Rapport om arbejdsfysiologi i badminton

Side 1

1

Arbejdsfysiologi i badminton

Formål: At lave en Arbejdskravs- og kapacitetsanalyse for en badmintonspiller, samt at analysere testresultater fra en selvudført fysisk test i badminton.

Rapportspørgsmål

A. Med udgangspunkt i bilag 1, skal du foretage en arbejdskravsanalyse af badminton og maratonløb (se bilag 2).

(Se side 4-5)

B. Diskuter ud fra din arbejdskravsanalyse hvilke fysiologiske parametre der er vigtige i badminton og hvorfor? Sammenlign badminton og maratonløb.

Der findes utroligt mange idrætsgrene, hvor de alle hver især indeholder forskelligt arbejde. Det vil også sige, at de hver især har forskellige fysiologiske krav. Man kan meget groft dele de forskellige sportsgrene op i aerobe sportsgrene, såsom landevejscykling og maratonløb, hvor respiration står for hovedleveringen af energien.

På den anden side er der de anaerobe sportsgrene, såsom vægtløft og 100 meter sprint, hvor størstedelen af energien kommer fra glykolysen og kreatinphosphat-spaltning. Formålet med de aerobe og anaerobe processer er at danne ATP.

Maratonløb er en lavintensitetssport. Det er et langt løb, som foregår over lang tid. Her er det altså de aerobe processor, som leverer energi til musklerne. Hvis man kigger på intensitetskurven i bilag 1, så er det også tydeligt at se, hvordan intensiteten kun stiger lige i starten af løbet, men derefter fortsætter i samme intensitetsniveau gennem hele løbet. Under løbet vil løberen komme igennem de tre faser, som er: Den indledende fase, den stationære fase og restitutionsfasen. Disse tre faser er en kombination af anaerobt og aerobt arbejde. I den indledende fase er det hovedsageligt anaerobt arbejde, hvor glykolysen og kreatinphosphat-spaltning leverer energien. Dette fortsætter i nogle minutter, hvorefter respirationen tager over. Også kaldt den

Side 2

2 stationære fase. Her optager kroppen det ilt, som er passende til arbejdsintensiteten.

Den stationære fase bliver løberen på indtil løbet er gennemført, hvor løberen så efterfølgende kommer i restitutionsfasen.

Der er nogle forskellige fysiologiske parametre, som en maratonløber er nødt til at have, for at kunne gennemføre sådan et løb. En god maratonløber har først og fremmest en helt bestemt sammensætning af muskelfibre, hvor musklerne hovedsageligt består af røde muskelfibre. De kaldes også ”de langsomme muskelfibre”.

I modsætning til de hvide muskelfibre(de hurtige), så har de et højt indhold af kapillærer og stærke mitokondrier. De mange kapillærer sørger for, at der er stor mulighed for levering af iltholdigt blod og de stærke mitokondrier sørger for, at denne ilt bliver omsat til ATP. De røde muskelfibre har en langsom energiomsætning, men har derimod stor udholdenhed, som gør dem ideelle til langdistanceløb med moderat eller lav intensitetsniveau.

Badminton derimod er ikke lige så sort/hvid, som maratonløb eller vægtløftning i

forhold til aerobe og anaerobe processer. Den kræver nemlig både, at man er stærk i det aerobe og anaerobe arbejde. I badminton arbejder man meget med forspænding og hurtige retningsskift. Dette kræver en god anaerob kapacitet og god anaerob effekt.

Samtidig kræver det også et godt kondital, da spillet kan vare i lang tid.

I en badmintonkamp vil en badmintonspiller først og fremmest arbejde med forspænding. Denne forspænding resultere i, at det er muligt for spilleren at lave hurtige bevægelser til den ene eller den anden side eller frem og tilbage. Under en singlekamp ligger det naturligt for spilleren at søge mod midten ved hver bold, hvor der vil være forspændig før hvert skud. Placeringen i midten giver mulighed for at nå bolde i forskellige retninger. Spilleren bevæger sig med let bøjede knæ, som gør det muligt at bevæge sig hurtigt rundt på banen. Afhængig om spilleren spiller en offensiv eller defensiv bold, vil spilleren enten være fremme på banen klar til at afslutte pointet efter fx en smash, eller være trukket lidt tilbage på banen klar til at returnere en smash fra

Side 3

3 modstanderen.

C. Analyser resultaterne fra T testen (Bilag 3) og vurder hvor god denne test er til at afspejle den fysiske præstationsevne i badminton (validitet). Diskuter herudfra hvordan en valid kapacitetsanalyse kan se ud for en badmintonspiller.

Først og fremmest er det vigtigt at huske på, at størstedelen af disse testpersoner ikke er vant til at bevæge sig på en badmintonbane. Dette kan skabe en hvis form for invaliditet for testen.

Udover det, så er testen rigtig god til at danne et overblik over den anaerobe effekt og kapacitet hos en gruppe mennesker. Den anaerobe effekt giver os et indblik i, hvor meget energi en person kan udøve pr. tidsenhed. Her der tale om de helt korte tidsperioder, som går op til omkring 30 sekunder. Det er altså ideelt for en badmintonspiller at have en god anaerob effekt ved de helt korte og intensive bolde, hvor der kun bliver slået 5-6 gange. Men hvis man ser det i det store billede, så vil den anaerobe kapacitet nok umiddelbart have mere betydning for en badmintonspiller, da man her ser på den samlede mængde energi man kan producere i alt over en kort tidsperiode. Det er altså meget relevant for en badmintonspiller at kunne producere så meget energi som overhovedet muligt gennem hver point. Jo større anaerob effekt, jo mere intensivt kan man arbejde mellem hvert point.

D. Kom med konkrete forslag til træningsøvelser der er relevante for at udvikle den fysiske kapacitet hos en badmintonspiller. (Brug evt. bilag 4)

Eftersom at anaerob kapacitet og effekt har stor betydning i badminton, så er det selvfølgelig også vigtigt at træne den. Det kan gøres ved forskellige intensive tests og øvelser. Man kunne fx sagtens lave en test lig den, som testpersonerne har lavet for at teste deres kapacitet og effekt. Men for at forbedre kapacitet og effekt yderligere kunne man lave forskellige styrkerelaterede øvelser(anaerobt arbejde). Det kunne fx være forskellige Crossfitness-øvelser: Forskellige løft, spurt med slæde mm. Derudover

Side 4

4 ville intensive spurter også gøre gavn. De forskellige Crossfitness-øvelser ville styrke de nervefysiologiske forbindelser til musklerne samt øge muskelkraften generelt. Målet med denne form for styrketræning er altså ikke at gøre musklen større, men mere effektiv.

Bilag 1. Intensiteter i forskellige idrætsdiscipliner (fra Aerob præstationsevne, DIF, 2007, s. 17).

Bilag 2. Arbejdskravsanalyse (fra: Kroppen i fokus, s. 94)

Udfyld skemaet for maratonløb og badminton med tallene fra 1-5. Hvor 5 er meget vigtigt for sporten og 1 er meget lidt vigtigt for sporten.

Maratonløb Badminton

Dynamisk muskelstyrke | 4 | 5
Statisk muskelstyrke | 2 | 4
Anaerob hurtighed (anaerob | 1 | 5

effekt)

Anaerob udholdenhed (anaerob | 1 | 4

kapacitet)

Side 5

5

Bilag 3. Resultater fra T testen effekt (1x) kapacitet (10x)

Alberte Fynbo | Larsen

Amalie Lenius Nielsen 12,8

Caroline | Hjerrild | 10,75 | 2 min 45 sek
Christina Løth | Andersen | 11,31 | 2 min 17 sek

Dines Kragh | Hansen | 10,72 | 2min 22 sek

Ea | Schmidt | 10,78 | 2 min 26 sek

Emil Ishøj | Sørensen
Emil | Krogh

Emilie Basse | Brønd | 12,72 | 2 min 50 sek

Frederik Hedensted Madsen 10,66 2 min 9 sek

Ida Ejdal PEDERSEN 12,34 2 m 52 sek.

Jacob Linnet | Borch | 11,01 | 2min 36 sek

Karen Krogh | Lund | 11,31 | 2 min 25 sek

Kristian Bang Eisner 9,25 2min 4 sek

Lasse Lund | Jensen

Lasse Stenkjær | Pedersen | 10,36 | 2min 30 sek

Mads Petersen Jørgensen 10,1 2 min 16 sek

Maria Suvarna Pedersen 11,25 tog 5 pga. knæskade, 1 m 53 sek.

Kondition (aerob effekt) - | 5 | 3

kredsløbskonditionen

Udholdenhed (aerob kapacitet) - | 5 | 3

stofskiftekonditionen

Bevægelighed/smidighed 2 5

Spændstighed | 1 | 5
Koordinationsevne | 2 | 5
Koncentrationsevne | 5 | 5

Side 6

6

Nanna Overbeck | Petersen | 10,95 | 2min 43 sek

Nanna Sewerin Daugaard 11,28 2min 07 sek hofte (rørte ikke kegler)

Nicolaj Andersen 9,59 1 min 59 sek

Peter Juhl | Fischer | 10,73 | 2min 16 sek

Rasmus Aslak Sørensen 10,91 2 min 20 sek

Signe Mylund Pedersen 12,35 2 m 56 sek

Sofie Poder-Christensen 11,38 2 min 40 s

Thomas Damgaard | Hansen | 10,16 | 2min 37 sek

Xenia Monin Sommer 10,47 2 m 29 sek.

Thomas 10,69 2 min 36 sek

Hurtigste tid piger = 10.47 s

Hurtigste tid piger = 2 min 17 s

Hurtigste tid drenge = 9.59 s
Hurtigste tid drenge = 1 min 59 s

Bilag 4 (Fra: Idræt B,

Systime, s. 242)