Eksempel på badminton case i Idræt B

Side 1

1

Muskelarbejde- og træning

a. Hvad dækker de to begreber (styrketræning og udholdenhedstræning)? I hvilke idrætter er muskelstyrke vigtigt?

Ved styrketræning øges musklernes evne til at udvikle kraft. Det sker ved at musklerne udsættes for belastninger, så evnen til at udvikle spænding forøges, og musklerne kan klare et større arbejde. Der er forskellige former for muskelstyrke, så dvs. at der også skelnes mellem forskellige former for styrketræning. Herunder er en af træningsformerne muskeludholdenhed. Muskeludholdenhed er musklernes evne til at gennemføre mange kontraktioner og dermed arbejde intensivt i lang tid.

Muskelstyrke er vigtigt i alle idrætter, men forskellen ligger i hvilken muskelgruppe, man har størst behov for i de forskellige idrætsgrene. Ser man på fx højdespring, er det primært benene der arbejder, og derfor er muskelstyrken i benene i centrum. Ser man derimod på fx tennis, er det primært musklerne i skulder og arm, som er i centrum, og derfor er muskelstyrken vigtig i disse.

b. Gør kort rede for muskelvævets opbygning og funktion.

I kroppen findes der tre forskellige muskeltyper: glat muskulatur, hjertermuskulatur og skeletmuskulatur (tværstribede muskulatur). Glat muskulatur findes blandt andet i kroppens indre organer, mens hjertemuskulatur kun findes i hjertet. I modsætning til glat muskulatur og hjertemuskulatur er skeletmuskulatur under viljens herredømme.

Skeletmuskulatur er påvirkeligt væv, træning over tid kan således fordoble eller tredoble en muskels størrelse – ligeledes kan længere pauser fra træningen, mindske en muskels størrelse med 20 %. En muskel bliver større ved, at de enkelte fibre bliver tykkere. Skeletmuskulatur består af et stort antal muskelfibre, som er lange tynde muskelceller. I de mange cellemembraner sidder trådformede proteinmolekyler, som kaldes for kollagene tråde. Omkring musklerne er der en bindevævshinde, muskelfascien. Den danner overgangen til knoglen via en sene, som sidder i hver ende STX 3.g muskler, og at der er mindst mulig gnidningsmodstand mellem dem. Skeletmuskulatur indeholder mange cellekerner og mitrokondrier. Skeletmuskulatur har et stort

Side 2

2 energibehov og har derfor brug for mange mitrokondrier til at lave ATP. Den enkelte muskel er opbygget af tusinde af små celler, muskelfibre som er opbygget af myofibriller (proteintråde). Myofibrillerne består af kontratile filamenter, som trækker sig sammen og dermed får muskelfiberen til at trække sig sammen, hvorved hele musklen trækker sig sammen.

Muskelkontraktionen styres af det perifere nervesystem, som består af de nerver der forbinder hjernen og rygmarven med muskler og kirtler. Mennesket bestemmer selv, hvornår musklerne skal trække sig sammen. En kontrolleret muskelkontraktion

er en proces der startes når nerveimpulsen/aktionspotentialet (elektrisk impuls, som

er en elektron vandring) affyres fra det centrale nervesystem og ankommer til musklen. Derefter spredes signalet hurtigt til hele muskelfiberen via specielle kanaler, som omringer hver myofibril. Når signalet når til muskelcellen, sker der en ændring i

                                                   2+
cellens membranpotentiale. Dette betyder, at der frigives Ca ioner fra

spændingsafhængige calcium kanaler placeret langs membranen i det

                                      2+
sarkoplasmatiske reticulum (SR). Frigivet Ca

fra SR strømmer ud i cytoplasmaet og

sætter sig på aktinfilamentet troponin. Når Ca^{2+} sætter sig på troponin, bliver

strukturen anderledes, der sker en konformationsændring i proteinet, hvormed bindingsstedet på tropomyosin bliver synligt. Hermed kan myosinhovedet binde sig til aktinfilamentet og kontraktionen begynder. Myosin og aktin er de proteiner, som går sammen og skaber bevægelsen. Når myosin er bundet til aktin, dannes der en tværbrocyklus, som genererer muskelkontraktionen. Myosinfilamentet er sammensat af en lang række myosinmolekyler, som hver består af to hoveder og en hale.

Hovederne stritter ud fra myosinfilamentet, og det er dem som kan binde til aktin og dermed udføre nikkebevægelsen. Myosinhovedet kan selv skaffe sin energi til nikkebevægelsen ved at spalte ATP. Myosinhovederne indeholder en ATPase funktion, som kan spalte ATP til ADP og P, hvor der så frigøres energi, som kan udnyttes til bevægelsen. Ved hver tværbrocyklus binder et myosinhoved og hydrolisere 1 molekyle ATP. Når aktin og myosin filamenterne glider forbi hinanden, sker der en kontraktion i sarkomeren. Når en kontraktion er gennemført, mister myosinhovedet sin kontakt med aktinfilamentet og musklen afslappes. Så længe der er ATP til stede vil denne proces gentage sig. Hvis der ikke er ATP til stede, kan myosinhovedet ikke slippe aktin, og musklen vil dermed blive stiv.

Side 3

3

c. Hvad er forskellen på røde og hvide muskelfibre?

Overordnet kan man inddele muskelfibertyperne i tre hovedgrupper, type 1, type IIa og type IIx. De tre typer besidder vidt forskellige egenskaber. De enkelte muskelfibre er forskellige både med hensyn til indholdet af kemiske stoffer og vævs mæssigt. Type

1 fibrene kaldes også for ST-fibre (slow twicht), de røde eller de udholdende muskelfibre. Type II-fibrene kaldes for FT-fibre (fast twicht), de hvide eller de eksplosive muskelfibre. Kroppens sammensætning af de to muskelfibre er forudbestemt fra vores gener.

Type II muskelfibrene er involveret i aktiviteter som afsæt og store kraftudviklinger.

De er hurtigere til at udvikle spænding, som er vigtigt i betydningen af præstationsevnen i mange idrætsgrene. Type II fibrene har en hurtig ATPase aktivitet i myosinhovederne, de kan trække sig hurtigt sammen og ved høj kraft. Da de er involveret i kortvarigt og eksplosivt arbejde, har de ikke så mange mitrokondrier som type 1, da de danner ATP via glykolysen og mælkesyreophobning. Dog har type IIa fibre flere mitrokondrier end type IIx fibre. I muskelfiberen er der forskel på størrelsen af S.R.-systemet. Det er stort og veludviklet hos type II muskelfibrene. Dette betyder at

frigivelsen og genoptagelsen af Ca^{2+} er stor og hurtig. Disse muskelfibre kan derfor

trække sig hurtigere sammen. Aktiviteten af ATPase er afgørende for at have en kortvarig tværbro cyklus, og dermed for hvor hurtigt musklen trækker sig sammen.

Type II muskelfibre skal være i stand til at lave store energiomsætninger i kort tid.

Type II fibrene har mange glykolytiske enzymer. Det betyder, at de er gode til at spalte glukose til laktat. Den anaerobe nedbrydning af glukose til laktat giver et mindre energiudbytte pr. gram glukose end respirationen, og den anaerobe nedbrydning er derfor aktiv, når der er behov for at udføre store energiomsætninger over kort tid, som fx sprint.

Type 1 fibrene har en langsom ATPase i myosinhovederne, hvilket gør at de trækker sig meget langsomt sammen og med lav kraft. Denne form for muskelfibre er involveret i langvarigt, aerobt arbejde og har derfor et stort antal mitrokondrier, der sikrer, at der er nok med ATP så de ikke bliver trætte. Type 1 muskelfibre har en stor evne til at lave respiration, fordi antallet af mitrokondrier er højt. Rundt om type 1 muskelfibrene sidder der kapillærer. Det fremmer tilførslen af ilt og næringsstoffer

Side 4

4

(glukose og fedt) og fjernelsen af affaldsstoffer som laktat. Yderligere indeholder fibrene en relativ stor mængde af proteinet myoglobin. Myoglobin kan binde ilt og fungerer derfor som et ekstra ilt depot til musklen. Koncentrationen af dette er højt i disse muskelfibre, og det giver dem deres røde farve.

d. Gør rede for forskellige metoder til muskelstyrketræning. Diskuter og vurder, hvilke styrketræningsformer der bedst vil hjælpe Erik med at opfylde sin målsætning?

Der er fire forskellige måder, man kan træne muskelstyrke på:

Muskeludholdenhed er musklernes evne til at lave mange kontraktioner og dermed arbejde intensivt i lang tid. Man arbejder ved lav belastning med mange gentagelser fx cirkeltræning. Træning af muskeludholdenhed betyder, at evnen til at tolerere ophobning af affaldsstoffer forøges, dvs. musklerne bliver bedre til at transportere mælkesyre væk fra musklerne.

Maksimal styrke er evnen til at løfte maksimalt tunge genstande, dvs. hvad man max. kan løfte en gang. Stor belastning få gentagelser. Man kan træne via pyramidetræning (først har man 80 % med lidt vægt og mange gentagelser, hvor man til sidst er ved 100 % stor vægt og en gentagelse). Efter en træningsperiode vil de hurtige fibre altid fylde forholdsvis mere. Derfor bliver der flere af de tværbroer, som kan udvikle størst kraft, nemlig de hvide fibres tværbroer, dvs. musklerne vokser og der tilføres flere hvide fibre.

Eksplosiv styrke er, størst mulig kraft på kortest muligt tid. Det gælder om at få flest mulige tværbroer mellem myosin og aktin tilkoblet hurtigst muligt. Det sker hvis nervesystemets stimulering stiger meget kraftigt når kontraktionen igangsættes.

Træningsformen er maksimal koncentrisk arbejde (langsomt excentrisk, hurtigt koncentrisk) Træningseffekten er hurtigere acceleration, ligeledes forbedring af den nervøse stimulation (signalet kommer hurtigere fra hjernen 🡪 musklerne).

Spændstighed er evnen til at udnytte og oplagre elastisk energi. Træningsformen erspringtræning. Ved træning forbedres nervesystemets stimulering af musklerne.

Musklernes, senernes og bindevævets evne til at ophobe energi forbedres derved. Det fører til kraftigere afsæt.

Maksimal styrke, fordi det øger tværsnitsarealet af musklerne. Ved at træne via pyramidetræning vil Erik få tilført flere hvide fibre, musklerne vokser!

Side 5

5

e. Hvilke øvrige former for træning vil du anbefale Erik, når han samtidig skal forbedre sin badmintonform (han spiller single mod en fast makker hver tirsdag aften)?

Konditionstræning da han skal dække et stort areal, når han spiller single. Max 02 optagelse. Den mængde 02 man max kan tilføre cellerne pr. min. Her ville han kunne benytte sig af intervaltræning (puls over 65 slag pr. min i ca. 20 min ). Indholdet af

hæmoglobin stiger. Hjertet vokser, slagvolumen stiger. Flere kapillærer = mere ilt ud.

Hvilepulsen bliver lavere. Det også er vigtigt at han forbedre sin teknik, så han lettere og hurtigere kan komme rundt på banen. Koordinationstræning og bevægeligheds træning.