Danskernes idrætsvaner og idrættens organisering

Side 1

Idræt B – idrætsvaner og organisering

Danskernes idrætsvaner

Historisk set kan en væsentlig del af sportens frembrud og ændring af danskernes idrætsvaner fra den folkelige gymnastik til den mere konkurrenceprægede sport tilskrives industrialiseringen.

Nogle af de centrale punkter angående ændringer i danskernes idrætsvaner fra 1960erne til

1990érne er:

Prøv at begrunde nogle af ovenstående punkter ud fra samfundets generelle udviklingstendenser i den samme periode. (Mulige stikord: Arbejdsmarkedet, idrætstilbud, påvirkning fra udlandet, professionalisering, mediernes indflydelse, ligestilling, motionsbølgen,

Idrættens organisering

Følgende model kan anvendes for i hvilket regi idrætten kan organiseres:

Hvordan kan politik få indflydelse på den måde vi dyrker idræt på?

Regeringen støtter direkte eliteidrætten gennem Kulturministeriet.

Kommunerne støtter lokalforeningerne med støtte.

Støtter Dansk Tipstjeneste med fordele (monopol)

Side 2

Vurder de politiske partiers holdning til i hvilke(n) sektor disse 4 sektorer de foretrækker at idrætten skal foregå.

Socialdemokratiet: De er for idrætten i den offentlige sektor.

Socialistisk Folkeparti: Den offentlige sektor, imod elite idræt.

Det konservative folkeparti: Den frivillige og uformelle sektor.

Venstre: Den frivillige og kommercielle sektor.

Fremskridtspartiet: Den frivillige og uformelle sektor.

Tænker økonomisk.

Hvordan påvirkes hhv. den organiserede og den uorganiserede idræt hhv. i en højreorienteret og venstreorienteret regering?

En venstreorienteret regering vil fremme bredden.

Organiseret idræt: Hvis der er en leder og det er under en forening/forbund.

Uorganiseret: Løbe en tur, spille bold i parken.

Fremme den uorganiserede idræt: Stille boldarealer til rådighed, lave cykelstier osv.

Hvordan påvirkes hhv. bredde- og eliteidrætten hhv. i en højreorienteret og venstreorienteret regering?

Hvordan påvirkes den kommercielle idræt hhv. i en højreorienteret og venstreorienteret regering?

Prøv at placer hhv. DGI og DIF i figur 1

- hvordan påvirkes disse organisationer politisk?

DGI kan placeres omkring den frivillige sektor, men den er også offentlig.

DIF bygger også på den frivillige sektor, kommercielle og offentlige sektor.

kilde: Idræt, motion og hverdagsliv – i tal og tale – Laila Ottesen og Bjarne Ibsen – www.ifi.ku.dk - Aug. 1999

Side 3

Hvordan kan det forklares at idrættens organisationsmønster har bredt sig ud og samtidig bevæget sig i retningen mod den uformelle sektor?

Folk har ikke tid til at gå til frivillig idræt, så de vælger den uformelle sektor.

Urbaniseringen spiller meget ind.

I hvilken retning tror I at idrættens organisationsmønster har bevæget sig siden 1990?

Den enkelte har ikke meget at sige, ledelsen styrer tingene.

Folk går ikke meget op i hvilken organisation de er medlem af.

I hvilken retning tror I at idrættens organisationsmønster vil bevæge sig i den nærmeste fremtid?

- Vurder i denne forbindelse hvilken betydning idrætsorganisationerne DIF, DGI og DFIF vil have i fremtiden

God fornøjelse

Morten Rasmussen