Et eksempel fra STX 3.g

Case: Løb | Løbecase i idræt B

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Idræt B 2 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find testen eller træningsprogrammet. Står der, hvordan der blev målt?

  2. 4 min

    Find resultaterne. Bliver de sammenlignet med normer eller med en måling fra før?

  3. 4 min

    Find diskussionen. Hvilke fejlkilder bliver nævnt, og hvad betyder de?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad målte du i din egen test, og hvad vil du gøre anderledes ved næste måling?

Skal du selv lave test eller træningsprojekt? Metoden står her: Træningsprojektet i idræt B

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Idræt B, 2 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder idræt giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til idræt.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Løbecase 19

Grethe (25 år, 172 cm høj, 52 kilo, fedtprocent 14, hvilepuls 40, max puls 205, blodtryk 120/80,
maksimal iltoptagelse 3,23 l O2/min, lodret tyngdepunktsløft 20 cm) går til atletik. Som barn og

teenager gik hun meget til sport – primært håndbold og badminton – men da hun startede med at arbejde i Søndre Bøvsinge Sparekasse, havde hun ikke længere tid til idræt. Efter et par år helt uden idræt, startede hun for tre år siden med at løbe for at få mere energi og overskud i sin travle hverdag, hvor hun er meget fokuseret på at gøre karriere. I hverdagen har hun ikke tid til at træne mere end 2-3 gange om ugen af 1½ times varighed, og hendes træning består primært af lange løbeture.

I atletikklubben har de fået øje på, at Grethe har talent, og selv om hun er bedst til at løbe langt

(+10.000 m), overtalte de hende til at stille op til DM på 1500 m distancen. Til DM gør hun det

rigtig godt og bliver udtaget til et internationalt stævne 4 måneder senere. Grethe vil gerne gøre det godt i sin debut på landsholdet, men har svært ved at øge træningsmængden på grund af sit job.

Spørgsmål.

Med udgangspunkt i en redegørelse for Grethes fysiologiske tilstand og af arbejdskravene på

1500 m distancen ønskes en vurdering af hvordan Grethe skal prioritere sin træning de næste fire måneder.

Ud fra Grethes fysiologiske tilstand er det tydeligt at hun er i god form. En af faktorerne for at man kan se at hun er i god form er fordi hendes hvilepuls ligger på 40, hvilket betyder at hun har en høj slagvolumen. Hun har en rigtig høj makspuls og kan derfor presse sig selv rigtig meget, og har en høj smertetærskel. Hun kan eksempelvis løbe længere inden hendes muskler begynder at syre, fordi hun træner regelmæssigt, og ”vænner” sig selv til det, og kan derfor gradvist presse sig selv mere og mere. Udfra det går vi ud fra at Grethe har et relativ højt kondital, og dette kan vi beregne ud fra formlen:

kondital=maks iltoptagelse/pr. min/kg. Krorps vægt*1000

Side 2

Vi sætter de tal ind vi allerede ved, og formlen kommer nu til at se sådan ud:

Kondital= 3,23/52*1000= 62,1 ml o /pr. min/kg. Krops vægt.

2

Grethe har altså et kondital på 62. Hun er 25 år og hvis man ser på en tabel mærket som ”normalbefolkning – kvinder” er et kondital over 57 for kvinder meget højt, men da hun er idrætsudøver på et professionelt plan, og har den kondi som hun har, er det ikke mærkeligt at det er så højt. Der står ”Topidrætsfolk i konditionskrævende idrætsgrene har som regel over 70. De allerhøjeste målt ligger i 90’erne”. [1]

Hun skal opnå en forholdsvis høj intensitet, da de distancer hun

skal løbe er ret lange. 1500 er middellangt, og +10.000 er langt. Hun skal helt sikkert prioritere

træning med høj intensitet for at opnå det højst mulige resultat til DM. Hun skal træne sin anaerobe kapacitet så hun kan løbe med en høj gennemsnitsfart, men også øve anerob effekt, så hun har mulighed for at sætte en spurt ind til sidst.

Forklar hvilken grundtræningsform, der er den vigtigste for Grethe, og forklar hvad der sker fysiologisk, når Grethe træner denne form for grundtræning. Kom herunder ind på, hvad

Grethe kan gøre (uden at øge træningsmængden) for at forberede sig bedst muligt til det internationale stævne.

Det at hun er så karrierebevidst går meget udover hendes træningstid. Idet hun ikke har mere tid er det vigtigt at hun sætter fokus på at træne sin anaerobe kapacitet og effekt, i stedet for bare at løbe en lang tur der svarer til de distancer hun konkurrencer i.

Den anaerobe kapacitet er en vigtig del på specielt de lange distancer, og for at øge den, skal hun løbe længere intervaller ved høj intensitet med tilsvarende passende pauser, dog skal hun passe på at mælkesyren i musklerne ikke når at forsvinde helt, for på lige netop denne måde træner hun så hun kan yde mere i længere tid, uden at få smerter i musklerne.

For at øge hendes anaerobe effekt, som kan bruges til en afsluttende spurt, eller en hurtig start, skal hun lave kortere intervaller med høj intensitet og korte pauser. Dette giver lige netop den kraft der skal bruges til at være eksplosiv både ved start og slut.

1

http://www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/konditalstabel_-_hvad_er_et_godt_kondital%3F/

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.