt træningsøvelse kan påvirke kroppen på mange måder. For eksempel løbetræning, der bliver spillerens iltoptagende og iltforbrugende organer forbedret, på den måde at de bliver belastet og trænes. Men led, ledbånd, sener og bindevævet i musklerne belastes også til en vis grænse men det er ikke så meget. For at træne disse ting er det ikke nok bare at træne kondition, men også styrketræne de led og bindevæv der ikke belastes så meget.

Formel og funktionel træning: Der skelnes imellem to forskellige måder at træne på ”formel og funktionel træning”.

Formel træning tager den enkelte egenskab og kun træner den, det kunne for eksempel være kondition. Man træner den ved at bruge helt andre træningsformer for eksempel løb eller cykling som er den bedste måde for en badmintonspiller at træne konditionen, efter den formelle metode.

Formel træning er ikke en dårlig træning, men er ikke så god på de hurtige og tekniske bevægelser, som der nu engang er i badminton. En indirekte god effekt som denne form for træning er at den er grundlæggende for den Funktionelle træning.

Funktionel træning tager udgangspunkt i badmintonspillet som helhed. Hver af de enkelte badmintonøvelser er bygget op over et bevægelsesmønster, som indgår i en kamp eller almindelig

Side 13

13 træning. Disse bevægelsesmønstre ændres eller sammensættes, derefter på en ny måde, at de enkelte egenskaber øges i forhold til det almindelige badmintonspil. Et eksempel på en funktionel øvelse kunne være, at man er to der spiller halvbane single hvor de så prøver at presse hinanden med fladt spil hen over nettet. Funktionel træning er uundværlig i den fysiske del af en træning, heldigvis er det også den sjoveste form for træning.

Det er til gengæld svært at gennemskue hvilke der er formelle eller funktionelle, da man for eksempel kan gøre den formelle løbetræning mere funktionel, ved at lave intervaltræning med skiftevis 10 sekunders løb og 10 sekunders pause. Intervaltræning er også en rigtig god måde at forbedre spilleren på, da man simulere en badmintonkamp, med alle de små intervaller, samtidig trænes restitutionstiden.

Side 14

14

RICE:

RICE er en behandlings metode, som der er kendt hele verden over og mange benytter sig af den.

RICE er en forkortelse af følgende:

- Ro

- Ice (is)

- Compression (kompression)

- Elevation (løft)

Ro: Når der opstår en skade eller skader, skal man straks stoppe idrætsaktiviteten hvilket er meget vigtigt. Hvis man ikke gør dette, vil hjertet forsat pumpe blod rundt i kroppen, da kroppen stadig er i arbejde. Sker det at man forsætter idrætsaktiviteten kan blødningen blive større og restitutionstiden længere. De første 24-48 timer bør man holde det udsatte område i ro for at forhindre en eventuel forværring af skaden.

Ice: behandlingen ”Ice” har flere formål.

1) Kulden mindsker smerten der er opstået i forbindelse med uheldet.

2) Kulden får blodkarrene til at trække sig sammen, som gør at hævelsen blive begrænset.

Man bliver nød til at sikre sig at kulden trænger godt ned i det skadet væv for at det skal hjælpe. De bedste nedkølings elementer er:

Kølepose Koldt vand

Knuste isterninger frosne

ærter/ majs

Det vigtigste i hele denne proces er, at man undgår forfrysninger på skadesstedet. Forfrysninger kan kun ske ved at man enten har haft kølemidlet på for længe, eller at man har anbragt det direkte på huden. Der skal altid lægges en eller anden form for klæde imellem isen og huden. Der lægges is på i ca. 15-20 minutter af gangen hver time og helst så lang tid som muligt, der bør minimum behandles med is de første 3 timer, før behandlingen er effektiv.

Side 15

15

Compression: Der skal dernæst lægges fast forbinding men ikke for stramt, så det helt standser blodcirkulationen. Dette gør at der dannes et modtryk på det skadet område og standser blødninger i vævet. Så det bedste materiale ville være et elastikbind. Kuldebehandlingen og forbindingen er en god sammensætning, da man kan fastgøre isposen hvor der stadig er et stykke elastikbind imellem huden og isen. Man bør gå med forbindingen indtil at hævningen er faldt, dog må man ikke sove med forbindingen om natten da kredsløbet hæmmes.

Elevation: elevation stå for at man skal løfte det skadet område over hjertehøjde. Dette gør at der mindskes blod tilførsels til skadesområdet.

De første døgn:

Efter skaden er sket skal, man forsat anvende kuldebehandlingen på skadesområdet, hvis der stadig er smerte eller hævelse. Så smerten lindres og hævelsen mindskes. Det er en god ide at forsætte med compression og elevation, da det også er med til at hjælpe mod hævelse på det skadet område. Det er meget vigtigt at holde det skadet område i bevægelse, da muskelaktivitet fremmer blodets tilbageløb, hvilket medfører mindre hævelse og at helingsprocessen fremskyndes.

Side 16

16

Konklusion:

Jeg har i denne opgave set på hvordan en arbejdskravlanalyse er med til at hjælpe den individuelle idrætsudøver. Det har vist sig at lang de flest badmintonspiller for lagt en arbejdskravanalyse af enten deres tilknyttet idrætslæge eller fysioterapeut. Som i dette tilfælde er Per Aagård og Carsten Jensen fra Team Danmark. Jeg har også set på de mest almene skader i idræt som helhed, hvor det viser sig at der er mange almene skader, uanset hvilken idrætsgren man dyrker. Men den mest almene skade er muskelskader, der udgør ca. 30 % af alle idrætsskader. I fremtiden vil der komme flere og flere gode teorier om hvordan man kan forbedre eller udbedre idrætsskader, men lige nu er RICE-behandlingen den mest anvendte og bedste form for akutbehandling man har. En anden måde at forbygge skader i fremtiden er at være fysisk stærk og konditionen skal også være høj. En god ting til det fysiske er at, man træner lidt mere udover den almindelige træning og det ikke kun er kamptræning der gør at man bliver bedre på banen.

Side 17

17

Litteraturliste:

Bøger:

Forfatter: Lars Peterson og Per Renström

Titel: Idrætsskader, Idrætstræning

Udgivelses år: 1987

Udgave: 2. Oplag

Forfatter: Uffe Jørgensen og John Verner

Titel: Idrætsskader (lægens bord)

Udgivelses år: 1999

Udgave: 1 Udgave

Forfatter: Bo Ømosegård

Titel: Fysisk Træning

Udgivelses år: 1990

Udgave: 1 Udgave

Forfatter: Uffe Jørgensen og bill Rathje

Titel: Idræt uden skader

Udgivelses år: 1994

Andet materiale:

Noter fra teori i Idræt

Telefon samtaler med:

Per Aagård – Idrætslæge

Carsten Jensen – Fysioterapeut

Poul Lange - Idrætslæge

Side 18

18

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4