Fodbold som træningsform | Rapport

Side 1

Fodbold som træningsform

1

Fodbold som træningsform

1) Gør rede for de forskellige energisystemer kroppen bruger til at gendanne ATP

Der findes to processer i kroppen, der kan danne ATP:

- Anaerobe processer, der spalter kulhydrat

Eks:

Glykogen 🡪 laktat + 2*ATP

Her dannes der 2 ATP (2* Adenosin tri phosfat) og laktat. Dette kaldes glykolyse. Dette er

derfor en anaerob laktacid proces.

- Aerobe processer, der forbrænder kulhydrat og fedt

Eks:

Glukose + O 🡪 CO + H O + Adenosin + 3*phosfat

2 2 2

Her dannes der ATP (Adenosin tri phosfat). Der bruges ilt (O

2

). Dette er derfor en aerob alaktacid proces.

ATP er den eneste energi muskler kan bruge, og det kan sammenlignes lidt med benzin til en bil – for uden ATP fungerer vores krop ikke. 1 ATP varer kun imellem 4-8 sekunder, så derfor skal de genopbygges hele tiden. Men der skal også nærringsstoffer til at danne ATP, de nærringsstoffet er mest kulhydrat og fedtstoffer, og få proteiner.

Her er der et eksempel på hvordan kroppen spalter ADP til ATP, hvor ATP altså genopbygges:

Adenosin + phosfat + phosfat + creationphosfat

Spaltning

Adenosin + phosfat + phosfat + phosfat + creatin =
ATP + creatin

Side 2

Fodbold som træningsform

2

Creatin er et energidepot vi på forhånd har lagret i kroppen. Creatin bruges til spaltning (som set ovenover), og dette kaldes også for ”hjælpemotoren”. Hjælpemotoren hjælper kroppen med at komme i gang med dannelsen af ATP (7-10 sek), fx ved en pludselig spurt til bussen, så er det kun spaltningsmotoren der bruges. Dette er en anaerob proces.

Men hvis nu du ikke nåede bussen, og i stedet beslutter at løbe hjem, vil du begynde at kunne mærke mælkesyren, da det er et affaldsstoffet fra glykolysen. Dette er en anaerob laktacid proces, hvilket der er et eksempel på, på 1 side. Men samtidig med, de anerobe processer er i gang, vil de aerobe processer begynde at tage over, de vil dog aldrig overtage 100%. Du vil nok også finde det mere behageligt, at løbe efter lidt tid, da musklerne er kommet ordenligt i gang, og det er blevet nemmere at danne ATP.

Spaltningsmotoren laver altså kun 2 ATP, hvilket altså gør dette til en hård/svær måde at

danne ATP på. Den lettere måde er derfor forbrændingsmotoren, hvor der bliver dannet mere ATP. Forbrændingsmotoren fungerer ved at forbrænde enten sukker (38 ATP) eller fedt

(>129 ATP). Denne energi frigøres ved en aerob proces, så den afhænger altså er ilttilførselen.

Derfor tager det længere tid for denne motor ”at komme i gang”, da det tager lidt tid inden kredsløbet kommer op på en tilpas minutvolume. Dette er derfor en respirationsproces.

Den repiratoriske kvotient (R-værdien) er forholdet mellem udåndet CO og optaget O. Den

2 2 bruges til, at finde forskellen mellem sukker- og fedtforbrænding. Ved sukkerforbrænding er

den 1= (6 CO /6 O) (altså er der ligemeget), og ved fedt forbrænding er den 0,7 = (18 CO /26

2 2 2

O). Så hvis R-værdien ligger tæt på 1, er der overvejende forbrændt sukker, og ligeledes med

2 fedt hvis den er omkring 0,7. Er R-værdien 0,85 er der forbrændt halvt af hvert. R-værdien hos en trænet person er lavere end hos en utrænet.

Figur 5.5 viser hvordan et fysisk arbejde bliver dækket ind energimæssigt. Dette arbejde er submaksimalt, hvilket betyder, at kroppen kan tilføre tilstrækkeligt ilt. Som der ses på figuren, dækkes det første energibehov ind med ATP og CrP, hvilket jeg har forklaret længere oppe

(med løbeturen til bussen). De suppleres derefter af glykolysen og myoglobinet, og alle disse processer kaldes overordnet for iltdeficit. På steady state er kredsløbet kommet ordenligt i gang (”Øget O -optagelse” 🡪”Tilstrækkelig iltoptagelse”), og den aerobe respirationsproces er

2 nu i gang. Den sidste fase er iltgæld. I den fase bliver energidepoterne, der blev brugt i den anaerobe fase i starten, altså en form for ”tilbagebetaling”.

Side 3

Fodbold som træningsform

3

2) Gør rede for kredsløbets opbygning, samt begreberne maksimal iltoptagelse og kondital

Der er to kredsløb inden for denne kategori: Det lille kredsløb (lungerne) og det store kredsløb.

Det iltrige blod kommer fra lungerne, og ind til venstre forkammer, og videre til venstre hjertekammer, hvorefter det bliver pumpet ud i hovedpulsåren (aorta). Ilten i blodet ”bindes fast” af hæmoglobin. Ud fra hovedpulsåren, flyder blodet videre ud i arterierne, og der kommer både blod til lever, tarm, nyrer, muskler, knogler, hud og hovedet. Arterierne deler sig ud til mindre blodårer, der kaldes arterioler, og kommer til sidst i de helt små kapillærer. I kapillærerne er der små cellevægge, der hedder alveoler, og i dem sker processen diffusion.

Diffusion er hvor O går ind og CO går ud, forstået på den måde at blodet afgiver O og

2 2 2 optager CO (kuldioxid). CO er altså produktet af respiration.

2 2

Kredsløbet er nu halvvejs igennem. Og det nu CO

2 indholdene blod fortsætter nu op gennem venolerne, og videre til venerne, videre til højre forkammer, videre til højre hjertekammer og til slut tilbage i lungerne igen. Og her sker det omvendte, af hvad der skete i kapillærerne: For her afgiver blodet sit CO

2 2.

og optager O

Og sådan går kredsløbet i gang igen.

Når en person er i god form, får man flere kapillærer. Dette skyldes at blodet skal hurtigere ud til flere muskler end normalt. Ved intervaltræning trænes hjerte og kredsløb, da det hele tiden skal ændre hastigheden på slagvolumen.

Pulsen måles i slag/minut. Den laveste hvilepuls er 60 slag/min og maksimum pulsen er 200
slag/min. Maksimumpulsen kan regnes på 220-alder.

Slagvolume er hvor en stor mængde blod, der bliver pumpet ud af hjertet. Det måles i ml.

Blod/slag.
Minutvolume måles ml. Blod/min. Det regnes ud ved at gange puls * slagvolume.

Definitionen for kondition er evnen til at optage, transportere og udnytte ilt. Konditionstallet

regnes ved at sige: ml O / kg legemsvægt / min.

2

Et lavt kondital er det bedste. Legemsvægten har en stor indflydelse, da en overvægtig person

Side 4

Fodbold som træningsform

4 har sværere ved at få et højt kondital, da der er flere kg hvor den frigjorte energi skal flytte rundt på.

3) Gør rede for, hvilke krav en fodboldkamp stiller til kroppens ydeevne afhængigt af, hvor man spiller på banen. Inddrag en eller flere af de vedlagte figurer

En normal 11 mands fodboldbane er typisk er mellem 91-120 m lang og 45-91 m bred. Der findes mange forskellige taktikker, opstillinger og pladser. En af de mest kendte opstillinger er

4-4-2 formationen. Her er der altså 1 målmand, 4 forsvarsspillere (2 midt + 2 back), 4
midtbanespillere (2 midt (evt. 1 offensiv og en deffensiv) + 2 kanter) og 2 angrebsspillere.

Den generelle træningsform i fodbold er intervaltræning. Dette skyldes, at alle ikke er i løb hele tiden (specielt ikke målmanden). Men ligeså snart en spiller enten skal spille, drible, modtage eller nå bolden, er spilleren i løb. Dette giver en rigtig effektiv træning. Fodbold kræver, at man er i god form, også fysisk. Det er en meget fysisk sport, hvor der skubbes og tackles, derfor er det en vigtigt, at man ikke kun kan løbe langt. Den bedste måde at træne ved siden af sin fodboldtræning, er intervalløbstræning og styrketræning.

Som sagt er opstillingerne i fodbold meget forskellige, så dette gælder måske ikke for alt. Men set fra figuren ovenover, kan man se: Målmandspilleren løber mindst, efterfulgt af midterforsvarspillerne, derefter angrebspillerne, derefter backerne og i toppen midtbanespillerne. Man kan ikke være midtbanespiller uden et lavt kondital, for det er en vigtig plads, så man skal være i god form. Stregerne viser hvor meget variation de forskellige pladser har, og her er det backerne der har den største. Dette skyldes, at man som back både skal komme med op på banen, med ned igen, presse angrebsspillerne, spille bolden, tage indkast osv. Den laveste variation er igen målmanden, hvilket skyldes, at en målmand for det

meste står stille, sparker/kaster bolden ud og hopper efter bolden.

Men alle fodboldkampe er forskellige. Hvis man spiller mod et dårligt hold, spiller man typisk meget offensivt, hvilket medfører at forsvaret ikke laver så meget. Og omvendt spiller man defensivt, hvis man spiller mod et godt hold, hvilket medfører at angrebsspillerne ikke laver så meget.

Side 5

Fodbold som træningsform

5

4) Vurder ud fra figur 3 hvilken form for træning, der giver den største effekt på kredsløbet

Figurerne ses på sidste side.

Denne figur viser det samlede resultat for de fire figurer.

Resultatet om hvilken træningsform, der er bedst, i forhold til at øge den maksimale iltoptagelse, er en kortvarig intens intervaltræning. I dette tilfælde hed intervallerne 4x4.

Altså giver denne træningsmetode den største effekt på kredsløbet.

5) Vurder ud fra den vedlagte pulskurve over en fodboldkamp (figur 4), hvilke energiressourcer kroppen benytter sig af hvornår, samt hvordan en fodboldspiller typisk bør træne.

På figuren ses der en pulskurve, der viser et intervalløb. Som jeg har forklaret i spørgsmål 1, er det først den anarobe proces der går ind – hvor hjælpemotoren går i gang. Derefter vil den aerobe proces tage mere og mere over. Men da dette er et intervalløb, vil der hele tiden komme ændringer i hastigheden, som vil medfører, at kroppen får brug for energi hurtigt. Så hver gang pulskurven stiger på skemaet, er det hjælpemotoren, der er trådt til, og hjælper forbrændingsmotoren med at danne ATP. Hjælpemotoren tager over i denne situation, da dette er den hurtigste måde at danne ATP.

En fodboldspiller bør træne intervalløb, da det har bedst effekt, da det er den træningsform han bruger mest. Ved intervaltræning trænes hjerte og kredsløb, da det hele tiden skal ændre

Side 6

Fodbold som træningsform

6 hastigheden på slagvolumen. Derudover er det godt at styrketræne, da man får flere kapillærer ved at træne og derfor kan musklerne nemmere optage O.

2

6) Diskuter fordele og ulemper ved fodbold som træningsform. Kom i din diskussion ind på, hvem der typisk spiller fodbold i Danmark, samt hvordan fodbold som idræt er organiseret i Danmark.

Der er mange fordele med fodbold som træningsform. Da fodbold er en holdsport, kan man

føle sig forpligtet til at komme til træning/kamp, hvilket gør det motiverende at komme til

træning. Fodbold er en af de bedste træningsforme ren træningsmæssigt, da intervaltræning er en meget effektiv træningsform. Men det er ikke kun benene, der bliver trænet, det er hele kroppen. Derudover er holdsport tit sjovere, da man har et fællesskab, får snakket med

vennerne/holdkammeraterne samtidig med, at man har det sjovt.

Ulemperne med fodbold er, at det ikke er fleksibelt. Når man er afhængig af et helt hold, kan man ikke tage til træning når det lige passer bedst. En anden ulempe er skader. Da fodbold er en fysisk hård sport, er det nemt at få skader. Specielt med ankler, knæ og lyske. Som hold skal man også huske, at det ikke skal være hyggesnak hele tiden, men i stedet huske at tage det seriøst.

Side 7

Fodbold som træningsform

7

Dem, der typisk spiller fodbold er børn fra 4-5 årsalderen og op til slutningen af teenageårene.

Man spiller i klubber, der ligger rundt omkring over hele landet. I København, spiller klubberne imod hinanden. Dette kaldes KBU. Når et hold fra København møder et hold fra Jylland, er det DBU. Landet er altså delt op i forskellige kredse, så man som københavner undgår at skulle spille i Nordjylland på onsdag. Kredsene mødes dog engang imellem, når finalerne af de forskellige kredse skal afgøres.

Side 8

Fodbold som træningsform

LSD
HR[bpm]
190 180 170 160 150 140 130 120 110 100
HR[bpm]
190 180 170 160 150 140 130 120 110 100
0:00:00 0:10:00 0:20:00 0:30:00 0:40:00
Time
Cursor values:
Time: 0:00:00
HR: 107 bpm

LT
HR[bpm]
190 180 170 160 150 140 130 120 110 100
HR[bpm]
190 180 170 160 150 140 130 120 110 100
0:00:00 0:05:00 0:10:00 0:15:00 0:20:00 0:25:00 0:30:00 0:35:00
Time

15/15
HR[bpm]
190 180 170 160 150 140 130 120 110 100
HR[bpm]
190 180 170 160 150 140 130 120 110 100
0:00:00 0:05:00 0:10:00 0:15:00 0:20:00 0:25:00 0:30:00 0:35:00
Time
Cursor values:
Time: 0:00:00
HR: 95 bpm

4x4
HR[bpm]
190 180 170 160 150 140 130 120 110 100
HR[bpm]
190 180 170 160 150 140 130 120 110 100
0:00:00 0:05:00 0:10:00 0:15:00 0:20:00 0:25:00 0:30:00 0:35:00
Time
Cursor values:
Time: 0:00:00
HR: 89 bpm

8