Et eksempel fra STX 3.g
Fodbold som træningsform | Rapport
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Idræt B og fylder 8 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
1) Gør rede for de forskellige energisystemer kroppen bruger til at gendanne ATP Der findes to processer i kroppen, der kan danne ATP: - Anaerobe processer, der spalter kulhydrat Eks: Glykogen laktat + 2*ATP Her dannes der 2 ATP (2* Adenosin tri phosfat) og laktat. Dette kaldes glykolyse. Dette er derfor en anaerob laktacid proces. - Aerobe processer, der forbrænder kulhydrat og fedt Eks: Glukose + O CO + H O + Adenosin + 3*phosfat Her dannes der ATP (Adenosin tri phosfat). Der bruges ilt (O ). Dette er derfor en aerob alaktacid proces.
ATP er den eneste energi muskler kan bruge, og det kan sammenlignes lidt med benzin til en bil – for uden ATP fungerer vores krop ikke. 1 ATP varer kun imellem 4-8 sekunder, så derfor skal de genopbygges hele tiden. Men der skal også nærringsstoffer til at danne ATP, de nærringsstoffet er mest kulhydrat og fedtstoffer, og få proteiner. Her er der et eksempel på hvordan kroppen spalter ADP til ATP, hvor ATP altså genopbygges: Adenosin + phosfat + phosfat + creationphosfat Spaltning Adenosin + phosfat + phosfat + phosfat + creatin = ATP + creatin Creatin er et energidepot vi på forhånd har lagret i kroppen. Creatin bruges til spaltning (som set ovenover), og dette kaldes også for ”hjælpemotoren”. Hjælpemotoren hjælper kroppen med at komme i gang med dannelsen af ATP (7-10 sek), fx ved en pludselig spurt til bussen, så er det kun spaltningsmotoren der bruges. Dette er en anaerob proces.
Men hvis nu du ikke nåede bussen, og i stedet beslutter at løbe hjem, vil du begynde at kunne mærke mælkesyren, da det er et affaldsstoffet fra glykolysen. Dette er en anaerob laktacid proces, hvilket der er et eksempel på, på 1 side. Men samtidig med, de anerobe processer er i gang, vil de aerobe processer begynde at tage over, de vil dog aldrig overtage 100%. Du vil nok også finde det mere behageligt, at løbe efter lidt tid, da musklerne er kommet ordenligt i gang, og det er blevet nemmere at danne ATP.
Spaltningsmotoren laver altså kun 2 ATP, hvilket altså gør dette til en hård/svær måde at danne ATP på. Den lettere måde er derfor forbrændingsmotoren, hvor der bliver dannet mere ATP. Forbrændingsmotoren fungerer ved at forbrænde enten sukker (38 ATP) eller fedt (>129 ATP). Denne energi frigøres ved en aerob proces, så den afhænger altså er ilttilførselen.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.