SRP om Kroppen under Træning i Idræt B og Matematik A

Side 1

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

1

Abstract

This paper examines how the fitness is trained and what exactly changes in the body during exercise. Below the term fitness, many different aspects of athletics exist. Certain knowledge is demanded to be able to train the specific needs given in different disciplines. Through the experiment carried out on the ergometer bike it was possible to estimate one’s fitness and from this experiment some coordinates is extracted and calculated on to show exactly how the experts do it. The theory behind this method is also being covered. It is important since several errors exist during such procedures and tests; this is particularly the extrapolation bit. Furthermore some graphs is analyzed together with belonging text in originated several books dealing with athletics.

This is done to give a precise description of the body and to explain different phenomenons. The results from the test are then put in relation to the descriptions of the body to determine whether the results turn out good or not. When compared to the common individual the results turn out well. According to the estimated maximal aerobic fitness the results is above the average. When the ergometer bike test and the multi stage fitness test is compared it shows a significant difference. Above all this, the tests show an expected linear coherence between the frequency of the pulse and the intensity of the work.

Side 2

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

2

Indholdsfortegnelse

Abstract 1

Indledning 3

Definitioner 4

Kondition 4

ATP 5

Anaerobe processer 5

Aerobe processer 6

Idrætstest 6

Coopertesten 6

Cykelergometertesten 7

Conconi-testen 8

Step-testen 9

Bip testen/Yoyo-testen 10

Aerob præstationsevne 11

Lungerne 11

Blodet 11

Det centrale kredsløb 12

Periferien 12

Aerobe træningsformer 13

Lav-intensitetstræning 14

Moderat-intensitetstræning 14

Høj-intensitetstræning 14

Forskel på aerob præstationsevne i forhold til alder og køn 14

Mindste kvadraters metode og testresultater 15

Teorien bag mindste kvadraters metode 15

Egne resultater og beregninger 18

Fejlkilder ved estimering af kondition ud fra test 20

Konklusion 21

Litteraturliste 22

Side 3

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

3

Indledning

Om det så er et maraton, man skal løbe, eller man deltager i Tour De France, så er det interessant at vide hvordan man yder bedst. Denne interesse har eksisteret lige så længe mennesket har konkurreret, altså altid. Følelsen af at komme først i mål og kunne smile overlegent til de andre er en følelse som mange elsker at opleve. Netop er der blevet lavet mange studier indenfor idrættens verden, for at undersøge hvordan man forbedrer sin præstationsevne. Bagved disse studier er der en masse teori. Hvad sker der i kroppen under konditionstræning? Hvordan vurderer jeg resultaterne fra en konditionstest? Dette bliver belyst i denne opgave, hvor en nøje beskrivelse af de forskellige faktorer, som indgår i ovennævnte spørgsmål tjener til en bedre forståelse for, hvordan eliten indenfor idræt er nået så langt.

I det følgende vil forskellige idrætstest blive beskrevet, hvorunder stærke og svage sider af disse bliver beskrevet. Herefter fokuseres der på den aerobe præstationsevne og hvordan man forbedrer denne. Herunder bliver effekter i kroppen under konditionstræning også nævnt.

Slutteligt vil der blive redegjort for mindste kvadraters metode og der vil blive givet et eksempel på, hvordan denne bruges i praksis med virkelige resultater fra en ergometercykeltest og givet en beskrivelse af fejlkilder som følger med denne metode.

Side 4

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

4

Definitioner

Kondition

Når de fleste hører ordet ’kondition’ tænker de blot, at det må være evnen til at løbe langt. Dette er umiddelbart også tilfældet, men ordet dækker over mere end som sådan. Under arbejde sker der en del i kroppen udover hjertebanken og sved på panden. Vi får sat gang i den anaerobe spaltning og den aerobe forbrænding samtidig med at pulsen stiger.

Følgende afsnit bygger på oplysninger fra Estrup, Claus, m.fl. Idræt C – teori i praksis. Århus:

Systime 2006– side 98-99 og 104.

Indenfor begrebet kondition har man opfundet yderligere et begreb som hedder konditionstallet.

Dette er et mål for personens evne til at optage, transportere og udnytte ilten. Konditallet har følgende definition:

𝐾𝑜𝑛𝑑𝑖𝑡𝑎𝑙𝑙𝑒𝑡 =

𝑜𝑝𝑡𝑎𝑔𝑒𝑡 𝑚𝑙 𝑖𝑙𝑡_{1}

𝑘𝑔 ∙ 𝑚𝑖𝑛

Det vil altså sige at to personer ikke umiddelbart kan sammenligne sit kondital, idet der divideres med faktoren kg legemsvægt. Man kan forestille sig at en høj mand på 1,95 m og en mindre mand på 1,60 m har det samme kondital. I dette tilfælde vil det være den mindre mand, der har den bedste kondition, da han ikke har nær så mange kilo at skulle flytte rundt på. At have et højt kondital er en forudsætning, når man skal udøve hårdt fysisk arbejde over længere tid. Derfor er det vigtigt for fx skøjteløbere og maratonløbere, at deres krop besidder evner til at få pumpet ilten hurtigt rundt.

Således bruges konditallet til at beskrive en persons evner til at flytte sin egen vægt. Det er dog ikke et godt mål i idrætsgrene, hvor man ikke skal flytte rundt på sin egen vægt som sådan. Dette kunne for eksempel være svømning eller roning. Hertil er det mere præcist at sammenligne ved hjælp af en faktor der kaldes den maximale iltoptagelse. Denne defineres som: ”højeste iltoptagelse målt i liter ilt pr. minut” (Michalsik, Lars Bojsen. Aerob Præstationsevne. Danmarks Idræts-Forbund 2007).

Næsten alle faktorerne, som spiller ind i kondition, er mulige at træne, og man bruger også tit konditionstallet som en betegnelse for den fysiske sundhed. Mulighederne for at måle en persons kondital er mange, og i denne opgave er det mest populære beskrevet. Det skal dog siges, at hver test har sine styrker og svagheder, men man kommer ikke udenom, at den mest præcise metode er en iltoptagningstest på et laboratorium, sygehus eller lignende, hvor man har mulighed for at få

                                        1
koblet udstyr på sig. Dette kaldes en direkte test.

En indirekte test er en, som de fleste har prøvet.

En sådan test er baseret på et forhold, som kan beskrives ved hjælp af en graf og en linje. Denne

                                                           1
graf beskriver forholdet mellem pulsfrekvensen og arbejdsintensiteten . Man har sammenlignet

grafen fra den indirekte test med den direkte test og antaget, at korrelationen er tilstrækkelig høj til, at man kan anse de indirekte test som værende gyldige til at give en idé om den enkelte persons kondital.

1

Estrup, Claus, m.fl. Idræt C – teori i praksis. Århus: Systime 2006.

Side 5

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

5

ATP

Forkortelse for adenosin-tri-phosphat (tri = 3). Dette stof er yderst vigtigt at kende til, når man

snakker om muskler og bevægelse. Uden dette stof ville kroppens celler ikke være i stand til at

                  2
fungere eller overleve. ATP kan betragtes som cellernes batteripakker. For at et batteri kan levere

energi, skal det konstant oplades, og det samme er gældende for ATP. ATP kan gendannes ved to forskellige overordnede processer: de anerobe og de aerobe. Ved hver bevægelse en muskel foretager sig skal bruges energi i form af ATP, deraf vigtigheden af dette stof. En af de smarte ting ved ATP er, at det ligger lige til at forbruge og spaltningen af dette går hurtigt. Det skal derfor hurtigt genopbygges.

Når en muskel har brug for energi spaltes ATP:

ATP + H O -> ADP + P + energi^{2} (ADP = adenosin di-phosphat)

2 i

Denne spaltning kan fortsætte:

ADP -> AMP + P^{3} (ADP = adenosin mono-phosphat)

                                                   2
Energien ligger i spaltningen af bindingerne mellem atomerne.

Efter denne spaltning startes en anden proces for at genopbygge ATP, så det kan blive udnyttet til

energi igen, da der kun er energi nok til ca. 4-8 sekunder.^{3} Denne anden proces er spaltningen af

Creatin-Phosphat (CrP):

CrP -> Cr + P + energi^{3}

Denne er ligesom ATP også en forholdsvis lille energiforsyning, da den varer ca. 7-10 sekunder

udover ATP’en.^{3} Det smarte ved denne ekstra spaltningsproces er da, at det ekstra phosphat som

kommer ud af CrP spaltningen bruges til at få ATP spaltningen til at gå den anden vej:

ATP -> ADP + P + energi (til musklen) -> CrP -> + Cr + P + Energi + ADP -> ATP^{3}

Anaerobe processer

Anaerob betyder uden ilt og disse processer er spaltningsprocesser. Disse spaltningsprocesser blev fra naturens side oprindelig skabt til flugt fra fx vilde dyr. Den anerobe proces bruges til at spalte glykogen, som findes i musklerne. Glykogen: ”meget stort, forgrenet molekyle opbygget af

                              4
glukoseenheder.” (DenStoreDanske) . Glykogen spaltes til glukose ved glykolysen og glykogen

                                3
spaltes herefter videre til pyrodruesyre.

Pyrodruesyre kan bruges med det samme til hurtig energi eller forbrændes til længere varende energi i den aerobe proces ved hjælp af O. I den anaerobe

2 proces foregår det uden ilt, og den går ud på at skaffe hurtig energi. Det er dog ikke uden omkostninger at skaffe hurtig energi i de anaerobe processer:

Glykogen -> Mælkesyre + Energi (2 ATP)^{3}

Denne mælkesyre kender de fleste til som den træthed, der udvikler sig i musklerne efter hårdt

arbejde. Den er en syre som ”forgifter” de arbejdende muskler, nedsætter pH-værdien^{3} og

dermed nedsætter deres funktion. Det er også værd at lægge mærke til, at man kun får 2 ATP ud af denne proces. Den er altså hurtig men knap så energigivende. Ovenstående proces kaldes en

                                         3
laktacid proces, da der dannes laktat (mælkesyre).

2

Åstrand, Per-Olof, m.fl. Textbook of Work Physiology. McGraw-Hill Book Company 1977

3

Tybjerg-Pedersen, Erik og Lotte. Krop og træning. 3. Udgave. Gyldendal 1999 – side 28-30

4

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biokemi_og_molekyl%C3%A6rbiologi/Biokemi/glykogen

Side 6

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

6

Aerobe processer

De aerobe processer foregår i modsætning til de anaerobe med ilt. Modsat de anaerobe processer, der foregår via spaltning, så taler man ved de aerobe processer om forbrænding. Det er

                                                        6
de aerobe processer, som leverer langt størstedelen af vores energi

. Dette kan vi også mærke på vores åndedræt, når vi begynder at arbejde, frekvensen bliver højere. Til den aerobe forbrænding kræves tilstedeværelsen af ilt. Styrkerne ved denne type energiforsyning er at de giver meget

mere energi end de anaerobe processer, og de kun giver CO og H O som affaldsstoffer^{6}. De

2 2 største kilder til energi er fedt og kulhydrater. Protein spiller kun en lille rolle med hensyn til energi. Af de aerobe processer findes der:

Glykogen/glukose + O + ADP + P -> CO + H O + ATP

2 2 2

Fedt + O + ADP + P -> CO + H O + ATP

2 2 2

Protein + O + ADP + P -> CO + H O + ATP^{5}

2 2 2

                                                                    6
CO , som er et af affaldsstofferne, kommer vi af med via lungerne, altså respiration. H O’en bliver

2 2

hovedsageligt i kroppen, mens en del af det fordampes.^{6} Til sammenligning med de anaerobe

processer har vi følgende:

Glukose + O -> CO + H O + Energi (38 ATP)^{6}

2 2 2

Her er det tydeligt at se, at forbrændingen af et glukosemolekyle giver langt mere energi i forhold til, hvis kroppen havde spaltet det. Ydermere er vi ved forbrænding fri for mælkesyre som et biprodukt. Selvom det kræver ilt at sætte gang i den aerobe forbrænding, har vi allerede noget, som ligger klar ude i musklerne. Den aerobe forbrænding foregår altså i et vist omfang samtidig med den anaerobe spaltning. Ilten som ligger klar ude i musklerne, er bundet til myoglobin. Denne myoglobin kan, ligesom vi kender det fra hæmoglobin, både binde og afgive ilt. Det er et jernholdigt protein, som faktisk er i familie med hæmoglobin, og der er bundet omkring en halv liter ilt i hele kroppen til myoglobin. Denne ilt kan bruges med det samme, hvorefter vi skal vente

                                                                            6
til kredsløbet er kommet i gang og kan levere mere ilt til forbrænding af de førnævnte stoffer.

Idrætstest

Coopertesten

Denne blev opfundet af Kenneth H. Cooper^{7}. Formålet med denne test er at finde konditallet for

den enkelte person. Den udføres ved kontinuerligt løb i 12 minutter. Det går så ud på at løbe så langt som overhovedet muligt i de 12 minutter. Dette kan ske enten på en løbebane eller på en lige strækning, det skal blot være muligt at måle længden af løbet op bagefter. Forinden testen foretages normal opvarmning, det vil sige de anbefalede 10-12 minutter.

Begrundelsen for at bruge netop denne test er, at Kenneth H. Cooper i sin tid fandt frem til en

korrelation på 0,897^{7}, da han sammenlignede data fra en direkte test med en indirekte test. På

baggrund af dette er det derfor muligt at give et acceptabelt skøn af den enkeltes person kondital.

En af styrkerne ved denne test er, at den er så let tilgængelig. Den kan udføres af næsten alle, da alle stort set har udviklet en holdbar løbeteknik. Ydermere kan man sætte en hel skoleklasse i gang på én gang, men stadig bevare overblikket. Dette er også en af grundene til, at Cooper-testen er blevet så populær. Dog kræver det et vist kendskab til det at løbe og til sin egen krop for de, der

5

Michalsik, Lars Bojsen. Aerob præstationsevne. Danmarks Idræts-Forbund 2007

6

Tybjerg-Pedersen, Erik og Lotte. Krop og træning. 3. Udgave. Gyldendal 1999

7

Cooper H., Kenneth. ”A Means of Assessing Maximal Oxygen Intake”. JAMA, January 15th, 1968

Side 7

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

7 bliver testet. Da der i Cooper-testen ikke er en udholdenhedsbegrænsning, men en tidsbegrænsning, kræver det at man disponere sine kræfter. Der er set flere tilfælde på at folk giver sig 90%-100% lige fra starten, hvorefter de hurtigt går døde. Den for hurtige stigning i hastighed skaber nogle problemer lidt længere henne i testen, da man så har kørt på sine anaerobe processer for at få energi i lang tid. Dette medfører tidlig ophobning af laktat, da dette er et biprodukt af de laktacide processer. Ydermere er den energi, man får ved anaerob spaltning, mange gange lavere, end hvis man starter stille og roligt ud og får sat de aerobe processer i gang.

Det kræver at kredsløbet kommer i gang, hvilket sker efter ca. 2-5 minutter^{8}. Også derfor er

opvarmning vigtig.

For at en person kan disponere sin tid ordentligt, kræves det næsten, at forsøgspersonen har prøvet at løbe en test magen til, eller har sat sig en tidsbegrænsning på et tilfældigt løb. Det anbefales derfor, at man er let trænet for at få den maximale ud af denne test. For utrænede er en

                            9
cykelergometertest at foretrække . En anden ulempe for de utrænede og til dels de trænede er

motivationen. Denne test bygger langt hen af vejen på forsøgspersonens egen motivation. For den utrænede er det ikke altid nemt at være motiveret til at løbe en sådan test, hvis det ikke er noget, man har forsøgt sig med før. De kan nemmere blive bremset af den ubehag, der kommer i forbindelse med sådan en max test, blandt andet på grund af dannelsen af mælkesyre i benene.

Noget helt andet er ulemperne ved at udføre denne test udendørs, da det ikke altid er muligt at udføre den indenfor. Udenfor skal der tages højde for vejret. Hvis det blæser meget kan løbet blive ujævnt, specielt i modvind. Regn, slud eller sne kan forværre den mentale evne til at yde maksimalt.

Cykelergometertesten

Baseret på oplysninger fra Idrottens Forskningsråd, Sveriges Riksidrottsförbund. Konditions Träning. Bohusläningens Boktryckeri AB 1988 - side 198-199.

Den er udviklet ved Fysiologiska Inst. GIH i Stockholm af PO Åstrand og W. Von Döbeln^{9}. Denne

type test kan også bruges til en 2-punktstest, da det er nemt at ændre modstanden. Testen foregår ved at forsøgspersonen sidder på en ergometercykel, hvor det er muligt at ændre modstanden. Personen skal have adgang til at måle sin puls, gerne i form af et pulsur. Først finder man en hastighed, som synes at være rimelig gennem alle modstandsforøgelserne. Det er vigtigt at denne hastighed holdes, ellers vil der kommer uregelmæssigheder på den resulterende kurve.

Man starter ved en konstant hastighed, på fx 1 kp. Her cykler forsøgspersonen i 5-7 min indtil han

når steady state^{9}. Steady state er det område hvor pulsen er konstant. Alt afhængig af, om man

foretager en 2-punktstest, eller man foretrækker flere punkter, kan man øge modstanden. Man kan fx øge til 2 kp og igen måle pulsen i steady state. Man skal mindst have 2 punkter, men resultatet bliver mere holdbart at give et skøn ud fra desto flere punkter der optages. Dette skyldes, at der ved 2 punkter er større usikkerhed ved lineær regression, end der er ved flere punkter, da ”den bedste rette linje” bliver bedre. Der gives et regneeksempel på dette senere i opgaven.

Denne test kan heller ikke bruges til at sammenligne forskellige individer med, da man vha.

ekstrapolering beregner den maksimale iltoptagelse. Denne ekstrapolering sker ved hjælp af de

8

Tybjerg-Pedersen, Erik og Lotte. Krop og træning. 3. Udgave. Gyldendal 1999. – side 30-32

9

Idrottens Forskningsråd, Sveriges Riksidrottsförbund. Konditions Träning. Bohusläningens Boktryckeri AB 1988

Side 8

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

8 punkter, man har fundet i forvejen. Hvis man så beregner dette ved hjælp af den teoretiske max puls, vil man ikke kunne sammenligne forskellige personer. Dette skyldes, at en person kan have en lavere max puls end det teoretiske, mens den anden person kan have en højere. Dog er testen udmærket til at få et billede af en forsøgspersons fremskridt over en given tid, for eksempel et år.

På den måde kan man sammenligne pulsfrekvensen ved en bestemt arbejdsintensitet (watt). Hvis

man ser, at forsøgspersonens puls er sænket med 10 slag/minut ved en intensitet på 250 watt står

det klart, at det betyder en forbedring rent konditionsmæssigt. Dette skyldes forskellige faktorer, som bliver beskrevet senere.

Netop fordi man kan måle og sammenligne fremgangen ved hjælp af pulsen, er der nogle vigtige faktorer, som spiller ind:

- Personen skal være infektionsfri

- Madindtag skal have foregået adskillige timer forinden testen

- Personen må ikke have foretaget fysisk arbejde hårdere end testen, få timer inden selve testen

- Rygning må ikke ske senere end 2 timer før testen

- Rummet, hvor testen foretages, skal være ventileret og have en temperatur på 18-20°C Faktorer, der påvirker pulsen, som der bør tages højde for:

- Dehydrering

- Varmt miljø

- Feber

- Indtagelse af alkohol

Opridsede punkter fremhævet med ”–” er hovedsageligt oplysninger fra Åstrand, Per-Olof, m.fl.

Textbook of Work Physiology. McGraw-Hill Book Company 1977 – side 359-360.

Conconi-testen

                                                    10
Følgende afsnit er baseret på oplysninger fra Konditions Träning

med mindre andet er angivet.

Udviklet i 1982 af Conconi et al.^{11}. Baggrunden for denne test er nogle resultater, som viste en
lineær sammenhæng mellem pulsfrekvensen og løbehastighed (m/s). Pulsfrekvensen er angivet

opad y-aksen og løbehastigheden udad x-aksen. Testen blev udviklet, for at gøre det nemmere for den enkelte at bestemme sin anaerobe tærskel uden brug af avanceret måleudstyr, som man kun finder i laboratorier. Den anaerobe tærskel er en god faktor at kende, da den meget præcist

                                                           12
fortæller noget om ens præstationsevner i forbindelse med distanceløb.

Testen foregår på en 200 m bane. Løberen starter i normalt tempo og øger derefter sin hastighed

efter endt omgang med x-antal m/s ekstra, dette skal blot være det samme hver gang. Derfor

kræves det, at forsøgspersonerne har en vis erfaring med at løbe, og at de er forholdsvis veltrænede. Ydermere foretages der en puls-måling efter hver omgang. Hvis man plotter

10

Idrottens Forskningsråd, Sveriges Riksidrottsförbund. Konditions Träning. Bohusläningens Boktryckeri AB 1988.

11

Jones, Andrew M., m.fl. The Conconi test is not valid for estimation of the lactate turnpoint in runners. Jornal of Sports Sciences, 15: 4, 385-394

12

Vachon, John A., m.fl. Validity of the heart rate deflection point as a predictor of lactate threshold during running. J Appl Physiol 87:452-459, 1999 – side 457

Side 9

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

9 målingerne ind på den ovennævnte graf kan man se, at linjen er forholdsvis ret, indtil man når en grænse. Det var ved denne grænse, at Conconi hævdede, der var en sammenhæng med den anaerobe tærskel. Den anaerobe tærskel er et punkt eller en tærskel, man rammer ved øgning af arbejdsintensiteten. Her er de aerobe processer ikke i stand til at levere energi nok, og de anaerobe processer træder ind, hvilket medfører dannelsen af mælkesyre i de arbejdende

muskler^{13}. Dette havde Conconi bevist ved hjælp af nogle, efterfølgende, tvivlsomme målinger
med forholdsvis ukorrekt og sløset brug af matematikken^{14}. Dog kan denne afvigelse fra linjen

godt anses som værende en pulstærskel, som man kan træne efter. Hvis en person for eksempel

finder sin umiddelbare pulstærskel som værende 5,0m/s, har han et mål for, hvor hurtigt han skal

løbe for at forbedre sig.

En fysiologiske forklaring på dette kan findes i forholdet mellem de aerobe og de anaerobe processer. Når den aerobe forbrænding ikke kan levere energi nok, fordi kroppen arbejder så intensivt, må den anaerobe spaltning træde til. Da den anaerobe spaltning ikke umiddelbart kræver ilt, vil pulsen ikke stige i et kort stykke tid. Dette skaber knækket i linjen. Når den anaerobe spaltning har været i gang et stykke tid, kræves der mere blod for at fjerne biprodukterne hovedsageligt i form af mælkesyre, og dette kræver blodgennemstrømning, og pulsen vil derfor

        15
stige igen.

En anden forklaring på dette fænomen kan være selve måden testen er bygget op på. Runderne skal løbes hurtigere og hurtigere hvilket kan medføre at ophobningen af mælkesyre formindskes, og af dette følger en reducering af udmattelse. Dette gør så den enkelte i stand til at kunne yde over sin maximale puls i et kort stykke tid. En maximal puls, man kan finde vha. andre mere

             16
pålidelige tests.

Der er flere gange blevet sat spørgsmålstegn ved pålideligheden af denne test og de tilhørende resultater. Grunden til dette er, at det ikke var muligt at fremprovokere et knæk i linjen ved alle forsøgspersoner. Ved en test foretaget senere hen var det kun muligt at få dette knæk hos 9 ud af

14 personer^{11}. Ydermere viste den samme test, at Conconi-testen er ugyldig til påvisning af den

anaerobe tærskel, fordi knækket i linjen ligger betydelig højere i testen, end den gør ved

                            11
resultaterne fra en laboratorietest .

Step-testen

                                        17
Dette afsnit bygger på oplysninger fra Steptest.dk

Denne test er også udviklet for at gøre det nemmere at teste et helt hold ad gangen. Testen går i al enkelthed ud på at steppe op og ned af en bænk i en rytme der siger ”højre” hvorefter man stepper op med højre først, derefter venstre, stepper ned med højre og så venstre. Det samme

13

http://www.modest-sport.dk/node/49

14

Jones, Andrew M., m.fl. The Conconi test is not valid for estimation of the lactate turnpoint in runners. Jornal of Sports Sciences, 15: 4, 385-394

15

http://asp.run4fun.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=35107 - indlægget af LdoubleJ

16

Vachon, John A., m.fl. Validity of the heart rate deflection point as a predictor of lactate threshold during running. J Appl Physiol 87:452-459, 1999 – side 457

17

http://steptest.dk/baggrund.php + http://steptest.dk/instruktion.php

Side 10

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

10 gælder når der næst bliver sagt ”venstre”, bare med venstre ben. Steppene foregår med fuld udstrækning i benene og den maximale testtid er 6 minutter.

Forsøgspersonens kondital udregnes ved hjælp af vægten og sluttiden.

Bænkens højde er meget vigtig, og estimeres ud fra følgende skala:

”Guidelines for valg af stephøjde:

20 cm: Meget svage personer, evt. ældre med bevægeapparatsproblemer.

25 cm: Konditionssvage personer, evt. ældre, typiske ”Motion på recept”-patienter.

30 cm: Raske kvinder, børn

35 cm: Raske mænd, meget veltrænede kvinder” (http://steptest.dk/instruktion.php)

Denne test er ikke en VO

2 max-test, men en submaximal. Dog har den vist sig at være forholdsvis præcis mht. beregning af kondital, da sammenhængen mellem nyttevirkning ved en bestemt

steparbejde med god tilnærmelse var ens for en mængde forsøgspersoner^{18}. Pålideligheden af

denne test blev vist ved hjælp af en sammenligning mellem en række forsøgspersoners kondital udregnet henholdsvis via steptesten og maximal cykeltest. Ved en regressionsanalyse udvandt man en formel til beregning af konditionstal baseret på step højde, sluttid på testen og personens vægt. Det lineære forhold mellem tallene fra cykeltesten og steptesten gav en forklaringsgrad på

 2                                          18
r =0,77 hvilket blev godtaget og testen blev valideret.

Den største umiddelbare svaghed ved denne test er koordination. I testen kræves det at man følger en speciel rytme. Hvis det mislykkes at følge denne steprytme 4 gange, er man ude af testen. Dette kan give problemer med hensyn til dem, som ikke har så god koordinationsevne, og

man kan nemt få et forkert kondital^{19} - kilden er baseret på personlige erfaringer.

Bip testen/Yoyo-testen
Dette afsnit er baseret på en artikel omkring bip testen/yoyo testen (engelsk: multistage fitness

    20
test).

Den er opfundet af Léger og Lambert.^{20}

Denne test er en VO

2max test og må anses som værende en af de mest populære. Den udføres ved at forsøgspersonen løber mellem 2 punkter, hvor der er 20 m mellemrum. Starthastigheden er

2,36 m/s hvor hastigheden øges 0,14 m/s hvert minut. Det skal dog siges, at der findes flere

niveauer af denne test, alt efter hvilken gruppe man træner. Til at angive hastighederne har man sat en cd eller et lydbånd i gang, som afgiver et bip. På bippet begynder man at løbe hen imod den anden ende, og man skal være nået over, inden det næste bip lyder. Man kan fejle 2 gange, før man er ude af testen. En god idé er at være flere forsøgspersoner med nogenlunde samme niveau, der løber på samme tid. Dette skaber en konkurrence, som ofte får folk til at presse sig yderligere.

Konditallet udregnes ved at man noterer sit slutniveau og man aflæser sit kondital i en tabel.

18

http://steptest.dk/baggrund.php

19

http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=26345

20

Cooper, S-M, m.fl. The repeatability and criterion related validity of the 20 m multistage fitness test as a predictor of maximal oxygen uptake in active young men. Br J Sports Med 2005;39:e19

Side 11

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

11

Grunden til, at den er så populær, er at den er relativt præcis. Den kræver knap så meget koordination, som steptesten og knap så meget disponering af tiden som i Cooper-testen.

                                             21
Oprindeligt fandt man frem til en korrelation på r=0,82 mellem resultaterne fra bip testen og en

laboratorietest. Inde for idrættens verden ses dette som acceptabelt, da det er svært at få meget højere. På samme måde accepteres det også, at det kondital, som en biptest viser i gennemsnit, er

                                       20
ca. 3% lavere, end hvad en laboratorietest viser

. Her til skal det også gøres klart at biptesten ikke kan erstatte den præcise laboratorietest. Ydermere er der tvivl om, hvorvidt denne test er i stand til at angive de små forskelle, som forekommer, når en trænet person kommer i endnu bedre

form. Dog viser den sig egnet til at angive fremgangen hos en utrænet/mindre trænet person.

Igen stiller denne test store krav til den enkelte persons motivation. Nogle kan løbe indtil de besvimer. Andre stopper, når det begynder at syre lidt i benene. Det kræver også lidt kendskab til testen i og med, at det er nemmest at udøve sit maksimum, hvis man ved, hvad man går ind til. En anden vigtig faktor er måden, hvorpå testpersonen vender ved hvert bip. Nogle foretrækker at vende ved at løbe i en stor cirkel. Dette er dog ikke ulovligt at gøre i denne test, men det betyder, at man kommer til at løbe en hel del længere, end hvis man vender på stedet.

Aerob præstationsevne

Når man snakker om aerob præstationsevne, snakker man ofte om evnen til at vedligeholde et arbejde. Under den aerobe præstationsevne er der en række faktorer, som er mulige at træne.

Sport er spændende, fordi man dels aldrig ved, hvem der vinder, og dels er det fascinerende at se hvilke nye højder, atleterne er nået til indenfor kroppens begrænsninger. Disse begrænsninger skal findes i periferien, når man snakker om topatleter og ekstrem ydelse. Det tyder på, at de

begrænsende faktorer skal findes i ionpumperne ude i musklerne.^{22} I gennemsnit får man 21,1kJ

energi ud af 1L forbrugt O

2

. En større iltoptagelse vil derfor medføre en større effekt mht. energi, og netop derfor er det interessant at vide, hvad og hvordan det er muligt at træne den aerobe

              23
præstationsevne. I dette afsnit beskrives de faktorer, som kan ændre sig ved konditionstræning

og herefter følger en kort beskrivelse af de 3 forskellige aerobe træningsformer.

Lungerne

Ved træning øges den maksimale lungeventilation. Den maksimale lungeventilation kan kort sagt beskrives som det samlede luftskifte pr. minut, og udregnes ved:

Maksimale lungeventilation = åndedrætsfrekvens x åndedrætsdybden.

Den maksimale lungeventilation øges som følge af en større åndedrætsdybde og muligheden for

en større åndedrætsfrekvens.^{22}

Blodet

Blodvolumen øges også ved konditionstræning. Dette har den fordel, at mængden af de røde blodlegemer derfor også forøges, og det forbedrer præstationen, da hæmoglobin er iltbærende.

Man har derfor en bedre evne til at transportere ilt ud til de arbejdende muskler, hvor de aerobe

21

Cooper, S-M, m.fl. The repeatability and criterion related validity of the 20 m multistage fitness test as a predictor of maximal oxygen uptake in active young men. Br J Sports Med 2005;39:e19

22

Tybjerg-Pedersen, Erik og Lotte. Krop og træning. 3. Udgave. Gyldendal 1999

23

Åstrand, Per-Olof, m.fl. Textbook of Work Physiology. McGraw-Hill Book Company 1977

Side 12

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

12 processer foregår. Dog betyder det ikke, at hæmoglobinprocenten øges, da det ville være fatalt.

Det ville være fatalt i den forstand, at hvis hæmoglobinprocenten øgedes, ville viskositeten også øges, og det ville skabe problemer for kredsløbet, eksempelvis i form af blodpropper.

                                                        25
Hæmoglobinprocenten forbliver konstant, da blodvæsken også øges.

Det blev for nogle år siden kendt, at man kunne få flere røde blodlegemer ind i kroppen. Det skete i de første stadier ved hjælp af bloddoping. Bloddoping går i al sin enkelthed ud på at tappe noget blod fra egen krop og fryse de røde blodlegemer ned. I løbet af et par uger har kroppen så selv gendannet de manglende røde blodlegemer, og de tappede blodlegemer sprøjtes ind. Dermed er

hæmoglobinprocenten øget.^{24}
Senere blev hormonet EPO (erythropoietin^{25}) kendt, og det blev muligt at fremstille kunstigt. EPO

er et hormon, som findes naturligt i kroppen, og det dannes i nyrerne. Her sender det et signal til knoglemarven om at danne røde blodlegemer. Når kunstigt EPO sprøjtes ind, lukker det for den naturlige produktion af hormonet, men produktionen af røde blodlegemer stiger, og det bliver

muligt at øge sin iltoptagelse med op til 10%.^{24}

Det er ikke for sjov, at midler som EPO er blevet forbudte. Dels ødelægger de selve konkurrencen, og dels er der en masse alvorlige bivirkninger ved disse. Dette er blodpropper og forhøjet blodtryk,

hvor blodkar kan sprænge som følge heraf.^{24} Det kan altså blive fatalt for sportsudøveren.

Det centrale kredsløb

Herunder er det mest centrale hjertet. Som tidligere nævnt transporteres ilt, affaldsstoffer, varme og en masse andre ting rundt med blodet. Evnen til at kunne optimere dette blodflow er derfor ønsket under den aerobe præstation. Da hjertet er en muskel, er det selvfølgelig også muligt at træne dette.

Ved konditionstræning øges hjertevolumen. Hjertet bliver altså større og stærkere og bedre til at

pumpe blodet rundt. Det kan altså rumme mere i diastolen og tømme sig bedre i systolen.^{25}

Udover at massen af hjertet stiger, så stiger den maksimale minutvolumen. Minutvolumen er det antal liter blod, som bliver pumpet ud pr. minut. Det kan beregnes ved:

Minutvolumen = puls x slagvolumen^{25}

                                                      25
Hvor slagvolumen angiver antal ml blod pr. slag pr. hjertehalvdel.

Man skulle tro at som følge af at hjertet vokser, så ville man også kunne øge sin maksimale puls. Dette er dog ikke tilfældet og den er som hovedregel 220 – alder. Udover dette så falder arbejdspulsen også ved et submaximalt arbejde grundet den større slagvolumen. Større slagvolumen og hjerte får også hvilepulsen til at

falde. For en utrænet ligger den omkring 60 og for en trænet omkring 40.^{25}

Periferien

Ved periferien forstås miljøet omkring muskelcellerne. Her stiger den arterio-venøse iltdifferens.

A-v differensen er et udtryk for musklens evne til at hive ilten ud af blodbanen, når det passerer

           25                                                         25
kapillærerne. Udover dette stiger antallet af natrium-kalium- og kalcium-pumper. Dette skal

24

http://www.undervisning.antidoping.dk/Fakta_om_doping/Dopingstoffer_og_deres_bivirkninger/EPO/EPO_som_dop

ing.aspx

25

Tybjerg-Pedersen, Erik og Lotte. Krop og træning. 3. Udgave. Gyldendal 1999

Side 13

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

13 sættes sammen med den stigning i antal af mitochondrier, som sker i muskelcellerne. En

                                                                         26
mitochondrie er et organel hvori cellens energifrigørelse sker ved forbrænding af glukose.

Hertil kommer øget antal af kapillærer, som er de små blodårer. Det beskrives som ”en af de væsentligste faktorer ved den samlede øgede energiomsætning” (Tybjerg-Pedersen, Erik og Lotte.

Krop og træning. 3. Udgave. Gyldendal 1999). Grunden til dette er, at kapillariseringen medfører en øget udveksling af stoffer mellem muskel og blod. Udover dette sker der også en forøgelse af

myoglobin i den trænede muskel, og dette vil øge diffusionen af O.^{27}

2

Ved konditionstræning bliver man også i stand til at få mere af sin energi ved fedtforbrænding. Det

kan vi se ved, at R-værdien falder ved submaksimale arbejder.^{28} Dette gør også, at vi kan spare på

vores glykogendepoter, og dette medfører større udholdenhed, da træthed forekommer, når for

mange af vores muskelfibre i den arbejdende muskel bliver tømt for glykogen.^{29} I forbindelse med

træthed skal det også nævnes, at laktatkoncentrationen i blodet falder ved et submaksimalt arbejde. Dette kan være som følge af det øgede blodflow på grund af større blodvolumen og hjertevolumen, og af den grund at vores behov for den anaerobe energiforsyning er blevet

mindre.^{27} Dog er det værd at nævne, at under maksimalt arbejde viser det sig, at en trænet person

har højere laktatindhold i blodet end en utrænet. Dette kan der umiddelbart være to forklaringer på. Enten har den trænede person en fysisk højere tolerance over for maksimalt arbejde og sideeffekterne her af, eller også skal det findes psykologisk, forstået sådan, at man ikke lader sig gå

på af ubehaget som følger med maksimalt arbejde.^{27}

Udholdenhedsmotion såsom langdistanceløb giver en øget kapacitet mht. den aerobe energiomsætning i muskelcellen. Dette hænger sammen med en øget kapacitet til at oxidere pyrovat og fedtsyrer i lange kæder. Pyruvat er en ion af pyrodruesyre, som dannes ved spaltning af kulhydrater. Den øgede evne til at oxidere pyruvat og fedtsyrer skyldes det øgede antal af

mitochondriske enzymer, og disse fremkommer som følge af en øgelse af proteinenzymer.^{27}

Aerobe træningsformer

Stort set alle de ovennævnte faktorer er mulige at træne og forbedre. Dog er det ingen tvivl om, at genetiske fordele spiller ind, når man er oppe på eliteniveau. For at kunne forbedre den aerobe præstationsevne træner man efter nogle principper. Indenfor den aerobe træning findes 3 forskellige træningsformer:

Lav-intensitetstræning

Moderat-intensitetstræning

                  29
Høj-intensitetstræning

For at være i stand til at kunne træne så effektivt som muligt, kan det være en fordel at træne efter pulsen. Pulsen kan være en rettesnor, hvis man gerne vil træne inden for en af de ovennævnte træningsformer. Desuden er der en lineær sammenhæng mellem pulsfrekvens og

iltoptagelse (ml o /min/kg)^{29}.

2

De gennemsnitlige pulsværdier er angivet på baggrund af en person med en maksimal puls på 200

slag/min.

26

Hansen, Niels Søren, m.fl. Biologibogen. Århus: Systime 2005

27

Åstrand, Per-Olof, m.fl. Textbook of Work Physiology. McGraw-Hill Book Company 1977

28

Tybjerg-Pedersen, Erik og Lotte. Krop og træning. 3. Udgave. Gyldendal 1999

29

Michalsik, Lars Bojsen. Aerob præstationsevne. Danmarks Idræts-Forbund 2007

Side 14

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

14

Lav-intensitetstræning

Ved lav-intensitetstræning træner man med en gennemsnitlig puls på 130, i primærområdet 100-

160.^{31} Fordelen ved denne træning er, at det har vist sig, at musklerne restituerer bedre ved

træning under lav intensitet såsom jogging. Dagen efter et stævne eller en anden begivenhed, hvor man har udøvet sit maksimale, sørger denne træningsform for at skylle laktat og andre

                                                                        30
biprodukter væk fra musklerne. Mild træning er bedre til at fjerne disse stoffer end hvile. Udover

det øgede blodflowet som fjerner affaldsstoffer, er denne type træning også med til at mindske ømheden. Ømhed forekommer når der sker små skader på musklerne, eksempelvis når de enkelte muskelfibre bliver revet over. Der er derfor mulighed for hurtigere restitution og minsket

ømhed.^{31} Denne milde træning skal foregå så de samme muskler som blev brugt i foregående

idrætsdisciplin, bliver påvirket.

Moderat-intensitetstræning

Her skal pulsen gennemsnitligt være 160 med et primærområde på 140-180.^{31} Formålet med

denne træningsform er at træne eller vedligeholde. Dette kan være enten udholdenheden eller

kroppens evne til at restituere oven på hårdt arbejde.^{31} Det kan udføres via jogging, både

kontinuerligt og i intervaller, eller via boldspil.

Høj-intensitetstræning

Med en gennemsnitspuls på 180 og et primærområde på 160-200 benyttes denne træningsform til at forbedre konditionen. Denne træning har vist sig, gennem undersøgelser, at være den bedste til

at forbedre sin maksimale iltoptagelse.^{31} Denne træningsform kan udføres kontinuerligt og i

intervaller. I kontinuerlig træning skal varigheden ligge mellem 10-30 minutter. Hvis det bliver længere end 30 minutter risikere man at træne ved den anaerobe tærskel og dette vil ikke gavne

de aerobe processer i nært så stort et omfang.^{31}

Under intervalarbejde findes de lange intervaller og de korte intervaller. De lange kan eksempelvis bestå af 3 minutters arbejde og 3 minutters pause. De korte intervaller kan bestå af 45 sekunders arbejde og 20 sekunders pause.

Forskel på aerob præstationsevne i forhold til alder og køn

De fleste er klar over, at der er forskel på alder og køn, når man snakker præstationsevne og idræt.

Det viser sig, at før puberteten er der ikke den store forskel mellem drenge og piger, når man snakker maksimal iltoptagelse. Efter puberteten er kvinders maksimale iltoptagelse i gennemsnit

70-75% af mændenes. Det er gældende for begge køn, at de har deres maksimalværdi i maksimal iltoptagelse ved 18-20 år, herefter går det ned ad. Den maksimale iltoptagelse for en mand på 65 år er nogenlunde den samme for en kvinde på 25 år. En af årsagerne til kvinders lavere maksimale iltoptagelse kan være den lavere hæmoglobinprocent. Ud over dette øges kvinders

                             30
kropsfedtprocent efter puberteten. Fedt er inaktivt væv og derfor vil kvinder også have et lavere

kondital, da dette jo er pr. Kg legemsvægt.^{32}

Når man bliver ældre falder ens maksimale puls. Dette kan være en grund til, at den maksimale iltoptagelse falder med alderen. Den lavere maksimale puls hæmmer evnen til at udføre de aerobe processer, altså blodflowet. En af de andre grunde til faldet i den maksimale iltoptagelse skal

30

Åstrand, Per-Olof, m.fl. Textbook of Work Physiology. McGraw-Hill Book Company 1977

31

Michalsik, Lars Bojsen. Aerob præstationsevne. Danmarks Idræts-Forbund 2007

32

Tybjerg-Pedersen, Erik og Lotte. Krop og træning. 3. Udgave. Gyldendal 1999

Side 15

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

15 findes i de ældres livsstil som går mod mere og mere inaktivitet. Inaktivitet reducerer blandt andet

slagvolumen.^{33}

Mindste kvadraters metode og testresultater

I dette afsnit har jeg ved hjælp af mindste kvadraters metode analyseret mine egne resultater fra en ergometercykeltest. Først har jeg dog redegjort for teorien bag denne metode til at finde den bedste rette linje. Her udnyttes selvfølgelig den lineære sammenhæng mellem pulsfrekvens og arbejdsintensitet.

Teorien bag mindste kvadraters metode

Inden for forskellige fag kommer man tit ud for, at man står med en række målepunkter som man skal analysere på den ene eller anden måde. Om det så er idræt, fysik, biologi, samfundsfag eller kemi. Det kan umiddelbart være svært at danne sig et overblik ud fra en række tal, hvis man vil vurdere stigninger eller lignende. Dette er en af fordelen ved lineær regression.

Når de fleste hører begrebet lineær regression tænker de straks Excel eller et CAS-værktøj, da dette er det ultimativt nemmeste middel at bestemme den bedste rette linje med. I dette afsnit redegøres der for metoden uden brug af andre hjælpemidler end papir og blyant.

Metode, teori og fremgangsmåde er baseret på det, som er beskrevet i Statistik og

Sandsynlighed^{34} side 172-174.

Idéen med bedste rette linje er at få afstanden fra punkterne til linjen til at være minimal. Disse afstande bliver omregnet til kvadrater, så det er størrelsen af disse der skal minimeres, også kaldet Mindste kvadraters metode. Grunden til at man regner på kvadrater er, at det senere i udregningen bliver en parabel hvor vi kan finde minimum. Den anden grund er at de lodrette

værdier/længder kan udligne hinanden, da disse kan være både positive og negative og

                  35
ikke er differentiabel.

I denne linje kan der være n antal punkter, og derfor er det den generelle metode, som her er beskrevet.

Vi har en linje med ligningen: 𝑙: 𝑦 = 𝑎𝑥 + 𝑏 og vi vil bestemme formler for konstanterne a og b. a

angiver her hældningen på linjen, og b angiver linjens skæring med y-aksen.

Vi har en række punkter: ( 𝑥_{𝑖}, 𝑦_{𝑖}); 𝑖 = 1, … , 𝑛 hvor det første punkt er (x,y) og det næste er

1 1

(x,y). Rækken slutter med punktet (x,y).

2 2 n n

33

Åstrand, Per-Olof, m.fl. Textbook of Work Physiology. McGraw-Hill Book Company 1977

34

Jensen, Steffen, m.fl. STATISTIK OG SANDSYNLIGHED - Teori og redskab – En lærebog for matematisk gymnasium.

Christian Ejlers’ Forlag 1980.

35

http://www.math.ku.dk/famos/arkiv/10-1/node2.html

Side 16

[navn fjernet] SRP 22/12-2010
For at kunne finde minimum skal vi differentiere funktionen både med hensyn til a og b. Dette gør vi ved hjælp af partiel differentiation:
For at kunne finde minimum skal vi differentiere funktionen både med hensyn til a og b. Dette gør vi ved hjælp af partiel differentiation:
Den videre differentiation ser således ud:
dl/da = ∑ᵢ₌₁ⁿ(2axᵢ² + 2bxᵢ − 2yᵢxᵢ) = 2a∑ᵢ₌₁ⁿxᵢ² + 2b∑ᵢ₌₁ⁿxᵢ − 2∑ᵢ₌₁ⁿyᵢxᵢ
dl/db = ∑ᵢ₌₁ⁿ(2axᵢ + 2b − 2yᵢ) = 2a∑ᵢ₌₁ⁿxᵢ + 2∑ᵢ₌₁ⁿb − 2∑ᵢ₌₁ⁿyᵢ = 2a∑ᵢ₌₁ⁿxᵢ + 2nb − 2∑ᵢ₌₁ⁿyᵢ
Hvis man har svært ved at forstå hvad der sker ved lighedstegnet kan man se på det således:
2axᵢ² = 2a∑ᵢ₌₁ⁿxᵢ². Her forestiller man sig at man sætter alle punkterne op ved siden af hinanden:
(2ax₁² + 2bx₁ − 2y₁x₁) + (2ax₂² + 2bx₂ − 2y₂x₂) + ... + (2axₙ² + 2bxₙ − 2yₙxₙ)
Her kan vi umiddelbart nemt se at vi kan sætte 2a ud for parantesen.
Uden de andre led står der så:
2ax₁² + 2ax₂² + 2ax₃³ + ... + 2axₙ² = 2a(x₁² + x₂² + x₃² + ... + xₙ²) = 2a∑ᵢ₌₁ⁿxᵢ²
Nu er vi kommet til delen hvor vi skal finde minimum for både a og b.
Som vi kender det fra differentialregning og monotoniforhold ved vi at vi er i stand til at finde enten minimum eller maximum ved at sætte den afledede funktion lig 0. Dvs.:
dl/da = 0 og dl/db = 0
Vi ved at der er tale om et minimum da l er et andengradspolynomium:
(axᵢ + b − yᵢ)² = a²xᵢ² + (b − yᵢ)² + 2axᵢ·(b − yᵢ)
med positive koefficienter til a² og b².
Koefficienterne vil altid være positive*, ellers ville beviset ikke kunne udføres
* (kilde: Jensen, Steffen, m.fl. STATISTIK OG SANDSYNLIGHED - Teori og redskab - En lærebog for matematisk gymnasium. Christian Ejlers’ Forlag 1980)
16

Side 17

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

17

Supplerende kilde næste afsnit: Carstensen, Jens, m.fl. MAT A1 stx. Århus: Systime 2007 side 256.

Side 18

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

18

Eksempel:

Egne resultater og beregninger

På baggrund af resultater fra min ergometercykeltest vil jeg beregne den bedste rette linje. Først aflæser vi fire punkter på linjen, ved hjælp af bilag 1.2 og en idé om hvor steady states bør ligge.

Steady states bør ligge lige før henholdsvis 5, 10, 15 og 20 minutter. Det er dog svært at bedømme da grafen er rimelig uregelmæssig.

Fire punkter (puls,belastning i kp): p (110,1), p (128,2), p (167,3), p (183,4)

1 2 3 4

Da den lineære sammenhæng er mellem pulsfrekvensen og intensitet målt i watt omregnes kp

(kilopond) til watt(Nm/s):

Side 19

[navn fjernet] SRP 22/12-2010
Ud fra dette kan vi så beregne den bedste rette linje ved hjælp af den gennemgåede teori.
Vi har følgende værdier:
x | 55 | 109 | 163 | 218
y | 110 | 128 | 167 | 183
x² | 3025 | 11881 | 26569 | 47524
xy | 6050 | 13952 | 27221 | 39894
E(X)=136,25 E(Y)=147 E(X²)=22249,8 E(XY)=21779,3 Var(X)=22249,8−136,25²=3685,74
Nu kan vi finde konstanterne:
a = (E(XY)−E(X)E(Y))/Var(X) = (21779,3−136,25·147)/3685,74 = 0,47
b = (E(X²)E(Y)−E(X)E(XY))/Var(X) = (22249,8·147−136,25·21779,3)/3685,74 = 82,28
Den bedste rette linje punkterne må derfor være:
y = 0,47x + 82,28
Nu er det så muligt at ekstrapolere linjen op til den anslåede maks. puls. Derefter er det muligt at
Min ca. maksimale puls er 220-119=201. Da pulsen er angivet ved y i ligningen y=0,47x+82,28 kan vi nemt beregne den tilhørende intensitet (x):
201 = 0,47x + 82,28 ⇔ 118,72 = 0,47x ⇔ 118,72/0,47 = 0,47x/0,47 ⇔ x = 252,6
Uden at kende min helt præcise maks. puls er det dog muligt at give en estimering af den maksimale arbejdsintensitet som jeg er i stand til at yde, ca. 252,6 watt.
Ud fra dette er det muligt at beregne min maksimale iltoptagelse l/min(VO₂max):
(maksimale arbejde/0,23)·(60/21100) + 0,25 = VO₂max
Denne formel er dannet på antagelser om en nyttevirkning på 23%, iltens energetiske værdi 21,1kJ pr. liter ilt og et hvilestofskifte på 0,25 liter ilt pr. minut.
Kilde: http://www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/to-punktstest_paa_cykel/
(252,6/0,23)·(60/21100) + 0,25 = 3,37 L_O₂/min
Slutteligt er det så muligt at beregne mit konditionstal ud fra dette. Vi skal blot regne l ilt/minut om til ml ilt/min. Dette gøres ved at gange med 1000. Derefter divideres med kg legemsvægt (=67,5kg):
(3,37·1000)/(kg legemsvægt) = (3,37 L_O₂/min·1000)/(67,5kg) = 49.97 ml_O₂/min
19

Side 20

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

20

Hvis man sammenligner ovenstående estimering med resultatet fra biptesten, som er på ca. 58, finder man en difference på ca. 8. Resultaterne fra biptesten er altså ca. 16% større end resultaterne fra ergometercykeltesten. Dette bekræfter blot igen at der er store variationer mellem de forskellige test og store usikkerheder ved denne slags test. Derfor bruges de hovedsageligt kun til at sammenligne den samme person over et træningsforløb og til at give en idé om, hvor man ligger på skalaen rent konditionsmæssigt.

Fejlkilder ved estimering af kondition ud fra test

Udregninger som ovenfor kan være gode nok til at give en fornemmelse af, hvor man ligger på skalaen. Der indgår mange vurderinger, og dette er selvfølgelig med til at give en række usikkerheder.

Usikkerheden forekommer i stor stil ved ovenstående udregning hvor der foretages ekstrapolation, på baggrund af en estimeret max puls. Dette ville have været lidt anderledes, hvis man rent faktisk havde testet den maksimale puls, da 220 minus alder kun er en groft skøn. En anden fejlkilde ved disse ekstrapolationer er, at man kan komme ud for at den maksimale iltoptagelse flytter sig mere (ud af x-aksen) end pulsen gør (op ad y-aksen). Dette kræver selvfølgelig, man har iltoptagelsen sat som x-akse (watt kan omregnes). Hvis man så ekstrapolerer op til den maksimale puls, vil man få en iltoptagelse, som er for lav. Dette fænomen kan skyldes, ved submaximalt arbejde, at en effektiv omdeling af blodet til de muskler, som behøver det, ikke træder i kraft, før de virkelig hårde arbejdsintensiteter er nået. Udover dette viser det sig generelt, at utrænede personer ofte er undervurderet, samtidig med at veltrænede atleter ofte er

                           36
overvurderet i submaximale test.

Dog er disse tests, hvor man giver et skøn på den maximale iltoptagelse og kondital, gode til at sammenligne den individuelle person og hans fremgang under træning. Dette medfører selvfølgelig de samme fejl hver gang, og derfor er de gode nok til at give en vurdering af personens fremgang. Det skal dog også nævnes at sådanne tests ikke er forfærdelig gode til at sammenligne

                                                    36
forskellige personer, specielt ikke, hvis de ikke har samme alder.

36

Åstrand, Per-Olof, m.fl. Textbook of Work Physiology. McGraw-Hill Book Company 1977

Side 21

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

21

Konklusion

Ved konditionstræning er der en hel række faktorer, der ændrer sig. Disse ændringer kan fremkaldes ved overordnet træning eller specifik træning, hvis man gerne vil opnå en effekt et bestemt sted i kroppen. Ændringer finder sted i lungerne, hvor den maksimale lungeventilation øges. Udover dette øges blodvolumen også, hvilket medvirker til andre ændringer som for eksempel øget antal røde blodlegemer. I det centrale kredsløb er den vigtigste faktor hjertet, som vokser. Slutteligt stiger antallet af kapillærer også i periferien. Dette er en utrolig vigtig faktor, da den hænger meget sammen med alt det andet. Der kan altså leveres mere ilt til musklerne, og affaldsstoffer såsom laktat kan fjernes hurtigere. For at kunne teste en persons kondition er der udviklet en række forskellige tests, alle med forskellige teorier bag dem. Tests som Cooper-testen og Bip-testen har dog vist sig at være mere pålidelige end en test såsom Conconi-testen. Conconi-testen er ikke pålidelig i den forstand at den bygger på nogle hændelser, som ikke er mulige at fremkalde hver gang testen foretages.

Et redskab til at analysere resultaterne fra de forskellige tests er lineær regression. Herunder hører mindste kvadraters metode hjemme, som er en metode brugt til at fremstille bedste rette linje.

Målet er at bestemme konstanterne a og b i y=ax+b og gøre dem mindst muligt. Dertil blev

følgende formler beregnet:

𝑎 =

𝐸 ( 𝑋𝑌) − 𝐸 ( 𝑋) 𝐸 ( 𝑌)

𝑉𝑎𝑟 ( 𝑋)

𝑏 =

𝐸 ( 𝑋^{2}) 𝐸 ( 𝑌) − 𝐸 ( 𝑋) 𝐸 ( 𝑋𝑌)

𝑉𝑎𝑟 ( 𝑋)

Ved hjælp af bedste kvadraters metode blev egne resultater fra en cykelergometertest brugt til at

finde bedste rette linje på basis af 4 punkter: y = 0,47x + 82,28. Denne ligning blev brugt til at finde
den maksimale iltoptagelse som blev 3,37L /min. Hertil blev konditallet beregnet til ca.

O2

50ml /min. Forskellen på dette kondital, og det som blev fundet i biptesten (ca. 58ml /min) viste

O2 O2

sig at være ca. 16%. I forhold til den almene borger anses konditallet 50ml /min som værende

O2 over middel.

Side 22

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

22

Litteraturliste

Bøger:

Estrup, Claus, m.fl. Idræt C – teori i praksis. Århus: Systime 2006.

Idrottens Forskningsråd, Sveriges Riksidrottsförbund. Konditions Träning. Bohusläningens Boktryckeri AB 1988.

Åstrand, Per-Olof, m.fl. Textbook of Work Physiology. McGraw-Hill Book Company 1977.

Jensen, Steffen, m.fl. STATISTIK OG SANDSYNLIGHED - Teori og redskab – En lærebog for matematisk gymnasium. Christian Ejlers’ Forlag 1980.

Carstensen, Jens, m.fl. MAT A1 stx. Århus: Systime 2007.

Tybjerg-Pedersen, Erik og Lotte. Krop og træning. 3. Udgave. Gyldendal 1999.

Michalsik, Lars Bojsen. Aerob præstationsevne. Danmarks Idræts-Forbund 2007

Hansen, Niels Søren, m.fl. Biologibogen. Århus: Systime 2005

Artikler:

Cooper H., Kenneth. ”A Means of Assessing Maximal Oxygen Intake”. JAMA, January 15th, 1968 Jones, Andrew M., m.fl. The Conconi test is not valid for estimation of the lactate turnpoint in runners. Journal of Sports Sciences, 15: 4, 385-394

Cooper, S-M, m.fl. The repeatability and criterion related validity of the 20 m multistage fitness test as a predictor of maximal oxygen uptake in active young men. Br J Sports Med 2005;39:e19 Vachon, John A., m.fl. Validity of the heart rate deflection point as a predictor of lactate threshold during running. J Appl Physiol 87:452-459, 1999

Hjemmesider:

http://www.math.ku.dk/famos/arkiv/10-1/node2.html
Besøgt: 14/12-10

http://www.modest-sport.dk/node/49
Besøgt: 13/12-10

http://steptest.dk/instruktion.php

og

http://steptest.dk/baggrund.php
Besøgt: 15/12-10

Side 23

[navn fjernet] SRP 22/12-2010

23

http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=26345
Besøgt: 15/12-10

http://asp.run4fun.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=35107 - indlægget af LdoubleJ
Besøgt: 13/12-10

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biokemi_og_molekyl%C3%A6rbiologi/Bio
kemi/glykogen
Besøgt: 17/12-10

http://www.undervisning.antidoping.dk/Fakta_om_doping/Dopingstoffer_og_deres_bivirkninger/
EPO/EPO_som_doping.aspx
Besøgt: 18/12-10

http://www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/to-punktstest_paa_cykel/
Besøgt: 19/12-10