SRO om Dirty Dancing

Side 1

SRO: Idræt og Musik

19/02-2010 af:

Side 1 af 13

Dirty Dancing

Musik og Idræt

STX 2.g

Dato: 19/02-2010

Underskrift:______________________________

Side 2

SRO: Idræt og Musik

19/02-2010 af:

Side 2 af 13

Indhold

Indhold ________________________________________________________________________ 2

Opgaveformulering ______________________________________________________________ 3

Abstract _______________________________________________________________________ 3

Indledning _____________________________________________________________________ 3

Musikkens relevante genrer omkring 1960érne _________________________________________ 4 Country______________________________________________________________________ 4

Blues________________________________________________________________________ 4

Rythm’n’blues ________________________________________________________________ 4

Rock’n’roll ___________________________________________________________________ 5

Delkonklussion________________________________________________________________ 5

Analyse af bluesnummeret ”love man” _______________________________________________ 5 Form analyse _________________________________________________________________ 5

Instrumenternes rolle ___________________________________________________________ 6

De relevante danse i 1963 _________________________________________________________ 7 Den latinamerikanske dans ______________________________________________________ 7

Mambo ______________________________________________________________________ 8

Delkonklusion ________________________________________________________________ 8

Analyse af dans _________________________________________________________________ 8

Kroppens som udtryksmiddel ____________________________________________________ 8

Rudolf Laban og BESS konceptet _________________________________________________ 9

Effort _____________________________________________________________________ 9

Space _____________________________________________________________________ 9

Analyse af dans fra ”Dirty Dancing” ______________________________________________ 10 Vurdering af musik, dans og film __________________________________________________ 10 Konklusion ____________________________________________________________________ 11

Litteraturliste __________________________________________________________________ 12 Bilag: ________________________________________________________________________ 13

Side 3

SRO: Idræt og Musik

19/02-2010 af:

Side 3 af 13

Opgaveformulering

I punktform ønskes et historisk overblik over situationen inden for populærmusikken og for moderne pardans i 1963, hvor spillefilmen "Dirty Dancing" foregår.

Dernæst analyseres et musiknummer fra filmen, som historisk set repræsenterede populærmusikken på dette tidspunkt. Analysen skal indeholde redegørelser for akkord- og melodisk materiale, grooves, instrumenter, arrangementer og tekster. Analysen skal pege hen imod en stilistisk karakteristik af musiknummeret.

Endvidere ønskes en analyse af et udvalgt klip fra "Youtube", som viser en dansescene fra filmen "Dirty Dancing". Ved hjælp af koreografen Rudolf Labans bevægelseslære beskrives elementer af dansens koreografi og samtidigt kommenteres forholdet mellem mand og kvinde. Herudfra fortolkes hvilke kropslige udtryk, den udvalgte dansesekvens formidler, og der tages stilling til, hvordan dansen stiller sig i forhold til moderne pardans i 1963.

Som afslutning på opgaven ønskes en vurdering af det analyserede musik- og dansemateriales betydning for hovedpersonen "Babys" udvikling i filmen "Dirty Dancing".

Abstract

In this exercise I will describe how the music and the dance in the beginning of the 1960’s were. I will analyse a music number and also a dancing part from the movie “Dirty Dancing”.

In the 60’s the music and dance did a showdown against the normal music. The Latin dance and rock’n’roll were seen as a thread to the norms and traditions. In “Dirty Dancing” we meet Baby.

She is an example that she can change, and break up against the norms. She meets the new dance and music, and in the light of that, she learns to show feelings, break up against his father. She finds her self. The example of Baby, can we put on many teenagers from that time. The music and dance had a great role that time.

Indledning

I denne opgave, vil jeg redegøre for det historiske perspektiv i den populære musik og dans i starten af 60érne. Ud fra filmen ”Dirty Dancing” vil jeg vurdere, hvilke musiske genrer og danse der vil være mest relevante, at gribe fat i. Derudover vil jeg analysere en dans og et musiknummer, fra den tid. I såvel dans som musik, vil jeg beskrive teorier omkring musik og dans, og på baggrund af disse lave en analyse. Denne analyse vil jeg bringe på filmen ”Dirty Dancing”, og vurdere betydningen af at dans og musik - som udtryk - kan ændre følelser og holdninger, og igangsætte en udvikling, hos hovedpersonen baby.

Side 4

SRO: Idræt og Musik

19/02-2010 af:

Side 4 af 13

Musikkens relevante genrer omkring 1960érne

I dette afsnit vil musikkens relevante genrer for 1960érne kort blive beskrevet, samt hvilke karakteristika, der betegnes under de nedenstående genrer.

Country

Country musikken kan betegnes som en slags folkemusik. Den er formenligt opstået i USA, især fra de sydlige stater. Genren bliver også kaldt ”western”. Hvor vi straks tænker på ”the good old west”.

Denne måde kan man også nemt se på country musikken på, da det har afstamning i folkemusikken.

Musik instrumenter der bliver spillet på i country musikken, vil ofte være banjo, den spanske guitar

                 1
eller western guitaren .

Blues

Bluesen er en meget gammel genre, som består af en helt specifik akkord sammensætning. Den mest almindelige blues kaldes ”12 takters blues”. Det vil sige at akkordrundgangen er på 12 takter.

Disse 12 takter vil se sådan ud: 4 takter tonika, 2 takter subdominant, 2 takter tonika, 1 takt dominant, 1 takt subdominant, 1 takt tonika og til sidst 1 takt dominant. Denne rundgang kan spilles i alle tonearter, bare man holder sig til skemaet. Udover den specifikke rundgang, gør man også

brug af bluenodes/blå toner. Hvor de 3 mest almindelige blå toner ligger en kvart tone under tertsen,

kvinten og septimen. Et tredje karakteristika ved blues, er at man meget ofte ser septimer puttet på alle akkorder i rundgangen, hvilket giver den en lidt anspændt og sprød lyd. Blues er opstået i de helt sydlige stater i USA, blandt afroamerikanerne, og sidst i 50érne bliver bluesen elektrisk, dvs.

man tager den elektriske guitar i brug [2].

Rythm’n’blues

Rythm’n’blues er ikke en specifik genre, men en samling, af jazz, gospel, blues og soul. Den har afstamning fra afroamerikanerne. Rythm’n’blues bliver tit betegnet som en ”race genre”. Genren blev tit betegnet af de konservative i USA, som vulgær, og de frygtede at den ville ”hjernevaske” de unge, fordi den havde undertoner af sex og drifter i sangteksterne [3].

1

http://en.wikipedia.org/wiki/Country_music

2

http://en.wikipedia.org/wiki/Blues_music

3

Nielsen, 2003, s. 20-21

Side 5

SRO: Idræt og Musik

19/02-2010 af:

Side 5 af 13

Rock’n’roll

Rock’n’roll kan man betegne som en blandet genre, ligesom rythm’n’blues er en blandet genre.

Pladebranchen kunne se, at det de unge ville have, var den nye form for musik: rythm’n’blues.

Rythm’n’blues kunne de unge se noget i(drifter, livet som ung, livet på kanten). Derfor Begyndte pladebranchen at kopiere de sortes musik, til noget mere ”pænt” musik, som kunne præsenteres. Så de meget markante rytmer, med masser af blæsere og el-guitar, blev ”standardiseret” [4]. Tekster som havde seksuelle undertoner blev gjort pæne, et eksempel kunne være: ”boy you don’t know what she do to me [5]

                                         6
” blev til ”pretty Little Sussie, she is the girl for me

”. Rock’n’rollen har altså en af de største roller i 60érne, da den slår igennem sammen med ungdommen, med tegn af frihed, seksualitet, og selvbestemmelse, hvilket var meget grænseoverskridende, for de mere konservative mennesker i det daværende USA.

Delkonklussion

For at opsummere, vil det i korte træk sige, at rythm’n’blues er en genre, hvor de fleste genrer med afstamning fra de sorte er indblandet,. Rock’n’roll, er en lidt finere stil af rythm’n’blues, dog stadig meget grænseoverskridende for de konservative. Rock’n’rollen var et svar på ungdommen og dens drifter, og deres liv der kan beskrives i modgang og medgang gennem musikken. Rock’n’roll har altså en kæmpe rolle i forhold til ungdommen, og sætter stort fokus på selvstændighed i datidens samfund.

Analyse af bluesnummeret ”love man”

Nummeret ”Love man” er skrevet af Otis Redding. Redding startede med at spille soul, men havde også toner af gospel. I slutningen af 40érne blev Redding interesseret i r.&b, og begyndte nu at lave plader i r.&b. stil, med træk af blues og soul [7].

Form analyse

”Love man” er et rock’n’roll/rythm’n’blues nummer, som har mange blues træk. Vi kan starte med

at kigge på formen af nummeret:

2 takter intro

20 takter omkvæd (b-stykke)

4

Nielsen, 2003, s. 18-21

5

Nielsen, 2003, s. 21 l:33

6

Nielsen, 2003, s. 21 l:34

7

Sneum 2004, s. 2171

Side 6

SRO: Idræt og Musik

19/02-2010 af:

Side 6 af 13

8 takter A-stykke

20 takter omkved (b2-stykke)

Blæsersolo

20 takter omkved (b3-stykke)

Outro med fade

Hvis man ser i noden [8]. Vil man kunne se, at noden afviger fra studieindspilningen et par steder.

Først og fremmest ved introen. Introen er i noden 4 takter F7, hvor introen på indspilningen er 2 takter med en form for lille trommesolo [9]. Dette kan lede os hen mod en analyse af akkord sammensætningen og tonearten i sangen. I noden består introen som førnævnt af en F7 akkord, dette siger ofte noget om tonearten i nummeret. Da der er et b i noden, vil vi kunne finde vores kvint-cirkel, hvor vi kan se, at tonearten ved et b er F-dur, hvilket passer godt da sangen både slutter og starter på F7. Efter introen bevæger sangen sig over i et b-stykke. B-stykket siger meget om genren, da den her en akkordsammensætning der minder meget om en blues rundgang [10]. Afvigelsen fra den almindelige bluesrundgang optræder først, når vi skal op på dominanten. På dominanten bliver den i 8 takter, og derefter tilbage på tonika i 3 takter, efterfulgt af et break.

Efter break bevæger vi os over i a-stykket, som kan betegnes som et salgs vers. Det er udelukkende F7 det stykke bliver spillet i, hvorefter den går over i b-stykket igen, og tager samme blues-lignende rundgang. Efter b2-stykket, kommer der endnu en afvigelse på indspilningen. Der kommer en lille solo med blæsere, som spiller over et riff med akkorderne: H, A, G, Fis, her skal der indskydes en bemærkning om, at indspilningen har en anden toneart, nemlig H-dur. Så hvis dette stykke skulle være spillet i F-dur, ville akkorderne blive F, Eb, Db og C. Efter soloen, bevæger vi os over i b3, som er det samme som b1 og b2, og til sidst en outro der fader ud i på en F7.

Instrumenternes rolle

I indspilningen optræder bas, trommer, guitar, blæsere og klaver. Bassen i første halvdel af b-stykket har en meget original blues bas. Her spiller den grundtone efterfulgt af en blå tone under kvint, og til sidst op på en kvint [11]. Sidste halvdel af b-stykket pumper bassen på en basgang der er følgende: grundtone, septim, lille terts, sekund. I a-stykket spiller bassen en grundtone pumpe-bas.

Guitaren er ikke det der fylder mest, dog har den en stor rolle. Guitaren har nemlig nogle små bluesstilede fills, lagt ind hvor sangeren ikke synger, og fylder dermed groovet godt ud. Klaveret

8

Henfører til bilag 1

9

Henfører til bilag 2

10

Henviser til afsnittet om blues genren

11

Grønager, 2000, s. 13

Side 7

SRO: Idræt og Musik

19/02-2010 af:

Side 7 af 13 har ikke så stor en rolle. Den ligger i baggrunden, hvor den pumper skiftevis grundtone og kvint sammen, og grundtone og sekst sammen. Et sådant groove er også meget karakteristisk for er blues nummer. En guitar vil også kunne spille det klaveret spiller, hvis ikke klaveret var med. Trommerne vælger jeg ikke at forklare specielt meget om, da den egentlig bare har en helt almindelig standard rock rytme hele vejen igennem sangen, med adspredelser af breaks og fills.

I sidste halvdel af b-stykket har blæserne en opbygning af C-akkorden, hvor der bliver flere og flere toner bygget på, og til sidst er hele C7 akkorden udfyldt at blæsere. Blæserne har i a-stykket en rolle som flydere, hvor de ligger på kvinten og bevæger sig lidt i akkorden.

Hvis vi tager sangen, kan vi finde nogle blå toner, der - som før nævnt - er en vigtig del i blues. Det sted hvor der optræder blå toner, er i sidste halvdel af b-stykket. Her rammer han en blå tone på tertsen på ordet hair, leg-, sight, hey og take [12]. I a-stykket optræder der en blå node på en septim hvor han synger ”make” de to første gange, det er dog svært at høre om han virkelig synger blå toner, men det kan sagtens være han gør.

Hvad der gør ”love man” til et bluesnummer er: at der først og fremmest er blå toner i sangen, at bassen har gode træk af blues basgange, at der er septimer på alle akkorder, at akkorderne er sammensat i en bluesform, og f.eks. ikke har en wamp [13] sammensætning.

De relevante danse i 1963

Den latinamerikanske dans

I forhold til standarddansene, hvor herre og dame danser som en enhed, fungere herre og dame i den latinamerikanske dans både som en enhed, men også som to individuelle mennesker. Herren og damen har ikke mere en fast dansefatning. Dansefatningen er brudt, som medfører at damen både kan føres af manden som et medspil, men også som et modspil til manden. Fortællingen i de latinamerikanske danse er mere sensuel og kropslig og er dermed også mere fræk i udtrykket [14].

Forskellen mellem standarddanse og de latinamerikanske danse kan også beskrives meget kort med dette citat fra en tysk ordbog: ”Standarddansene er den pige, manden præsentere for sin mor. Latin dansene den pige, han aldrig ville drømme om at omtale hjemme [15] ”

12

Henfører til bilag 1

13

Wamp er en typisk pop, soul, akkordsammensætning(tonika, tonikaparallel, subdominant, dominant)

14

Kristensen, 1994, s. 16 (fortællingen om med- og modspil).

15

Kristensen, 1994, s. 16 spalte:2 l: 9-12

Side 8

SRO: Idræt og Musik

19/02-2010 af:

Side 8 af 13

Mambo

Mambo er en latinamerikansk dans, som hovedsageligt bevæger sig i et rum, frem og tilbage og til siderne. Mamboen stammer fra Cuba, og er en sammensmæltning af den latinamerikanske og den afro-caribiske kultur. I dansen kan der forekomme pludselig variationer, i form af hurtige bevægelser med fødderne og benene. Det mest karakteristiske ved mamboen, er de meget løse hofter. Dette blev i starten af 50érne, set som meget grænseoverskridende, og alt for seksuelt, i hvert fald i den almene hvide middelklasse. I 50érne da dansen var på vej frem, blev den dog standardiseret herhjemme, for at den skulle blive mere fin og ikke så seksuel [16].

Mamboen bliver også kaldt: ”mambo on 2”, fordi det første trin først begynder på 2. Trinene er

sammen sat af ”quick, quick, slow” og tælles 2,3,4, og er en meget hurtig dans^{17}.

Delkonklusion

Den latinamerikanske dans, begynder at komme frem i omkring 60érne. Dansen blev meget populær blandt de unge, men den generelle hvide middelklasse afskyede den, fordi den var alt for sensuel, kropslig og seksuel; derfor blev den standardiseret. En af disse danse var Mamboen.

Analyse af dans

Kroppens som udtryksmiddel

”summen af min historiske mening som jeg er dømt til at læse, fordi det er det råderum, jeg har for mine handlinger og tanker [18] ”. Med dette menes der, at kroppen som udtryksform både fortæller os om: fortid, nutid og fremtid. Der menes at vores krop, er vores talerør til omverdenen. Kroppen beskriver vores humør, vore følelser og vores tilgang til livet. Den siger også noget vores normer, kultur og værdier i samfundet. Derfor er kroppen vigtig at have med i tankerne, om hvordan vi

udtrykker os selv med den^{19}.

Dansen kan dermed ses, som en eksperimenterende måde at udtrykke vore følelser på. Ved hjælp af danselære kan vi øve os i specifikke bevægelser med vores krop, som udtrykker forskellige følelser og dermed bringe os i en helt speciel stemning [20].

16

Kristensen, 1994, s. 25 (de latinamerikanske danse)

17

http://dance.about.com/od/partnerdancestyles/qt/Mambo.htm

18

Fuglsang. Engel, 2007, s. 10 l: 20-22

19

Engel, 2007, s. 10-11

20

Engel, 2007, s. 15

Side 9

SRO: Idræt og Musik

19/02-2010 af:

Side 9 af 13

Rudolf Laban og BESS konceptet

Rudolf Laban levede fra Han var danser, koreograf og bevægelsespædagog. Laban valgte ikke kun at se på kroppen som brug til dans. Derfor begyndte han at forske i kroppen.

Forskningen endte ud i, at han til sidst forstod principperne i det menneskelige udtryksliv. Han satte ikke kun denne forskning ind i dans, men som en teori som man kan bruge til alle bevægelser. Dette

koncept blev til BESS konceptet^{21}.

BESS står for: Body, Effort, Shape og Space [22]. I denne analyse vil jeg kun benytte mig af Effort og Shape, da jeg mener at det er det mest relevante for min analyse.

Effort

Effort har 4 underkategorier; rum, tid, vægt og flow. I effort rummet er der tale om bevægelsen i

rummet. Der kan være tale om to forskellige måder at bevæge sig på: lige/direkte, som på en måde

er økonomisk brug af rummet. Bevægelsen vil være fuldstændig direkte rettet mod et sted. Den anden måde at udnytte rummet på er det modsatte, nemlig fleksibel. Dvs., at bevægelsen mod det punkt man skal bevæge sig hen til, er mere bugtet i bevægelsen [23]. Engel skriver: ”en piske bevægelse vil blive betegnet som værende fleksibel, mens et let slag betegnes direkte [24] ”. Dette

beskriver det ovenstående meget godt: lige/direkte og kurvet/bugtet. Tiden er ikke hvor lang tid det

tager at bevæge sig, men beskriver hvordan bevægelserne bliver lavet. Om de bliver lavet hurtigt, eller langsomt, hvor lang tid der er imellem de forskellige bevægelser, og hvilken rækkefølge de bliver lavet i [25]. Vægt er en følelse af hvordan udtrykkende er udtrykt. De kan være kraftfulde og tunge, eller lette og smidige [26]. I Flow finder vi også to modsætninger; bundet eller ubundet flow.

Ubundet flow, er bevægelser der ikke har noget holdepunkt hvorfra de starter. Dvs., at bevægelserne er meget flyvske, og man ved ikke hvornår bevægelserne vil stoppe. Bundet flow er bevægelser der med det samme kan stoppes midt i bevægelsen, der er på en måde mere styr på bevægelsen, og man ved hvor bevægelsen vil havne [27].

Space

I space er der tale om, hvordan rummet udnyttes i forskellige planer. Der vil være 3 planer man snakker om; laveste niveau, mellemste niveau og højeste niveau. Det vil sige at man kan stå på et

21

Engel, 2007, s. 124-125

22

Engel, 2007, s. 126

23

Engel, 2007, s.128

24

Engel, 2007, s. 128 l: 30-32

25

Engel, 2007, s. 129

26

Engel, 2007, s. 129

27

Engel, 2007, 130

Side 10

SRO: Idræt og Musik

19/02-2010 af:

Side 10 af 13 sted, og stadig bevæge sig i planer ved hjælp af hop, buk osv. Derudover er der også planerne på gulvet altså; frem, tilbage, til siderne diagonalt. Space er altså rummets udnyttelse i forskellige

planer^{28}.

Analyse af dans fra ”Dirty Dancing”

Vi skal kigge på den sidste dans fra filmen Dirty Dancing [29].

Klippet starter med en meget intim scene, hvor Johnny og Baby står helt tæt. Her ser vi den nye og frække dans, hvor mand og kvinde ikke har en standard dansefatning. Derefter går selve musikken i gang. Hvor de laver en pludselig hurtig bevægelse ud i rummet, væk fra hinanden [30]. Efter den bevægelse, begynder de en hurtig mambo. Her ser man at de har fået en dansefatning. Mamboen bliver af og til varieret i nogle hurtige variationer. Deres flow er til dels bundet flow, hvor de er i dansefatning. Men når de svinger hinanden rundt, og slipper dansefatning, kommer de ud i nogle frie flows, hvor vi ikke ved hvor de vil havne. Selve mamboen som de danser, foregår meget i det mellemste plan, hvor de bevæger sig meget frem, tilbage og diagonalt. Senere i dansen, slipper de pludselig deres dansefatning, hvor de står helt tæt sammen helt uden at bevæge sig(tiden står stille), dette efterfølges et hurtig, kraftig, ubundet flow ud i rummet, og tilbage igen. Efter dette et par gange, slipper de helt dansefatningen, hvor vi rigtig får set den nye intime dans igen, hvor man vrikker med hofterne og er meget seksuelle. Til sidst har vi højdepunktet i hele dansen, hvor Johnny og Baby laver løftet. Her ser vi den sidste plan blive brugt, den højeste plan. Vi kan altså i dansen, finde mange af Labans bevægelsesteorier. Her har jeg taget fat i nogle af de mest væsentlige for netop denne dans.

Vurdering af musik, dans og film

Baby møder den nye musik første gang, da hun bærer vandmeloner op sammen med en medarbejder. Her ser hun den nye dans(the dirty dance). Først ved hun ikke hvad hun skal stille op med sig selv, fordi hun føler det så fremmed, og den seksuelle dans og musik gør hende forlegen.

Dog siger hun ja til at danse med Johnny til ”love man [31]

”. I dansen lære hun at vrikke med hofterne, og åbne op for sin seksualitet. Dette er hendes første møde med dansen. Derefter får hun - igennem hele filmen - træning af Johnny. Man ser en masse danse bl.a. mambo. Hvor hun først ikke kan finde ud af at begynde sine trin på det rigtige tidspunkt, men pludselig kan hun mærke følelsen i sin

28

Engel, 2007, 131

29

Henfører til bilag 3

30

Her henfører jeg til Tid og flow.

31

Det analyserede musik nummer

Side 11

SRO: Idræt og Musik

19/02-2010 af:

Side 11 af 13 krop. Baby finder ud af, at dans ikke er noget man skal lære, men et udtryk for følelse. Baby gennemgår også en personlig udvikling gennem hele filmen. Dansen spiller en stor rolle i forhold til hendes forelskelse i Johnny, fordi de mødes omkring dansen. Oven i det, bliver hun også mere selvstændig og fri. Hun bryder op med sin elskede far, fordi hun bliver voksen, igennem dansen.

Musikken i filmen, har ikke en kæmperolle i forhold til Baby, og heller ikke i forhold til filmen.

60ér musikken, er ikke sat meget i fokus i filmen, den spilles næsten bare som baggrundsmusik. Når de store følelsesladede steder i filmen fremtræder, bliver der i stedet spillet 80ér musik, som på en måde er mere følelsesladet, end rock’n’rollen, da filmen er lavet i 80érne og har henvendt sig til publikummet i 80érne. Dog ser vi, da baby er oppe med vandmeloner de sorte mennesker, at de står og danse til forskellige rock’n’roll numre. Her ser vi dermed det rebelske, frisindede og seksuelle træde igennem hos den daværende ungdom.

Konklusion

Musikken havde i 60érne et opgør mod det pæne og konforme musik, så som country. Musikken

der dukkede op, var de sortes musik, rythm’n’blues/rock’n’roll. Dette havde en stor betydning for

den daværende ungdom. Ungdommen satte sig mod normerne og de gamle traditioner. De fandt sig selv, udviklede sig til teenagere og senere voksne. Hovedessensen i musikken var at føle sig mere fri. Dansen havde på samme måde en stor betydning. Ligesom de sortes musik dukkede op, dukkede også de latinamerikanske danse op. Budskabet med disse danse, var ligesom musikken; frisind, udvikling, og opgør mod normerne. Især de svingende hofter og de sexede undertoner, gav anledning til stor kritik fra gennemsnitsmennesket. Det var ligesom med musikken, at ungdommen tog godt imod de latinamerikanske danse, igen for at gøre opgør mod normerne og traditionerne.

For at sætte et eksempel på denne udvikling, inddrager jeg Baby fra ”Dirty Dancing”. Hun gør opgør mod sin far i filmen, da hun møder den nye musik og dans. Dansen giver hende også følelser, og mulighed for at kunne udtrykker sig kropsligt. Dette ser vi igennem analysen af danseklippet.

Den nye og provokerende musik og dans, gav altså mange unge, muligheden for at udtrykke sig, ændre sig, og bryde op mod normerne i starten af 60érne.

Side 12

SRO: Idræt og Musik

19/02-2010 af:

Side 12 af 13

Litteraturliste

Bøger

Nielsen, Per Reinholdt: Rebel & Remix - rockens historie. 1. udg. Systime, 2003. (Bog) Sneum, Jan: Politikens store rock leksikon. 4.. udg. politiken, 2004. (Bog)

Kristensen, Jytte m.fl.: Sportsdans -i takt og utakt. 1. udg. Systime og Danmarks højskole for legemsøvelser, 1994. (Bog)

Winther, Helle m.fl.: Fodfæste & himmelkys - Undervisning i rytmisk bevægelse, gymnastik og dans. 1. udg. Københavns Universitet og Forlaget Hovedland, 2007. (Bog)

Grønager, Johannes: Nøgle til musikken -Grundlæggende musikteori. 1. udg. systime, 1999. (Bog) Internet

About.com-Dance. Udgivet af The New York Times company. Internetadresse:

http://dance.about.com/od/partnerdancestyles/qt/Mambo.htm - Besøgt d. (Internet)

country. Udgivet af wikipadia. Internetadresse: http://en.wikipedia.org/wiki/Country_music -

Besøgt d. (Internet)

Blues. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse: http://en.wikipedia.org/wiki/Blues_music - Besøgt d.

(Internet)

Side 13

SRO: Idræt og Musik

19/02-2010 af:

Side 13 af 13

Bilag:

Bilag 2: http://www.youtube.com/watch?v=P3ZdheRKzMk

Bilag 3: http://www.youtube.com/watch?v=WpmILPAcRQo