Et eksempel fra STX 3.g
Rapport i Idræt om dansk idrætskultur
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find testen eller træningsprogrammet. Står der, hvordan der blev målt?
- 4 min
Find resultaterne. Bliver de sammenlignet med normer eller med en måling fra før?
- 4 min
Find diskussionen. Hvilke fejlkilder bliver nævnt, og hvad betyder de?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad målte du i din egen test, og hvad vil du gøre anderledes ved næste måling?
Skal du selv lave test eller træningsprojekt? Metoden står her: Træningsprojektet i idræt B
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Idræt B, 5 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder idræt giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til idræt.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Idrætsrapport om Dansk Idrætskultur
1
DANSK IDRÆTSKULTUR
1. Redegør for de to forskellige idrætskulturer Sofie og hendes mormor befinder sig i. Kom ind på hvordan idrætten overordnet set er organiseret i Danmark, samt hvilke typer af idrætstilbud Sofie og hendes mormor benytter sig af
Der findes seks forskellige idrætskulturer:
1. Fitness/motion
2. Foreningsidræt
3. Ekstremidræt
4. Friluftsliv
5. Idræt som subkultur
6. Eliteidræt
Sofie dyrker fitness (1) og friluftliv (4), i form af cykling, hvilket er typisk for en 17-årig i det senmoderne samfund. På figuren nedenunder, ses Stat – Marked – Privat, og hvor fitness og friluftsliv ligger i forhold til. Fitness ligger mellem marked – privat, men tættest på marked fordi fitnesscentre er privatejet og derfor en form for ”produkt” den private person betaler for at bruge hver måned. Fitness
er dog også privat, da man kan være fleksibel mht. tid og man kan selv bestemme hvad/hvordan man
vil træne. Sofies cykelrute i hareskoven går ind under friluftsliv, der ligger mellem stat – privat. Det er mest privat, da man selv bestemmer hvor, hvornår og hvilken form for motion man vil dyrke i naturen.
Da Sofies cykelrute er ”specielt lavet” og finansieret af Hareskov kommune, ligger friluftsliv også ved stat.
Foreningsidræt Friluftsliv
Stat Privat
Marked
Fitness/motion
Side 2
Idrætsrapport om Dansk Idrætskultur
2
Grethe dyrker gymnastik, der er en foreningsidræt (2). Foreningsidræt ligger imellem stat – privat, da staten (kommunerne) giver dispensation til foreningerne og privat fordi der er frivillige trænere, og man træner selv frivilligt. Grethe er både udøver, hjælper og træner i gymnastik- og skytteforening i Gerlev.
- Dansk gymnastik- og idrætsforeningers (DGI) formål er, at folket skal have det sjovt, have et fællesskab og have tilpas udfordring. DGI’s fokus er på breddeidræt, og Gerlevs gymnastik- og skytteforening går ind under DGI. DGI har omkring 1,3 mio. Medlemmer.
- Danmarks Idræts Forbund (DIF) fokuserer både på elite- og breddeidræt, men særligt elite. De er ansvarlige for deltagelsen til Danmarksmesterskaberne og OL. DIF har omkring 1,6 mio.
Medlemmer.
- Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) er en idrætsorganisation, der prøver at skabe interesse gennem arbejdspladserne. DFIF har omkring 320.000 medlemmer.
- Derudover er der Team Danmark, der er en organisation for eliteidræt. Team Danmark får støtte fra DIF.
Generelt har DGI og DIF meget tilfælles, bl.a. sundhed, fællesskab, klubber, bredde/elite og begge
støttes af staten. De fleste klubber og danskere er medlem af begge idrætsorganisationer, og modtager støtte fra begge. Figuren viser hvordan danskerne var medlemmer af idrætsorganisationerne i 2004.
Dette giver en indblik af, at over 39% af danskerne er medlem af begge. Dog har DGI og DIF ikke altid været så ens, for da de kom frem var der tydeligt klasseforskelle. DGI var til bønderne og DIF var til folket i byerne. I dag arbejder de godt sammen, og har bl.a. lavet fællesprojektet ”Foreningsfitness” i
2008.
Side 3
Idrætsrapport om Dansk Idrætskultur
3
2. Analyser hvilke årsager der er til at mormoren sætter så høj pris på foreningslivet. Kom herunder ind på den historiske baggrund der ligger til grund for gymnastik og skytteforeningerne, samt hvilke værdier der ligger i det danske foreningsliv
Under andelsbevægelsen blev der dannet skytteforeningerne (ca. 1861), for folket på landet kunne lære at skyde tyskere. Det var typisk unge mænd, der mødtes i det lokale forsamlingshus hvor de skød om sommeren og dyrkede de gymnastik om vinteren. Formen for gymnastisk var svensk gymnastik, der blev opfundet af Pehr Henrik Ling og havde til formål at få en sund krop. Den svenske gymnastik blev udbredt gennem undervisning på højskoler, hvor karlene derefter tog hjem og viste gymnastikken i deres eget forsamlingshus. Idrætsorganisationen DGI var udspringer fra De Danske Skytteforeninger.
Udviklingen fra industrialiseringen til det senmoderne samfund ændrede danskernes idrætsvaner, da folket flyttede til byerne, og fik fabriksarbejde i stedet for fysisk hårdt arbejde. Folket i byen fik derfor ikke noget motion, og de mere individuelle idrætsformer kom i brug. I 1896 blev DIF stiftet. Før havde det været tysk gymnastisk man dyrkede i byen, men arbejderne havde svært ved at nå at dyrke motion med de lange arbejdstider. I.P Müller, der var sundhedsapostel, måtte ty til andre metoder for at fange byboerne. Derfor startede han et radioprogram, hvorfra han kunne nå ud i stuerne til by folket.
Igennem DIF blev konkurrence genet ”dannet”, og sporten begyndte at blive mere seriøs.
Grethe sætter meget pris på foreningslivet, da det altid har været en del af hendes liv, og derfor en del af hendes identitet. Hun har mange sociale kontakter i foreningen, og da det er en lille by, går jeg ud fra, at alle kender alle. Det er et fælles mødested, med mange gode minder – fx mødte hun sin mand der. Alle disse ting er værdier for Grethe. Foreningerne var med til at skabe en ny samfundsstruktur, hvor foreningen blev til et kulturbærende mødested, med et nyt fællesskab. Foreningslivet er en del af Grethe, og der er for hende intet skel mellem arbejde og fritid.
3. Analyser hvilke årsager der er til Sofies valg af idræts- og motionsformer.
Sofie går i gymnasiet, og hun har derfor valgt to idrætskulturer, hvor hun selv kan disponere sin tid.
Hun har en travl hverdag, og har derfor brug for fleksible sportsaktiviteter, der ikke behøver planlægning. Sofie løbetræner, cykler og træner i fitnesscenteret, og fremstår derfor som en, der går meget op i at træne sin krop og leve sundt. Ved løbetræning træner hun kondition, ved cykling træner også sin kondition, da mountainbike tit er intervaltræning, og i fitness kan hun styrketræne. Hun får derfor trænet alle muskelgrupper i kroppen, samtidig med, at være i god form.
Side 4
Idrætsrapport om Dansk Idrætskultur
4
Dog er hendes cykling ikke så fleksibel som fitness, da hun laver en aftale med hendes veninder. På den måde er hun sikret, at hun kommer af sted og ikke bare dovner den af, da den anden er afhængig af hende. En ulempe ved fitness er, at man skal have høj selvdisciplin, ellers kan det være svært at komme af sted.
4. Diskuter med udgangspunkt i pensum, hvilke idrætspolitiske tiltag der kan tages, for både at tilgodese Sofies og mormor Grethes ønsker om idræt og motion. Inddrag desuden den vedlagte artikel.
Ud fra artiklen ”Teenagere dropper idrætten” (Ritzaus Bureau) står det klart, at foreningerne er under hård konkurrence med de nye livsændringer teenageren går i møde, så som gymnasiefester, nye venner og kærester. Det store pres fra skolen med lektier og karakterer er også en konkurrent, og da det ikke er alle elitespillere, der bliver professionelle, er skolen et nemt valg, hvor fremtiden er sikret med en uddannelse. Resultatet er, at foreningsmedlemstallet falder fra 92% til 60% i teenageårene, og de unge i stedet vælger et fitnessmedlemskab. Idrætsforsker Maja Pilgaard mener, at løsningen på problemet er en mere løst struktureret træning. Der skal altså mindre pres fra klubbernes side og mindre træning.
Et godt alternativ til at vælge foreningerne, og samtidig træne fleksibelt og ikke på elite plan er, at starte sit eget hold. Jeg har en vennegruppe på ca. 15 drenge mellem 18-20 år, der har startet deres eget hold i KB (Københavns Boldklub). De planlægger selv træningsdagene, er med i en række og bærer ikke nag, hvis man ikke lige når til træning pga. en skoleopgave. Før var de splittet i 4 forskellige klubber, men er nu samlet i et fælleskab, hvor de både kan være venner og holdkammerater på samme tid.
I forhold til idræt er der tre offentlige sektorer inde for staten:
- Lovgivende (folketinget), der også dækker over kommuner
- Økonomiske sponsorer: tips- og lotto, DIF, DGI, DFIF og kommuners direkte og indirekte støtte.
- Udbyder af idræt, såsom undervisning, folkeoplysning og sundhed.
Idræt er ikke normalt et politisk område, og de forskellige partier dyrker ikke forskellige idrætspolitik.
Dog er der kommet mere fokus på idrætten de seneste år, da der er kommet et behov for love inde for idrætten, fx om Team Danmark og Tips- og lottoloven, da der er mange penge involveret. Organiseret idræt har monopol på økonomisk støtte, og belægget for det er, at ved idræt opnås både sundhed, integration, demokrati og at Danmark kan profilere sig til store events som EM, VM og OL.
Side 5
Idrætsrapport om Dansk Idrætskultur
5
For at tilgodese Sofies behov: Uorganiseret idræt, som cykling, og tilgodese Grethes behov: Organiseret idræt, som gymnastik, er det vigtigt at kommunen har en klar politik, for at undgå, at uorganiseret idræt bliver snydt for ressourcer. I artiklen ” Teenagere dropper idrætten” står der, at ca. 60% af de unge, der stopper i foreningerne, starter i fitness eller som løbere. Da procentdelen er så høj, kan det diskuteres hvorvidt det er fair, at fitnesscentrene ikke får økonomisk støtte? Fitnesscentrer bliver mere og mere populær, så hvorfor ikke støtte folket, når de gerne vil dyrke motion?
Dilemmaet staten står i, hvis de skal give støtte til fitnesscentrene er, at de har brug for en form for garanti: Bruger medlemmerne deres fitnesscenter? Tør de overvægtige bevæge sig ned i Fitness World, når de har reklamer og billeder hængende overalt at slanke, veltrænede, smukke unge mennesker? Taber medlemmerne sig, eller udvikler de skader i stedet?
Staten er interesseret i, at hjælpe danskerne i den rigtige retning, når det drejer sig om sundhed. De er opmærksomme på alle risicis ved overvægt, og ved hvor mange sygdomme overvægt har skyld i
(hjertekarsygdomme, diabetes II mm.), og vil derfor gerne forebygge sygdommene, og dermed undgå dyre hospitalsregninger. Men hvordan får staten denne garanti?
Og hvis fitnesscentrene bliver statsstøttede, hvad kan vi som medlem, så forvente bliver
bedre/anderledes? Bedre træningsfaciliteter? Flere centre? Flere trænere? Billigere medlemspris?
Eller tager ejerene pengene ned i egen lomme? Hvis det bliver billigere, at træne i fitness, vil det tiltrække flere unge og lave socialklasser, der statistisk set, ofte er overvægtige. På den måde vil flere danskere træne, og på den måde opnå et sundere Danmark.
Men er et sundere Danmark med individualisme vigtigere end et Danmark, bygget op af kulturhistoriske foreninger, der skaber glæde og fællesskab? Hvis alle begynder at dyrke individuelt sport, pga. en travl hverdag, er det så et tegn på, at vi er for stressede? Stress er et stort problem i det senmoderne samfund, og er sundhedsmæssigt skadeligt. Så måske burde vi sætte mere pris på foreningerne; på holdsporten; på fælleskabet.
Vores samfund har udviklet sig til, at vi både har brug for foreningsidræt og fitnesscentre. Hvis foreningerne tager mere hensyn til teenagers travle hverdag, og staten giver støtte til fitnesscentre, der kan ansætte flere trænere, vil det måske skabe en garanti for, at medlemmerne får trænet og tabt sig, og det vil skabe en god balance mellem begge idrætskulturer.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.