SRP om doping med anabolske steroider i Samfundsfag og Idræt

Side 1

Side 1 af 20

Abstract

This paper examines why people chose to use anabolic steroids. I have accounted for the physiological effects of anabolic steroids, and analyzed why young men choose to use anabolic steroids. By using Anthony Giddens and Pierre Bourdieus theories about social segments and ontological security, I have explained two possible reasons to why people use doping. Pierre Bourdieu thinks that people use it to claim and maintain status and glory in their social field. Giddens believe that people take anabolic steroids as a consequence of an evolved society. We have become more willing to take risks, and the detraditionalization has given us the possibility to form our own identity. But the possibilities also make us confused and left in despair, therefore we use anabolic

steroids to achieve greater comfort / ontological security. I have continually through the

theories had a perspective view to the late modern society and lifestyle.

Side 2

Side 2 af 20

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................................................... 1 Indledning................................................................................................................................................ 3 Anabole Androgene Steroider................................................................................................................. 4 Historisk og Medicinsk anvendelse AAS .................................................................................................. 4 Testosteron ............................................................................................................................................. 5 Hvad gør det anabole steroid .................................................................................................................. 5 Proteinsyntesens proces. ........................................................................................................................ 6 Anvendelse af anabole steroider ............................................................................................................ 7 Bivirkninger ved anabole steroider ......................................................................................................... 8 Hvem er brugene af doping med anabole steroider? ............................................................................. 9 Hvor mange bruger anabole steroider? ................................................................................................ 10 Den typiske bruger ................................................................................................................................ 10 Hvorfor vælger unge mænd AAS ifølge Pierre Bourdieu ...................................................................... 11 Hvorfor vælger unge mænd AAS ifølge Anthony Giddens .................................................................... 13 Hvorfor vælger unge mænd AAS ifølge Michel Foucault ...................................................................... 17 Konklusion ............................................................................................................................................. 18 Litteraturliste ......................................................................................................................................... 19 Bilag ....................................................................................................................................................... 20

Side 3

Side 3 af 20

Indledning

Anabole steroider er det hyppigste doping, det skyldes at det anabole steroid ikke kun er anvendt indenfor eliteidrætten, men i særdeleshed også inden for motionister og styrketrænere.

Jeg har valgt at skrive om anabole steroider fordi det er et stof jeg kan relatere til. Jeg træner selv i et motionscenter og jeg har også selv oplevet hvor svært det kan være at tage muskelmasse på. Det var nok også derfor jeg prøvede Weight Gainer og kreation pulver, et lovligt og helt almindeligt produkt, som skulle give mig øget muskelmasse og mere energi til træningen, det virkede bare ikke rigtig. For mig har det aldrig været en mulighed at tage anabole steroider, men jeg kan se på nogle af dem i træningscenteret, at det har det været for dem. Hvorfor har jeg så ikke valgt det? For det første så er jeg aldrig blevet tilbudt det, men omvendt hvis jeg så var blevet tilbud det, så er jeg sikker på at det ikke havde gjort forskel, jeg ville havde sagt nej. Forud for mit arbejde har jeg haft meget begrænset viden om bivirkninger, så det var nok heller ikke det der har gjort udslaget. Jeg tror ikke jeg har fundet det attraktivt på grund af det kriminelle og det usportslige. Så synes jeg desuden heller ikke at det er et særlig smukt ideal, og jeg forbinder de pumpede fyre med Crazy Daisy, Mokai og slagsmål. Så hvorfor vælger nogle og andre ikke? og hvordan kan det forklares?

Jeg vil først redegøre for de fysiologiske effekter af anabole steroider og herunder komme ind på testosteron, den medicinske anvendelse, proteinsyntesen og bivirkningerne.

Herefter vil jeg med udgangspunkt i artiklen ”Jeg savner den følelse af at være hårdt pumpet…” af Rasmus Damsgaard undersøge, hvorfor unge mænd vælger at anvende anabole steroider. Ud fra teorier af Anthony Giddens og Pierre Bourdieu vil jeg analysere hvorfor (nogle) unge tager det valg at bruge anabole steroider. Dernæst vil jeg kort præsentere Michel Foucaults syn på moderne magtrelationer i relation til hvordan individet vælger. For at benytte mig af Bourdieu har jeg måtte karakterisere den typiske anabole steroid bruger og jeg vil løbende perspektivere til det senmoderne samfund og livsstil.

Side 4

Side 4 af 20

Anabole Androgene Steroider

Anabole steroider er en fællesbetegnelse for en lang række syntetisk fremstillede hormonstoffer, der efterligner den menneskelige krops testosteron i dets molekylære form. Et af de mest kendte anabole steroider er insulin som også gives til diabetes patienter. Den faglige betegnelse er ”Anabole Androgene Steroider” ofte forkortet AAS.

Anabole betyder ”stofopbyggende” og androgen betyder ”mandlig”, det hentyder til de to effekter stoffet har, det opbygger musklerne og tilføjer mandlige træk. Anabole steroider forøger dannelseshastigheden af de muskelopbyggende proteiner, sådan at kroppen hurtigere kan producere store muskler. Derfor er stoffet populært blandt bodybuildere og andre motionister.

Historisk og Medicinsk anvendelse AAS

Det anabole steroid blev første gang fremstillet i 1935 for medicinsk anvendelse [1].

Anabole steroider bruges i anledning af ulykker med svære muskel- og vægttab, ved manglende kønsudvikling, til patienter med nyresygdomme eller anæmi (blodmangel).

Det bruges også hos ældre mænd, hvor deres krop er stoppet med at producere testosteron selv. Dette kaldes ”hormonel erstatningsterapi”. Dog er lægerne i dag påpasselige med at udskrive selv små mængder ud [2]. Under anden verdenskrig blev det brugt til at øge aggressiviteten hos soldaterne, efter krigen blev det igen givet til fangerne i koncentrationslejrene for at modvirke deres underernæring [3]. I dag er anabole steroider blevet et motionsdoping middel, Dvs. at det ikke er elite sports udøvere, som hovedsagligt er brugere af stoffet, men i stedet almindelige mennesker som dyrker fitness, motion og dyrker deres krop. Stoffet blev populært under fitness bølgen igennem 1980 hvor en bølge af fitness og motions centre åbnede hele landet over, f.eks.

Nautilus / Fitness Club og form og fitness som var nogle af de største^{4}. Først i 1999 vedtog

folketinget en lov mod fremstilling, indførelse, udførelse, forhandling, fordeling eller besiddelse af dopingmidler, overtrædelse kan give op til 2 års fængsel [5].

1

Nielsen, Lars h. og Wolf, Troels (): Idræt – teori og træning side 147

2

Fitzhugh, Karla (2006) Anabolske steroider side 10-11

3

Nielsen, Lars h. og Wolf, Troels (): Idræt – teori og træning side 147

4

Kirkegaard, Kasper Lund (2007) Fra muskelmasse til massebevægelse side 94

5

Bach, A. R. (2005) Mænd og muskler side 22

Side 5

Side 5 af 20

Testosteron

Produktionen af testosteron sker naturligt i menneske kroppen. Manden producerer optil 10 milligram testosteron om dagen, det bliver produceret i testiklerne og en mindre del i binyrebarken. Hos kvinder sker produktionen i meget mindre grad, men den forekommer i æggestokkene samt i binyrebarken [6]. Det er mandens høje mængde af testosteron der giver ham sit maskuline udseende i for hold til kvinden. Især i puberteten danner drengekroppen en stor mængde testosteron, for at udvikle sig til en mandekrop med skæg, muskler og dyb stemme. Testosteronet stimulere knoglemarven til at producere flere røde blodlegemer, sådan at man kan få mere ilt ud til musklerne under aerob træning. Testosteronet gør også, i kombination med fysisk aktivitet, at proteinsyntesens hastighed sættes op, sådan at musklerne kan gendanne sig selv hurtigere.

Det anabole steroid erstatter alle testosteronets funktioner og det gør at kroppen ofte stopper med at producere dens eget naturlige testosteron. Når man tager et anabolt steroid, tager man ofte rigtig mange gange mere end kroppen selv danner, faktisk helt op til 1000 gange så meget [7]. Derfor forøger man både mængden og hastigheden af alle testosteronets funktioner. Dvs. at proteinsyntesen producerer flere muskelopbyggende proteiner samtidigt med at knoglemarven stimuleres til at danne flere røde blodlegemer.

De anabole steroiders fysiologiske virkninger er på denne vis en parallel til cykel

sportens dopingmiddel EPO^{8}.

Hvad gør det anabole steroid

AAS kan indtages i pille form, men bliver også ofte indsprøjtet direkte ind i ballen eller låret, hvor det gennem blodbanen transporteres ud i kroppen og optages i muskelcellerne. Det anabole steroid kan trænge igennem muskelcellens cellemembran.

Men for at trænge ind til cellekernen må steroidet binde sig til en receptor, for derefter at påvirke DNA’et til at forøge hastigheden af proteinsyntesen. Herved produceres det

6

Fitzhugh, Karla (2006) Anabolske steroider side 9

7

Mogensen, Kevin (2004) Unge mænds brug af doping side 78

8

http://www.undervisning.antidoping.dk/Fakta_om_doping/Dopingstoffer_og_deres_bivirkninger/Anabole_ste

roider_AAS.aspx

Side 6

Side 6 af 20 muskelopbyggende protein hurtigere, hvilket nedsætter restitutionstiden [9] og dermed er det anabole steroid attraktivt for folk, der træner meget og ofte.

Proteinsyntesen er den proces, hvor at man producerer proteiner. Proteiner er kroppens byggesten og består af forskellige aminosyrer, ca. 50 % af kroppens organiske masse består af proteiner. Vi har omkring 1000.000 forskellige proteiner i kroppen, som hver især har en specifik funktion [10]. For eksempel finderes der flere forskellige muskelopbyggende proteiner, det er dem man forøger mængden af ved at tage anabole steroider. Normalt er det testosteronet der giver signal til DNA’et, om at producere muskelopbyggende proteiner, men når man tager anabole steroider, gør de det i stedet.

Det smarte er så at man kan indtage op til 1000 gange flere Anabole Steroider, end kroppen selv kan danne testosteron [11]. Man kan altså i teorien få protein syntesen til at producere 1000 gange så mange muskelopbyggende proteiner, hvis man tager anabole steroider.

Proteinsyntesens proces.

I vores DNA sidder der mellem 00.000 gener, hvert af disse gener koder en opskrift på et protein. Proteinerne produceres i ribosomerne, der findes udenfor cellenkernen i cytoplasmaet (se bilag). Ribosomerne kan enten side på et

Endoplasmatisk Reticulum, eller flyde frit rundt i cytoplasmaet [12]. Når det anabole steroid transporteres rundt i blodet, kan det diffundere ind i muskelcellerne. Her bliver det nød til at binde sig fast på en receptor, for at trænge ind til cellekernen. En receptor er et protein der kan trænge igennem cellemembranen ind til cellekernen. Inde i cellekernen påvirker steroiderne DNA’et til at påbegynde proteinsyntesen. DNA’et er en dobbelt helix, dvs. to snore der spinder sig omkring hinanden, de er lavet af fosfor og sukker i form af deoxyribose (se bilag). De to snore bliver holdt sammen af base bindinger. Tre af disse bindinger udgør en kode for ét protein. Når proteinsyntesen begynder, splitter de to DNA strenge sig fra hinanden og der foretages en kopi eller en Transcription af DNA’et omkring de bindinger, som koder for det ønskede protein (se

9

Nielsen, Lars h. og Wolf, Troels (): Idræt – teori og træning side 147-148

10

Schibye, Bente og Klausen, Klaus (1995): Menneskets Fysiologi – hvile og arbejde i side 26-27

11

Mogensen, Kevin (2004) Unge mænds brug af doping side 78

12

Schibye, Bente og Klausen, Klaus (1995): Menneskets Fysiologi – hvile og arbejde i side 12-15

Side 7

Side 7 af 20

bilag). Herefter dannes der et ”Messenger RNA / mRNA” som transporterer

transcriptionen ud af cellekernen og hen til et ribosom. Her sætter et andet ”Tranfer

RNA/tRNA” sig fast på mRNA , aflæser transcriptionen og placerer de aminosyrer som

skal bruges og dermed dannes det ønskede protein. Herefter placeres proteinet inde i et endoplasmatisk reticulum, som via golgiapparatet sendes ud af cellen, hen hvor det skal

bruges^{13}.

Anvendelse af anabole steroider

Anvendelsen af Anabole steroider kan ske i form af piller eller indsprøjtning. Når man indtager de anabole steroider, bruges der som regel en kombination af flere stoffer for at optimere effekten, kamuflere de ulovlige stoffer i kroppen og mindske bivirkningerne.

Denne metode kaldes ”Stacking”^{14}. Ofte bruges der insulin eller væksthormoner der
hjælper til en øget fedtforbrænding og en styrkelse af senerne^{15}. Styrkelsen af senerne

hjælper til at man ikke overtræner, hvilket er et hyppigt problem forbundet med hård træning. Dette sker, da musklerne uden præparatet ville udvikle sig hurtigere end senerne og knoglerne, hvilket gør at man kan yde mere end senerne egentlig kan holde til. Derfor kan det medføre at sener forstærkes og beskadiges, hvis man ikke Stacker i sin dopingmisbrug. Dog kan væksthormonerne føre til flere forskellige bivirkninger f.eks.

flere former for kræft, forstyrrelser i væske- og salt balance samt nervepåvirkninger.

Normalt tager man de anabole steroider i kure, efter pyramide princippet, hvor man stille og roligt optrapper forbruget mod midten af kuren, for derefter at trappe stille og roligt ned igen [16]. En kur tages over nogle måneder, hvorefter man holder pause. Nu begynder kroppen at svinde ind til normal størrelse, eller endnu mindre størrelse end før kuren startede. Synet af ens krop, som man har arbejdet rigtig hårdt for at få, der svinder ind til ingenting, kan føre til depression. Her begynder man at tørste efter endnu en kur for at få sin pumpede krop tilbage. Det er så fristende at begynde på endnu en kur, at det ofte leder ud i en psykisk afhængighed. Man kan også blive fysisk afhængig,

13

Schibye, Bente og Klausen, Klaus (1995): Menneskets Fysiologi – hvile og arbejde i side 14-15 og 26-28

14

Bach, A. R. (2005) Mænd og muskler side 26

15

http://www.antidoping.dk/sitecore/content/steroids_dk/FrontPage/Om_steroider/Mest_benyttede_stoffer.as

px
16

Bach, A. R. (2005) Mænd og muskler side 26, 28, 29

Side 8

Side 8 af 20 da kroppen ofte stopper med at producere dens eget testosteron under en steroid kur.

Når man så stopper med steroid kuren, kan der gå lang tid før kroppen selv begynder at producere testosteron igen. Det kan føre til mange ubehagelige symptomer såsom muskel- og mavekramper, sløvhed, forstoppelse og hovedpine [17]. Derfor kan det virke svært ikke at påbegynde en ny kur.

Bivirkninger ved anabole steroider

Grunden til at det anabole steroid tages i kure er fordi stoffet udsætter kroppens organisme for en enorm belastning og især hjerte og lever. Med det anabole steroid følger der en lang række bivirkninger, hvor nogle med garanti nedsætter levealderen.

Jeg nævner i flæng: Gynækomasti (Bitch tits), akne (bumser), stræk mærker, steril, impotens, testicular atrophy (skrumpning af testiklerne), lysere stemme, søvnbesvær, åreforkalkning, leverskader, stigende kolesteroltal, voksende hjerte- og organer, hurtig

vægtforøgelse og væskeophobninger i kroppen^{17}^{18}.

Der er flere af disse bivirkninger som er permanente, f.eks. de voksende organer og de voksende bryster hos mænd (gynækomasti). Voksende bryster er kun et kosmetisk problem, men de støre organer slider på kroppen og kredsløbet især. Dette kan føre til forhøjet blodtryk, og dermed en støre fare for blodpropper. Mere alvorligt er chancen

for at det føre til cancer i lever og hjerne, dette er dog mindre sandsynligt^{19}. Oven i det

kommer de psykiske, hvor man vil opleve en øget aggressivitet, problemer med at styre sit temperament, humørsvingninger, ændringer i seksualdriften og i værste fald depression der kan lede til selvmord [17]. Ofte ser brugeren ikke disse bivirkninger som reelle, og flere bloggere siger at de kun forekommer hvis man ikke har styr på hvad man laver og derfor tager for store mængder af stoffet.

Kvinder oplever stort set de samme bivirkninger, men især de Androgene (mandlige) træk ses her, de kan få øget behåring (kønsbehåring og skægvækst), hårtab på hovedet, dybere stemme, mindre bryststørrelse, forstørrelse af klitoris og nedsat

forplantningsevne^{17}.

17

Mogensen, Kevin (2004) Unge mænds brug af doping side 78- 79

18

Bach, A. R. (2005) Mænd og muskler side 27-28

Side 9

Side 9 af 20

Hvem er brugene af doping med anabole steroider?

Hvem og hvor mange der anvender AAS er rigtig svært at vide, der findes meget lidt faktuelt viden på området og det meste er gætværk. Jeg vil ud fra nogle kilder prøve at kraktestere den typiske AAS bruger. I unge mænds brug af doping fremstilles 7 portrætter af dopingbrugere der anvender AAS [19]. Her er tale om mænd som alle er etniske danskere. De er alle startet med at styrketræne da de var omkring 16-18 år, 6 af dem begyndte med AAS da de var 20, hvor 5 af dem begyndte efter 1-2års styrketræning. De 6 af dem har dyrket idræt på konkurrence niveau, da de var mindre.

Dog er der kun én tilbage der stadig dyrker idræt på konkurrence niveau, dette kan nok skyldes at det er svært at kombinere AAS med idræt på højt plan, efter der er blevet ulovligt og uetisk. Det sociale liv ser ikke ud til at virke optimalt for disse brugere, kun 2 har et fast forhold og flere siger også at de ikke længere går i byen for at feste. Noget af det der virker mest underligt er at der er 2 ud af de 7 der vil prøve at komme ind på politiskolen. Dette kunne der muligvis udledes noget ud fra, men det kan selvfølgelig også bare være et tilfælde. Fælles for de syv personer er et ønske om at styre eller forme sig til den perfekte krop, og derigennem opnå respekt eller opmærksomhed. De dedikere deres liv til deres krop og bliver nød til at give afkald på flere betydningsfulde ting.

Selvom de 7 brugere er et meget lille udsnit og ikke særlig repræsentativt, så passer profilerne rigtig godt med andres inddelinger og forklaringer af dopingmisbrugere.

Samtlige af mændene passer ind i gruppen ”æstetikerne” ud fra Tommy Mobergs inddeling af forskellige AAS brugere. I bogen Mænd og muskler inddeler Tommy Moberg

(socionom og forsker på Gøteborg universitet) brugere af AAS ind i 3 centrale grupper.

Den første er ”eliteidræts udøverne” der ønsker bedre resultater, dette kan både være mænd og kvinder. Den anden er ”æstetikere” som ønsker en flot og balanceret krop, der udstråler magt og skønhed, dette kan være modeller strandløver og bodybuildere. Den tredje gruppe er ”slagsbrødrene” som ønsker at være aggressive, blive gode til at slås, opnå respekt og anerkendelse, dette kan være bandemedlemmer og dørmænd [20]. I England har man lavet en lignende inddeling i 4 grupper: ”Elitebodybuildere” som søger et bestemt æstetisk ideal, ”Kropstilfredshedsgruppen” – dem der søger kropsæstetik eller træningseffekt og ”Arbejdergruppen” – strippere, brandmænd og politimænd,

19

Mogensen, Kevin (2004) Unge mænds brug af doping side 11-17

20

Bach, A. R. (2005) Mænd og muskler side 32-33

Side 10

Side 10 af 20

”Antialdring” – dem der bekæmper alderen^{21}. Denne engelske inddeling passer også på

de 7 profiler. De 2 der ønsker at blive politimænd og de 2 der begyndte at tage AAS under deres værnepligt, kan sættes i ”arbejdergruppen”. Dette arbejde eller ønskede arbejde kræver nemlig en vis fysik, som er rigtig svær at opnå uden AAS.

Hvor mange bruger anabole steroider?

Omfanget af AAS brugere er rigtig svært at sige noget om. I artiklen ”Jeg savner den følelse af at være hårdt pumpet…” af Rasmus Damsgaard, udregner han at, der findes omkring 20.000 brugere af AAS. En svensk undersøgelse fra 2009, viser at indenfor de svenske motionscentre var 3.5 % positive. Hvis de samme tal var gældende i Danmark ville det svare til ca. 7000 danske brugere af AAS. En Dansk undersøgelse fra 2010 viste at 1,5 % af befolkningen (svarende til 44.000 personer i alderen 15-60) sagde at de selv havde prøvet steroider, dette siger dog ikke noget om hvem der stadig er aktive brugere, men det er en femdobling i forhold til en lignende undersøgelse fra 1999 [22]. Alle disse tal ligger meget langt fra hinanden og et par af grundene til at det er så svært at få præcise tal, kunne være fordi det er kriminelt og kan straffes med helt op til 2 års fængsel.

Derudover er det ofte forbundet med tabu at ”snyde” sig til bedre resultater.

Den typiske bruger

De 7 portrætter er et meget lille udsnit af de dopingbrugere der findes i Danmark og derfor ikke særlig repræsentativt, men alligevel kan det sige meget om den typiske bruger. Der tegner sig et bredt billede af unge individer der alle er uden en lang videregående uddannelse, deres højeste uddannelse er enten en erhvervsuddannelse eller folkeskolen. Brugerne var alle mellem 20 og 40. At de alle var etniske danskere må være en klar fejlkilde, det ville være meget usandsynligt, hvis der ikke var indvandrer

brugere, da de udgør lige godt 10% af den danske befolkning^{23}. Ifølge Anti Doping

Danmark omlægger brugere af AAS deres sociale miljø til et mere trænings orienteret miljø. De bliver ofte mere indadvendte og isolerer sig, ligesom vi ser i de 7 portrætter, hvor flere er holdt op med at gå i byen med vennerne. Kun 2 af de 7 har et fast forhold,

21

http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=1146

22

http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=1146

23

http://www.nyidanmark.dk/da-
dk/spoergsmaal_og_svar/indvandrere_og_efterkommere/indvandrere_og_efterkommere.htm

Side 11

Side 11 af 20 dette kan skyldes at de ofte bliver ”sygeligt mistænksomme, paranoide og jaloux i forhold til deres partner og hendes venner og veninder.” [24] Mange af disse personer kunne forventes at lide af ”Muscle Dysmorphia” bedre kendt som megareksi, der ligesom anoreksi, det er en besættelse af at styre sin krop i ekstreme retninger. Megareksi er en besættelse af at blive større og større, det kan ligesom anoreksi ende i ekstreme tvangsmæssige træningsvaner og sygelige kostprogrammer med fedtfattig og proteinrig mad, hvor alt bliver blendet for at optimere kroppens evne til at optage næringen [25].

Hvorfor vælger unge mænd AAS ifølge Pierre Bourdieu

Ifølge Rasmus Damsgaard er det attraktivt at tage AAS for at få en større krop og på den måde ”opnå respekt eller opmærksomhed og derigennem selvværd”. Her er det aktuelt at se på indenfor hvilket socialt lag det giver respekt at have en stor og veltrænet krop.

Minerva modellen (se bilag) præsenterer en metode til at opdele individer i fire forskellige segmenter, alt efter om deres værdier enten er moderne eller traditionelle, og om de går op i materialisme elle idealisme. De fire segmenter har hver en farve, henholdsvis blå, grøn, violet og rosa.

• De blå er moderne og materialistiske, de er individualister som er fokuserede på karriere, uddannelse og forbrug, ”enhver er sin egen lykkes smed” er deres motto.

• De grønne er moderne og idealistiske, dvs. at de også er individualister, men går mere op i solidaritet og realisering af sig selv, de undgår bevist slips og habitter eller andet der kan udtrykke status.

• De rosa, er traditionelle og idealistiske, dvs. at de går op i tryghed og stabilitet, de har stærke forbindelser til familien og det lokale miljø, omgivelserne skal udstråle hygge og frem for moderne trends.

• De violette er traditionelle og materialistiske, de er rodløse og har orienteringsproblemer i tilværelsen, de søger trøst i forbrug og fællesskaber

24

http://www.undervisning.antidoping.dk/da/Fakta_om_doping/Hvem_bruger_doping/Steroidbrugeren.aspx

25

Bach, A. R. (2005) Mænd og muskler side 188

Side 12

Side 12 af 20 f.eks. hobbyer og foreninger. Her lægges der vægt på status og bekræftelse, derfor går de meget op i dyre mærker og andre ting der udstråler ”bling og blær”. [26] Ifølge Minerva-modellen passer den typiske doping bruger godt ind i dette violette segment. Violette er uddannelsesmæssigt lavt stillede, ofte er det de faglærte eller ufaglært, derfor er der her en stor andel unge. Det violette segment har svært ved at finde sin plads, derfor går de meget op i at vise status og hævde sig selv. Én måde at gøre det på er f.eks. ved at dyrke sin krop og være stor og stærk, dermed udstråler man ”jeg har styr på min krop – jeg har styr på det hele”. Men dette signal vil sikkert kun virke inden for det violette segment. I det grønne segment er kropsidealet anderledes, her kunne man forestille sig at der i stedet blev lagt vægt på en naturlig og sund krop, det kunne sikkert virke direkte afstumpet at gå op i store svulmende muskler. Dette skyldes at folk har forskellige værdier i de forskellige sociale lag. For at forklare dette har Bourdieu opfundet begrebet kapital, ikke kapital som i økonomiske resurser, men som et begreb der udtrykker ens viden eller evner inden for et område.

Bourdieu har skabt 3(4) kapitaler:

• Økonomisk kapital, som er ens formue og indtægter, og evner til at omgås penge og forståelse af økonomiske processer.

• Social kapital er de relationer man har i form af netværk og kontakter. Og evnen til at lave nye relationer.

• Kulturel kapital er uddannelse, eksaminer og magt til at definere eller dominere

kulturen.^{27}

Overordnet for disse tre kapitaler er den symbolske kapital, som er en samlet kapital over det der giver status, stil eller ære indenfor et felt; det kan være en handling eller en egenskab som opfattes positivt indenfor hele feltet. Bourdieu mener at samfundets opdeling, med en over - middel - og underklasse, er bestemt ud fra den mængde kapital et individ har. Altså har underklassen en lav kapital. Bourdieu mener at det er disse

26

Thorndal, Morten Hansen (2008): Sociologi ABC 34-37

27

Margaretha Jårvinen (2007) Klassisk og moderne samfundsteori kapitel 20 s.343-344, 362.

Brejnrod, Poul (2008): Sociologi, kapitel 11 s 126-130

Side 13

Side 13 af 20 kapitaler der er med til at fastfryse de gældende magtforhold og klasseskæl, og at de udgør opskriften på den sociale arv.

I forhold til doping med AAS er det relevant at se på den symbolske kapital, nemlig hvad der giver eller opretholder status inden for et felt. I det violette segment vil det ofte være noget man kan vise frem og blære sig med eller prale af. Det kunne være flotte eller dyre materialistiske genstande, men det kunne også være store muskler. I det violette gælder det nemlig om at hævde sig og opnå status eller respekt, grundet at man ofte er i tvivl om hvad der er de ”rigtige værdier”. Derfor er det også fundamentalt at blive anerkendt og bekræftet i hvad man gør.

Det er også derfor at en af misbrugerne fra Rasmus Damsgaards forsøg, savner at være hårdt pumpet, efter han stoppede med AAS. ”Jeg savner den følelse af at være hårdt pumpet, den følelse når folk ser en og tænker – fuck en stor motherfucker.” Det var nemlig hans symbolske kapital, som gav ham respekt når folk så ham. Netop denne følelse af at blive respekteret gav ham status inden for hans felt.

Bourdieu siger altså kort sagt at unge mænd tager doping eller anabole steroider for at få anerkendelse og opretholde eller opnå status indenfor deres sociale lag. Den typiske AAS bruger ligger primært i det violette segment, hvor det er nødvendigt at have noget at vise frem for at få status. Derfor er det primært indenfor felter i det violette segment

at AAS er populært.^{28,}^{29,}^{30}

Hvorfor vælger unge mænd AAS ifølge Anthony Giddens

Anthony Giddens er britisk sociolog, som har beskæftiget sig med modernitetsanalyse, dvs. hvordan det moderne samfund udvikler sig og på hvilken måde det påvirker det moderne menneske. Giddens mener at det moderne samfunds dynamikker kan sammenfattes i 3 teser.

28

Margaretha Jårvinen (2007) Klassisk og moderne samfundsteori kapitel 20 s.342-362

29

Brejnrod, Poul (2008): Sociologi, kapitel 11 s 124-130

30

Thorndal, Morten Hansen (2008): Sociologi ABC side 34-37, 177-179.

Side 14

Side 14 af 20

1. Adskillelse af tid og rum.

Med det menes der, at vi ikke længere er afhængige af at befinde os i samme rum for at være i kontakt eller kunne kommunikere med hinanden. Førhen var det hjemmet og landsbyen, der var omdrejningspunkt for den sociale interaktion. i dag er verden blevet globaliseret og med det er kommet en lang række kommunikationsmuligheder, som giver os mulighed for holde kontakten verden over og lave aftaler og møder uden overhovedet at se hinanden.

2. Udlejning af sociale systemer

Giddens siger at de sociale relationer udlejres, det vil sige at vi er gået fra et samfund, hvor de sociale relationer udelukkende fandtes i lokalsamfundet, eller det civile samfund, til at vi i dag har institutioner med eksperter inden for en lang række felter.

Pædagoger, psykologer, sundhedsplejersker, AKT og SSP medarbejdere, er alle moderne erhverv der er ”opfundet” for at samfundet kan udvikle sig til den moderne, effektiviserede og avanceret verden vi lever i. Der er store krav til næsten alt og ét af dem er jagten på sikker viden i en usikker verden. Derfor benytter vi os af eksperternes kompetence, og dette fænomen kalder Giddens for Ekspertsystemer. Det er ikke kun inden for sociale relationer man har disse ekspertsystemer. Vores hverdag er fuld af ekspertsystemer, som er essentielle for at vores dagligdag kan fungere, f.eks. dankort, internet og mobiltelefoni. Disse produkter er for komplicerede til at enhver kan sætte sig ind i stoffet, derfor må man have tillid til at disse ekspertsystemer virker som de skal.

Dette gør at vi er blevet mere kalkulative og vurderer risikoen ved at benytte ekspertsystemerne.

3. Øget refleksivitet

Som resultat af aftraditionaliseringen er vi blevet mere refleksive, der er ikke længere de samme normer og værdier og vi er meget mere frit stillede. Det gør at vi tænker mere og mere over vores sociale praksis, og de beslutninger der skal tages. Det kan føre til usikkerhed og tvivl, da der ikke længere bare handles ud fra traditionerne, men den

Side 15

Side 15 af 20 enkelte skal selv finde det rigtige valg. Man føler måske dermed at man selv bærer hele ansvaret for de konsekvenser ens egne beslutninger kan medføre. [31]

I forhold til de 3 dynamikker er det hensigtsmæssigt at kikke på konsekvenserne af ekspertsystemerne og den øgede refleksivitet. Giddens mener at det er karakteristisk for det moderne menneske, at vi er blevet risiko villige, vi tænker kalkulativt og vurderer fordele og ulemper. (Dog mener han at der er en samlet risikoreduktion i den moderne verden.) Det er en konsekvens af ekspertsystemerne, derfor er valget om at tage AAS baseret ud fra kold og kynisk vurdering af ulemper og fordele, altså om de store muskler opvejer bivirkningerne.

I Rasmus Damsgaards artikel får vi at vide at testpersonerne følte sig syge under AAS kuren, men raske da de holdte pause i 6 måneder. Det gjorde dem eftertænksomme eller refleksive og fik halvdelen til at stoppe, efter at studier og parforhold var gået i vasken.

Den anden halvdel var svær at tyde, dog havde det gjort indtryk på dem. Det kan ses som et tydeligt eksempel på at de genovervejer, hvorvidt fordelene opvejer ulemperne, efter de har opnået ny viden.

Denne øgede refleksivitet hos det moderne mennesket skyldes især aftraditionaliseringen. Førhen blev bonden ”ved sin læst”, og ens historie var skrevet på forhånd. I dag er historien ikke skrevet på forhånd, individet er blevet frisat til selv at bestemmer karriere, job og livsstil. Det skyldes at der efter aftraditionaliseringen ikke længere findes de samme faste normer og værdier, som vi tidligere har kendt. Individet er frit stillet og behøver derfor ikke gøre noget på grund af traditionen eller nødvendighed. Derfor kan og skal individet selv fastsætte deres normer og værdier, ud fra ens idéer om den identitet man ønsker. Giddens siger at det kunne forveksles med narcissisme og selviscenesættelse, som nogle mener præger nutidens unge, hvor de gennem de sociale medier som Facebook kan uploade billeder, videoer, poste beskeder og updates for at promoverer sig selv. Men her mener Giddens at der i stedet er tale om en forbindelse mellem de normer og værdier man vælger, ens kropslige udvikling og ens livsstil eller identitet. Giddens kalder det kropsregimer, det er måder hvorpå man kan opretholde ens krops-identitet, det kan f.eks. være diæter, styrketræning, seksualitet,

31

Thorndal, Morten Hansen (2008): Sociologi ABC 183-185

Side 16

Side 16 af 20 kostvaner, yoga [32] eller vigtigst for denne her opgave: Valget at anvende AAS for at opnå de store muskler, eller vælge at det ikke er acceptabelt pga. bivirkninger eller det usportslige ved det. Vi står overfor et uendeligt antal beslutninger. De mange valg vi skal træffe gør at vi er blevet mere refleksive, vi skal nu tage stilling til, hvem vil jeg være og hvilke ønsker har jeg for mit liv? Når vi har fået så stor kontrol over vores identitet kan man også hurtigt lave den om, hvis man opnår ny viden eller får et nyt ideal. Derfor har man ofte heller ikke en stabil identitet.

Det at vi er så frit stillede giver os orienteringsvanskeligheder, for hvad er det rigtige valg? Den frihed vi har, udvikler sig ofte til tvivl, for når der ikke er nogen til at hjælpe en med at træffe beslutninger, hvordan kan man så vide om det var det rigtige valg? Førhen havde man jo traditionen til at fortælle en hvad man burde gøre for at opnå ”det gode liv”, nu står man (igen ifølge Giddens) helt alene med det fulde ansvar for ens fremtid.

Denne fortvivlelse er der forskellige måde at komme af med, Giddens bruger begrebet ontologisk sikkerhed. Ontologisk sikkerhed er den tillid individet har til sig selv og sin omverden.

Derfor kan det, set med Giddens perspektiv, være et udtryk for usikkerhed, når man tager AAS. Det er et forsøg på at føle sig sikker, i en splittet verden fuld af kompleksitet.

Men der er det paradoks, at de farer der kunne give grund til følelse af ontologisk usikkerhed, også er kendetegnet ved at være meget komplekse. Her tænker jeg på alt lige fra skilsmisse, væbnede konflikter, sundhedsfarer og til global opvarmning, bare for at nævne nogle af de aktuelle ’farer’. Det er derfor helt irrationelt at tro, at det at være fysisk stærk skaber en større sikkerhed. Ikke desto mindre er det mit synspunkt at nogle unge prøver at opnå en Rambo lignende figur for at få en fornemmelse af at holde faren på afstand.

Giddens mener altså at folk tager AAS som en konsekvens af at samfundet har udviklet sig, vi er blevet mere risiko villige og vi afvejer muligheder og konsekvenser af vores egne handlinger. Aftraditionaliseringen har gjort at vi selv kan danne vores identitet og livsstil, men det har også givet det moderne menneske orienterings problemer, der er så mange valg og beslutninger som vi selv skal træffe. I en kompleks verden kan det virke

32

http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=1146

Side 17

Side 17 af 20 uoverskuelig. Derfor forsøger nogle at finde trøst ved anvendelse af AAS og på denne

måde opnå en større ontologisk sikkerhed.^{33,}^{34}

I Rasmus Damsgaards artikel siger han om dem som gennemførte forløbet, at hverken ”more is better” eller ”none is better” holder i deres hoved. Det skyldes dels en afhængighed af den symbolske kapital, man opnår ved at være hårdt pumpet. Men også at den nye viden de fik i forløbet, har gjort dem mere refleksive omkring deres misbrug.

Hvorfor vælger unge mænd AAS ifølge Michel Foucault

Michel Foucault er en fransk filosof, som primært arbejdede med overvågning, straf og magtformer. Foucault har aldrig lavet en egentlig teori, derfor skal hans idéer snarere bruges til at kaste lys over tendenser i samfundet, være med til at problematisere- og provokere vores opfattelse af os selv. [35]

Foucault kalder selv sine undersøgelser for nutidshistorie og de omhandler alle forhold mellem magt, viden og subjektivitet.

Foucault leverer en række begreber, som gør det muligt at få øje på mindre synlige former for magtudøvelse. Foucault har, ifølge Stefan Hermann, flere paralleller til Giddens, idet han også mener at individet former sig selv. Jeg vil kigge nærmere på hans begreb ”Selvteknologier”, som minder lidt om Giddens begreb ”Kropsregimer”.

Selvteknologier er der, hvor individet selv er aktør i arbejdet på at omforme og producere sin egen særlige form for individualitet. Men til forskel fra Giddens er Foucault optaget af hvordan disse selvteknologier er vævet ind i det han kalder ”politiske ledelsesformer” og dermed knytter sig til forskellige magtteknologier. Disse magtteknologier ”hjælper” os til at forvalte og bruge vores frihed rigtigt, i stedet for at tvinge os til at vælge det rigtig. Det gør de ved at gøre det sunde liv til en attraktiv ”etisk kategori”. Vi får altså hjælp til at træffe de rigtige valg af bl.a. ernæringseksperter og tv-programmer med Chris Macdonald. Derfor er det kun uansvarlige mennesker der vælger ikke at gøre ”det gode liv” til deres livsstil”. Foucaults pointe er, at denne måde at forvalte sit liv på, er en del af mere omfattende strategier som vi netop ikke selv har valgt og at disse strategier tjener et større formål [36]

– eksempelvis et sundt og

33

Kaspersen, Lars Bo (red) (2007) Klassisk og moderne samfundsteori, kapitel 24 s.416-430

34

Thorndal, Morten Hansen (2008): Sociologi ABC side 24-30,

35

Hermann, Stefan og Olesen, Søren Gytz (2010)”om Michel Foucault” side 70

36

Hermann, Stefan og Olesen, Søren Gytz (2010)”om Michel Foucault” s. 72-80

Side 18

Side 18 af 20 kunkurencedygtigt samfund der optimerer de menneskelige ressoucer og minimerer udgifter i forbindelse med sygdom. På den måde har jeg også af min uddannelse ”fået hjælp til at komme på rette spor og vælge rigtigt”.

Brugere af AAS har valgt en løsning som samfundet ikke er interesserede i. Derfor er samfundet og videnskaben opsat på at finde ud af, hvordan man kan få disse mennesker til at vælge anderledes. Og det har Rasmus Damsgaard og AAS brugerne et bud på, nemlig ”et ambulatorium hvor der er læger med viden om steroider, der kan foretage relevante undersøgelser og føre en åben fordomsfri samtale.”

Konklusion

Anabole steroider er altså et syntetisk fremstillet stof, som efterligner det menneskelige hormon testosteron. På den måde snyder man kroppen til at forveksle steroidet med testosteron. Det gør at det anabole steroid har præcis samme egenskaber som testosteronet. Det var oprindeligt lavet med medicinsk øjemål, men er i dag det mest populære doping udenfor eliteidrætten. Der er et utal af bivirkninger ved stoffet, både kosmetiske men også fysiske skader, som med garanti nedsætter ens leve alder. Det anabole steroid, tages på grund af dets evne til at påvirke proteinsyntesen til at producere flere proteiner, som kan bruges til at opbygge musklerne. Dette nedsætter restitutionstiden og gør at man kan træne både længere og oftere.

Jeg har præsenteret og diskuteret, hvad man ved om den typiske bruger af anabole steroider og hvor mange det drejer sig om.

Herefter har jeg har præsenteret 3 teoretiske perspektiver på, hvordan det moderne menneskes valg kan forstås. Ved at bruge Anthony Giddens og Pierre Bourdieus teorier om ontologisk sikkerhed og sociale segmenter, har jeg forklaret to mulige årsager til hvorfor folk bruger doping. Giddens beskriver især de forhold der har frisat individet og dermed givet det mulighed for at forme sin egen identitet. Han giver en forståelse af hvorfor mennesket har fået et større råderum og han forholder sig generelt positivt og ikke problematiserende. Bourdieu bidrager med en forståelse af, hvorfor vores valg hverken er tilfældige eller forudbestemte. Han forklarer det frie valg gennem sine begreber om kapital og med sin model om livsstil. Individet handler kun frit indenfor et

Side 19

Side 19 af 20 afgrænset repertoire, som afhænger af det segment eller felt man tilhører. Dem der vælger de anabole steroider ser ud til typisk at tilhøre det violette segment, ud fra de data jeg arbejdet med. De er ikke ligeglade med bivirkningerne, men andre faktorer bliver bare vægtet højere. Pierre Bourdieu mener, at folk træffer valg der styrker deres symbolske kapital for dermed at opnå og opretholde status i deres sociale felt. Giddens mener, at folk tager anabolske steroider som en konsekvens af et udviklet samfund. Vi er blevet mere villige til at tage risici og aftraditionaliseringen har givet os mulighed for at danne vores egen identitet. Men alle de valg og beslutninger gør os også forvirrede,

derfor bruger nogle anabolske steroider for at opnå en følelse af tryghed / ontologisk

sikkerhed i en kompleks omverden.

Foucault levere et mere overordnet perspektiv på forholdet mellem individ og samfund.

Han hjælper til at problematisere ”det frie valg” ved at vise hvordan det er vævet ind i senmoderne magtformer, som kan være yderst svære at forstå og gennemskue

Litteraturliste

Bach, A. R. (2005): Mænd og muskler, clemenstrykkeriet århus: Tiderne skifter.

Nielsen, Lars h. og Wolf, Troels (): Idræt – teori og træning, Narayana press Gylling: Systime

Fitzhugh, Karla (2006): Anabolske steroider, South china printing company ltd Kina:

Flachs

Schibye, Bente og Klausen, Klaus (1995): Menneskets Fysiologi – hvile og arbejde, L. P.

Nielsen: FADL

Mogensen, Kevin (2004): Unge mænds brug af doping - Risiko/Sundhed/Identitet,

:Udgivet af Center for Ungdomsforskning, Learning Lab Denmark, Danmarks

Pædagogiske Universitet

Kirkegaard, Kasper Lund (2007): Fra muskelmasse til massebevægelse, Buchs.dk:

Idrættens analyseinstitut

Side 20

Side 20 af 20

Thorndal, Morten Hansen (2008): Sociologi ABC, Narayana press Gylling: Columbus Hermann, Stefan og Olesen, Søren Gytz (2010)”om Michel Foucault” s. 68-91 og ”om Anthony giddens” s. 190-213 og ”om Pierre Bourdieu” s. 118-143 i Peter møller Pedersen og Søren Gytz Olesen (red) Pædagogik i sociologisk perspektiv, Special trykkeriet Viborg: ViaSystime

Brejnrod, Poul (2008): Sociologi, kapitel 11 s 124-130, Narayana Press Gylling:

Gyldendal

Andersen, Heine og Jårvinen, Margaretha og Kaspersen, Lars Bo (red) (2007) kapitel 20 s.342-362 og kapitel 24 s.416-430 Klassisk og moderne samfundsteori, , Danmark: Hans Reitzels forlag

Links:

http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=1146

Anti Doping Danmark

http://www.undervisning.antidoping.dk/Fakta_om_doping/Dopingstoffer_og_deres_bivi
rkninger/Anabole_steroider_AAS.aspx sidst redigeret den

http://www.antidoping.dk/sitecore/content/steroids_dk/FrontPage/Om_steroider/Me

st_benyttede_stoffer.aspx sidst redigeret den

Bilag

1: transkription, 2: cellekernen 3: DNA dobbelt helix 4: Minerva modellen.