SRP om fodbold og ekstremsport i Idræt B og Samfundsfag A

Side 1

1

Abstract

This paper contains an account of different types of extreme sports with focus on long distance running and also a description of what the participants get out of cultivate extreme sports. This paper investigates the individual's identity in the late modern society, according to Anthony Giddens and Thomas Ziehe. In addition to that, there is an analysis of Bo Holden as I've made through an interview. This paper investigates the differences between extreme sports and football and. This paper will use the theories from Giddens and Ziehe and comparing it with my interviewer’s answers. This paper demonstrates the physiological and mental differences between the two sports. This paper concludes that the individual in the late modern society is set free from the norms, values and traditions. The individual will not be dependent on other individuals and it means that many individuals choose to cultivate individual sport. This paper does also conclude the difference between the two identities as extreme man and football player. Football is a sport where the community is the most important and extreme sports is all about the pushing your individual limits.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Indledning……………………………………………………………………………………………………………………..4

Redegørelse .................................................................................................................................................. 5 Ekstremsport ................................................................................................................................................................................... 5 Identitetsdannelsen ifølge Giddens ................................................................................................................................................ 6 Identitetsdannelsen ifølge Ziehe……………………………………………………………………………………………………….8

Strategierne og ”flow”………………………………………………………………………………………………………………………9

Delkonklusion…………………………………………………………………………………………………………………………….....10

Bo Holden – Ekstremsport og fodbold.............................................................................................. 11 Kvalitativ metode ........................................................................................................................................................................ 11 Adrenalinkicket og kroppen ............................................................................................................................................................ 11 Anerkendelse .......................................................................................................................................................................................... 12 Det psykiske ............................................................................................................................................................................................. 13 Flere identiteter og usikkerheden ............................................................................................................................................... 14 Nye ekstremer ........................................................................................................................................................................................ 15 Delkonklusion ......................................................................................................................................................................................... 17 Forskellen mellem de to idrætsformer ........................................................................................... 17 Fysiologiske og psykiske forskelle? ..................................................................................................................................... 17

Aerob/anaerob og muskelfibre................................................................................................................................................ 17

Skader, sundhed og det psykiske ............................................................................................................................................ 18 Sammenligning af identiteter ......................................................................................................................................................... 20 Delkonklusion ......................................................................................................................................................................................... 23 Konklusion ................................................................................................................................................. 24 Litteraturliste ............................................................................................................................................ 25 Bilag .............................................................................................................................................................. 26

Side 3

3

Indledning

”Jeg er ligeså afhængig af løb som en narkoman er af sit daglige fix. Hvis ikke jeg løber, er jeg en

                                                                                1
belastning for eleverne på den tekniske skole, hvor jeg underviser. Jeg er sur og kan ikke vågne.”

Hvad er ekstremsport? Hvorfor dyrker man ekstremsport? Er det hormonernes frigivelse i hjernen, der driver disse træningsnarkomaner?

Ekstremsport er flere sportsgrene, som kan opdeles i to kategorier. Den udholdenhedsbrede og den risikobetonede. Hvis en udøver vil løbe et ultraløb, som er under kategorien ”udholdenhedsbrede” kræver det, at personen er i topform, har en strukteret plan, og samtidig er i den positive mentale tilstand ”flow”. I den ”risikobetonet” kategori, som for eksempel faldskærmsudspring kræves, der den rette teknik, tålmodighed, mange timers træning og forberedelse. Ekstremsporten kan give udøverne muligheden for at få en livsfortælling, der er ud over det sædvanlige. Derfor er ekstremsport en sport, der kan give individet hår på brystet, samtidig giver det individet anerkendelse og respekt fra andre individer.

Jeg vil i denne opgave redegøre for, hvad ekstremsport er, og hvilke typer ekstremsport, der findes. Dernæst vil jeg redegøre for Anthony Giddens teori for identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, og derefter Thomas Ziehes teori for identitetsdannelsen. Afslutningsvis vil jeg komme ind på begrebet ”flow” af Mihaly Csikszentmihaly. Jeg vil dernæst undersøge gennem et kvalitativt interview forskellen mellem at dyrke ekstremsport og spille fodbold.

Her vil jeg gøre brug af sociologernes værktøjer og koble det med interviewerens svar. Til sidst vil jeg i diskussionen diskutere fysiologiske og psykiske forskelle mellem de to idrætsformer, og dernæst sammenligne identitetsdannelsen mellem de to idrætsformer.

1

http://www.b.dk/livsstil/ekstremsportens-jernlady

Side 4

4

Ekstremsport

Ekstremsport er ikke præcist defineret, men ifølge den danske ordbog defineres ekstremsport som: ”en sport eller anden fysisk udfoldelse som regnes for særlig spændende eller risikobetonet,

                                                         2
og som stiller store krav til deltagernes mod, styrke og udholdenhed.”

Dette vil sige, at inden for ekstremsporten findes, der forskellige former og grene for ekstremsport. Ekstremsport er en individuel sport, hvor deltagerne udfordrer sig selv ekstremt, både fysisk og psykisk, og hvor

nogen sætter livet på spil for at presse sine egne grænser til det yderste^{3}. I

ekstremsportsverdenen handler det ikke om konkurrencen mod de andre deltagere, men derimod at have fokus på sig selv, sin præstation, og hvilke grænser man kan flytte.

Der bliver hele tiden tilføjet en række nye discipliner under kategorien ”ekstremsport”. De forskellige typer ekstremsport er for eksempel ultraløb, ironman, basejumping og

faldskærmsudspring^{4}. Disse deltagere udsætter sig selv for svære udfordringer og ekstreme

forhold. Disse forskellige former for ekstremsport kan inddeles i to forskellige kategorier, hvor den ene kategori er ”Den udholdenhedsbrede”, og hvor den anden bliver betegnet som ”Risikobetonet og adrenalinsøgende”. Under den udholdenhedsbrede er, der ekstremsport som ultraløb, hvor man skal løbe over 50 kilometer. Herudover er der ”ironman”, som er en triatlon, hvor man skal cykle 180 kilometer, svømme 4 kilometer og løbe 42 kilometer. I den anden kategori, som har høj risiko for ulykker og dødfald er der faldskærmsudspring og basejumping, hvor individet her søger efter et adrenalinkick. Udøveren udsætter sig selv for ekstrem højde for at presse sine grænser til det yderste. Udover adrenalinkicket frigiver kroppen nemlig også endorfiner, som er et stof der giver en euforisk og behagelig følelse i

hjernen, og det får hjernen til at blive ved med at jagte denne følelse^{5}. For hver gang udøverne

opnår deres mål, sætter de sig et nyt mål, og derfor flyttes grænserne i håb om, at de kan opnå noget større. Ekstremsporten ændrer sig konstant, fordi nogle af disse former for sport bliver mere kontrolleret med avanceret udstyr, såsom Bungeejumping hvor ”normale” mennesker kan prøve det. Inden for ekstremsportsverdenen udvikler eksperterne hele tiden nyt udstyr,

2

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ekstremsport

3

Ekstremsport et senmoderne fænomen (PDF) s.2

4

Gyldendals idrætspsykologi s.173

5

http://illvid.dk/mennesket/sundhed/du-bliver-hoej-af-motion

Side 5

5 som kan tilfredsstille behovet for de individer, der ønsker at flytte grænserne endnu mere,

end hvad de tidligere har formået.^{6}

Identitetsdannelse ifølge Anthony Giddens.

Jeg vil redegøre for de vigtigste punkter, som Giddens har omkring identitetsdannelsen for individet i det senmoderne samfund. Anthony Giddens er en britisk sociolog som blev født i

1938. Giddens levede i London i en familie fra underklassen. Anthony Giddens har arbejdet med at analysere det moderne og globale samfund. Dertil har han også arbejdet med det

senmoderne individ og selvidentitet^{7}.

Anthony Giddens karakteriserer det senmoderne samfund ved 3 vigtige punkter:

1. Adskillelse af tid og rum betyder, at teknologiens opblomstring og globaliseringen har gjort at vi kan være i samme rum med familie, venner og bekendte på tværs af landegrænser (internettet) og bevæge os fysisk uanset, hvor i verden det er, da

                                                                8
nutidens transport kan få os til alle verdens destinationer (fly, bil, tog osv.).

2. Fra sociale relationer 🡪 til abstrakte systemer. Udviklingen fra, at det var familien, der havde til opgave at passe på børnene er det nu blevet ændret til, at vi i det senmoderne samfund har tillid til at andre individer kan tage sig af børnene. Vi stoler på ekspertsystemet, der har til opgave at hjælpe os gennem hverdagene i form af

                           9
teknologi, biler, fly, sygdom osv.

3. Øget refleksivitet betyder, at individet i det senmoderne samfund reflekterer over sit liv hele tiden, da der er et kæmpe fokus på individet og ikke på andre. Giddens betragter ”livet” som et projekt i det senmoderne samfund og derfor skal individet hele tiden orientere sig, skaffe sig ny viden, tænke over valg og træffe valg, der er afgørende

                    10
for identitetsdannelsen.

Giddens tre punkter har ifølge ham selv været medvirkende til at skabe det senmoderne samfund, som vi ser dagen i dag, hvor individet er kommet i centrum og individualisering har

6

Ekstremsport et senmoderne fænomen s.2

7

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Anthony_Gi

ddens

8

Sociologi s. 80

9

Sociologi og modernitet side 46-47.

10

Sociologi og modernitet s 48.

Side 6

6 betydet, at individet har til opgave at kunne skabe sin egen identitet på egen hånd. Her skal personen bestemme sin egen livsstil, vælge sine egne venner, træffe sine egne beslutninger og

valg, der skal træffes gennem livet, som Giddens kalder ”selvidentitet”^{11}. Individet i det

senmoderne samfund er ikke længere bundet af traditioner, normer og værdier, som det var i det traditionelle samfund. Der havde individet ikke muligheden for at skabe sin egen identitet,

men som individ i det traditionelle samfund sad man fast i sine forældres fodspor^{12}.

Individet befinder sig i et informationssamfund, hvor individet hele tiden får ny viden fra overalt i verden og derudover også fra eksperterne, der har skiftende holdninger og meninger. Det betyder, at man som person skal tænke meget over mulighederne og overveje

nøje , hvad det kommer til at betyde for en selv.^{13} Giddens belyser, at refleksiviteten i det

senmoderne samfund har givet individet mange valgmuligheder for at skabe sin egen identitet. Den stigende refleksivitet skaber samtidig usikkerhed hos personen på grund af de mange valgmuligheder og det informationssamfund, som personen lever i :”I senmoderne samfund er identitetsdannelsen usikker og et refleksivt projekt. Vi er selv ansvarlige for, hvad vi gør os til. Det gælder om at træffe de rigtige valg for at opretholde vores ”selvskabte”

        14
identitet” . I citatet kan man se, at Giddens mener, at livet og identitetsdannelsen i det

senmoderne samfund er et projekt. Individet har også sin egen selvopfattelse af, hvem individet er, og det kaldes ”selvidentitet”. Udover ”selvidentitet” har man, som person også en anden ”identitet”, som er hvordan andre personer ser på en gennem ens livsfortællinger.

Individet har til opgave at træffe de rigtige beslutninger for at kunne bibeholde sin identitet

og skabe sin egen livsfortælling.^{15}. Før individet træffer et valg orienterer individet sig,

undersøger og reflekterer fordi valget kan have en afgørende betydning for ”selvidentitet” og den anden ”identitet”.

En anden måde, som identitetsdannelse skabes på, er gennem de sociale arenaer, hvor man bevæger sig fra for eksempel familie og venner 🡪 skolen 🡪 arbejde 🡪 sport 🡪 fester osv.

Disse forskellige arenaer gør, at man har flere identiteter og roller, som individet bruger på

11

Samfundsteori og samtidsdiagnose s. 80-81.

12

Sociologi s. 79

13

Sociologi og modernitet s.49

14

Sociologi s. 80

15

http://gymportalen.dk/15932

Side 7

7

                                                                 16
forskellige tidspunkter ved forskellige steder og i forskellige situationer . Individet i det

senmoderne samfund er som kamæleonen, der tilpasser sig sine omgivelser og ændrer sig efter behov. Man har let ved at skifte identitet når man føler for det. Personen stopper med at indgå i forskellige arenaer ligeså snart perosnen føler, at det ikke passer ind i individets

                          17
livsfortælling og selvopfattelse .

Identitetsdannelsen ifølge Thomas Ziehe.

Eftersom udøverne inden for ekstremsport har et øget fokus sig selv, vil jeg på baggrund af det redegøre for de vigtigste punkter, som Ziehe har omkring identitetsdannelsen for individet i det senmoderne samfund. Thomas Ziehe er en tysk professor, som blev født i 1947.

Han har analyseret, hvordan man skal forstå individet i det senmoderne samfund. Han har beskæftiget sig med den narcissistiske ungdom, og hvordan individet har fået flere muligheder i det senmoderne samfund. Jeg vil redegøre for de vigtigste punkter, som Ziehe har omkring identitetsdannelsen for individet i det senmoderne samfund.

Den kulturelle frisættelse:

Den kulturelle frisættelse minder om Anthony Giddens fortolkning af individet i det senmoderne samfund. Den kulturelle frisættelse har gjort, at individet ikke længere er bundet af normer, værdier og traditioner. Der er derfor kommet muligheder for, at man kan forme sit eget liv efter sine individuelle tanker, ønsker og behov, hvorimod at individet i det traditionelle samfund havde en forudbestemt skæbne med baggrund i hvad individets forældre lavede. Formbarheden og den kulturelle frisættelse har gjort, at man har fået en forøget interesse for sig selv og et stort behov for andres anerkendelse. Individet kan ændre og skabe sin egen identitet og rolle, da der er sket en opløsning af det sociale fællesskab og de kulturelle bånd. Dette har betydet, at man hele tiden skal være forberedt på at forme sig efter samfundets og sine omgivelsers krav for at opnå anerkendelse og føle sig accepteret.

Konsekvensen af den kulturelle frisættelse og formbarheden er ifølge Ziehe, at der er større krav til individet fra dets omgivelser (familie, venner osv.) og samfundet (sociale medier,

16

Sociologi s.32

17

http://neft.dk/identitet.htm

Side 8

8 reklamer, Staten osv.). Dette kan skabe splid og usikkerhed hos den enkelte på grund af

kravene fra samfundet^{18}.

Den tertiære socialisering gør, at medierne og reklamerne har utrolig stor indflydelse på individet, men ifølge Ziehe opnår individet også anerkendelse gennem de sociale medier og

konstruerer identiteter efter eget behov^{19}. For eksempel kan Facebook bruges til personlige

statusopdateringer og til at slå billeder op sin krop og sig selv på sin Facebook-side. For at matche den ideal-krop, som medierne reklamerer for og publicerer billeder af, holder man sin krop sund og veltrænet. På den måde får man anerkendelse og succes. Formbarheden har altså gjort, at mennesket kan dyrke sin krop på den måde, som individet selv vil. Ønsket om at få drømmekroppen, som medierne viser, påvirker individet til at dyrke sin krop på grund af samfundets krav om, hvordan man skal se ud. Dette kan opnås på forskellige måder, som for eksempel at dyrke sport, træne eller få plastikoperationer. Dyrkelsen af kroppen gør, at man gennem kroppen kan skabe sig en identitet og også få sociale relationer ved for eksempel at dyrke holdsport. Herudover kan den enkelte også skabe sociale relationer virtuelt ved hjælp

af de sociale medier^{20}. Ifølge Ziehe har den kulturelle frisættelse gjort individet narcissistisk,

da den enkelte er præget af usikkerhed, angst og lav selvfølelse. Individet er usikkert fordi de sociale og kulturelle fællesskaber er blevet opløst. Det har gjort, at den enkelte har minsket sikkerhedsfølelsen, fordi personen er usikker på, om det lever op til de andre individers

            21
forventninger.

Strategierne og begrebet ”flow”:

Ziehe mener at individet kan kategoriseres ud fra 3 strategier: Subjektivering, ontologisering

                                                                   22
og potensering, og disse tre strategier skal kunne skabe stabilitet hos individet .

1. Subjektivering handler om at have den trygge følelse af nærvær, anerkendelse og bekræftelse på, hvem man er som individ. Dette kan opnås gennem familie og venner

18

Sociologi og modernitet s. 85

19

https://samfundsfag2011.wikispaces.com/Identitetsdannelse+i+det+senmoderne+samfun

d

20

Samfundsteori og samtidsdiagnose s.50

21

Sociologi s. 146

22

Samfundsteori og samtidsdiagnose s.47

Side 9

9 eller gennem sociale medier, hvor man er blevet mere åben omkring sit liv på

Facebook-, Instagram- og Twitter^{23}.

2. Ontologisering handler om, at individet søger mening med livet, hvor faste rammer for individet er tilrettelagt. Her skal individet ikke tænke over de mange muligheder, man har, men individet bliver sat inden for faste rammer i form af regler, normer, værdier og traditioner. Det kunne være gennem militæret, sekter eller andre religiøse

grupper^{24}.

3. Potenseringen er ifølge Ziehe søgen efter intensiteten i livet, adrenalinkick og vilde ting, som er med til at overskride eller flytte grænserne hos individet. Dette kan for eksempel være at dyrke ekstremsport, hvor man søger det ekstreme og netop

adrenalinkicket. Her selviscenesætter individet sig for at få opmærksomhed^{25}.

Begrebet potensering af Thomas Ziehe kan perspektiveres til begrebet ”flow” af

Csíkszentmihályi, hvor individet er opslugt af at præstere ved en bestemt udfordring eller aktivitet. Denne udfordring kræver individets fokus, opmærksomhed og mentale tilstand, hvor man kun er fokuseret på den bestemte aktivitet, og dette gør, at ens mentale tilstand bliver udelukket fra hverdagens opgaver. Kun information og viden, som er brugbart til præstationen bruges af individet. Personen har en positiv opfattelse af, at det kan klare udfordringen, hvor usikkerheden og dårlige tanker forsvinder ligeså snart, personen er i

”flow”^{26}. Et eksempel kunne være en basejumper, der er i en positiv tilstand, hvor personen
tænker konstant på, at han/hun kan klare springet.

Delkonklusion

Vi har ud fra begge sociologer teorier og begreber set, at individet i det senmoderne samfund er blevet sat fri fra normer, værdier og traditioner i modsætning til, hvordan det var i det traditionelle samfund. Individet i det senmoderne samfund har fri mulighed for at udfolde sig, skabe sin egen identitet og forme sit eget liv, men man skal hele tiden, være klar på at ændre eller forme sig efter samfundets krav. Personen har flere identiteter, hvor den ene af dem er, hvordan man opfatter sig selv og den anden, hvordan andre personer opfatter en. Samtidig betyder ekstremsporten, at individet kan skabe sig en identitet, hvor man søger det ekstreme

23

Samfundsteori og samtidsdiagnose s.47

24

Samfundsteori og samtidsdiagnose s. 47

25

Samfundsteori og samtidsdiagnose s. 48

26

Idrætspsykologi s. 258-259.

Side 10

10 for at få en definition af hvem individet er. Når individet dyrker ekstremsport og søger potenseringen, kan det perspektiveres med begrebet ”flow”. Individet er i en positiv mental

tilstand, der gør, at individet tror på, at han/hun kan klare den aktivitet, han/hun skal

igennem, hvilket er en stor hjælp for deltagerne.

Bo Holden – ekstremsport og fodbold

Den kvalitative metode

I denne opgave har jeg gjort brug af den kvalitative metode med Bo Holden, som har dyrket ekstremsport og fodbold hele sit liv. Ved brug af den kvalitative metode har jeg kunne undersøge forskellen mellem ekstremsport og fodbold, og årsager til hvorfor man dyrker disse to sportsgrene. På baggrund af mit interview vil jeg give et kvalificeret bud på, hvordan man som ekstremsportsudøver tænker, handler, og hvad drivkraften for at dyrke ekstremsport er. Med en kvalitativ metode har jeg fået muligheden for, at få en detaljeret analyse af Bo Holden og gå i dybden med hans erfaringer og oplevelser, og få dem koblet til sociologernes teorier og begreber.

Bo Holden er 45 år gammel og bor i Måløv. Han er uddannet eksportingeniør og arbejder i et israelsk firma. Bo Holden har dyrket sport siden han var 5 år gammel, hvor han startede til fodbold. Senere hen skiftede Bo Holden fra fodbold til løb i en alder af 18 år. Hans første maratonløb var tilbage i 1997 og første mountainbike-løb, som var på 103 kilometer, var tilbage i 1999. Endnu tidligere havde Holden stiftet bekendtskab med langdistanceløb, der varede i flere timer. Bo Holden har også været i militæret, hvor han var på militærlandsholdet i orienteringsløb.

Adrenalinkicket og kroppen

Bo Holden: ” Jamen, det var nok det kick man får af at komme ud og bruge sin krop og bruge den

til mere end bare en halv times løb.”^{27}

Bo Holdens svar kan sammenlignes med begrebet ”potensering” og ”formbarheden”. Ifølge Ziehe betyder potensering, at individet søger efter det ekstreme, intense og adrenalinkicket.

Ziehes forklaring af potensering stemmer overens med Holdens svar, hvor Holden belyser, at

27

Bilag 1 – Interview med Bo Holden

Side 11

11 adrenalinkicket, dyrkelsen af kroppen og at bruge kroppen er årsagen til, at han startede med at dyrke ekstremsport. Dyrkelsen af kroppen kan perspektiveres til Ziehes forklaring om formbarheden, hvor kroppen dyrkes ud fra personens individuelle ønsker. Bo Holden dyrker ekstremsport, men spiller samtidig også fodbold, hvilket viser en kombination af to forskellige sport, der er med til at holde kroppen i gang. Det viser at formbarheden har gjort, at individet selv bestemmer, hvordan kroppen skal formes og bruges.

Derudover svarede Bo Holden følgende: ”Ja det gør man helt klart. Man får en rigtig dejlig

fornemmelse i kroppen af at have præsteret noget udover det sædvanlige”^{28}

Dette kan perspektiveres til endorfinernes dannelse i hjernen, hvor endorfinerne giver en euforisk følelse i hjernen, som får personen til at jagte denne følelse, som Bo Holden også svarede:” Der bliver jo også dannet endorfiner, når du træner, og endorfiner er rent faktisk et narkotikum. Det er noget, man bliver afhængig af og det er jeg. Jeg er afhængig af de her

endorfiner, så dem jagter jeg”^{29}

Anerkendelse

Bo Holden:” Ja, det gør den til dels, fordi folk synes, at det er sejt at gøre det, og det er imponerende bedrifter. Det er ikke det, jeg jager, jeg jager min egen anerkendelse af, at jeg stadig kan.”

Svaret fra Holden kan forstås med begrebet ”subjektivering” og ”narcissisme” af Thomas Ziehe, hvor begrebet ”subjektivering” er, når individet søger anerkendelse og en form for bekræftelse af hvem, personen er. Dette kan både være gennem familien eller de sociale medier, som Bo Holden også svarede:” Jeg gør det for min egen skyld og ikke andres, men jeg er stolt af det og deler gerne billeder ud på Facebook, Instagram og Twitter og deler ud af mine

         30
erfaringer” Narcissisme er, når individet er usikkert og har lav selvfølelse. Personen får en

usikker følelse af, at han/hun ikke er accepteret af fællesskabet eller af de andre individer, der

er i tilværelsen. Grunden til, at individet er blevet narcissistisk er ifølge Ziehe, at de sociale og kulturelle forhold er opløst. Narcissisme handler om, at man kun kigger på sig selv, og samtidig kan dette forstås på den måde af, at Bo Holden jagter sin egen anerkendelse.

28

Bilag 1 – Interview med Bo Holden

29

Bilag 1 – Interview med Bo Holden

30

Bilag 1 – Interview med Bo Holden

Side 12

12

Derudover taler den anden sociolog Anthony Giddens om ”selvidentitet”. Her søger individet sin egen opfattelse efter, hvem individet er, som Bo Holden også svarede tidligere, at han kun var på jagt efter egen anerkendelse.

Følgende svar fra Bo Holden:” Jeg går lige ud og løber 30 kilometer”, så har man dybest set løbet ind til Rådhuspladsen og hjem igen, mens de andre har siddet i sofaen og spist tebirkes og læst Berlingske. Det giver en meget speciel fornemmelse af, at man kan sgu noget og har det rigtigt

godt.”^{31} Bo fortæller om, at i stedet for, at han skulle ligge derhjemme og slappe af, valgte han

at løbe en lang tur mens de andre sad derhjemme, hvilket viser at, ”selvidentitet” er på spil her, da han fik en bekræftelse på, at han stadig kan. Dette svar fra Holden kan måske forstås på en sådan måde, at han søger en form for anerkendelse fra familien og samtidig vise overfor dem, at han stadig kan.

Det psykiske

Bo Holden: ”Det hele starter med en eller anden drøm som man har. Man sætter sig selv ind i et eller andet billede og tænker, holdt kæft jeg kunne godt tænke mig det her. Så begynder man at gå og bearbejde sig selv og tænker, kan det lade sig gøre? Hvad skal der til, har jeg midlerne, har jeg mulighederne, og har jeg det, der skal til? Herefter begynder jeg at lave en plan inde i mit

hoved, hvor jeg hele tiden har den drøm om, at nu løber jeg over målstregen her.”^{32}

Bo Holdens svar kan forstås med Giddens følgende citat: ”I det senmoderne samfund er identitetsdannelsen usikker og et refleksivt projekt. Vi er selv ansvarlige for, hvad vi gør os til.

Det gælder om at træffe de rigtige valg for at opretholde vores selvskabte identitet”^{33} Citatet

viser, hvordan individet reflekterer over sin valg, før det træffer beslutningen. Individet har til opgave at skabe sin egen identitet og skabe sin egen livsfortælling ifølge Giddens. Det kan sammenlignes i forhold til, at Bo Holden reflekterede før, han traf beslutningen om at ville deltage i ultraløbet. Valget var et afgørende punkt for hans livsfortælling, som både betød noget for, hvordan han så sig selv, og hvordan andre individer så ham på.

Svaret fra Bo Holden stemmer også overens med begrebet ”flow”. At være i ”flow” er, når individet er opslugt og er meget fokuseret på én bestemt aktivitet. Her handler det for

31

Bilag 1 – Interview med Bo Holden

32

Bilag 1 – Interview med Bo Holden

33

Sociologi s. 80

Side 13

13 individet om at se muligheder og at have en positiv tilgang til aktiviteten. Kun information og viden, der kan gavne individet til aktiviteten, bruges. For eksempel kan vi se, at Holden svarer:” Herefter begynder jeg at lave en plan inde i mit hoved hvor jeg hele tiden har den drøm

om at nu løber jeg over målstregen her.”^{34} De dårlige tanker og usikkerheden forsvinder, fordi

individet er i ”flow” og det eneste, individet har i tankerne er at nå målet.

Flow bekræftes også af et andet svar af Bo Holden:” Det er jo drømmebilledet og hvis det er noget, du virkelig gerne ville opnå, så var det det, der holdte en kørende. Så hvis du forestiller dig selv at løbe op på Kullen og bestige de her bjerge og have en god oplevelse, så er det det, der er

drømmen. Det er det, der er drivkraften.”^{35} Individet er så opsat på at komme i mål og flowet er

simpelthen drivkraften for, at man klarer det.

Flere identiteter og usikkerheden

Bo Holden: ”Den ene er egoistpræget, hvor jeg gør det meget for mig selv, og det andet meget holdorienteret, og man gør det for fællesskabet. ”

Bo Holdens svar passer meget godt med det, Ziehe mener, som er, at individet gennem kroppen kan skabe sig en identitet og sociale relationer ved eksempelvis at dyrke holdsport.

Bo Holden nævner, at der er to forskellige identiteter ved at dyrke de to forskellige sport. Den ene identitet er den mere individuelle, hvor han gør det for sig selv og søger efter det intense og ekstreme i livet, som kan perspektiveres til potensering. Den anden identitet er en identitet, der søger det nærværende, trygheden og fællesskabet, hvor man som enhed arbejder sammen mod et mål. Som hold hjælper man hinanden, giver hinanden anerkendelse og kæmper sammen, hvilket skaber et godt fællesskab og tryghed, som Bo Holden også svarede på ved et andet spørgsmål: ”Fodbold giver et fantastisk sammenhold og følelsen af, at vi er 11 mand inden for kridtstregen, der skal slås for det samme mål. Man kæmper for den samme sejr og for at få det bedste ud af folk. Plus at man lærer at arbejde sammen, at nogle har nogle

styrker, og andre har andre styrker, og sammen bliver vi bedre fordi vi anerkender hinanden.”^{36}

Ifølge Giddens kan individet skifte identitet efter den situation individet befinder sig i.

Individet stopper eksempelvis med at spille fodbold eller dyrke ekstremsport, når personen

34

Bilag 1 – Interview med Bo Holden

35

Bilag 1 – Interview med Bo Holden

36

Bilag 1 – Interview med Bo Holden

Side 14

14 ikke føler det passer ind i ens livsfortælling. Bo Holdens svar tyder på, at det passer godt med de to sportsgrene han dyrker, er begge gode at have med i sin livsfortælling. Han vil altså både have det ekstreme og intense i sit liv, men også trygheden, anerkendelsen og fællesskabet.

Dette kan perspektiveres til Giddens fortolkning om individets identitetsdannelse i det senmoderne samfund, hvor livet er et usikkert og et refleksivt projekt, hvilket gør, at personen holder sig til to forskellige slags sport, der giver to forskellige identiteter. På baggrund af det kan det betyde, at personen ikke er sikker på, hvad man vil, og hvem man er.

Usikkerheden om hvem man vil være, får den enkelte til at prøve mange ting, før man kan være sikker på, hvad der skal med i sin livsfortælling. De mange valg kan være svære at forholde sig til. Eksempelvis startede Holden i militæret. Her var han i et år, hvor han samtidig deltog i orienteringsløb på militærlandsholdet: ”Da jeg så kom hjem fra Norge, så var jeg i militæret i et år hvor jeg faktisk var på militærlandsholdet i orienteringsløb og i militær

femkamp.”^{37} Bo Holdens start i militæret kan perspektiveres til Thomas Ziehes begreb

”ontologisering”. Individet søger mening med livet, hvor de faste rammer, normer og værdier er gældende. De mange valgmuligheder, refleksionen, viden og råd fra eksperter gør individet usikker. Personen har ingen ide om, hvem eller hvad det er. Det er derfor en form for tryghed for individet at komme i grupper, sekter eller militæret, da individet kommer i faste rammer, som ikke giver personen mange muligheder at vælge imellem.

Nye ekstremer

Bo Holden: ”Jeg har løbet maraton, et ultraløb på over 50 km, 103 km mountainbikeløb og cyklet

1400 km”^{38}

Denne form for ekstremsport, som Bo Holden beskriver, er den udholdenhedsbrede, som er den ene af de to kategorier, jeg har beskrevet i redegørelsen. Denne sætter deltagerens fysiske og psykiske tilstand på prøve. Disse løb kræver ekstrem meget forberedelse og en plan, der skal følges fra top til tå. Formålet med at dyrke ekstremsport er ikke at holde sig sund, men at skubbe til ens grænser, overvinde sig selv og få den behagelig følelse, som både adrenalinen og endorfinerne frigiver i hjernen. Ekstremsporten kræver således, at det sidste løb, man løb, ikke er det samme, da man ønsker at presse sine grænser - som mottoet lyder ”vildere,

37

Bilag 1 – Interview med Bo Holden

38

Bilag 1 – Interview med Bo Holden

Side 15

15 hårdere og farligere”. For at individet skal kunne bibeholde sin identitet, livsfortælling og selvopfattelse, som ekstremsportsudøver, bliver individet nød til at søge nye ekstremer.

Bo Holden svarede følgende: ”Jeg tænkte engang meget på, at jeg hele tiden ville slå mine egne rekorder, men jo mere ekstremt det bliver, så tænker du ikke så meget på, at du kæmper mod andre, og at du kæmper mod tider, men du kæmper mod dig selv og kæmper mod at få det

bedste frem i dig selv.”^{39}

Dette viser, hvordan en ekstremsportsudøver tænker for at bibeholde sin identitet. Man vil søge nye ekstremer og skubbe til sine grænser endnu mere end før. Dette vil ende med, at individet har en livsfortælling, der var bedre end før. Igen ser vi, hvor vigtig selvopfattelsen eller som Giddens siger ”selvidentitet” er. Opfattelsen om, hvem man er har stor betydning for individet i det senmoderne samfund, og som vi også ser i Holdens svar, handler det om at finde sig selv og få det bedste frem i en selv. At beholde sin identitet kommer også til udtryk i følgende citat: ”Så har jeg en drøm, som ikke er planlagt endnu, hvor jeg kunne tænke mig enten at løbe et Swiss Alpine maraton, hvor man løber 78 kilometer i bjerge eller et mountainbike-løb, som hedder Trans Alp, som går fra det sydlige Tyskland til Gardasøen, hvor man cykler over

       40
alperne.” Her kan vi se, at Bo Holden har tanker om et mere ekstremt løb i svært terræn og

under kolde forhold. Dette viser tegn på træningsafhængigheden, og at han vil beholde sin ekstreme identitet. Det er ikke nok at løbe et ultraløb på 50 km på Kulen i Sverige. Selvom det lyder ekstremt, så vil et individ med ekstremsport i rygsækken ikke stoppe der. Personen vil søge nye ekstremer og andre steder end Danmark. Muligheden for at dyrke ekstremsport i andre lande kan opnås på grund af det, som Giddens karakteriserer, som adskillesen af tid og rum. Dette betyder, at på grund af globaliseringen og teknologien har individet i fået muligheden for at bevæge sig på tværs af landegrænser for at søge de mål de ønsker.

Ønskerne kan opnås med nutidens transporter(bil, fly, tog). Dette giver individet muligheden for at flyve fra Danmark til Hawaii for at dyrke det mere ekstreme. Et eksempel kunne være, hvis en ”ironman”, hvor man svømmer 3,8 kilometer, cykler 180 kilometer og løber 42 kilometer, ikke er nok i sig selv, selvom det er ekstremt. Så kan man flyve til Hawaii, hvor der

39

Bilag 1 – Interview med Bo Holden

40

Bilag 1 – Interview med Bo Holden

Side 16

16

er ”ultraman”. Her skal 84 km løbes, 10 km skal svømmes og 420 km skal cykles^{41}. Grænserne

rykkes yderligere, så det ekstreme bliver mere ekstremt.

Delkonklusion

På bagrund af interviewet og sociologernes teorier og begreber, som kan bruges til at forstå, hvordan Holden forholder sig til ekstremsport. Min analyse kan forstås som, at personen, der dyrker ekstremsport søger potenseringen. De tre strategier fra Ziehe stemmer overens med Holdens svar. Dertil passer potenseringen sammen med begrebet ”flow”, hvor individet er i en positiv mental tilstand, der gør at individet tror på at det kan klare udfordringen. Herudover er, der en forbindelse mellem Giddens teori om livet, som det refleksive projekt, forskellige identiteter og adskillelsen af tid og rum, som også passer med Bo Holdens svar. I Bo Holdens tilfælde er det en blanding af ekstremsport og fodbold.

Samtidig har Informationssamfundet gjort, at individet reflekterer over sin handlinger og mange valg, da det er med til at skabe ens livsfortælling. De mange valgmuligheder, som man har gav Holden faste rammer, som ifølge Ziehe kaldes ontologisering.

Inden for ekstremsport handler det om at konkurrere mod sig selv og skubbe til sine fysiske og psykiske grænser, hvor det i fodbolden handler om fællesskabet og anerkendelsen fra andre på holdet.

Forskellen mellem de to idrætsformer – ekstremsport og fodbold

Ekstremsporten er en sport ud over det sædvanlige. Dyrkelsen af ekstremsporten medfører mange psykiske og fysiske skader på grund af det store pres på ens muskler og ens psykiske tilstand. Dertil giver ekstremsporten også mange positive følelser og tanker om sig selv. At dyrke ekstremsport, som Bo Holden dyrkede kræver en udholdenhed i top, ekstrem træning, det er tidskrævende og kræver stor disciplin.

Aerob/anaerob og muskelfibre

Ens arbejdsevne er afgørende for, hvordan kroppen har det dagen efter, som Bo Holden også beskriver :” Det tager tid at komme sig, men hvis det er udholdenhedsløb som ultraløb, så kører man mere på en puls på omkring 60 til 80 % og hvis du ligger i den zone, så kan du arbejde

41

http://ultramanworld.com

Side 17

17

rigtigt længe uden at blive smadret.”^{42} Når man løber ultraløb, som Bo Holden tidligere har

gjort, gør musklerne brug af den aerobe arbejdsevne. På denne måde kan løberne løbe langt,

fordi intensiteten ligger på cirka 70% og holdes over en længere tidsperiode^{43}. I denne

ydeevne bruger musklerne ilten til at klare løbet og derved kan kroppen arbejde i længere tid.

Grunden til, at trætheden opstår for ultraløbere er på grund af glykogenet, som er energien i musklerne, der er opbrugt. For at løberen skal kunne løbe videre kræver det, at kroppen tager energi fra ens fedtdepoter. Derfor kræver det for løbere, der skal løbe i mere end 2 timer, at

de skal have en stor udholdenhedskapacitet^{44}.

Derudover kræves det også, at man som løber har flere af de røde muskelfibre, som er ”udholdenhedsfibre”, hvorimod de hvide muskelfibre er ”de hurtige og intense”. De røde muskelfibre udvikler ikke samme intense kraft, som de hvide muskelfibre, og dette er en stor fordel for ultraløberen, altså at have flere af de røde muskelfibre, fordi ultraløberen ikke har brug for intensiteten i løbet. For ultraløbet er på minimum 50 kilometer, hvilket kræver at løberen skal holde et lavere tempo over en længere periode. I forhold til den anden kategori i ekstremsport, som er den ”risikobetonet” kræves, der ikke brug af den aerobe arbejdsevne.

Her kræves, der den rette teknik, tålmodighed, meget træning og forberedelse. Derimod gøres der i fodbolden høj grad brug af det anaerobe arbejde, hvor man skal kunne accelerere, skyde

og tackle^{45}. Derudover kræver det også, at man har lidt flere af de hvide muskelfibre for at

kunne lave et retningsskift, temposkift, sprint eller finter. Her er de hvide muskelfibre de

modsatte af de røde, hvor de hvide er til sprint og de røde til langdistancer^{46}.

Skader, sundhed og det psykiske

Da vi nu har forstået, hvilke fysiologiske forskelle, der er mellem de to idrætsformer, kan vi se på den psykiske forskel mellem ekstremsport og fodbold. Her er skaderne en stor faktor i begge sport, der sætter individet under pres.

Ekstremudøveren får meget ofte skader, fordi de træner alt for meget, og ofte øger de deres træningsmængde alt for hurtigt. For eksempel sagde Bo Holden, at en cykeltræningsdag kunne være på flere timer: ”Så tit og ofte var det en søndag, der var en cykeltræningsdag på 6

42

Bilag 1 – Interview med Bo Holden

43

Idrætsteori B s. 267

44

Idrætsteori B s. 253

45

Idrætsteori B s. 246

46

http://www.fitnews.dk/artikler/muskelfibre-typer/

Side 18

18

timer.”^{47} Dette viser at ¼ af ens dag går på at træne, hvilket kan give ekstremudøveren

overbelastningsskader. Hvis ekstremudøveren får en melding om, at personen ikke må træne kan det påvirke ekstremudøveren psykisk på grund af, at personen ikke må træne og være forberedt til løbet. Dette kan ødelægge drømmen for at nå i mål og kan ødelægge individets

                                       48
identitet, og dernæst skabe en identitetskrise .

Idrætsfysiologen Niels Ørtenblad opridser, at det at dyrke motion er sundt, men at dyrke meget motion og ekstrem træning kan påvirke kroppen i en dårlig retning. Udover skaderne

påvirker det også hjertet i form af hjerteproblemer, som for eksempel uregelmæssig rytme.^{49}

I forhold til fodbold er spillerne udsat for et pres fra deres medspillere, venner, tilhængere osv. Deres psyke er altafgørende for, hvor langt de kommer i fodboldverdenen. Hvis man for eksempel er angriber og ikke har scoret i flere kampe, er presset på ens skuldre enorme, hvilket kan medføre, at man aldrig kommer i topform og ender med at sidde på bænken eller

bliver smidt helt ud af holdet^{50}. Forskellen på de to sportsgrene er, at man som hold er

afhængig af hinanden, hvorimod det i ekstremsporten er personen, der konkurrerer mod sig selv.

Der er stor risiko for at komme til skade i fodbold, da fodbold er en kontaktsport. Skaderne betyder, at det rammer spillerne fordi man i nogle tilfælde ikke kan vende tilbage til fodbolden, og dermed ikke identificere sig som fodboldspiller. Fodbold er en sport, der er meget sund at dyrke, da næsten hele kroppen er i bevægelse. Der er foretaget undersøgelser,

                                                                     51
der viser at ens fedtprocent, blodtryk og kolesteroltal falder ved at dyrke fodbold.

Hos fodboldspilleren er det mentale meget vigtigt, og hvordan man håndterer presset. Man kæmper for holdet, men også for sig selv ved at vise sig frem med de færdigheder, man har.

Fodboldspillere kan komme ud for præstationsangst, stress, panik og usikkerhed. Derfor handler det for spilleren om at sætte sig ned og slippe sine tanker omkring alt andet og

fokusere på fodbolden 100%.^{52}

47

Bilag 1 – Interview med Bo Holden

48

Den ekstreme brug af kroppen som udtryksform s. 199

49

http://krop-fysik.dk/artikler/21-motion-og-traening/7154-ekstremsport

50

http://www.dr.dk/levnu/psykologi/mange-fodboldspillere-bliver-ramt-af-depression

51

http://politiken.dk/motion/ECE1669468/ny-forskning-fodbold-er-sundere-end-

loebetraening/

52

http://videnskab.dk/kultur-samfund/evnen-til-tackle-modgang-afgor-fodboldkampe

Side 19

19

Dernæst kan begrebet ”flow” bruges i begge sport. I fodbold kræves det, at der er en modstander, man virkelig gerne vil slå. Hvis modstanderne er for dårlige eller for gode, kommer spilleren eller hele holdet ikke i ”flow”, men derimod kun hvis det er en modstander

på samme niveau^{53}. I ekstremsporten er der samme tendens som i fodbolden. Hvis

udfordringen er for let at overkomme, kommer man ikke i ”flow”, men det kommer man derimod kun, hvis man er opsat på at nå over stregen på en bestemt udfordrende aktivitet. I begge sport kan ”flowet” opnås, men det kræver bare den rette udfordring, men også holdets eller individet fokus og opmærksomhed rettet mod den bestemte udfordring. Derved opnår holdet eller individet, at de negative tanker bliver udelukket og har en positiv opfattelse af, at man sagtens kan slå modstanderen eller fuldføre løbet.

Sammenligning af identiteterne

Da de fysiologiske og psykiske forskelle mellem de to idrætsformer er beskrevet, og så kan vi dernæst kigge på de to forskellige identiteter, som de to idrætsformer giver. For at se forskellen mellem de to identiteter, kan vi starte med at se på de individuelle behov, som ekstremudøveren har.

I ekstremsporten har personen flere behov og flere årsagter til, at den enkelte dyrker ekstremsport, som jeg har fundet ud af i min analyse af Bo Holden. Der er det biologiske behov, som er, når kroppen udsættes for ekstremsport frigives der forskellige hormoner som blandt andet adrenalin, endorfin og dopamin. Disse forskellige hormoner er med til at give en

euforisk og behagelig følelse efter og under løbene.^{54} En anden forklaring til at dyrke

ekstremsport er den psykologiske del som er, at individet er i et identitetsproblem, hvor individet prøver at finde sig selv og skubbe til sine grænser for at skabe en livsfortælling. Der er derimod også usikkerheden og dårligt selvværd, som kan fejes væk ved hjælp af ekstremsporten og dermed få anerkendelse gennem ens fysiske aktiviteter af enten familien eller gennem sociale medier, som også Ziehes begreb subjektivering beskriver. En tredje

53

http://videnskab.dk/krop-sundhed/folelsen-af-flow-pavirker-om-vi-bliver-ved-dyrke-

sport

54

Gyldendals idrætspsykologi s.174

Side 20

20 forklaring kan være, at individet lever i et senmoderne samfund, hvor formbarheden og dyrkelsen af kroppen er blevet et modefænomen. Personen i det senmoderne samfund bliver bombarderet med reklamer og af medierne om kroppen. Derfor er det oplagt at dyrke kroppen og følge med strømmen for at ikke blive udelukket af samfundet. Den sidste forklaring kan være at disse ekstremudøvere kommer fra gode vilkår og ressourcestærke grupper. Disse individer, der er vokset op i ressourcestærke familie og har penge til rådighed

                                                                     55
kan tilfredsstille deres behov ved at dyrke ekstremsport for at få spænding i livet.

I modsætning til ekstremsport spiller man fodbold for det sociale fællesskab skyld, som alle fra forskellige sociale klasser kan være med i. Det giver samfundet en sammenhængskraft, og der dannes demokrati i fodbolden, fordi alle har noget at sige. Fodbolden får personen til at løbe mange kilometer, er fysisk krævende og holder individet sundt. I fodboldverdenen er personen afhængig af de andre spillere. Taber man, så taber hele holdet og ikke kun én person ligesom i ekstremsport. Det kan ramme den enkelte mere psykisk i den individuelle ekstremsport i forhold til personen, der dyrker holdsport. Individet har brug for at være i et fællesskab, og at være i et fællesskab, kan den enkelte være i trygge omgivelser og få anerkendelse af andre individer. Inden den professionelle karriere var fodbolden et sted, hvor det sociale fællesskab var et vigtigt punkt, hvor der er masser af leg og glæde.

Når man når stadiet som elitefodboldspiller, så er der også en form for individualisme ind over det. Elitefodboldspilleren skal nemlig bruge en del tid i styrketræningsrummet før eller

efter træning, hvor spilleren for eksempel har fået oplyst, hvilke muskelgrupper han/hun skal

træne for, at det kan gavne spilleren på banen og forebygge skader. Det vil så sige, at før den professionelle karriere bliver sat i gang er, der masser af det sociale fællesskab, men når man får en kontrakt, så har spilleren selv til opgave at styrke sine svagheder for at bygge på og blive endnu bedre.

Et menneske har flere forskellige identiteter, hvor dets identitet skiftes fra situation til situation, som Giddens også beskriver med de sociale arenaer. Bo Holden har en identitet, hvor han presser sine grænser og dyrker sin krop. Derimod er den anden identitet, hvor han er i et fællesskab med andre individer for at opnå samme mål som dem. To identiteter, der

55

Ekstremsport et senmoderne fænomen s.7

Side 21

21 kobler hinanden på den måde ved, at den ene er individuel, og den anden er i fællesskab.

Grunden til dette er nok, at mennesket har behov for det sociale fællesskab, men formbarheden, refleksiviteten og aftraditionaliseringen har givet individet muligheder for at dyrke sig selv, skabe flere identiteter og livsfortællinger.

Medierne har fokus på individet, som dyrker sig selv i form af ekstremsport og fitness for eksempel. Personen er i omgivelser hvor kroppen er livets værktøj. Den enkelte bliver overfyldt med kropsidealer, produkter osv. for at få den perfekte krop. Dette får individet til at tænke, at man bliver nødt til at dyrke motion for at blive accepteret af samfundet og få anerkendelse. Dernæst har formbarheden udviklet sig i høj grad i det senmoderne samfund,

hvor flere og flere personer er begyndt at dyrke sig selv og vælge holdsporten fra.^{56} At være

med i en forening, hvor man spiller fodbold kræver at man møder op på bestemte tidspunkter. Der er nogle individer, der ikke vil være afhængige af andre og kan derfor selv planlægge, hvornår og hvor man vil træne. På bilag 2 fremgår det, at Dansk-Boldspil-Union

(DBU) har oplevet en stor tilbagegang fra 2012 til 2014 på cirka 26800 medlemmer^{57}. Dette

kan skyldes fitnesskulturens og ekstremsportens blomstring på den måde, at individualisering er virkelig er trådt i kraft, og individet vil ikke være afhængig af andre.

Dernæst har teknologien og internettets blomstring været en faktor, der har været med til at bestemme, hvorvidt man vil dyrke idræt i foreninger eller dyrke motion på sin egen måde. På internettet er der opstået virtuelle fællesskaber, der gør at alle kan dele deres tider fra et løb eller poste billeder af deres krop efter løbene. Det virtuelle fællesskab foregår over forums eller programmer, hvor individet kan få anerkendelse og dele ud af sine erfaringer. Individet er altså mere motiveret for at dyrke motion på egen hånd, da det ikke føler sig afhængig af andre mennesker og samtidig kan læse eller analysere sig frem til, hvordan man for eksempel bruger den rigtige løbeteknik og samtidig ikke behøver at tænke på Niels eller Frank, der har svært ved at løbe. Derudover er fordelen ved at motionere på egen hånd også, at man kan

dyrke motion når det passer ind i ens hverdag^{58}.

56

http://www.b.dk/livsstil/danskerne-dyrker-fitness-som-aldrig-foer

57

Bilag 2.

58

http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1155674/sociale-medier-faar-os-til-at-dyrke-

sport/

Side 22

22

Delkonklusion

På baggrund af min diskussion om de fysiologiske og psykiske forskelle mellem ekstremsport og fodbold kræves, der den aerobe arbejdsevne i ekstremsport, og modsat i fodbold kræves, der den anaerobe arbejdsevne. Som fodboldspiller dyrker man ikke motion og træner for at få en smuk krop, men derimod for fællesskabets skyld og glæden. Hvorimod man i ekstremsporten dyrker sin krop, men samtidig forsøger at finde sine grænser, og hvem man er. Vi kan også se et faldende medlemstal hos DBU, hvor der er flere faktorer, der gør, at DBU har fået en tilbagegang. Der er blandt andet ekstremsporten og fitnesskulturen, hvor man dyrker kroppen, og hvordan man bliver betragtet af andre individer. Der er også teknologiens blomstring, som er med til at skabe virtuelle fællesskaber i stedet for ansigt til ansigt relationer, som holdsporten. Her deler man ud af sine erfaringer fra løbene, viser billeder og tider, hvor man får anerkendelse og har en målrettet fokusering på sig selv, hvilket betyder, at individet ikke behøver at tænke på andre ens sig selv.

Side 23

23

Konklusion

Der mange forskellige måder at dyrke det ekstreme på. Der er primært to hovedkategorier, som er den ”udholdenhedsbrede”, og den ”risikobetonet”. Det er forskelligt hvad det kræver fra aktivitet til aktivitet. Da mit fokus var på ekstremløb, så har deltageren brug for den aerobe arbejdsevne og en stor udholdenhedskapacitet. Derudover har ekstremløberen også brug for de røde muskelfibre, der kaldes ”udholdenhedsfibrene”. I modsætning til fodbolden kræves, der brug af den anaerobe arbejdsevne og de hvide muskelfibre.

I begge idrætsformer kan ”flow” opnås, men med den rette udfordring, hvilket får individet i en positiv mental tilstand. Det psykiske pres hos fodboldspilleren kommer fra blandt andet tilskuere, medspillere, trænere og familie. Lever man ikke op til deres forventninger rammer det spilleren psykisk. Derudover er fodbold en kontaktsport, hvilket betyder, at fodboldspillerne er ofte udsat for skader. Dette kan i værste fald ende ud i, at spilleren ikke kan vende tilbage på fodboldbanen. Hvis der er noget, der forhindrer ekstremudøveren at træne eller løbe sit løb, så rammer det udøveren psykisk på grund af, at man som ekstremudøver er afhængig af træningen og hormonernes frigivelse. Derudover kan udøveren få en overbelastningsskade, hvilket kan betyde, at udøveren ikke kan træne, og dermed ende i en identitetskrise.

Ved at inddrage sociologerne Anthony Giddens og Thomas Ziehe er jeg kommet frem til, at individet i det senmoderne samfund er sat fri fra normer, værdier og traditioner. Teknologien, internettet, medierne og eksperterne har skabt et informationssamfund, hvor individet reflekterer over sine valg før, den enkelte træffer et valg. Det har givet den enkelte i det senmoderne samfund til at skabe sin egen identitet og livsfortælling. Formbarheden har gjort, at individet dyrker sin krop, som aldrig før. Mediernes fokus på den ideale-krop får personerne i samfundet til at føle sig forpligtet til at dyrke motion eller idræt. På baggrund af det kvalitative interview har jeg fundet ud af, at de to idrætsformer giver to forskellige identiteter. Bo Holden har to identiter, hvor den ene identitet søger det ekstreme for at finde sine egne grænser, få adrenalinkicket, opnå anerkendelse og respekt fra andre personer. I modsætning til fodbold fandt jeg ud af, at individet søger det sociale fællesskab, anerkendelse og trygheden.

Side 24

24

Antal tegn i opgaven: 47416

Litteraturliste

Bøger:

• Brejnrod, Poul: Sociologi. 1. udg. Gyldendal, 2011. (Bog)

• Franch, Jesper m.fl.: Idræts teori B. 1. udg. Systime, 2009. (Bog)

• Hansen Thordal, Morten: Sociologi. 2. udg. Colombus og forfatteren, 2011. (Bog)

• Hassmen, Peter m.fl.: Idrætspsykologi. 1. udg. Frydenlund, 2005. (Bog)

• Henriksen, Kristoffer m.fl.: Gyldendals idrætspsykologi. 1. udg. Nordisk forlag, 2007.

(Bog)

• Hviid Jacobsen, Michael og Anders Petersen: Samfundsteori og samtidsdiagnose. 1.

udg. Unge pædagoger og forfatterne, 2012. (Bog)

• Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet. 1. udg. Colombus og forfatteren, 2002.

(Bog)

Artikler på papirform:

• Breivik, Gunnar: Ekstremsport - et senmoderne fænomen?. I: Idrætsforum.org,

, s. 1-10 (Artikel)

• Rasmussen, Eva : Den ekstreme brug af kroppen som udtryksform. I: Focus idræt,

, s. 196-199 (Artikel)

Internethjemmesider:

: http://www.b.dk/livsstil/ekstremsportens-jernlady
: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ekstremsport
: http://illvid.dk/mennesket/sundhed/du-bliver-hoej-af-motion
:http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Anthony_Giddens
: http://gymportalen.dk/15932
http://neft.dk/identitet.htm
:https://samfundsfag2011.wikispaces.com/Identitetsdannelse+i+det+senmoderne+samfund
l http://bibdok.dk/onewebmedia/Kvalitativ%20metode.pdf
06-12 – 2015: http://ultramanworld.com
11-12 – 2015 http://www.fitnews.dk/artikler/muskelfibre-typer/
: http://krop-fysik.dk/artikler/21-motion-og-traening/7154-ekstremsport
http://www.dr.dk/levnu/psykologi/mange-fodboldspillere-bliver-ramt-af-depression
: http://politiken.dk/motion/ECE1669468/ny-forskning-fodbold-er-sundere-end-loebetraening/
: http://videnskab.dk/kultur-samfund/evnen-til-tackle-modgang-afgor-fodboldkampe
http://videnskab.dk/krop-sundhed/folelsen-af-flow-pavirker-om-vi-bliver-ved-dyrke-sport
: http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1155674/sociale-medier-faar-os-til-at-dyrke-sport/
: http://www.b.dk/livsstil/danskerne-dyrker-fitness-som-aldrig-foer

Side 25

25

Bilag. Tabel over DBU’s medlemstal fra

Tabellen er fra: http://www.dbu.dk/Nyheder/2014/April/Medlemstal