Et eksempel fra STX 3.g
SRP om Kroppen under Træning i Idræt B og Matematik A
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Idræt B, Matematik A og fylder 23 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Abstract
- Indledning
- Definitioner
- Kondition
- ATP
- Anaerobe processer
- Aerobe processer
- Idrætstest
- Coopertesten
- Cykelergometertesten
- Conconi-testen
- Step-testen
- Bip testen/Yoyo-testen
- Aerob præstationsevne
- Lungerne
- Blodet
- Det centrale kredsløb
- Periferien
- Aerobe træningsformer
- Lav-intensitetstræning
- Moderat-intensitetstræning
- Høj-intensitetstræning
- Forskel på aerob præstationsevne i forhold til alder og køn
- Mindste kvadraters metode og testresultater
- Teorien bag mindste kvadraters metode
- Egne resultater og beregninger
- Fejlkilder ved estimering af kondition ud fra test
- Konklusion
- Litteraturliste
Uddrag fra opgaven
Indledning
Om det så er et maraton, man skal løbe, eller man deltager i Tour De France, så er det interessant at vide hvordan man yder bedst. Denne interesse har eksisteret lige så længe mennesket har konkurreret, altså altid. Følelsen af at komme først i mål og kunne smile overlegent til de andre er en følelse som mange elsker at opleve. Netop er der blevet lavet mange studier indenfor idrættens verden, for at undersøge hvordan man forbedrer sin præstationsevne. Bagved disse studier er der en masse teori. Hvad sker der i kroppen under konditionstræning? Hvordan vurderer jeg resultaterne fra en konditionstest? Dette bliver belyst i denne opgave, hvor en nøje beskrivelse af de forskellige faktorer, som indgår i ovennævnte spørgsmål tjener til en bedre forståelse for, hvordan eliten indenfor idræt er nået så langt. I det følgende vil forskellige idrætstest blive beskrevet, hvorunder stærke og svage sider af disse bliver beskrevet. Herefter fokuseres der på den aerobe præstationsevne og hvordan man forbedrer denne. Herunder bliver effekter i kroppen under konditionstræning også nævnt.
Slutteligt vil der blive redegjort for mindste kvadraters metode og der vil blive givet et eksempel på, hvordan denne bruges i praksis med virkelige resultater fra en ergometercykeltest og givet en beskrivelse af fejlkilder som følger med denne metode.
Definitioner
Kondition
Når de fleste hører ordet ’kondition’ tænker de blot, at det må være evnen til at løbe langt. Dette er umiddelbart også tilfældet, men ordet dækker over mere end som sådan. Under arbejde sker der en del i kroppen udover hjertebanken og sved på panden. Vi får sat gang i den anaerobe spaltning og den aerobe forbrænding samtidig med at pulsen stiger. Følgende afsnit bygger på oplysninger fra Estrup, Claus, m.fl. Idræt C – teori i praksis. Århus: Systime 2006– side 98-99 og 104.
Indenfor begrebet kondition har man opfundet yderligere et begreb som hedder konditionstallet. Dette er et mål for personens evne til at optage, transportere og udnytte ilten. Konditallet har følgende definition: Det vil altså sige at to personer ikke umiddelbart kan sammenligne sit kondital, idet der divideres med faktoren kg legemsvægt. Man kan forestille sig at en høj mand på 1,95 m og en mindre mand på 1,60 m har det samme kondital. I dette tilfælde vil det være den mindre mand, der har den bedste kondition, da han ikke har nær så mange kilo at skulle flytte rundt på.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.