Et eksempel fra HF 2. år
SSO: Doping og cykelsport | Idræt B
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Er den et spørgsmål, man kan nå at svare på inden for opgavens sider?
- 4 min
Find afsnittet om metode og kilder. Hvilke kilder bruger opgaven, og siger den noget om, hvor pålidelige de er?
- 4 min
Find et afsnit, der diskuterer eller vurderer i stedet for at redegøre. Hvad gør det anderledes?
- 3 min
Din egen opgave: Sæt en streg under de afsnit i din egen SSO, der diskuterer. Er der mindst ét?
Skal du selv skrive SSO? Metoden står her: SSO i idræt
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, SSO, Idræt B, 31 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive SSO på HF? Se, hvordan du afgrænser problemet og skriver med metode: hjælp til SSO-opgaven på HF.
Læs, hvilke metoder idræt giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til idræt.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning ..................................................................................................................................................................... 1
1.1 Afgrænsning ............................................................................................................................................................. 1
2.0 Central fysiologi indenfor cykelsport ............................................................................................................................ 2
2.1 Kredsløbet ................................................................................................................................................................ 2
2.1.0 Blod ....................................................................................................................................................................... 3
2.1.1 Hvide blodlegemer ............................................................................................................................................ 3
2.1.2 Blodpladerne ..................................................................................................................................................... 3
2.1.3 De røde blodlegemer ........................................................................................................................................ 3
2.1.4 Hæmatokritværdi .............................................................................................................................................. 3
2.2 Maksimal iltoptagelse og kondital ............................................................................................................................ 4
2.3 Muskelfiber .............................................................................................................................................................. 5
2.4 Træning .................................................................................................................................................................... 6
2.5 Del konklusion .......................................................................................................................................................... 6
3.0 Doping ........................................................................................................................................................................... 7
3.1 EPO ........................................................................................................................................................................... 7
3.2 Bloddoping ............................................................................................................................................................... 9
3.3 Clenbuterol ............................................................................................................................................................. 11
3.3.1 Astmamedicin som doping .............................................................................................................................. 11
3.3.2 Muskelopbyggende medikamenter som aerob doping .................................................................................. 12
3.4 Del konklusion ........................................................................................................................................................ 13
4.0 Tour de France ............................................................................................................................................................ 13
4.1 Tidligere vindere ..................................................................................................................................................... 14
4.2 Fænomenet Armstrong .......................................................................................................................................... 15
4.3 Alt er muligt ............................................................................................................................................................ 16
4.4 Heldig...................................................................................................................................................................... 16
4.5 Del konklusion ........................................................................................................................................................ 17
5.0 Cykelsportens fremtid................................................................................................................................................. 17
5.1 Unaturlig blodværdi ............................................................................................................................................... 17
5.2 Del konklusion ........................................................................................................................................................ 19
6.0 Konklusion .................................................................................................................................................................. 20
7.0 Litteraturliste .............................................................................................................................................................. 21
8.0 Bilag ............................................................................................................................................................................ 23
Side 2
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
1
1.0 Indledning
Cykelsporten er formentlig den sportsgren i verden, der er mest udskældt, med hensyn til dopingsyndere.
Dette skyldes, at cykling er en udholdenhedsdisciplin der hovedsageligt er koncentreret om den enkelte rytters fysiske formåen. Cykelsporten har dermed fået et slags ”doping-image,” som her medført en lavere tillid til sporten fra offentligheden. Derfor er det centralt at bekæmpe doping, således sporten igen kan hente offentlighedens interesse.
Min opgave vil tage udgangspunkt i central fysiologi indenfor for cykelsporten, samt vurdere effekten af EPO og bloddoping ud fra en fysiologisk betragtning, da disse er de mest kendte dopingformer indenfor cykelsporten. Dertil vil det forbudte stofs, clenbuterol, som Alberto Contador, blev testet positiv for under dette års udgave af Tour de France, effekt ligeledes blive vurderet.
Ud fra Lance Armstrongs offentliggjorte blodværdier og ved at se nærmere på tidligere vindere af Tour de France, vil jeg diskutere om det overhovedet er muligt at vinde verdens hårdeste cykelløb, "Tour de France" uden brug af disse ulovlige midler.
Til sidst vil jeg perspektivere til elitecykelsporten og vurdere fremtidsperspektiverne med hensyn til dopingbekæmpelsen. Her vil jeg kigge på, hvilke tiltag UCI har gjort for at bekæmpe brugen af EPO, bloddoping og muskelopbyggende stoffer, som clenbuterol, gennem tiden. Desuden vil jeg diskutere deres seneste påfund, blodpasset, i forbindelse med spørgsmålet om man nogensinde kan komme dopingspørgsmålet til livs.
1.1 Afgrænsning
I redegørelsen for central fysiologi inden for cykelsporten, har jeg begrænset mig til at skrive om det basale med henblik på kredsløbet. Derudover beskriver jeg kredsløbet under arbejde, blodets opbygning, samt øgning af blodets iltkapacitet og det maksimale iltoptagelse. Ydermere har jeg kort berørt de forskellige muskelfibertyper.
Jeg har valgt at udelade en redegørelse for respirationsprocessen, men vil dog kort berøre det i afsnit 3.3.1, "Astmamedicin som doping".
Jeg har desuden valgt, at undlade, at skrive om kost og energiomsætningen. Dette skyldes, at de ikke direkte har en forbedrende effekt, ved brug af EPO, bloddoping eller muskelopbyggende stoffer. Af samme grund har jeg fravalgt at redegøre for temperaturreguleringen.
Af metoder til at forbedre det maksimale iltoptag, har jeg fravalgt højdetræning, da dette ikke ses som værende doping indenfor cykelsporten.
Side 3
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
2
2.0 Central fysiologi indenfor cykelsport
Ligesom alle andre udholdenhedsatleter er professionelle cykelryttere karakteriseret ved at have en meget høj maksimal iltoptagelse sammen med et godt kredsløb. Derudover træner de selvfølgelig optimalt, men hvad vil det sige og er det nok for at befinde sig i den absolutte top indenfor cykelsporten?
2.1 Kredsløbet
Kredsløbet består af hjertet, blodkarrene og blodet og har til hovedopgave at transportere stoffer til og fra forskellige organer og væv i kroppen. Det drejer sig bl.a. om transport af ilt fra lungerne via blodet og ud til musklerne. Når man ved indånding har trukket den iltrige luft ned i lungerne sker der en udspredning af ilten fra luften til blodet i lungekapillærerne. I blodet binder ilten sig til proteinmolekylet hæmoglobin, som findes i de røde blodlegemer. Derefter pumpes blodet af hjertet rundt i kroppen og kommer via blodårerne
1 ud til alle kroppens væv. I musklerne optages ilten fra blodet i de enkelte muskelfibre ved diffusion . Ilten
bliver forbrugt under arbejde ved en forbrænding af næringsstofferne, og det kuldioxid der bliver dannet diffundere over i blodet og transporteres op til lungerne, hvor det udåndes. Herefter gentages processen.
Dog optages alt ilten, der kommer med blodet rundt, ikke. Selv under hårdt arbejde er der en lille mængde
2 ilt i blodet i venerne
fra musklerne. Forskellen mellem iltindholdet i blodet til musklerne og fra musklerne kaldes den arterio-venøse iltdifferens (A-V differens). Den angiver den iltmængde der afleveres til musklerne pr. liter blod. Iltindholdet i venerne varierer i forhold til iltforbruget i musklerne. Jo højere arbejdsintensitet desto større bliver udnyttelsen. Undersøgelser har vist, at veltrænede personer er i stand
til at udnytte mere ilt end en utrænet ved samme arbejde.^{3}Hjertets pumpeevne er af afgørende betydning for blodtilførslen til de arbejdende muskler. Den mængde blod som hjertet pumper ud pr. minut, kaldes for hjertets minutvolumen og er et mål for pumpekapaciteten. Minutvolumens størrelse er afhængig af slagvolumen, som betegner hvor meget blod
4 hjertet pumper ud pr. slag, samt hjertefrekvensen
, som er en betegnelse for, hvor mange gange hjertet slår i minuttet. Minutvolumen kan udregnes med brug af følgende formel:
𝑀𝑢𝑛𝑢𝑡𝑣𝑜𝑙𝑢𝑚𝑒𝑛 () = 𝑠𝑙𝑎𝑔𝑣𝑜𝑙𝑢𝑚𝑒𝑛 () ∙ ℎ𝑗𝑒𝑟𝑡𝑒𝑓𝑟𝑒𝑘𝑣𝑒𝑛𝑠𝑒 ()
𝑙𝑖𝑡𝑒𝑟 𝑏𝑙𝑜𝑑 𝑙𝑖𝑡𝑒𝑟 𝑏𝑙𝑜𝑑 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑠𝑙𝑎𝑔 𝑚𝑖𝑛𝑢𝑡 𝑠𝑙𝑎𝑔 𝑚𝑖𝑛𝑢𝑡
1
En proces der forløber af sig selv uden energiforbrug.
2
Blodåre der fører blod mod hjertet.
3
Se bilag 1
4
Hjertefrekvensen kaldes også for pulsfrekvensen eller bare for pulsen.
Side 4
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
3
Ved aerob^{5} træning trænes hjertet, til at kan rumme mere blod samtidig med, at dets muskulatur styrkes.6 Dette resulterer i en øgning af den maksimale slagvolumen.
Ifølge overstående ligning vil den maksimale minutvolumen tilsvarende stige, når den maksimale slagvolumen stiger. Undersøgelser viser, at minutvolumen er en anelse lavere for en trænet end en utrænet person ved samme arbejde. Dette skyldes,
at den utrænede har en langt højere pulsfrekvens ved samme arbejde.^{7 8}2.1.0 Blod
Blodet består af blodplasma, som indeholder en række forskellige kemiske stoffer. Desuden består blodet af røde- og hvide blodlegemer samt blodplader. Blodplasmaet hos en voksen mand udgør ca. 55-60 % af blodets volumen. Plasmaet er en gullig væske bestående af 90 % vand, hvor næringsstoffer, hormoner og
9 affaldsstoffer findes opløst i.
2.1.1 Hvide blodlegemer
De hvide blodlegemer dannes bl.a. i den røde knoglemarv, milten og tarmvæggen. De indgår i vores immunforsvar over for eksempelvis bakterier og virus. De hvide blodlegemer udgør under 0,5 % af den samlede blodvolumen.
2.1.2 Blodpladerne
Blodpladerne dannes ligeledes i den røde knoglemarv og milten. De har først og fremmest betydning for
10 blodets evne til at koagulere
. Dertil udgør blodpladerne, som de hvide blodlegemer, også under 0,5% af den samlede blodvolumen.
2.1.3 De røde blodlegemer
De røde blodlegemer dannes i den røde knoglemarv. De udgør ca. 99 % af blodets celler og er derfor bestemmende for hæmatokritværdien. Deres funktion er primært at transportere ilt fra lungerne ud til de enkelte celler og kuldioxid fra cellerne til lungerne. Blodets røde farve skyldes, at de røde blodlegemer indeholder det jernholdige protein, hæmoglobin, der kemisk kan binde ilt. Både hæmoglobinkoncentrationen og hæmatokritværdien angiver begge blodets iltkapacitet.
2.1.4 Hæmatokritværdi
Den procentdel som blodlegemerne udgør af den samlede blodvolumen, kaldes hæmatokritværdien. For at finde hæmatokritværdien centrifugeres tappet blod i et tyndt glasrør. Efter centrifugering vil
5
Proces der forløber med ilt. Aerob træning betegnes også som konditionstræning eller kredsløbstræning.
6
Se bilag 2
7
Se bilag 3
8
Overstående fra bogen, Aerobe og anaerob træning, "arbejdsfysiologi" s. 14-26
9
Se bilag 4
10
Størkne
Side 5
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
4 blodlegemerne ligge sig i bunden af glasset, idet de er tungere end blodplasmaet. Derefter kan hæmatokritværdien nemt bestemmes ved at måle, hvor stor en procentdel blodlegemerne udgør af den
11 samlede blodvolumen. Jo højere hæmatokritværdien er, jo mere øges blodets viskositet og blodet bliver
dermed sværere at presse gennem karsystemet.
Ved aerob træning ændres hæmoglobinkoncentrationen og hæmatokritværdien normalt ikke. Dog stiger den samlede blodvolumen, hvilket resulterer i en øgning af den totale hæmoglobinmængde og dermed også en øgning af blodets samlede iltkapacitet. Bilag 5 viser, at når hæmoglobinkoncentrationen stiger,
12 stiger hæmatokritværdien også. På trods af den større totale mængde hæmoglobin, har undersøgelser
vist, at hæmoglobinkoncentrationen/hæmatokritværdien i visse tilfælde er lavere hos veltrænede
personer. Dette skyldes, at blodplasmavolumen er steget relativt mere end antallet af røde blodlegemer som følge af træningen. En nedgang af hæmatokritværdien bevirker, at blodets viskositet falder, hvilket gør det lettere for hjertet at pumpe blodet gennem kredsløbet. En anden forklaring på den faldende hæmatokritværdi hos en trænet i forhold til en utrænet person, er at de røde blodlegemer simpelthen "slides" hurtigere op, end der kan dannes nye til at erstatte dem. Dette skyldes at de pumpes væsentlig flere gange rundt i kredsløbet, som følge af den store træningsmængde. Hæmatokritværdien kan umiddelbart mindskes ved, at der kommer mere væske i blodbanen, eksempelvis ved at drikke meget eller ved at få et saltvandsdrop. Tilsvarende kan den øges akut når der er mindre væske i blodbanen, hvilket
eksempelvis kan ske ved svedtab.^{13}2.2 Maksimal iltoptagelse og kondital
Den maksimale iltoptagelse er et udtryk for kroppens evne til at danne en stor energimængde pr. tidsenhed
under forbrug af ilt. Den er også kaldt VO_{2} -max og måles i liter ilt pr. minut.Konditionstallet er den maksimale iltoptagelse pr. minut pr. kg. kropsvægt. Det er altså en indikator på, hvor god en person er til at flytte sin egen kropsvægt.
Træning af den maksimale iltoptagelse er mest effektiv, hvis den involverer en samlet muskelmasse, der er stor nok til at belaste hjertet optimal. Dette er altså det vi med andre ord kalder for aerob træning. Hvis ikke den samlede muskelmasse er stor nok til at belaste hjertet optimal, vil det i stedet blive de lokale forhold i periferien der begrænser iltoptagelsen. Da man i cykling arbejder med de store muskelgrupper,
11
Hvor tyktflydende/tyndflydende blodet er.
12
Se bilag 5
13
Overstående er fra bogen, Aerob og anaerob træning, "arbejdsfysiologi" s. 28-31
Side 6
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
5
har sporten/træningsformen en betydelig effekt på hjertet og blodkar, hvis intensiviteten er tilstrækkelig
14 høj. Det vil sige, at inddragelse af yderlige muskelmasse ikke vil øge iltoptagelsen ved intensiv arbejde. En
forbedring af konditionen bevirker, at evnen til at arbejde med høj intensitet under langvarigt arbejde
15 forbedres.
Indenfor cykelsporten er det selvfølgelig vigtigt at have en høj maksimal iltoptagelse, men alt efter hvilken rytter der er tale om, er der "stor" forskel på deres kondital. På flad vej er det vindmodstanden, der udgør den væsentligste modstand og det er derfor vigtigere med en høj maksimal iltoptagelse. Derfor er det ofte store ryttere, som den firedobbelte Schweiziske verdensmester i enkeltstart, Fabian Cancellara, der vinder enkeltstarterne. Derimod har den Schweiziske tempospecialist ikke en chance, når feltet nærmer sig de store bjerge. Dette skyldes, at han ikke er i stand til at flytte sin egen vægt, som er på ca. 80 kg. på samme måde som den 20 kg. lettere, Michael Rasmussen, der er tidligere vinder af den prikkede bjergtrøje i Tour de France. Netop på grund af vægten vil Michael Rasmussen have et højere kondital en Fabian Cancellara.
2.3 Muskelfiber
Muskelfiber kan inddeles i forskellige typer alt efter deres egenskaber, som kan variere en hel del præstationsmæssigt. Man opdeler dem i to hovedgrupper, alt efter den tid det tager dem at nå maksimal spænding under en enkeltkontraktion: Langsomme (Slow twitch, ST-fibre) og hurtige (fast twitch, FT-fibre).
De hurtige fibre deles op i yderlige to grupper: FTa-fibre og FTb-fibre.
De langsomme ST-fibrer arbejde fortrinsvis aerobt, da de har et højt indhold af myoglobin, der fungerer som iltdepot. Dette gør, at ST-fibrene er udholdende og dermed i stand til at arbejde i længere tid. FTa-fibrene er knap så hurtige og dækker overvejende energiforbruget ved aerobe processer. FTb-fibrene er
16 langt de hurtigste og dækker hovedsageligt energibehovet ved anaerob
processer. De er ligeledes hurtige til at udvikle kraft, men har ringe udholdenhed.
Antallet af muskelfibre i muskler og fibertypefordelingen er genetisk bestemt. Meget tyder på, at fiberfordelingen i en muskel kan påvirkes af langvarig træning. Groft set vil aerob træning medføre, at fibrene bliver mere aerobe. FTb-fibrene kan blive til FTa-fibre, men der mangler dog klare beviser for, at
17 FTa-fibre kan blive til ST-fibre.
14
Se bilag 6
15
Overstående er fra bogen, Aerob og anaerob træning, "arbejdsfysiologi" s. 62-66
16
Proces der forløber uden ilt.
17
Overstående er fra bogen, Menneskets fysiologi, Hvile og arbejde 2. udgave. "kapitel 4, musklerne" s. 186-187
Side 7
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
6
Indenfor cykelsporten er det hensigtsmæssigt at have så mange af de langsomme muskelfiber som muligt, da cykling er en udholdenhedssport. Undersøgelser har tilmed vist, at professionelle cykelryttere ligger
18 blandt de idrætsfolk, med den højest koncentration af de langsomme muskelfiber.
2.4 Træning
I løbet af et træningspas nedbrydes de arbejdende muskler. Efter endt træning bygges de dog op igen, denne opbyggende proces kaldes for at restituere. Hvis man har trænet hårdt nok og musklerne får den tid de skal have for at restituere sker der en superkompensation. Det vil sige at man bliver bedre end man var
19 inden træningspasset. Hvis ikke musklerne får tilstrækkelig hvile, når de ikke at restituere tilstrækkeligt og
sker dette over en længere periode, vil musklernes ydeevne nedsættes markant. Dette fænomen kaldes for at overtræne. Selv om det er individuel, hvor meget træning kontra restitution ens krop kan klare, kan man som tommelfingerregel sige, at jo bedre form man er i, jo mere træning skal der til før fænomenet overtræning indtræffer. Er man først overtrænet, er der kun én ting at gøre, nemlig at sørge for, at kroppen får den restitution, den har brug for. Metoden til at undgå overtræning på er ved at lytte til kroppens signaler. Følgende indikerer tegn på overtræning: Morgentræthed, høj hvilepuls samt svært ved at nå max
puls.^{20}Under et langt etapeløb som Tour de France er det simpelthen umuligt at nå at få den optimale restituering. Da rytterne under disse omstændigheder ikke har muligheden for at give kroppen den hvile, den har brug for, må de derfor leve med konsekvenserne. Dette bevirker, naturligt nok, at rytterne bliver mere og mere trætte, og dermed bliver deres ydeevne mindre, efterhånden, som løbet nærmer sig sin afslutning.
2.5 Del konklusion
For cykelsporten, har kredsløbet, aerob træning samt den maksimale iltoptagelse og muskelfibertype stor betydning. Dette fordi cykling er en udholdenhedsdiciplin, og det er altså vigtigt at rytteren er i stand til at kunne udføre et intensivt langvarigt arbejde. Det vil sige, at cykelryttere hovedsageligt fokuserer på aerob træning, da det er kroppens evne til at optage ilt, der afgør, hvor længe samt hvor hårdt rytteren er i stand til at arbejde. Måden hvorpå kroppen er i stand til, at forbedre det maksimale iltoptag er dels ved at hjertet bliver større og stærkere og dels ved den øgede mængde af hæmoglobin i blodet. Selvom det er muligt at nå meget langt med træning indenfor cykelsporten, er det ikke altid nok. Rytteren skal yderligere have den rigtige muskelfibersammensætning. Da muskelfibersammensætningen er genetisk bestemt, kan det
18
Se bilag 7
19
Se bilag 8
20
Overstående er fra bogen, Krop og træning 3. udgave. "træning" s. 60-61
Side 8
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
7 konkluderes, at man skal være født med mange af de langsomme muskelfiber, for at være i stand til at konkurrere i toppen af cykelsporten.
3.0 Doping
Doping har længe været et kendt fænomen indenfor cykelsporten. Allerede i 1879 kom de første beretninger om cykelryttere, der anvendte mange forskellige midler for at komme igennem
21 seksdagesløbene. I 1896 har man også historiens første dødsfald i et cykelløb, som muligvis skyldtes
doping. Det var rytteren Arthur Linton, der omkom under cykelløbet Bordeaux-Paris, formentlig på grund af
22 en overdosis stryknin . Op gennem det 1800 århundrede dør flere cykelryttere, idet de forsøger at
forbedre deres præstationer ved brug af bl.a. stoffet amfetamin.
Efter man har fået større kendskab til kroppens fysiologi, er der sidenhen blevet udviklet nye og bedre metoder, til at forbedre præstationsevnen. Hvert år når startskuddet går under Tour de France, er det efterhånden mere regel end undtagelse, at man hører om ryttere, der er blevet smidt ud af løbet pga. af brug af doping. I 2007 blev Astana rytteren Alexandre Vinokourov, testet positiv for bloddoping. I 2008 var det bl.a., Bernhard Kohl, vinderen af den prikkede bjergtrøje, der stod for skud, han blev testet positiv for
brug af CERA.^{23} Sidst er den tredobbelte Tour de France vinder, Alberto Contador, der i år (2010) blev testetpositiv for det forbudte stof Clenbuterol. Effekten af disse tre varianter af dopingmetoder vil i følgende afsnit blive vurderet ud fra en fysiologisk betragtning.
3.1 EPO
Forkortelsen EPO står får Erythropoitin og er et hormon der naturligt dannes i nyrerne, hvorefter det modnes i leveren. Hormonet produceres med henblik på at stimulere knoglemarven til at producere flere røde blodlegemer. I 1987 bliver EPO introduceret på det medicinske verdensmarked og i 1989 bliver det
24 føjet til dopinglisten. Epo bruges oprindelig til behandlingen af blodmangel hos patienter med kronisk
25 nyresvigt.
Ved indtagelse af EPO "snyder" man kroppen til at producere flere røde blodlegemer. Som tidligere nævnt findes proteinet, hæmoglobin, som er i stand til at binde ilt, i de røde blodlegemer. Det vil altså sige, at idet man får flere røde blodlegemer, stiger hæmoglobinkoncentrationen samt hæmatokritværdien. Ved en
21
http://www.antidoping.dk/Om_doping/Dopingens_historie/Dopinghistorien%20i%20listeform.aspx
22
Rottegift. Kan i små doser anvendes som nervemedicin.
23
3. generations EPO
24
http://www.antidoping.dk/Om_doping/Dopingens_historie/Dopinghistorien%20i%20listeform.aspx
25
http://www.netdoktor.dk/interactive/medicin/praeperatinfo.php?docid=praeparat_info&id=2823
Side 9
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
8 forøgelse af hæmatokritværdien stiger blodets iltkapacitet og kroppen vil være i stand til at transportere mere ilt rundt i kredsløbet. Da der bliver transporteret mere ilt til musklerne, bliver de i stand til at arbejde længere og mere. Dermed stiger den maksimale iltoptagelse, hvilket resulterer i en forbedret kondition
26 samt en forbedret evne til at arbejde med høj intensitet under langvarigt arbejde.
Som følge af den forøgede hæmatokritværdi vil blodet blive mere tyktflydende. Dette vil umiddelbart give en negativ effekt på den maksimale minutvolumen og dermed den maksimale iltoptagelse, da blodet på grund af større modstand i blodkarrene bliver sværere at pumpe rundt i kredsløbet. Dette har ifølge Lars
27 28 Michalsik og Jens Bangsbo vist sig at have en overraskende lille effekt.
Det har vist sig, at indtaget af EPO giver store sportslige forbedringer, hvilket er en af årsagerne til, at så mange ryttere har ladet sig friste af det forbudte hormon gennem tiden. I sin bog "Det lange løb" skriver,
Jens Ole Jensen^{29}, at det er muligt at øge hæmatokritværdien med 30% til værdier over 60%.^{30} Øgning afhæmatokritværdien til en værdi over de 60%, hos en rytter med en høj iltoptagelse, vil ikke overleve natten uden aktivitet. Ikke nok med at han konstant vil være i farezonen for at få blodpropper, da hans blod viskositet er væsentlig øget, vil hans puls under søvn tilmed blive så lav, at han vil dø af et hjertestop. Dette vil givetvis kunne undgås, hvis han stod op et par gange om natten og fik kredsløbet i gang, f.eks. i form af en tur på kondicyklen.
Bilag 8 viser, at EPO har en tydelig effekt på det maksimale iltoptagelse hos både den trænede og utrænede person. Ydermere oplyses det at den gennemsnitlige forøgelse ligger på ca. 10%, hvilket formodes at medføre en øgning af præstationsevnen i konditionskrævende idrætsgrene med mindst 5%. For at illustrere, hvor meget 5% er indenfor cykelsporten, vil jeg se på, hvad der ville være sket, hvis Andy Schleck, havde kørt den sidste enkeltstart af dette års Tour de France 5% hurtigere.
Inden enkeltstarten havde Alberto Contador, som førte løbet, et forspring ned til Andy Schleck, som indtog andenpladsen, på 38 sekunder. Contador kom i mål i tiden 01:06:39 timer og Schleck i tiden 01:07:10 timer.
Trækker man 5% fra Andy Schleck's tid, kommer den ned på 01:03:48. Altså ville Andy Schleck forbedre sin egen tid med 03:22 minutter, men han ville også, hypotetisk set, have vundet Tour de France.
26
Se bilag 9
27
Forskere inden for idræt på Københavns universitet samt forfattere af bogen "Aerob og Anaerob træning"
28
Aerob og anaerob træning, "arbejdsfysiologi" s. 34-35.
29
Jens Ole Jensen, Ph.d. i Idrætssociologi ved Naturvidenskabeligt fakultet, Aarhus Universitet.
30
Det lange løb, "kapitel 3" s. 48.
Side 10
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
9
En anden grund til at ryttere, førhen har ladet sig friste af brug af EPO, var at indtil OL i Sydney 2000, var
31 der ikke en færdigudviklet dopingtest, der kunne teste rytteren for brug af EPO. Derfor satte UCI i 1996 en
øvre hæmatokritgrænse, som ikke måtte overskrides. Grænsen blev også sat af hensyn til rytternes sikkerhed, af fare for at rytterne ville få blodpropper. Hæmatokritgrænsen indenfor cykelsporten blev sat til
50%, hvilket den stadig er i dag. Det vil sige, at så længe rytterne formåede at holde deres hæmatokritværdi under de 50%, kunne de frit benytte sig af EPO.
En EPO-kur tager normalt 3 uger og det kunstige EPO kan kun spores i 3-4 dage fra sidste indtagelsestidspunkt. I 2003 blev de såkaldte, "where-abouts", der giver rytterne pligt til altid at oplyse, hvor de befinder sig, indført. Indtil da kunne rytterne sagtens tage EPO i forbindelse med et længere træningsforløb, da de kun blev testet i forbindelse med konkurrencer. Ved at stoppe kuren en uges tid før konkurrence ville rytterne således stadig få gavn af at have dopet sig, uden at der var fare for, at de ville blive testet positiv. Dette skyldes, at der vil gå 3-4 uger før hæmatokritværdien igen er faldet til normal.
Nærmest inden EPO-testen havde set dagens lys, havde medicinal industrien formået at forfine EPO'en.
Dette blev gjort ved at fjerne nogle sukkermolekyler, så det i sin opbygning kom til at ligne naturlig EPO mest muligt. Dette skete først og fremmest af hensyn til nyrerpatienterne, der med den nye medicin fik mindsket risikoen for antistofdannelse samt allergiske reaktioner. EPO-testen kunne på dette tidspunkt kun opdage misbruget af det "gamle" EPO.
Den test der benyttes i dag, er en videreudvikling af overstående test. I dag kan man teste for 3.generations EPO, CERA, som er en yderlig forfining af det oprindelige EPO. Testen inkluderer, ligesom den gamle, både
en blod- og en urinprøve.^{32}3.2 Bloddoping
En anden måde at forøge hæmoglobinkoncentration er ved bloddoping. Bloddoping er knap så effektiv som
EPO.^{33} Ved bloddoping udtages en mængde blod fra rytteren. Det centrifugeres og de røde blodlegemerfratages og opbevares køligt indtil rytteren ønsker at anvende dem (dope sig). Dog skal der mindst gå en måned, alt efter, hvor meget der er blevet tappet, da det ca. er den tid, det tager for kroppen at regenerere det tappede blod. Få dage før konkurrence indsprøjtes de røde blodlegemer tilbage i rytteren. Den ønskede hæmatokritværdi kan således, teoretisk, bestemmes alt efter, hvor meget der sprøjtes tilbage i rytteren.
31
Den internationale cykelunion
32
Aerob og anaerob træning, "arbejdsfysiologi" s. 34-37.
33
Se bilag 10
Side 11
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
10
Fysiologisk set har bloddoping samme effekt som EPO, da det øger antallet af de røde blodlegemer og dermed hæmoglobinkoncentrationen, så der kan transporteres mere ilt ud til musklerne. Bivirkningerne ved bloddoping er derfor stort set de samme som ved brug af EPO. Blodets viskositet øges, hvilket resultere
34 i forhøjet blodtryk, som eventuel kan efterfølges af blodpropper. Desuden har undersøgelser, ifølge ADD ,
vist, at ved en hæmatokritværdi over de 50%, vil blodet flyde langsommere ud til de vitale organer.
Derudover er der stor risiko for overførsel af infektioner, smitte og allergiske reaktioner, hvis der anvendes
blod fra en anden person.^{35}Det internationale dopingagentur, WADA, troede i mange år, at bloddoping var blevet afløst af EPO. Dette skyldes, at bloddoping kræver en større mængde hospitalsudstyr og dermed er langt mere kompliceret og upraktisk i forhold til EPO, der "bare" kræver en kanyle. Grundet de nye testmetoder, der kunne teste for brug af EPO, mente flere dopingeksperter, at bloddoping fik en renæssance midt i 0'erne. Dette kulminerede i den såkaldte "Opperation Puerto", hvor spansk politi, i forbindelse med en omfattende dopingrazzia, fandt lokaler med store mængder blod, som angiveligt skulle bruges til bloddoping af diverse
36 ryttere. Razziaen fandt sted d. 29 maj 2006 hos den spanske cykellæges, Eufemiano Fuentes,
laboratorium, et andet spansk laboratorium samt i en lejlighed. Ryttere der var involveret , kan af store navne nævnes: Ivan Basso (CSC), Michele Scarponi (Astana-Würth) , Jan Ullirich (T-Mobile) og Taylor
Hamilton (Team Phonak)^{37}Som tidligere nævnt blev Astana kaptajnen, Alexandre Vinokourov, testet positiv for bloddoping under en etape i Tour de France, da han havde brugt en andens blod. Dopingkontrollanterne står nemlig magtesløs over for bloddoping med eget blod. Det skyldes, at dopingformen ikke bygger på indtag af nogen former for fremmedlegemer i kroppen. Kontrollanterne kan derfor ikke lede efter kunstige stoffer eller fremmede
38 celler som ved normal dopingtestning.
Bilag 10 viser at en blodtapning, vil medføre et markant fald af den maksimale arbejdstid samt den maksimale iltoptagelse. Disse værdier bliver gradvist forbedret, som dagene går, i takt med, at kroppen gendanner de manglede røde blodlegemer, som blodtapningen forårsagede. Efter godt to uger har både den maksimale arbejdstid samt den maksimale iltoptagelse stabiliseret sig, hvilket i praksis betyder, at
34
Anti doping Danmark.
35
http://www.antidoping.dk/Regler/Dopinglisten_2010/M1%20Foroegelse%20af%20ilttransporten/Bloddoping.aspx
36
http://ing.dk/artikel/80140-dansk-bloddoping-faelde-paa-vej
37
http://www.dr.dk/Sporten/Tour_de_France/2006/07/01/111129.htm
38
http://ing.dk/artikel/80140-dansk-bloddoping-faelde-paa-vej
Side 12
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
11 kroppen har gendannet de røde blodlegemer. Efter indsprøjtningen af de røde blodlegemer, som blev centrifugeret fra, ved den foregående blodtapningen, ses det, at begge værdier stiger markant. Der ses en
39 tydelig stigning fra før blodtapning til efter indsprøjtningen af de røde blodlegemer. Ved en omregning af
den maksimale arbejdstid til procent giver dette en forbedring på mellem 5-10%. Tidligere er der beskrevet, at der er en nøje sammenhæng mellem den maksimale iltoptagelse og hæmatokritværdien. Dette betyder, at en tilsvarende graf med hæmatokritværdi op ad y-aksen vil have tilsvarende svingninger.
Netop disse svingninger i hæmatokritværdien indgår i jagten på bloddopingsynderne. I 2008 indførte UCI
40 det såkaldte, blodpas. Blodpasset er et system, som kortlægger alle rytternes naturlige
hæmatokritværdier og dermed muliggør karantænestraf alene i det tilfælde, at værdierne svinger i en
41 unaturlig grad.
3.3 Clenbuterol
Før det kom frem at den tredobbelte Tour de France vinder, Alberto Contador, var blevet testet positiv for clenbuterol, var der ikke mange, der kendte til det. Men det er ikke første gang, man hører om det i dopinghistorien. Bl.a. er den tidligere østtyske sprinter, Kathrin Krabbe, blev testet positiv for clenbuterol under et træningsophold i Sydafrika. Clenbuterol er et lovlig astmapræparat i mange europæiske lande, men er på WADA's liste over forbudte stoffer, da det har vist sig at stoffet er muskelopbyggende samt
fedtforbrændende.^{42}3.3.1 Astmamedicin som doping
Astmamedicin (beta-2-agonister) har længe været kendt som en dopingmetode for diverse atleter. I konkurrence må astmamedicin kun anvendes i form af inhalation. Indsprøjtninger og tabletter er forbudte.
Visse typer af astmamedicin kan uden videre anvendes, andre forudsætter en TUE^{43} fra AntidopingDanmark.
Astmamedicin har den egenskab, at det får musklerne omkring lungerne til at slappe af. På den måde styrkes vejrtrækningen, idet iltens vej ned i lungerne bliver lettere. I følge "Astma-Allergi Danmark" har
astmamedicin ingen præstationsfremmende effekt på mennesker, der ikke har astma.^{44}39
Se bilag 11
40
http://www.antidoping.dk/Om_doping/Dopingens_historie/Dopinghistorien%20i%20listeform.aspx
41
http://spn.dk/cykling/article1226807.ece
42
http://www.antidoping.dk/Regler/Dopinglisten_2010/S1%20Anabole%20stoffer/Clenbuterol.aspx
43
Dispensation: http://www.antidoping.dk/da/Regler/Dispensation%20fra%20Dopinglisten.aspx
44
http://astma.astma-allergi.dk/idraet/astmamedicin
Side 13
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
12
Dette synspunkt bakkes ikke helt op af Erik og Lotte Tybjerg-Pedersen. De skriver i bogen "Krop og træning", "Lungernes rolle som begrænsende faktor er normalt i denne sammenhæng uden betydning, da blodet er mættet med ilt når det forlader lungerne, uanset om det drejer sig om submaksimalt eller maksimalt arbejde. Helt nye målinger tyder dog på, at muskler og hjerte hos få helt ekstreme veltrænede
45 stiller så store iltkrav, at lungerne ikke kan tilgode se dette."
Så i følge disse undersøgelser vil astmamedicin ved maksimal arbejde hos en professionel cykelrytter have en præstationsfremmende effekt, foresat rytteren befinder sig i "ekstremt veltrænet" kategorien.
3.3.2 Muskelopbyggende medikamenter som aerob doping
Clenbuterol er som sagt også et muskelopbyggende medikament. Muskelopbyggende medikamenter, bedre kendt som anabolske steoider, bruges hovedsageligt i forbindelse med bodybuilding og styrketræning, da man opnår en markant og hurtig udvikling af muskelmassen. På den måde når kroppen hurtigere til det niveau, hvor den superkompenserer, og man har derved betydelig lettere ved at undgå overtræning. Den voldsomme øgningshastighed af muskelmassen resulterer altså i en væsentlig nedsættelse af restitutionstiden og det er det, cykelryttere udnytter ved at tage muskelopbyggende medikamenter.
I bogen "Smerten Glæden", som er Brian Holms første selvbiografi, fortæller han, "Jeg har et par gange benyttet mig af et præparat på dopinglisten for at restituerer. Det skete når jeg var kørt så langt ned til sokkeholderne, som man kun kan blive ved at køre fire måneders intensiv cykelløb næsten uden pause. Jeg taler om at være så træt som mange mennesker ikke oplever hele deres liv. Så træt at hvilepulsen lå på omkring de 60 slag i stedet for de normal 40. Appetitten var forsvundet, man lignede en zombie og kunne ikke huske, hvornår man sidst havde morgensvaj på direktøren. Blodprøvernes mange røde tal viste tydeligt at jeg var alt for langt under de normale grænseværdier. Det mest fornuftige og etiske korrekte i den situation ville have været at holde 14 dages pause og komme til hægterne. Men det var ikke nemt midt i sæsonen. Mulighed nummer to var at tage en pille som kunne spores i 24 timer efter indtagelsen. Sådan en enkelt pille bevirkede, at man på et par døgn kunne komme op på nogenlunde samme niveau som normale
mennesker og dermed fungere normal."^{46}Overstående citat er et eksempel på overtræning. De lave blodværdier han beskriver, skyldes simpelthen, at de røde blodlegemer bliver "slidt op" på grund af den store mængde træning. Derudover illustrer citatet også virkningen af muskelopbyggende medikamenter som aerob doping.
45
Krop og træning 3. udgave. "konditionstræning" s. 78.
46
Brian Holm "Smerten Glæden" s. 112-113
Side 14
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
13
Som tidligere nævnt blev den tredobbelte Tour de France vinder, Alberto Contador, testet positiv for medikamentet clenbuterol under dette års Tour de France. Testen som blev taget d. 21 juli, under løbets anden hviledag, viste, at Contadors blod indeholdte 0,005 clenbuterol pr. ml., hvilket ifølge UCI er
meget lidt.^{47}Holder man Brian Holms teori, om at en sådan pille kun kan spores i 24 timer, op mod Contador positive test for clenbuterol, kan dette eventuel være skyld i de lave værdier, som blev målt. Ved at antage at Contador "tog pillen" efter den sidste etape før hviledagen, hvilket vil sige d. 20 juli 2010 mellem kl. 17-18 og blev testet dagen efter, lad os sige mellem kl. 12-16, giver det ham mellem 18-23 timer til at nå og "forbrænde" den. Hvis dette er tilfældet, vil han i givet fald have opnået en relativ forbedret restitution, og ifølge Brian Holm, som erfarede, at den restitution han ellers ville have opnået ved 14 dages pause, kunne med pillen opnås på et par døgn, ville Contador nærmest være fuldt restitueret til den afgørende enkeltstart tre dage efter.
3.4 Del konklusion
Sammenfattende kan man sige, at siden cykelsportens oprindelse har man eksempler på ryttere, der har forsøgt at snyde sig til bedre resultater. Det ses tydeligt, at man kan opnå markante forbedringer af præstationen ved brug af EPO og bloddoping. Desuden står det klart, at muskelopbyggende medikamenter med fordel kan bruges indenfor aerob træning. Ydermere kan det konkluderes, at dopingsynderne altid har været et skridt foran dopingkontrollanterne. Selvom WADA med deres "where-abouts" samt deres seneste tiltag, blodpasset, ser ud til at have reduceret dopingproblemet, mangler de stadig en konkret metode til at teste for bloddoping med eget blod.
4.0 Tour de France
Tour de France er verdens mest berømte og et af de hårdeste cykelløb. På tre uger tilbagelægger cykelrytterne ca. 3.700 km fordelt på 21 etaper med en samlet gennemsnitsfart, for vinderen, på ca. 40-42
km/time. Under løbet forbrænder rytterne i gennemsnit ca. 25.000 kJ pr. dag, og under de hårdeste
bjergetaper kan de forbrænde op til 36.000 kJ svarende til 3-4 dages energibehov for en almindelig ikke-
48 aktiv person. Dette vil for de fleste mennesker være en umulighed bare at gennemføre. Professionelle
cykelryttere forbereder sig i måneder, endda år, bare for at kunne sidde med feltet. Der er ingen tvivl om, at professionelle cykelryttere lever efter de optimale vilkår med hensyn til både træning og kost. Men hvad
47
Pressemeddelelse vedlagt, se bilag.
48
http://da.wikipedia.org/wiki/Tour_de_France
Side 15
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
14 gør man, når disse betingelser ikke kan optimeres yderligere, hvis man har ambitioner om at vinde og man stadig kun bliver betegnet som en hjælperytter?
Her er det, desværre, det gamle ordsprog "målet helliger midlet", der gælder. Brian Holm illustrer et godt eksempel på dette i sin bog, "Smerten Glæden", "Engang fortalte en holdkammerat mig at han ville tage al den medicin der var nødvendigt for at kører stærkt og blive en stjerne. Han påstod, at det var ham total ligegyldig om brugen af doping skulle forkorte hans liv, så han ikke blev 50 år. ...Vi kaldte ham Tjernobyl, for
49 vi var overbevist om, at han ville sprænge i luften før eller siden."
Med den viden om, at der eksistere ryttere, hvis moralske og etiske skrupler er ikke eksisterende, lagt sammen med en ruteprofil, der for et maratonløb til at minde om en søndagstur til bageren, er spørgsmålet, om det overhovedet er muligt at vinde Tour de France uden brug af ulovlige medikamenter?
4.1 Tidligere vindere
For at sætte tingene lidt i perspektiv vil jeg starte med at se på, hvilke ryttere der siden Bjarne Riis triumferede, har præsteret at vinde det præstigefyldte løb.
• 1996, Bjarne Riis. Har erkendt brug af bl.a. EPO. Bjarne Riis er senere blevet frataget sejren og 1996 står, som et år, uden vinder.
• 1997, Jan Ulrich. Til trods for at resten af hans hold, fra samme år har indrømmet brug af doping, har Jan Ulrich fastholdt sin uskyld. I 2006 dukker hans navn op i "Opperation Puerto". Jan Ulrich er aldrig blevet dømt.
• 1998, Marco Pantani. Blev i 1999 taget med en for høj hæmatokritværdi under løbet Giro d'Italia^{50},men blev aldrig dømt. Død af en overdosis kokain i 2004.
• , Lance Armstrong. Rygterne om at han angiveligt skulle være dopet er massive, senest har hans tidligere holdkammerat gennem 3 år anklaget ham for brug af bloddoping, men der foreligger stadig ingen konkrete beviser.
• 2006, Floyd Landis. En test under samme løb afslørede, at hans testosteronniveau lå over det dobbelte for grænseværdien. Floyd Landis blev frataget sejren og den blev givet til Oscar Pereiro
51 Sio. Oscar Pereiro Sio blev i 2006 testet positiv for brug af salbutamol. Senere frafaldt tiltale, da
han kunne redegør for brug af stoffet.
49
Brian Holm "Smerten Glæden" s. 110-111
50
Italien største cykelløb, som etapeprofilmæssigt er lige så hårdt som Tour de France.
51
Astmamedicin
Side 16
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
15
• 2007, Alberto Contador. Hans hold, Astana, blev ikke inviteret til Tour de France i 2008 pga. for mange dopingsager. Testet positiv for clenbuterol under Tour de France 2010. Det siges, at han blev givet sejren, da indehaveren af løbets førertrøje, Michael Rasmussen, blev taget ud af løbet, af sit eget hold, pga. rod i sine "where-abouts". Michael Rasmussen blev senere idømt 2 års karantæne.
• 2008, Carlos Sastre. Intet at berette.
• Alberto Contador.
Ved et hurtigt kig på de ni nævnte ryttere ses det tydeligt at de alle, på nær en, på en eller anden måde, har været involveret i doping.
4.2 Fænomenet Armstrong
Lance Armstrong har som den eneste i historien vundet Tour de France syv gange, endda i træk. Hans første sejr i 1999 vandt han med 7 minutter og 37 sekunder ned til nærmeste forfølger, Alex Zülle. Alex Zülle har
52 senere indrømmet brug af EPO og året før blev hans hæmatokritværdi målt til 52,3% under Giro d'Italia.
Siden har Lance Armstrong kørt fra Jan Ulrich og Ivan Basso som begge var involveret i "Opperation Puerto".
Lance Armstrong gjorde comeback til Tour de France i 2009, hvor han endte på 3. pladsen. Efterfølgende
53 har han offentliggjort sine blodværdier fra perioden 19/08/08 til 25/07/09. Ved en analyse af disse
blodværdier ses et betydelig fald i perioden fra d. 7 maj 2009 til d. 31 maj 2009. Dette skyldes formodentligt, at han på dette tidspunkt kørte Giro d'Italia og derfor slider sine blodlegemer op, hurtigere end han kan nå at gendanne nye. Efter Giro d'Italia stiger hans hæmatokritværdi naturligt nok igen, da kroppen får den fornødne tid til at gendanne nye blodlegemer. Det kan altså konkluderes, at hans hæmatokritværdi falder under et krævende løb. Derfor virker det besynderligt, at hans hæmatokritværdi stiger i perioden fra d. 11 juli 2009 til d. 14 juli 2009, da dette tidspunkt er midt under Tour de France.
Til Lance Armstrongs forsvar, skal det retfærdigvis siges, at hæmatokritværdien godt kan stige, i tilfælde af svedtab. Nogle vil sikkert mene, at stigning af hans blodværdierne under Tour de France skyldes, at han har været mere dehydreret under Tour de France i forhold til under Giro d'Italia. Bl.a. siger Werner Møller i samme forbindelse, i et interview til Jyllandsposten d. , "Man sidder og kigger på de her værdier og finder ud af, at der er en tendens til, at de falder. Og hvis de så stiger, siger man, 'Hov, han har nok hældt
52
http://en.wikipedia.org/wiki/Alex_Z%C3%BClle
53
Blodværdier vedlagt, se bilag 12
Side 17
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
16 noget på sig', men det kan du ikke dømme ud fra, det kan godt være en naturlig, biologisk reaktion i
kroppen."^{54}Med udgangspunkt i ovenstående mener jeg, at de sidste 14 år har vist, at chancen for at vinde Tour de France uden brug af ulovlige medikamenter er meget lille, hvis den overhovedet er tilstede.
4.3 Alt er muligt
I 2008 var det en lille spanioler, Carlos Sastre, der stod øverst inde på Champs-Élysées. Det er ikke muligt, at finde en "plet" på Carlos Sastre, med hensyn til doping. Derudover kørte Carlos Sastre det år, for det danske cykelhold, Team CSC - Saxo Bank. Netop Team CSC, som holdet hed dengang, startede i 2006 i samarbejde
med Rasmus Damsgaard^{55}, et antidoping program, som ligger til grunde for blodpasset, som UCI indførte i2008. "Vi har indført et massivt og ikke mindst intelligent testprogram, som er umuligt at snyde," siger
Rasmus Damsgaard i forbindelse med et interview til DR.^{56} Rytterne på Team Saxo Bank, som holdet heddernu, har siden 2006 skulle stå model til "12-4-4 princippet". 12-4-4 princippet er baseret på informationer fra
12 blodprofiler, 4 steroideprofiler og 4 EPOprofiler om året, hvilket gør det umuligt for rytterne hos Team
CSC - Saxo Bank, at benytte sig af ulovlige medikamenter uden det kan spores.^{57} Med Carlos Sastre, somden samlede vinder af Tour de France, står 2008-udgaven, som et eksempel på, at det "umulige" kan lade sig gøre, nemlig at vinde Tour de France uden brug af ulovlige medikamenter.
4.4 Heldig
Vel er det da en fantastisk præstation at vinde Tour de France og det er ikke for at nedgøre Carlos Sastres sejr i 2008, men man siger, at alt unaturligt har en naturlig forklaring, så her er mit bud på, hvordan det "umulige" kunne lade sig gøre.
Cykling er i høj grad en holdsport, der bygger på individuelle præstationer. Team CSC - Saxo Bank var på det
58 tidspunkt verdens bedste cykelhold. Derudover var Astana og dermed hans største konkurrent, Alberto
Contador, udelukket fra Tour de France netop det år. Dermed blev hans største konkurrent til den samlede sejr australieren, Cadel Evens, som modsat Carlos Sastre, ikke havde et særlig godt hold. For at illustrere vigtigheden af at have et godt hold bag sig, kan man sammenligne med fodbold. F.eks. vil et hold som Aab, teoretisk set, ikke have en chance imod Real Madrid til trods for at de fik deres bedste spiller, Ronaldo.
54
http://spn.dk/cykling/article1804054.ece
55
Rasmus Damsgaard, Indehaver af firmaet Clearidium, som arbejder eksklusivt for UCI i forbindelse med antidoping.
56
http://www.information.dk/143126
57
http://www.team-saxobank.com/ny_news.asp?n_id=2591
58
Vinder af UCI Pro Touren 2007. http://da.wikipedia.org/wiki/UCI_ProTour
Side 18
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
17
4.5 Del konklusion
Min påstand er altså, at det kun én gang er sket i nyere tid, at Tour de France er blevet vundet uden brug af ulovlige medikamenter. Jeg tror, desværre, at Carlos Sastres sejr i 2008 var en "enlig svale" og vil sammenligne det med, den gang Danmark blev Europamestre i fodbold. Logisk set mener jeg ikke, at det kan lade sig gøre at vinde Tour de France uden brug af ulovlige medikamenter og er af den overbevisning om, at dopingsynderne altid vil være et skridt foran. Patriotisk set håber jeg, at indførslen af blodpasset, har gjort det muligt, for fremtidige ryttere, at vinde Tour de France uden brug af ulovlige medikamenter.
5.0 Cykelsportens fremtid
Inden de såkaldte "where-abouts" blev indført i 2003, kunne dopingsynderne frit dope sig med EPO samt muskelopbyggende stoffer udenfor konkurrence. Bloddoping kunne derimod bruges både udenfor samt under konkurrence, da man ikke var i stand til at teste for det. Det eneste de skulle være opmærksom på, var at holde hæmatokritværdien på under de 50%. Med "where-abouts'ne", som blev indført i 2003, blev det så mere risikabelt for dopingsynderne, at benytte sig af EPO samt muskelopbyggende stoffer udenfor konkurrence, da rytterne kunne risikere at blive udsat for en uanmeldt dopingtest. Dog kunne de stadig ubekymret frit benytte sig af bloddoping. I 2008 kom der et revolutionerende nyt "våben" i kampen mod dopingsynderne, nemlig det såkaldte, blodpas. Dette er altså det første system, der er i stand til at "ramme" bloddopingsynderne, da en karantænestraf kan gives alene på grund af unaturlige blodværdier.
Spørgsmålet er bare, hvad der definerer en unaturlig blodværdi og hvilken instans der skal føre retssagen?
5.1 Unaturlig blodværdi
Når ikke Armstrongs blodværdier fra før kommer i betragtning som unaturlige, har jeg på den ene side svært ved at se, hvad blodpasset skal bruges til. Såfremt man gør det i små mængder, hvilket stadig vil have en betydelig effekt på præstationen, vil ens blodværdi aldrig komme i betragtning som værende unormale.
På den anden side, kan jeg godt se det positive i, at dopingsynderne ikke længere bare kan tappe store mængder af blod udenfor sæsonen. Dette har helt klart gjort det mere besværligt at bloddope sig, hvilket forhåbentlig resulterer i effekten af, at flere ryttere i fremtiden vil holde sig fra det.
Ved en eventuel retssag har UCI gjort det klar, at den skal føres af de nationale forbund. I Danmark er det
således DCU^{59}, som skal håndtere bevismaterialet, føre retssag og fælde dom og ikke UCI, WADA eller for
den sags skyld ADD eller DIF^{60}. Netop her ligger problemet, da aktører for international idræt i årevis har59
Dansk Cykel Union
60
Dansk idrætsforbund
Side 19
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
18
61 arbejdet på at etablere en ensartet retspraksis med entydige regler og love, CAS. Herhjemme sidder DIF's
dopingnævn med omkring bordet ved samtlige dopingsager i dansk idræt. Dette er dog ikke tilfældet ved en eventuel sag omkring en rytters blodpas, da blodpasset ikke er en del af WADA.
"Det er mildest talt usikkert, om de nationale cykelforbund har den fornødne faglige kompetence til at løfte de sager. Man kunne have håbet, at der var større klarhed over, hvordan de nationale forbund dog skal løfte disse opgaver alene. Det ligner desværre blodpassets akilleshæl", siger ADD's formand Jens Evald, som
62 er professor i retsvidenskab, i et interview til Jyllandsposten d. 1 oktober 2008.
I samme interview deler formanden for DCU, Tom Lund, Jens Evalds bekymringer og tilføjer, "Min største bekymring er, om alle sager vil blive behandlet med samme nidkærhed, altså om de forskellige nationale forbund behandler dopingsager ens. Man kan frygte, at der vil blive set helt forskelligt på en dopingsag fra land til land."
Heldigvis har der ikke været dopingsager i Danmark, som alene har været forbundet med blodpasset endnu. Så det er stadig uvist, hvordan DCU vælger at håndtere en sådan sag.
Derimod offentliggjorde UCI d. , at de havde anmodet om at starte disciplinærsager mod fem ryttere. De fem var blevet mistænkt, da deres blodpas viste unaturlige udsving i deres blodværdier.
Rytterne er:
• Igor Astarloa Ascasibar (Spanien, Amica Chips-Knauf) Dømt d.
• Pietro Caucchioli (Italien, Lampre-N.G.C) Dømt d.
• Francesco De Bonis (Italien, Serramenti PVC Diquigiovanni) Dømt d.
• Ruben Lobato Elvira (Spanien, Kørte 2008 for Saunier Duval) Dømt d.
• Ricardo Serrano Gonzalez (Spanien, Fuji-Servetto) Dømt d.
UCI understregede i øvrigt, at 840 ryttere deltager i ordningen med det biologiske pas, og en meget stor del
63 af passene viser ingen mistænkelige udsving.
Dette vil nok være for mange fem ukendte ryttere, men værd at nævne er, at vi har med en tidligere verdensmester (2003) at gøre, Igor Astarloa Ascasibar.
61
Den internationale sportsdomstol
62
http://spn.dk/cykling/article1226807.ece
63
Fundet på www.feltet.dk, presse meddelelse på hver af de 5 ryttere vil blive linket til i litteraturlisten.
Side 20
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
19
5.2 Del konklusion
Selvom det stadig er muligt at snyde blodpas-systemet, mener jeg, at blodpasset er et rigtig stort skridt på vejen mod en ren sport. Det er ikke sådan lige til at dope sig længere og jeg tror helt klart, at de mange risici for at blive snuppet vil afholde en stor del af fremtidens ryttere fra doping. Men om det ligefrem kommer doping spørgsmålet til livs, tvivler jeg stærkt på. Der vil altid være ryttere, som "Tjernobyl", der er parat til at gøre hvad som helst for at ende øverst på skamlen.
Side 21
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
20
6.0 Konklusion
Ved en vurdering af de præstationsfremmende dopingmetoder, der bruges indenfor cykelsporten, kan det fastslås, at præparatet EPO, samt effekten af bloddoping, har en yderste positiv virkning på præstationsevnen. Det er bevist, at disse to dopingmetoder resulterer i en øgning af hæmatokritværdien og dermed den samlede maksimale iltoptagelse. Det er ligeledes bevist, at indenfor cykling, er det den maksimale iltoptagelse der afgør, hvor længe samt, hvor hårdt musklerne er i stand til at arbejde. Dertil kan det konkluderes, at muskelopbyggende stoffer, med fordel kan bruges til aerob træning, da de opbygger musklerne hurtigere og dermed reducerer restitutionstiden.
Ligeledes kan det konkluderes, at ved aerob træning er kroppen i stand til at omdanne FTb-fibre til FTa-fibre, hvilket gør at musklerne bliver mere udholdende. Dog slås det fast, at man ikke kan træne sig til at blive blandt de bedste professionel cykelrytter i verden, da deres store procentvished af de langsomme muskelfibertyper er genetisk bestemt.
Ydermere er det en kendsgerning, at doping har været hyppigt brugt, indenfor cykelsporten, gennem tiden på grund af dets positive effekt. Dertil påstår jeg, ud fra et kig på tidligere Tour de France vindere, at Tour de France kun én enkelt gang, i nyere tid, er blevet vundet uden brug af ulovlige medikamenter.
Jeg fastholder, at indførslen af blodpasset har gjort "livet surt" for dopingsynderne. Dette skyldes, at selvom man stadig ikke direkte er i stand til at teste for bloddoping, hvor rytteren har brugt sit eget blod, kan UCI, alene på grund af unaturlige blodværdier, anmelde den enkelte rytter til de nationale cykelforbund, som så skal føre retssagen. Dermed mener jeg, at fremtiden, med blodpassets indførelse, ser lysere ud, medhensyn til at vinde Tour de France uden brug af ulovlige medikamenter. Dog vil jeg hævder, ud fra Armstrongs blodværdier, at det stadig er muligt at snyde blodpas-systemet, såfremt det gøres i små mængder.
Min endelige konklusion bliver dermed, at en cykelsport uden det tilbagevendende dopingspørgsmål er ren utopi.
[navn fjernet]
_______________________
Underskrift
Side 22
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
21
7.0 Litteraturliste
Bøger:
1. Lars Michalsik og Jens Bangsbo: Aerobe og anaerobe træning", 2002
2. Erik og Lotte Tybjerg-Pedersen: "Krop og træning", 1999, 3. udgave.
3. Bente Schibye og Klaus Klausen: "Menneskets fysiologi, hvile og arbejde", 2008, 2. udgave.
4. Brian Holm: "Smerten Glæden", 2002
5. Jan Kahr Sørensen, Jens-Ole Jensen og Tue Lindstrøm: "Det lange løb", 2001, 1. udgave.
6. Lars H. Nielsen og Troels Wolf: "Idræt - teori og træning", 2006, 3. udgave.
Internettet:
1. Anti doping Danmark
http://www.antidoping.dk/Om_doping/Dopingens_historie/Dopinghistorien%20i%20listeform.aspx http://www.antidoping.dk/Regler/Dopinglisten_2010/M1%20Foroegelse%20af%20ilttransporten/B
loddoping.aspx
http://www.antidoping.dk/Regler/Dopinglisten_2010/S1%20Anabole%20stoffer/Clenbuterol.aspx http://www.antidoping.dk/da/Regler/Dispensation%20fra%20Dopinglisten.aspx
2. Netdoktor
http://www.netdoktor.dk/interactive/medicin/praeperatinfo.php?docid=praeparat_info&id=2823
3. Ingeniøren
http://ing.dk/artikel/80140-dansk-bloddoping-faelde-paa-vej
4. DR sporten
http://www.dr.dk/Sporten/Tour_de_France/2006/07/01/111129.htm
5. Jyllandsposten
http://spn.dk/cykling/article1226807.ece http://spn.dk/cykling/article1804054.ece
6. Astma og allergiforbundet
http://astma.astma-allergi.dk/idraet/astmamedicin
7. Wikipedia
http://da.wikipedia.org/wiki/Tour_de_France http://en.wikipedia.org/wiki/Alex_Z%C3%BClle http://da.wikipedia.org/wiki/UCI_ProTour
8. Information
http://www.information.dk/143126
9. Team Saxo Bank
http://www.team-saxobank.com/ny_news.asp?n_id=2591
10. Andre www.feltet.dk
Side 23
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
22
11. UCI
Pressemeddelselse for følgende ryttere:
• Igor Astarloa Ascasibar (Spanien, Amica Chips-Knauf)
http://www.uci.ch/Modules/ENews/ENewsDetails.asp?id=NzE1NA&MenuId=MjI0NQ&BackL ink=%2Ftemplates%2FUCI%2FUCI5%2Flayout%2Easp%3FMenuId%3DMjI0NQ%26LangId%3D
1
• Pietro Caucchioli (Italien, Lampre-N.G.C)
http://www.uci.ch/Modules/ENews/ENewsDetails.asp?source=SiteSearch&id=NjkwOA&Men uId=MTI1ODA&CharValList=&CharTextList=&CharFromList=&CharToList=&txtSiteSearch=pas sport&LangId=1
• Francesco De Bonis (Italien, Serramenti PVC Diquigiovanni)
http://www.uci.ch/Modules/ENews/ENewsDetails.asp?source=SiteSearch&id=Njg5Mw&Me nuId=MTI1ODA&CharValList=&CharTextList=&CharFromList=&CharToList=&txtSiteSearch=pa ssport&LangId=1
• Ruben Lobato Elvira (Spanien, Holdløs - Kørte 2008 for Saunier Duval)
http://www.uci.ch/Modules/ENews/ENewsDetails.asp?source=SiteSearch&id=Njk3MQ&Me nuId=MTI1ODA&CharValList=&CharTextList=&CharFromList=&CharToList=&txtSiteSearch=pa ssport&LangId=1
• Ricardo Serrano Gonzalez (Spanien, Fuji-Servetto)
http://www.uci.ch/Modules/ENews/ENewsDetails.asp?source=SiteSearch&id=NjkyMw&Me nuId=MTI1ODA&CharValList=&CharTextList=&CharFromList=&CharToList=&txtSiteSearch=pa ssport&LangId=1
Side 24
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
23
8.0 Bilag
Bilag 1
Værdier for A-V differens hos utrænede og trænede mandlige, yngre voksne personer ved arbejde på cykel.
Kilde: Aerob og anaerob træning, "arbejdsfysiologi" s. 23.
Bilag 2
Værdier for slagvolumen hos utrænede og trænede mandlige, yngre voksne personer ved arbejde på cykel.
Kilde: Aerob og anaerob træning, "arbejdsfysiologi" s. 22.
Side 25
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
24
Bilag 3
Værdier for minutvolumen og pulsfrekvens hos utrænede og trænede mandlige, yngre voksne personer ved arbejde på cykel.
Kilde: Aerob og anaerob træning, "arbejdsfysiologi" s. 22-23.
Side 26
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
25
Bilag 4
Blodets sammensætning.
Kilde: Aerob og anaerob træning, "arbejdsfysiologi" s. 29.
Side 27
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
26
Bilag 5
Kilde: Lars H. Nielsen og Troels Wolf : "Idræt - teori og træning" 3. udgave.
Bilag 6
Højeste målte iltoptagelser ved intensivt arbejde til udmattelse (minutter), når forskellige dele af kroppens muskler er engageret i arbejdet.
Kilde: Aerob og anaerob træning, "arbejdsfysiologi" s. 65.
Side 28
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
27
Bilag 7
Fordelingen af røde og hvide muskelfibre i benene på forskellige idrætsudøvere.
Kilde: Krop og træning 3. udgave. "musklerne" s. 22.
Bilag 8
Nedbrydning og overkompensation ved træning.
Kilde: Krop og træning 3. udgave. "træning" s. 61.
Side 29
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
28
Bilag 9
Resultater fra undersøgelser med kunstig forøgelse af hæmoglobin og hæmatokritværdien, hvor idrætsudøverens maksimale iltoptagelse angives før og efter indtaget af EPO. Ligger den enkelte idrætsudøvers punkt over linien betyder det at EPO indtagelsen har medført en positiv effekt på den enkelte idrætsudøvers maksimale iltoptagelse. Idrætsudøvernes maksimale iltoptagelse steg i gennemsnit med 10
%, hvilket kan formodes at medføre en øgning af præstationsevnen i konditionskrævende idrætsgrene med mindst 5 %.
Kilde: Kilde: Aerob og anaerob træning, "arbejdsfysiologi" s. 35.
Side 30
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
29
Bilag 10
Hæmoglobinkoncentrationer hos almindelige personer samt hos personer, der henholdsvis har udført bloddoping, opholdt sig i højdehus og indtaget EPO.
Kilde: Kilde: Aerob og anaerob træning, "arbejdsfysiologi" s. 33.
Bilag 11
Effekten af at ændre på røde blodlegemer.
Kilde: Lars H. Nielsen og Troels Wolf: "Idræt - teori og træning", 2006, 3. udgave. s. 139.
Side 31
Større Skriftlig Opgave [navn fjernet]
Doping og cykelsport VUC Kursist nr. 2-2010
30
Bilag 12
Kilde: http://cdn-community2.livestrong.com/ver1.0/Content/images/store/9/10/c981f7be-e46c-4245-
aa9d-d61ae110a264.Full.jpg
Op ad y-aksen ses hæmatokritværdien i procent og hen ad x-aksen ses antal dage efter d.
Prikkerne angiver testdagen.
25
30
35
40
45
50
00
Hæmatokritværdi i %
Antal dage efter d.
Graf over Lance Armstrongs Blodværdier i perioden fra d. til d.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.